Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 36651 til 36700 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 730 731 732 733 734 735 736 737 738 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
36651 I108773  Rosenkrantz  Erik Carl Christian  5 feb. 1925  27 okt. 1925  0  Rosenholm Slot  tree1 
36652 I108773  Rosenkrantz  Erik Carl Christian  5 feb. 1925  27 okt. 1925  0  Rosenholm Slot  tree1 
36653 I11438  Rosenkrantz  Erik Ottesen  1427  7 jan. 1503  0  Mariager Kloster  tree1 
36654 I11438  Rosenkrantz  Erik Ottesen  1427  7 jan. 1503  0 

til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom H.), 1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester, begr. Mariager Kloster, senere I 1589 overført til Hornslet Kirke.

 
tree1 
36655 I11438  Rosenkrantz  Erik Ottesen  1427  7 jan. 1503  0 

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 
Erik Ottesen (Rosenkrantz) (ca. 1427 – 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.

 

 

Rigshofmesteren – Danmarks mægtigste mand

Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død. Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.

Udenrigspolitikken

I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen. I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala. I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten. I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København. I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse. 1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge. Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar1472, 1473, 1474 og 1476. I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.

Rigets indre styrelse

Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver". Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.

Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk. Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han i endne i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483. I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.

Godsejeren

Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup. Allerede temmelig tidlig forekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den. Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den. Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter. Fra Anne Munk arvede parret Boller ved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær. Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt fald 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant. Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).

Privatmanden

At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive. Ligesom hans fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested. I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse. I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487.

Kilder

 

 
tree1 
36656 I75887  Rosenkrantz  Erik Ottesen  1519  8 nov. 1575  0  Erik Ottosen Rosenkrantz 1520-1575
Fødsel 1520 Tørning - Gram, Frøs, Haderslev, Danmark
Død 08 nov. 1575 Arreskov Slot (Sallinge H.)

Far Otte Holgersen Rosenkrantz, f. ca. 1486, d. 06 okt. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany

Mor Margrethe Gans Edle Herrin zu Putlitz, d. 29 sep. 1525, Lübeck, Schleswig-Holstein, Germany

Familie Helvig Jakobsdatter Hardenberg, f. 28 mar. 1540, Hvedholm - Horne, Sallinge, Svendborg, Danmark , d. 14 jul. 1599, Odense Købstad

Gift 01 okt. 1558

Børn
> 1. Sophie Eriksdatter Rosenkrantz, f. 22 dec. 1560, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge , d. 29 dec. 1593
> 2. Anne Eriksdatter Rosenkrantz, f. 12 maj 1566, Sandviken, Sverige , d. 18 okt. 1618
> 3. Jakob Eriksen Rosenkrantz, f. 14 okt. 1567, d. 09 jun. 1616, Bergen, Bergen, Hordaland, Norge


Kilder

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:705- 1 a. - (695- 115 c.).

Riddarane av Losna, LOSNEGÅRD, GAUTE, BERIT GJERLAND OG ROLF LOSNEGÅRD, (Selja Forlag, Førde 2003), Diagram side 31.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I244&tree=2

KJM 28.9. 2010

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Erik_Rosenkrantz_Til_Arreskov/utdypning

http://www.home.no/lisep/Om_meg/Bergenhus_Festning/Rosenkrantz_Tarnet/rosenkrantz_tarnet.html

http://nn.wikipedia.org/wiki/Erik_Rosenkrantz

 
tree1 
36657 I75887  Rosenkrantz  Erik Ottesen  1519  8 nov. 1575  0  Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad, var Søn af Otte Holgersen R. (død 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger og Jørgen R.

Efter Forældrenes tidlige Død blev han opdragen hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18 Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes han at have holdt Hus paa Brødrenes Fælleseje Næsbyholm.

Arvedelingen mellem Brødrene fandt Sted 1547, og E. R. tilfaldt den umaadelige norske Arv, der regnedes til 1/24 af al Norges skyldsatte Jord foruden store Ejendomme paa Færøerne og Shetlandsøerne. Aaret efter (1548) opholdt E. R. sig en Tid i Norge og kom allerede da i Strid med det lybske Kontor i Bergen om Grunden til et Par af de store Kjøbmandsgaarde paa Bryggen, som havde tilhørt hans norske Forfædre. Allerede da skrev han til Kongen, at hvis denne ikke traadte kraftig op mod Kontoret og dets Vilkaarlighed, "saa er denne Landsende, saa vidt de overfare, fordærvet og eders Naades Landret og skrevne Lov forkrænket og fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret".

O. 1551 var E. R. kommet i Besiddelse af Valsøgaard ved Ringsted, der tidligere havde tilhørt Fru Anne Meinstrup og dennes Datter Fru Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, E. R.s Faster. I Aarene 1554 og 1555 var han Staldmester hos Christian III og blev o. 1555 Hofmarskal ved den unge Hertug Frederik (II)s lystige Hof paa Malmöhus, indtil han 1557 forlenedes med Varberg Fæstning. Det følgende Aar (1558) holdt han Bryllup med den 18 aarige Helvig Hardenberg (f. 28. Marts 1540), Datter af Jacob H. til Sandholt, Arreskov m.m. (VII, 98) og Sophie Lykke. Ved dette Giftermaal kom E. R. i Besiddelse af Arreskov, hvor han strax begyndte Opførelsen af den store Hovedbygning, der dog først fuldendtes 1573.

Da Frederik II besteg Tronen, udsaa han strax E. R. til en stor og vigtig Post, Lensmandsstillingen paa Bergenhus. Her havde Christoffer Valkendorf med stor Kraft modsat sig de tyske Kjøbmænds Overgreb og søgt at bringe dem i et undersaatligt Forhold til den norske Krone; men dette havde selvfølgelig medført Klager fra lybsk Side; i Juni Maaned 1559 var Christoffer Valkendorf derfor blevet kaldt ned til Kjøbenhavn og ønskede vistnok nu selv at blive forflyttet. E. R. havde allerede tidligere ytret lignende Tanker, som Christoffer Valkendorf havde begyndt at gjennemføre.
Dertil kom, at hans store Godser, der for største Delen laa i det nordenfjældske, knyttede ham til Norge. Han følte sig dog med langt stærkere Baand knyttet til Danmark; Landet selv kunde han ikke fordrage, skriver han til Kongen. Denne tillod ham da foreløbig at beholde Varberg sammen med Bergenhus og udnævnte ham samtidig til Rigsraad. Desuden fritog Kongen ham "indtil videre" for alle kongl. Afgifter af hans store norske Godser, en Ret, som Kongen dog 1562 tog tilbage, da det var en mærkelig stor Sum, som Kronen derved aarlig maatte give Afkald paa, mod at R. til Gjengjæld forlenedes med Lyse Kloster ved Bergen afgiftsfrit.

At forene

Stillingen som Befalingsmand paa 2 saa fjærnt fra hinanden liggende Hovedfæstninger som Varberg og Bergenhus lod sig dog i Længden ikke gjøre. Efter R.s Opfordring fritoges han da for Varberg, og et nyt Lensbrev udstedtes 9. Marts 1560 for R. paa de kongl. Slotte Bergenhus og Vardøhus, Lyse Kloster, Søndfjord Len, Sønderhordeland, Ryfylke, Sogn, Jæderen, Dalerne, Helgeland, Tromsø og Nordhordeland, alt som kongl. Regnskabslen mod et aarligt Vederlag af kun 100 Dlr. (400 Kr., næppe 2.000 Kr. efter Pengenes nuværende Værdi) samt Klæder og Penge til de fornødne Svendes Underhold. Vilkaarene vare saaledes knappe, men Magten desto større. Med Undtagelse af Throndhjem Len havde R. omtrent hele Vestkysten af Norge lige til Nordkap i sin Magt og Norges vigtigste Fæstning i sin Haand.

31. Juli 1560 ankom R. til Bergen, og i de 8 Aar, han var Lensmand her, skulde han komme til at indskrive sit Navn i Norges og Danmarks Historie som en værdig Efterfølger af Christoffer Valkendorf. Denne havde allerede knækket de tyske Haandværkeres Særstilling i Bergen og tvunget dem til enten at anerkjende den norske Krones Højhed ligesom andre af Landets Indbyggere eller at forlade Landet; derved havde han allerede rokket ved det tyske Handelskontors Særstilling; desuden havde han tvunget de tyske Præster, der ikke vilde anerkjende den norske Kirkeforfatning, til at forlade Landet. Nu tog R. strax fat paa selve Kontorets paastaaede Ret til Grunden paa Tyskebryggen, hvor Kontoret havde sine store Handelsgaarde, og hævdede Kronens eller de private norske Ejeres Ret dertil.

Han satte Grundleje paa Grundene paa Bryggen og paalagde Kontoret at yde Ledingsskat, Tiende og lignende Afgifter deraf ligesom af andre Grunde i Byen; ligeledes maatte Kontoret opgive sin Ret til de Kirker i Byen, som det i Tidernes Løb havde tilegnet sig. Det hjalp intet, at de tyske Kjøbmµnd beraabte sig paa deres Privilegier; en nedsat Ret kom til det Resultat, at alt dette netop ikke havde Hjemmel i de oprindelige Privilegier. Alle Klager til Kongen og til Lybek hjalp intet. Kongen og R. stode fast; til sidst (1562) tog R. en stor Del af Grundene ("Drægs-Almindingen") i Besiddelse for Kronen. Vel medførte Syvaarskrigens Udbrud, under hvilken Lybek var Danmarks Forbundsfælle, at man traadte mindre skarpt op i Bergen; men i alt væsentligt var inden Syvaarskrigens Udbrud Værket fuldført: det tyske Kontor var trængt tilbage fra sin egenmægtige Stilling som en Stat i Kommunen; det var blevet den norske Krones Undersaat, der maatte lystre Lands Lov og Ret og deltage i de almindelige Afgifter, saa at Bergens øvrige Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling i Møde.

Ogsaa fra Enehandelen paa Nordlandene var Kontoret trængt tilbage, i det Bergens egne Indbyggere fik Ret til at deltage i denne Handel. Handelsforholdene i Nordlandene havde R. stadig sin Opmærksomhed henvendt paa; da Englænderne netop i disse Aar begyndte Handelen paa Rusland, foreslog han, at der skulde afkræves dem Told ved Vardøhus, en Tanke, som dog først senere gjennemførtes. Ogsaa i mange andre Henseender viste E. R. sig som en særdeles virksom Lensmand. Han var i det hele taget den af de 3 Brødre, som da samtidig vare Medlemmer af Danmarks Riges Raad, der havde det videste Blik og det kraftigste Initiativ; i den Henseende nærmer han sig til Mænd som Christoffer Valkendorf og Peder Oxe. Selv med Tanken om Gjenopdagelsen af Grønland syslede han.

Efter Paalæg fra Regeringen havde han strax taget fat paa Opbygningen af det mægtige Taarn paa Bergenhus, der endnu den Dag i Dag pranger med Rosenkrantzernes og Hardenbergernes Vaaben som et tydeligt Vidnesbyrd om det falske i Traditionen, naar dette Taarn endnu af og til kaldes Valkendorfs Taarn; denne havde bevislig ikke haft det mindste med Taarnets Opførelse at gjøre; Traditionen har jo i det hele taget tillagt Valkendorf Fortjenesten for alt i Bergen, skjønt en Del først blev udført af E. R. Ogsaa et andet synligt Minde om sig har E. R. efterladt sig i Bergen, det store Hus, han opførte i Strandgade ("Muren"), midt paa den efter ham opkaldte Rosenkrantz-Alminding ("Muralmindingen"). Men han var en myndig Lensherre og kom ved flere af sine Foranstaltninger af og til i Strid ikke blot med det tyske Kontor, men ogsaa med Borgmestre og Raad og med sin gejstlige Medhjælper Biskoppen, der maatte finde sig i, at Kapitelsgodset blev fordelt paa flere Hænder end tidligere, hvorved flere Præbender tillagdes Slotsskrivere og andre til E. R., nærmere knyttede Personer.

Under Syvaarskrigen viste E. R. en meget stor Virksomhed.
Han opbød Leding baade af Borgerskabet og Landbefolkningen, dog ikke uden Modstand ved flere Lejligheder fra Landbefolkningens Side, hvilken han dog ved Fasthed og Klogskab fik dæmpet. Han begyndte selv at bygge Skibe og fik Borgerne i Bergen og Indbyggerne nordenfjælds til at udruste Galejer og Skyttebaade, hvilket derpaa ogsaa paabødes det søndentjældske. E. R. var saaledes i Færd med at gjenoprette den gamle Ordning af Skibsudrustningen i de norske Skibreder. Begyndelsen var dermed gjort til Dannelsen af en national norsk Flaade, der kunde være blevet af Betydning for Fremtiden, hvis man senere havde udviklet Institutionen videre. Da Svenskerne i 1564 besatte Hærjedalen og Jæmteland, der fra erobrede hele Thrøndelagen og truede med et Angreb paa Bergenhus, udrustede E. R. hurtig en Expedition, der under Anførsel af Erik Munk tilbageerobrede Thrøndelagen og saaledes reddede Norge fra en stor Fare. Et senere i Aarene 1565 og 1566 paatænkt Indfald i Sverige fra det nordenfjældske blev vel ikke til noget paa Grund af den uheldige Krigsførelse fra dansk Side; men da Svenskerne 1567 angrebe det søndenfjældske, udrustede E. R. atter hurtig en Expedition for at komme Lensmanden paa Akershus, Christen Munk, til Undsætning og bidrog ikke lidet til, at Svenskerne bleve fordrevne.

Den haarde Ledingspligt og de Skatter, som E. R. havde maattet paal

ned til Kongen for at søge Lempelser i Ledingspligten. E. R. maatte føje sig herefter. Under hans Ophold i Danmark bestemtes da, at en kongl. Kommission skulde sendes til Norge for at søge at ordne Forholdene og holde Retterting rundt om i hele Landet.

I Avg. 1567 kom E. R. tilbage til Bergen og fik kort efter en mærkelig Gjæst, Jarlen af Bothwell, der efter sin Flugt fra Skotland var bleven opsnappet ved Norges Kyst og beskyldtes for Fribytteri.
Han holdtes tilbage i Bergen af E. R. under et Slags Fangenskab og sendtes der fra til Danmark, for at den danske Regering kunde tage Bestemmelse om hans Skæbne.

E. R. havde længe længtes tilbage til Danmark, til sine store danske Godser, til Slægt og Venner. Vel førte han et lille Hof i Bergen, især i de første Aar; men i Modsætning til de store Hof- og Adelsfester i Danmark var der dog noget smaaligt i dette Selskab: de indfødte norske Smaaadelsmænd, Biskoppen og Gejstligheden, Borgmestre og Raadmænd, eller de "kontorske", især efter at R. var kommet paa Kant med adskillige af dem. I Slutningen af Febr. 1568 kom den store kongl. Kommission (deriblandt Christoffer Valkendorf); de Foranstaltninger, der toges, have næppe

vd Hustru og Børn.

E. R.s historiske Mission var dermed endt. Ved sin Tilbagekomst til Danmark blev han Stiftslensmand i Odense (1568-72).
Ogsaa i denne Stilling viste han Virkelyst, men hans største Betydning var endt. Han var i disse Aar stærkt optaget af sine store Byggeforetagender paa Arreskov; 1573 foretog han et stort Mageskifte med Kronen, hvorved han mod at afstaa Valsø og betale 30.000 Dlr. (i Værdi o. 500.000 Kr.) kom i Besiddelse af Kjærstrup (Valdemars Slot) og hele Taasinge, i det ikke blot Fæstegodset tilfaldt ham, men ogsaa Kronens Herlighed over 160 jordegne Bønder.

I Begyndelsen af 1575 blev han atter Stiftslensmand paa Odense Gaard og var i den følgende Tid optaget af at omdanne St. Hans Kloster til kongeligt Slot, da Odensegaard (den gamle Bispegaard) havde vist sig utilstrækkelig til Ophold for Kongen, naar han kom til Odense, men døde kort efter, 8. Nov. 1575, kun 56 Aar gammel.

Fru Helvig Hardenberg var da kun 35 Aar. Da Børnene vare umyndige, fik hun Styrelsen af det umaadelige Gods baade i Danmark og i Norge med dets Bilande; selv kom hun ved Pantsættelse, Kjøb eller Arv i Besiddelse af Hindemae og Erholm i Fyn og af Søholm i Stævns Herred. Hun var saaledes utvivlsomt Landets rigeste Adelskvinde og var i høj Gunst ved Hove. Hvor hun følte sine Adelsrettigheder krænkede, og i sin Godsstyrelse viste hun sig ofte adelsstolt og hovmodig; dog kunde hun, ligesom Manden, midt under Adelshovmodet ved mange Lejligheder, især under Opholdet i Norge, vise sig som en brav og godhjærtet Kvinde, navnlig mod Folk af ringere Stand. Hun døde i Odense 17. Juli 1599 59 Aar gammel. "Det statelige norske Fyrstegods" splittedes derpaa efterhaanden paa mange Hænder. 
tree1 
36658 I88370  Rosenkrantz  Erik Styggesen  ca. 1465  1535  0 

BESIDDELSER: Mattrup


1522 beseglede opsigelsesbrevet til kong Christiern 2. og1535 kong Frederik 1.s h ndfµstning 
tree1 
36659 I11559  Rosenkrantz  Erik Timmesen  eft. 1437  før 1523  0 

Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke

 
tree1 
36660 I80389  Rosenkrantz  Folmer Axelsen  29 mar. 1523  apr. 1586  0  Folmer Axelsen Rosenkrantz (29. marts 1523 - april 1586) til Stensballegaard, var en dansk adelsmand, godsejer og lensmand. Han var søn af Axel Nielsen Rosenkrantz og Berete Knob.

Allerede i sin faders sidste leveår styrede han selvstændig dennes herregårde Landting og Rydhave. Efter faderens død i 1551 gik disse gårde til Folmers brødre Erik og Niels, mens han selv fik Stensballegaard ved Horsens som sin arv. 17. juli 1552 holdt han bryllup på denne gård med sin halvkusine Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne, datter af den bekendte rigsråd Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim. Fra 1564-72 var Folmer Rosenkrantz forlenet med Aarhusgaard tillige med Dronningborg Slot i Randers og Åkær Len. Desuden var han stiftslensmand i Århus Stift.

Allerede 1563 var han under Den Nordiske Syvårskrig blevet udnævnt til proviantmester for Århus Stift og udviste under krigen stor iver for at sørge for proviant og lignende fornødenheder til krigens førelse. Han lånte i denne tid også kong Frederik 2. store pengesummer. Både han og hans hustru hørte til den adelskreds, som den livsglade konge satte stor pris på. Det var netop i disse år, at kongen samlede store godser i Skanderborg- og Horsensegnen. Både i de glade jagtfester på Skanderborg Slot og på det nyopførte Emborg (Øm Kloster) og i andre hoffester var parret hyppige gæster. Fru Margrethe havde tillige det hverv at bistå dronning Sophie under hendes barnefødsler, således også ved Christian 4.'s fødsel. Folmer Rosenkrantz var desuden en nær ven af Anders Sørensen Vedel. Denne omtaler selv "de mange Velgjerninger", som Folmer Rosenkrantz havde bevist ham.

Fru Margrethe Gyldenstjerne døde 11. juli 1581 og blev begravet i Vær Kirke ved Stensballegaard, hvor Folmer Rosenkrantz lod opsætte et kostbart, endnu bevaret epitafium med billeder både af ham og af hende. Selv døde han 1586 (begravet 24. april). Opførelsen af Stensballegaard fuldendte han 1582.

----

til Stensballegaard og Landting, 1546 skrives han til Landting, 1547 gjorde lovhævd på sin fars gaard Rydhave, 1563 proviantmester for Århus stift, 1564-72 Lensmand på Århusgård og Åkær og Stiftlensmand i Århus stift.

--

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:693- 105 e. 
tree1 
36661 I108798  Rosenkrantz  Frederik Julius  13 jul. 1807  27 nov. 1886  0  Clausholm Slot  tree1 
36662 I108798  Rosenkrantz  Frederik Julius  13 jul. 1807  27 nov. 1886  0  Rosenholm Slot  tree1 
36663 I119667  Rosenkrantz  Gabriel Holgersen  1559  1648  0  Skanserne

Svenskeskansen i Tønballe Skov er formentlig opført under svenskekrigen i 1658. Det siges at de fyrretræer der vokser på skansen i dag, nedstammer fra frø som soldaterne uvidende havde medbragt i deres udstyr. Svenskeskansen beskyttede effektivt indsejlingen til Horsens, men var ikke særlig godt befæstet mod indtagelse fra landsiden.

De 2 kanoner, der er opstillet på skansen, stammer fra linieskibet Christian VII, der i vinteren 1787 forliste i en storm ved Anholt. Gustav Glud købte skibskanonerne på en auktion i 1906.

Lille Batteri ved Hesteodde menes at være det ældste anlæg. Kong Frederik d. 2. udstedte i september 1566 et åbent brev til bønderne i Bjerre Herred om, at de under kommando af "Os elskte Holger Rosenkrantz" til Boller skulle opkaste en skanse ved indsejlingen til Horsens fjord. Bønderne blev i brevet befalet at stille med heste, vogne, værktøj og mandskab og "holde ud" til arbejdet var tilendebragt. Lille Batteri er i dag overpløjet og ødelagt.

Store Batteri ved Hundshage formodes opført under Englandskrigen (1807-14). Det var det største skanseanlæg ved fjorden, udformet som en 5-strålet bastion med dybdegrave og høje volde, et solidt blikhus, mandskabsbarakker, krudttårn og brønd. På Horsens museum kan man se en kopi af anlægget. Til at lede forsvaret forestod justitsråd Poul Glud, Jensgaard, og der var tilknyttet varslingstjeneste med bavner (klargjorte bål) på Hundshage, Hesteodde, Borg, Bjergelide og Boller. Hverken batteri eller varslingstjeneste kom i brug.

Store Batteri er i løbet af de sidste 50 år ædt af havets bølger, og materialerne kastet op i strandvolden foran Tønballe Skov.

Kilder: Bjerre Herreds Bogen 1963, Glud-Hiarnø Sogns Historie 1948, og Jan Tidemand.

Senest opdateret 16-07-2008 af SNS - Trekanstområdet

Øvrigt 
tree1 
36664 I119667  Rosenkrantz  Gabriel Holgersen  1559  1648  0  Gabriel Holgersen

Søn af Holger Ottesen Rosenkrantz og Kirsten Nielsdatter

Gabriel Holgersen blev den af børnene, der kom til at føre slægten videre på den privilegerede Egebjerggaard, han måtte flere gange i sit lange liv - han blev næsten 100 år- føre processer mod sognets tiendeejer Kjeld Brochenhuus på Lerbæk, han kunne ikke forstå, at Gabriel Holgersen kunne slippe for at betale tiende af sin gård, hvad alle hans standsfæller måtte, men han blev hver gang frifundet, alene på grundlag af hans mors kongelige privilegium fra 1565.

Gabriel Holgersens ægteskabelige forhold er lidt uklare. Han synes første gang at have været gift med en datter af Erik Pedersen i Kørup, som var af den adelige slægt Gjødesen på Rask. I dette ægteskab havde han mindst tre børn, nemlig sønnen Holger Gabrielsen, der først var præst i Stouby, senere i Hylke, sønnen Erik Gabrielsen, som førte slægten videre på Egebjerggaard, samt en datter Anne Gabrielsdatter, som var gift med Jens Ottosen i Eldrup.

I 1623 var Gabriel Holgersen gift med Maren Hansdatter, som var forstanderinde for Børnehuset i København. Hun indsendte d. 11. september 1623 en klage til Kongen over, at hendes mand og ægtehusbonde Gabriel i Egebjerg i Stjernholms len „ligger i et slemt og forargeligt levned med en løsagtig kvinde ved navn Anne Albrits (muligvis datter af Albrecht Christoffersen) en adelsmand, hvis enke Bodil Munk i1616 boede på Raadvedgaard i Hansted sogn, og at de havde avlet børn sammen“

Lensmand Laurits Ebbesen fik derefter befaling om at undersøge sagen, og dersom det virkelig forholdt sig som anført, skulle han rejse tiltale mod dem begge og tage dom over dem og lade dem straffe. Ifald det skulle vise sig, at Anne Albrits havde større skyld end Gabriel, skulle han sende hende til tugthuset i København og i øvrigt lade ham straffe, som det sig hør og bør.

Det ser ud som der i dette forhold har været i hvert fald 2 sønner, nemlig: Anders Gabrielsen, som i 1650 var nærværende ved skiftet efter faderen, og som i 1682 boede i Egebjerg, og en søn Otto Gabrielsen, som i 1685 var bosat i Serritslev.

Hvornår Maren Hansdatter døde vides ikke, men efter hendes død, da Gabriel Holgersen selv var i en fremskreden alder, giftede han sig med Kirsten Nielsdatter, med hvem han vist ingen børn havde.

I 1641 skødede han 1/3 af Egebjerggaard til sønnen Erik Gabrielsen, som allerede nogle år havde været gift med Anne Sørensdatter, der var søster til Clemen Sørensen ridefogden på Boller, som siden kom til at varetage mange af slægtens interesser

Allerede i året 1648 døde Erik Gabrielsen, og Anne Sørensdatter giftede sig kort efter med Jens Knudsen på Hjordebjeggård, hvortil hun flyttede med sine små børn.

Gabriel Holgersen siges at have overlevet sønnen Erik Gabrielsen, men hvor længe er vanskeligt at afgøre. Han siges endelig at have levet endnu i 1656 og da at have været til stede på Viborg landsting, da hans halvbroder Otto Christopher Rosenkrantz stod frem og forsvarede sin slægtnings privilegier, men dette kan dog ikke være tilfældet, idet samme kilde et andet sted oplyser, at Gabriel Holgersens enke Kirsten Nielsdatter giftede sig igen med Niels Nielsen på Rodvedgård og i dette ægteskab fik 2 døtre. Altså må Gabriel Holgersen være død meget hurtig efter sin søn. 
tree1 
36665 I80395  Rosenkrantz  Gert Folmersen  1561  15 jan. 1600  0  Vær Kirke  tree1 
36666 I88145  Rosenkrantz  Gottlob Emilius Georg  19 maj 1803  9 sep. 1884  0  Ziegenhein  tree1 
36667 I88145  Rosenkrantz  Gottlob Emilius Georg  19 maj 1803  9 sep. 1884  0  Sophiendal Gods  tree1 
36668 I88145  Rosenkrantz  Gottlob Emilius Georg  19 maj 1803  9 sep. 1884  0 

Alt. født: f. 08 nov. 1801

 
tree1 
36669 I108768  Rosenkrantz  Hans Carl Oluf  3 feb. 1870  27 jan. 1936  0  til Rosenholm (det tidligere stamhus Rosenholm, der 1921 overgik til fri ejendom) samt til Balskov og Livø, besidder af det for Rosenlund større fideikommis og af det Moltke’ske fideikommis
1887 student fra Borgerdydskolen, (Christianshavn)
1893 (23. jan.) cand. jur.
1893 (juni) attaché ved gesandtskabet i Berlin
1894 (18. maj) legationssekretær i Berlin
1896 (26. sept.) afsk.
1895 (3. dec)-1914 (1. aug.) formand for afløsning af husmænds pligtarbejde og for afløsningen af jagtretten i Randers Amt
1895-1922 formand for bestyrelsen for Hornslet Sparekasse
1896-1922 formand for bestyrelsen for Centralforeningen af jyske Sparekasser
1895-1923 formand for bestyrelsen for Det jydske Haveselskab
1898 (16. april) medlem at komitéen for Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1900
1900-1922 formand for bestyrelsen for De samvirkende jydske Tyendespareforeninger
1901 (9. april)-1907 (31. marts) for lånebestyrelsen for Skanderborg amtsrådskreds
1903 medlem af og 1921-1923 formand for Fællesrepræsentationen for de danske Sparekasser
1907 præsident for De samvirkende danske Haveselskaber
1909 formand for Haglskadeforsikringsforeningen for Jylland
1909 (21. okt.)-1928 Danmarks delegerede ved Det internationale Landbrugsinstitut i Rom og ved De internationale Landbrugskongresser.
1909 (10. febr.) medl. af og 1922 (26. sept.) formand for Nationalbankens repræsentantskab
1915-1922 form. for bestyr, for Randers amts Husholdningsselskab og for bestyr, for De samvirkende Landboforeninger i Randers Amt, form. for bestyrelserne i Frederikshavns Værft og Flydedok
1926 medl. af og senere næstformand for bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, 1935-1936 formand for bestyrelsen i Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S
1909-1932 medlem af bestyrelsesrådet for Det kgl. danske Landhusholdningsselskab
1916-1927 medlem af bestyrelsen for Den midlertidige kommunale Laanekasse af 1914
1921-1927 medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk Forening. Han har selv 1915 skrevet om krigens indflydelse på landbrugets rentabilitet
1923 (21. marts) kgl. udnævnt landbrugskyndig direktør for Nationalbanken, fra 1923 formand for den Raben-Levetzau’ske Fond
1927-1932 medlem af bestyrelsen og fra 1933 formand for Det forenede Dampskibsselskab
1935 (31. marts) afsk. fra Nationalbanken
1928-1931 formand for Kbh.s Frihavns Aktieselskab
1927 (19. okt.) og til sin død forstander for Herlufsholm skole og gods, udvirkede i denne periode en del udvidelser og restaureringer på Herlufsholm
1931 medlem af Statsministeriets økonomiske råd

(1895 B.L.5.)
(1896 R.St.A.3.)
(1900 R*)
(1901 F.Æ.L.5.)
(1906 Pr.Chr.2.)
(Sp.I.K.2.)
(N.O.N.3.)
(Stb.V.3.)
(B.L.3.)
(F.Æ.L.4.)
(1907 D.M.)
(1908 F.Æ.L.3.)
(1923 (27. juni) K2)
(1935 K1). 
tree1 
36670 I108776  Rosenkrantz  Hans Henrik  20 jun. 1806  8 okt. 1879  0  til stamhuset Rosenholm, til substitutionen for baroniet Rosenlund og det Moltke'ske fideikommis, opdraget på Haseldorf og Clausholm, gik 3 år i gymnasiet i Altona, 1825 tiltrådte stamhuset Rosenholm  tree1 
36671 I10052  Rosenkrantz  Hendrikke Sophie  3 nov. 1715  8 jul. 1747  0  Voergaard Slot  tree1 
36672 I10052  Rosenkrantz  Hendrikke Sophie  3 nov. 1715  8 jul. 1747  0  Indskrevet i Odense adelige Jomfrukloster  tree1 
36673 I128869  Rosenkrantz  Holger  14 dec. 1574  28 okt. 1642  0  under Krypten i Hornslet kirke  tree1 
36674 I128869  Rosenkrantz  Holger  14 dec. 1574  28 okt. 1642  0  til Rosenholm og Øster Vallø, - 1586-1590 elev i Århus latinskole, 1590-1592 studerede ved universitetet i Rostock, 1590 (juli) mødte her sin præceptor Daniel Cramer fra Reetz i Neumarkt og historikeren David Cnytræus, 1592-1595 ved universitetet i Wittenberg, arvede 1596 Rosenholm efter faderen, moderen bosatte sig på Skaføgård, som han arvede 1613, takseret jf. oversigt II, 1597 (7. jan.)-1598 (18. jan.) sekr. i kancelliet, 1602 i Rostock, under Kalmarkrigen hvervede han tropper i Nederlandene.
1614 kannik ved Århus Domk., på en ny rejse til Tyskland diskuterede han sine religiøse synspunkter m. lærde som Lubin, Mentzer og Rathe, 1615 i Greifswald, 1616 rigsråd, 1617 (febr.) aflagde han rådseden efter hjemkomsten fra Tyskland, 1616 solgte han Øster Vallø og Egøjegård (Bjæverskov h.) til Ellen Marsvin 1617-1620 forlenet m. Dalum, 1618-1620 m. Skinnerup, 1618-1628 m. Skt. Hans kloster i Odense, blev benyttet til flere diplomatiske sendelser, 1619 deltog han således i grænsemødet i Ulvsbäck, 1620 til den svenske konges bryllup, 1621 m. Jacob Ulfeldt til Nederlandene for at afslutte en traktat m. disse, og som fjernede dem fra Sverige, s.å. medl. af kommissionen, der skulle udforme nye statutter for Kbh.s universitet, blev Odense gymnasiums »director«
Medvirkede ved oprettelsen af Sorø akademi og fra 1622 øverste tilsynsmand ved samme, 1623 medvirkede ved afslutningen af den udvidede union mellem Danmark og Hertugdømmerne, fra 1624 søgte han at blive fri for rådshvervet, 1627 (okt.) forlod han hemmeligt rådsmødet i Odense, 1628 tog afsked fra alle sine embeder og drog til Skåne, kom dog efter krigen (1625-1629) tilbage til sine godser, økonomisk trængt solgte han i 1630 Ravnholt til oberst Henrik Holck, deltog i prins Christians bryllup 1634 og i Leonora Christinas i 1636, berømt lærd og teolog, var til sidst i kongens unåde. 
tree1 
36675 I88163  Rosenkrantz  Holger  23 jul. 1772  4 maj 1839  0  Baron Holger Rosenkrantz af slottet Rosenholm ved Hornslet, Randers.
Page hos Kongen, examen jur.
Kaptajn af landeværnet.
Baron Rosenkrantz til Thulstrup samt det Rosenkrantzske og Moltske fideikommis. 
tree1 
36676 I88163  Rosenkrantz  Holger  23 jul. 1772  4 maj 1839  0  Hornslet Kirkegaard  tree1 
36677 I88163  Rosenkrantz  Holger  23 jul. 1772  4 maj 1839  0  Astrup Kirke  tree1 
36678 I108769  Rosenkrantz  Holger Christian Georg  14 apr. 1836  1 feb. 1871  0  Hornslet Kirkegaard  tree1 
36679 I108769  Rosenkrantz  Holger Christian Georg  14 apr. 1836  1 feb. 1871  0  1853 student (Randers)
14 Jan. 1859 cand. jur.
5 Jan. 1862 kst. legarionssekr. i Wien
19 Apr. 1863 fast ansat
7 Maj 1863 i Frankfurt a. M.
1864 ved krigens udbrud tilbage til Kbh.
8 Apr. 1864 legarionssekr. i London
10 Okt.1864 - 7 Jul. 1865 midlertidig chargé d'affaires sst.
1866 R*
10 Dec. 1867 legarionssekr. i Paris 
tree1 
36680 I11440  Rosenkrantz  Holger Eriksen    1496  0  Krogholm, Sofvesta  tree1 
36681 I11440  Rosenkrantz  Holger Eriksen    1496  0  til Boller.

Nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, + 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm.

 
tree1 
36682 I88142  Rosenkrantz  Holger Jørgen Gottlob Frederik  1 nov. 1886  29 sep. 1962  0  til Ørumgaard, 1908 rejste til U.S.A., besidder af gehejmekonferensråd, baron Gottlob Rosenkrantz' fideikommis og det mindre Rosenkrantz'ske fideikommis, medl. af bestyr, for Dansk Jagtforening og af Ørum-Daugård sogneråd.  tree1 
36683 I88188  Rosenkrantz  Holger Jørgensen  8 mar. 1702  16 aug. 1785  0 

Rosenkrantz, Holger, Baron, 1702-85, Officer, Arkitekt. F. 8. Marts 1702 paa Roseneje, d. 25. Juli 1785, begr. i Fakse. Forµldre: J°rgen R. og Marie Elisabeth de Roklenge. Gift 23. Okt. 1733 i Skamstrup med Helvig Sophie Juel, d°bt 18. Maj 1711 i Kbh., d. 23. Okt. 1750 paa Rosenlund, D. af Major, senere Generalmajor Christian J. og Anna Margrethe Krag.


Landkadet 1714; Sekondl°jtnant 1727; fik 1729 Tilladelse til at rejse udenlands for at perfectionere sig i sin Metier* og var 1729-31 paa en Studierejse gennem store Dele af Europa med Ungdomsvennen L. Thurah; Kaptajn 1734; Major 1739; Afsked 1741; Kammerherre 1759; Gehejmeraad 1781. Oprettede Baroniet Rosenlund 1748. Til Trods for, at R. ikke var Ingeni°rofficer, har han virket som Arkitekt. 
tree1 
36684 I619225  Rosenkrantz  Holger Ottesen  1517  22 feb. 1575  0  Rosenkrantz, Holg. Ottesen. 237

Aar har han Del, snart indenlands, navnlig i Jylland, hvor han havde meget at gjøre med de Rustninger, man af og til traf af Frygt for Troppesamlinger i Nordtyskland, dels udenlands, til diplomatiske eller repræsentative Sendelser. Bekjendtest er i denne Henseende et fyrsteligt Bryllup i Wismar, hvor han og Otte Krumpen repræsenterede Kongen, men forbitrede brøde op, fordi Kongen af Polens Sendebud som Fordanser var blevet foretrukket for dem, der dog repræsenterede et ældre Rige end Polen.

Var H. R. saaledes allerede i Christian III's Tid en højt anset og meget brugt Mand, saa stod han dog i et endnu fortroligere Forhold til den følgende Konge, den unge, livsglade Frederik II. H. R. synes endogsaa atter i nogen Tid at være traadt i Hoftjeneste hos den unge Konge. Dertil kom ogsaa, at hans eget Hjem paa Bygholm i nogen Tid havde været opløst; hans unge Hustru, Mette Krognos, var død af en pestagtig Sygdom 26. Sept. 1558; 2 Døtre, han havde haft med hende, vare døde før Moderen, saa Hjemmet nu stod øde. Paa Ditmarskertoget kort efter (1559) var H. R. en af de 3 Krigskommissærer, der skulde have Opsyn med Sagernes Ledelse, især med Provianteringen og Pengemidlerne osv. Ligeledes havde han Plads i det af de høje Officerer bestaaende Krigsraad, der i Forening med Joh. Rantzau skulde have den øverste militære Ledelse. I Ut Kirke ved Boller har H. R. ogsaa ladet opsætte en Mindetavle om hele Toget. Ved Kongens paafølgende Kroning bar H. R. i den store Kroningsprocession Rigsæblet, men afslog, ligesom saa mange andre af de første Adelsmænd, at modtage Ridderværdigheden; Grunden antages at have været religiøse Betænkeligheder ved som Protestant at aflægge Riddereden. Endnu inderligere blev Forholdet til den unge Konge, da denne (1560) omdannede det gamle Øm (Em) Kloster til et kongeligt Slot, Emborg, og forlenede det til H. R., som Aaret efter tillige forlenedes med Skanderborg Slot med de dertil liggende 10 Herreder. Da ogsaa Vær Kloster blev lagt under Bygholm, havde H. R. saaledes næsten hele denne Egn under sig.
Glade Fester holdtes paa Emborg og Skanderborg, som blev Kongens Yndlingsopholdssted. 1562 ledsagede H. R. Kongen til Hamborg i Anledning af Stridigheder med denne Stad. Det Rygte udbredte sig imidlertid, at Kongen i Vrede skulde have stukket H. R. ihjel, fordi han havde fraraadet Hamborgs Belejring; har der været nogen Strid i den Anledning mellem den unge, opbrusende Fyrste og hans ældre Ven, har den i alt Fald ikke efterladt sig Mærk i deres gjensidige Forhold. H. R. blev tvært imod ogsaa forlenet med Tryggevælde og Faxe Herred som et frit Adelslen og deltog i de mange diplomatiske Forhandlinger, der gik forud for Syvaars-krigen.

Under denne Krig blev H. R. stærkt anvendt. Han var beskæftiget med Mønstringen af Lejetropper eller forskjellige Hverv i Jylland i Anledning af Rustninger og Proviantering-, til andre Tider maatte han ledsage Kongen under Felttoget, saaledes i 1563 til Halmstad og Elfsborg, eller maatte deltage i Rigsraadsforhandlinger i Kjøbenhavn, saaledes 1564 i Anledning af Grev Giinther af Schwarzburgs Afsættelse, eller sendtes til Udlandet, saaledes allerede 1563 til Kurfyrst August af Sachsen for at afslutte et Laan.
Ogsaa i en Mængde diplomatiske Forhandlinger og de mange frugtesløse Fredsunderhandlinger deltog han. 1565 var især et besværligt Aar. I Jan. deltog han i Kjøbenhavn i Underhandlinger med lybske Sendebud, deltog derpaa i Skaane i Mønstringen af de fremmede Lejetropper, blev fangen af Jørgen v. Holles ustyrlige Knægte i Ystad og fik først sin Frihed efter at have maattet love Betaling af den resterende Sold og var derpaa en af de 30 Adelsmænd, der maatte gaa i Borgen for Kongen til Daniel Rantzau og de tyske Høvedsmænd for de 100000 Dir., der udbetaltes til Knægtene.
Som Kongens Yndling kom han til at indtage en ejendommelig Stilling under den stærke Spænding, der paa Grund af Krigens uheldige Førelse og den store Pengemangel indtraadte mellem Kongen og en Del af Adelen. Til ham henvendte Krigskommissærerne sig, da der lige før Slaget ved Svarteraa var Tale om Daniel Rantzaus Afskedigelse; for ham udøste Kongens Søster Kurfyrstinde Anna sine Bekymringer i Anledning af Rygtet om, at Adelen vilde afsætte Frederik II; til ham som sin fortrolige Ven, der var særlig afholdt ved Hove, henvendte Daniel Rantzau sig under sine mange Kjævlerier med Kongen og Rigsraadet angaaende Lejetropperne og Pengesagerne.

Det var disse Forhold, der til sidst medførte Peder Oxes
Tilbagekaldelse. I tidligere Aar havde H. R.s Forhold til denne Mand næppe været venskabeligt; de havde ligget i Strid med hinanden i Anledning af Gisselfeldt, som Henrik Gjøe i sin Tid havde solgt til H. R.s Fader; H. R. havde deltaget i flere af de Domme, der vare fældede over Peder Oxe. En Forsoning synes dog hurtig at være indtraadt; i alt Fald stiger H. R. under P. Oxes Styrelsestid netop til sine højeste Værdigheder. 9. Dec. 1567 udnævntes han nemlig til Statholder i Nørrejylland med udstrakt Myndighed, hvorved hele Finansstyrelsen i Jylland underlagdes ham. At dette fastsloges for at skaffe større Fasthed i Administrationen, er tydeligt; den spredte Lensstyrelses administrative Ynkeligheder havde man faaet stærkt at føle under Krigen; det var netop P. Oxes Kald at søge at skaffe Orden i Uordenen. Det paalagdes ogsaa nu de jyske Lensmænd at rette sig efter, hvad H. R. tilskrev dem angaaende Rigets Sager, som om det udgik fra Kongen selv. Det nye Hverv, som H. R. kun nødig skal have paataget sig, skaffede ham megen Møje samtidig med de mange forskjellige andre Hverv, der stadig paalagdes ham (Fredsmøder i Stralsund, Roskilde 1568, derpaa i Knæred o. a. Steder, Rejser med Kongen som dennes «hemmelige Raad» til Varbergs Belejring, Møder i Odense o. a.
Steder om Kjævlerierne angaaende de slesvigske Hertugers Lens-pligt osv.). Da Kongen derpaa Nytaarsdag 1570 i et mismodigt Øjeblik truede med at nedlægge Regeringen, betroede Rigsraadet H. R. og Peder Bille at føre de mundtlige Forhandlinger med Kongen om denne pinlige Sag. At H. R. ved sin rolige og sindige Færd har bidraget meget til at bilægge denne Strid, er vel utvivlsomt. Da Freden i Stettin s. A. sluttedes, kom der roligere Forhold. I H. R.s huslige Forhold var der imidlertid indtraadt store Forandringer. Efter henved 10 Aars Enkemandsstand havde han i sit 51. Aar 25. April 1568 ægtet den 24aarige Karen Gyldenstjerne, Datter af Christoffer G. til Iversnæs og Fru Anne Parsberg, og samtidig indløste han det rige St. Hans Kloster i Horsens fra den hidtilværende Panthaver og fik det uindløseligt i sin og sin Enkes Livstid. Med Karen Gyldenstjerne fik han 2 ndfr. og ovfr. nævnte Sønner, Otte Christoffer (f. 1569) og Frederik, der opkaldtes efter Kongen, som selv stod Fadder ved den store Barselsfærd paa Skanderborg Slot 2. Sept. 1571, hvori foruden Kongen og Hoffet Peder Oxe og det hele Rigsraad samt en umaadelig Mængde adelige Herrer og Damer deltoge. H. R. stod da paa Højden af sin Magt som Herre til Boller, hvis samlede Gods han ved Mageskifter var den egentlige Stifter af, og til Rosenvold, som han havde dannet fra ny af, som Statholder i Nørrejylland og Lensmand paa Skanderborg, Bygholm og St. Hans Kloster. Men da Kongen 1573 besluttede sig til i længere Tid at opholde sig paa Skanderborg, blev Lenet pludselig givet til en mindre Adelsmand, Claus Glambek, og H. R. fik Ordre til med kort Varsel at flytte ud. Kongen og den næsten med fyrstelig Glans levende Lensmand kunde ikke faa Plads under samme Tag. Det var saaledes ingenlunde at betragte som kongelig Unaade. H. R. brugtes stadig til diplomatiske Sendelser; 1573 blev han derpaa udnævnt til Rigsmarsk, en Værdighed, der havde staaet ubesat siden Frands Brockenhuus' Fald ved Varberg, - en Stilling, som han først paatog sig efter indtrængende
Forestillinger af Kongen og Rigsraadet, som han da aldrig trængte sig selv frem. Som Marsk fik han ikke Lejlighed til at udøve nogen større Virksomhed. 29. Jan. 1575 fik han Skjødebrev paa det rige St. Hans Kloster ved Horsens, hvori han havde store Pantesummer, og s. D. Bygholm frit paa Livstid, dog mod at opgive Pantesummerne, han havde staaende heri. Statholderstillingen i Nørrejylland beholdt han indtil sin Død. Denne indtraf allerede 4. Marts s. A. (1575) paa Bygholm i hans 58. Aar-, han stededes til Hvile i Ut Kirke ved Boller, som han havde indrettet til et Mausoleum for en stor Del af sin Slægt. Han var ubetinget en Hædersmand, ligesom hans Broder Jørgen stærkt paavirket af den Gudsfrygt, der udmærkede de bedre Medlemmer af den Adelstand, der havde været Vidne til Reformationsrøret.

Fru Karen Gyldenstjernes store Virksomhed efter Mandens Død er tidligere omtalt (VI, 375). 
tree1 
36685 I108780  Rosenkrantz  Holger Peter Christian Georg  6 dec. 1833  9 jun. 1834  0  Rosenholm Slot  tree1 
36686 I108780  Rosenkrantz  Holger Peter Christian Georg  6 dec. 1833  9 jun. 1834  0  Rosenholm Slot  tree1 
36687 I82733  Rosenkrantz  Ingeborg Pallesdatter    Ja, dato ukendt  0  Ørup  tree1 
36688 I75891  Rosenkrantz  Jacob Eriksen  14 okt. 1567  6 jun. 1616  0  Bergenhus  tree1 
36689 I75891  Rosenkrantz  Jacob Eriksen  14 okt. 1567  6 jun. 1616  0 

Arreskov, Kµrstrup, Steensg rd, Rudbjergg rd, S°llested og Nederg rd

 
tree1 
36690 I87595  Rosenkrantz  Jens  28 nov. 1640  13 jan. 1695  0  Skt. Nikolaj Kirke  tree1 
36691 I88193  Rosenkrantz  Jens  1698  1 apr. 1724  0  Roseneje  tree1 
36692 I108775  Rosenkrantz  Jørgen Adam Bendt  16 okt. 1900  3 dec. 1947  0  Rosenholm Slot  tree1 
36693 I22203  Rosenkrantz  Jørgen Holgersen  11 jul. 1607  8 jan. 1675  0  Fik som sine Brødre en fortrinlig Opdragelse og Uddannelse, som han afsluttede ved Studeringer i Udlandet; samtidig med sin ovfr. anførte Broder Erik Rosenkrantz besøgte han Universitetet i Oxford.
Efter sin Hjemkomst traadte Rosenkrantz ind i danske Kancelli, hvor han gjorde Tjeneste 1633-37. Sidstnævnte Aar 12. Aug. holdt han Bryllup med Christence Juel (f. 26. Aug. 1612 d. 11. Nov. 1680), Datter af Norges Statholder Jens J. til Kjeldgaard (VIII, 571). Til denne Gaard, som Rosenkrantz fik med sin Hustru, og hvis Gods han forøgede, synes han derefter at have trukket sig tilbage, indtil han atter gik i Statens Tjeneste, som Rentemester, vistnok efter Frederik III`s Tronbestigelse. Som saadan aflagdes han med de norske Len Halsnø Kloster med Hardanger samt Udsten Kloster og steg til øverste Rentemester. 
tree1 
36694 I88185  Rosenkrantz  Jørgen Jensen Christian  1 jun. 1678  19 nov. 1754  0  ?til Quitzowholm, som han lod kalde Roseneje, måtte 1718 sælge Roseneje, levede 1747 hos sin søn Werner men var sengeliggende, 1696 kom på Ridderakademiet i København, tjente så i Marinen og deltog i nogle krigstogter, måtte pga. en skade på hørelsen tage sin afsked, 1715 Juristråd, envoyé ved den nedersachsiske kreds.  tree1 
36695 I128870  Rosenkrantz  Jørgen Ottesen  14 maj 1523  9 apr. 1596  0  til Rosenholm (Øster Lisbjerg h.), opført 1563-1569, og Skaføgård (Sønderhald h.), oprettet 1551 -, efter forældrenes tidlige død (af pest) blev han sammen med to af sine søskende opdraget hos sin morfar i Brandenburg, Jesper Ganz von Putlitz, og siden på Børringe kloster hos sin faster, fru Sophie, Axel Brahes, gik 1534 i skole i Malmø, hvor han læste latin hos reformatoren Frands Wormordsen, blev sammen m. andre adelsbørn holdt som gidsler under Grevens Fejde, indtil den skånske adel havde hyldet greve Christoffer, derefter i skole i Ystad, studerede siden (ca. 1538) ved Kbh.s universitet, 1539 sendt til Wittenberg, 1544 kom han hjem, 1548 deltog i brudetoget til Sachsen, s.å. skrives han til Næsbygård (Tybjerg h.), til 1551 tjente hos kurfyrst Moritz af Sachsen, s.å. dannede han af to bøndergårde i Hvilsager s. Skaføgård.

1552 hofsinde, 1555-1559 lensmand på Koldinghus, 1557 till. på Hønborg, 1559-1563 på Dronningborg, 1563-1596 på Kalø, 1563 (9. juni) rigsråd og siden ofte brugt i diplomatiske sendelser, s.å. m. til at slutte forbundstraktaten m. Lübeck, 1570 deltog i forhandlingerne i Stettin, der afsluttede krigen m. Sverige, deltog i en række forhandlinger om de slesvigske hertugers lenspligt og som afsluttedes m. traktaten af 1579,1573 i Stockholm for at mægle mellem Sverige og Rusland, 1577 forhandlinger i Hamburg m. England angående Ruslandshandelen nord om Norge, 1577 stod fadder ved Christian (4.s) dåb, 1588 medl. af formynderregeringen, 1588-1592 forlenet med Svendstrup, 1592-1596 m. Tureby len, 1559 erhvervede han Holme (Øster Lisbjerg h.), der gennem mageskifter m. kronen i 1560’erne blev til Rosenholm, ombyggede og udvidede Hornslet kirke, hvor en stor del af slægten er begravet, også Skaføgård blev forøget m. en ny hovedbygning og m. gods, takseret jf. oversigt II. 
tree1 
36696 I11651  Rosenkrantz  Karen Eriksdatter    1549  0  til Mattrup  tree1 
36697 I128883  Rosenkrantz  Karen Eriksdatter  eft. 1480  Ja, dato ukendt  0  Engum Kirke  tree1 
36698 I11434  Rosenkrantz  Karen Ludvigsdatter  1480  1535  0  til Palsgård og Oksviggaard (Jerlev H.)  tree1 
36699 I11434  Rosenkrantz  Karen Ludvigsdatter  1480  1535  0  Viborg Domkirke  tree1 
36700 I88359  Rosenkrantz  Kirstine Styggesdatter  2 feb. 1564  23 jul. 1597  0  Lynderup Kirke  tree1 


«Forrige «1 ... 730 731 732 733 734 735 736 737 738 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.