Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 36901 til 36950 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 735 736 737 738 739 740 741 742 743 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
36901 I116164  Rosenørn  Johanne Caspara Pedersdatter  18 aug. 1767  1 jul. 1829  0 

It is said that the Werner MOLTKE had four children. One source states that there was a son born to Johanne & Werner (possibly born after 1798).

 
tree1 
36902 I631221  Rosenørn  Kirsten Madsdatter  6 jan. 1628  6 dec. 1694  0  Vesterbølle Kirke  tree1 
36903 I631221  Rosenørn  Kirsten Madsdatter  6 jan. 1628  6 dec. 1694  0 

KB Vesterbølle sogn, Rinds Herred, Viborg amt, døde,1681-1772 ( opslag 76 ):

Fredagen d: 28de Decemb: er begravet i Vesterbølle Kirke VEL: Sal: FRU KIRSTEN ROSENØRN, vel: Peder Lerkis til Lerkenfeldt: ao osta 67:: Gud opliuse hendis Siæl i sit Rige, oc giver hendis en ærefuld Opstandelse. 

tree1 
36904 I9587  Rosenørn  Margrethe  17 aug. 1715  24 maj 1785  0  Tvillumgaard Gods  tree1 
36905 I9587  Rosenørn  Margrethe  17 aug. 1715  24 maj 1785  0  Kærsgaard Gods  tree1 
36906 I88575  Rosenørn  Mathias  10 apr. 1676  29 jul. 1725  0  Falling Kirkegaard  tree1 
36907 I594027  Rosenørn  Mathias Hans  24 nov. 1814  30 mar. 1902  0  Skt. Mortens Kirkegaard  tree1 
36908 I106987  Rosenørn  Peder Madsen  10 okt. 1635  26 aug. 1706  0  Tvilum Kirke  tree1 
36909 I106987  Rosenørn  Peder Madsen  10 okt. 1635  26 aug. 1706  0 

  • til Tvilumgaard (1673) -, blev 1676 medlem (assessor) af kammerkollegiet, var afg. 1680, benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn, kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning, 1689 kancelliråd.

 

 
tree1 
36910 I106987  Rosenørn  Peder Madsen  10 okt. 1635  26 aug. 1706  0 

 

 

  • Peder Mathiesen boede fra giftermålet 1664 i Randers - vel som købmand, hvorpå han 1676 blev medlem (assessor) af Kammerkollegiet eller rettere assessor i Kommercekollegiet. Senest 1679 overtog han hovedparten af faderens gods Tvilumgaard i Tvilum sogn mellem Viborg og Århus. - Samtidig blev han 1679 adlet med våbenbrev med navnet Rosenørn; - i 1689 blev han kancelliråd. Godset Tvilumgaard blev overtaget af sønnen Poul Rosenørn.
    Peder Mathiesen (egl. Madsen) blev født 10. oktober 1635(1) i Randers, søn af Mads Poulsen, senere rådmand og borgmester i Randers samt ejer af Tvilumgaard, og hustru Anne Nielsdatter.
    Han døde 26. august 1706 på Tvilumgaard (2), 70 år gl. - Han blev begravet i Tvilum Kirke, hvor der endnu findes gravminder over ham, men kirkebogen meddeler intet om hans død og begravelse.
    Han - Peder Madtzen af Randers - blev gift 20. november 1664 (Dom. 24. Trinit.) i Aalborg Budolfi Kirke uden foregående trolovelse og lysning efter hans kgl. majestæts brev, dateret 5. april, med Anne Christophersdatter de Hemmer.
    Anne blev født 23. februar 1637(3) i Aalborg Budolfi sogn, døbt 26. februar i Budolfi Kirke, datter af (borgmester) Christopher de Hemmer og hustru Karen Lauritsdatter (Sur). - Faddere ved hendes dåb var Jens Hansen, Thomas Lauritsen, hr. Jacob Hansens hustru og Gregers Thomsens hustru.
    Hun døde 5. april 1703 på Tvilumgaard(4), 66 år gl. - ligeledes begravet i Tvilum Kirke, men kirkebogen oplyser intet herom.

    Børn
    Peder Mathiesen, senere Rosenørn og Anne de Hemmer fik 6 børn(5):
    1.      Christopher Pedersen, 1665-1671.
    2.      Anne Pedersdatter Rosenørn, 1667-1714, ugift.
    3.      Poul Rosenørn, 1670-1737, officer - oberst, brigader og sidst generalmajor, ejede Tvilumgaard 1706-20, derpå Mejlgaard og Katholm på Djursland fra henholdsvis 1720 og 24 til sin død. Gift 1708 med sit næstsøskendebarn Mette Benzon, 1693-1752, datter af kancelliråd Peder Benzon til Havnø og Korsøgaard og hustru Margrethe Rantzau. - Mettes far Peder Benzon var dattersøn af Poul Rosenørns farfars far Poul Nielsen i Randers.
    4.      Christopher Rosenørn, født 1672, ane 294.
    5.      Niels Pedersen, født 1673-75, død 1676.
    6.       Mathias Rosenørn, 1676-1725, officer - oberst og oberstløjtnant i tjeneste hos den tysk-romerske kejser 1700-09, derpå oberst i dansk tjeneste 1710-15, ejer af Damsgaard på Mors og Aakjær ved Odder fra henholdsvis 1709 og 18 til sin død. Gift første gang 1704 med Antoinette Lisbeth Friis, 1676-1716, datter af Otto Friis til Astrup og hustru Birgitte Lykke. Gift anden gang 1718 med Hedevig Margrethe Bornemann, 1679-1749, datter af biskop Henrik Bornemann i Aalborg og hustru Johanne Würger; hun var enke efter etatsråd Bendix Lassen til Aakjær, død 1717.
    Mens Poul Rosenørns gren af slægten uddøde på mandssiden efter nogle generationer, blev Mathias Rosenørns søn af første ægteskab konferensråd Peder Otto Rosenørn, 1708-1751, stamfar til slægtens endnu levende hovedlinje, som stammer fra sønnesønnen Henrik Christian Rosenørn, 1782-1847, der i 1820 giftede sig med arvingen til baroniet Guldborgland og i 1826 fik friherre-patent med navnet baron Rosenørn Lehn; slægtens nuværende overhoved ejer godserne Oreby og Berritsgaard på Lolland.

    Peder Mathiesen, senere Rosenørn
    Han blev efter at have modtaget privatundervisning indskrevet eller immatrikuleret ved Københavns Universitet 1656 med det latiniserede navn Petrus Matthiæ Rhandrusius(6). - Hvor meget han fik ud af sine studier ved universitetet er ukendt, men på grund af disse studier benævnes han senere i de mange pantebreve og skøder vellærd - og en enkelt gang i 1673 høj Lærd.
    Ifølge gravmindet i Tvilum Kirke beså han i sin ungdom før 1663 "de fornemste Steder udi Europa", hvilket passer med at en dansk student Petrus Matthison, Peter Matthiesen eller Petrus Mathiesen 1. januar 1660, 7. november 1660 og 28. januar 1662 blev indskrevet ved de tyske universiteter i henholdsvis Heidelberg, Tübingen og Strassburg(7).
    I 1660erne og -70erne boede Peder Mathiesen i Randers, hvor han som velhavende købmand kunne låne penge ud til fattige adelsmænd med pant i jordegods.
    Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard udstedte 29. januar 1667, læst 4. februar(8), to pantebreve hverpå 1000 erkende rdlr. in specie til hæderlig og vellærd mand Peder Mathiesen udi Randers med pant i, seks bønder gårde i Salling; pantet blev udslettet 13. marts 1672.
    Peder Mathiesen underskrev sammen med sine to søstres mænd Clement Clementsen og Jens Poulsen (Kolding) faderen Mads Poulsens overdragelsesdokument af 25. januar 1668, læst 31. januar(9), på godset Oksholm på Øland i Limfjorden til Hans Friderich Levetzau.
    Frederik Gjedde til Skivehus udstedte 29. januar 1671, læst 1. marts (10), et pantebrev til Peder Mathiesen udi Randers på 300 rdlr. med pant i gods i Oddense sogn i Salling. - Og 3. marts 1672, læst 13. marts (11), udstedte Jacob Lindenov til Hundslund Kloster (Dronninglund) et pantebrev på 400 rdlr. i kroner med pant i gårde i Allerup i Hellevad sogn til Peder Mathiesen udi Randers, stadig tituleret hæderlig og vellærd mand.
    11. august 1672, læst 6. nouember(12), udstedte Hans Brochmann i Århus et pantebrev på 200 rdlr. til hæderlig og højlærde mand Peder Mathiesen af Randers med pant i gods i Ørsted by og sogn ved Randers. -
    Og 5. maj 1673, læst 7. maj(13) udstedte Christence Lindenov til Ørslevkloster, salig Claus Sehesteds efterleverske, et pantebrev på 900 rdlr. med pant i gods i Granslev sogn i Hovlbjerg herred til hæderlig og vellærde mand Peder Mathiesen af Randers.
    Mens Peder Mathiesen endnu i marts 1672 nævnes "udi Randers", anføres han i august samme år og året efter med betegnelsen "af Randers". Sønnen Poul, født 1670, angives i stamtavlen i adelsårbogen at være født på Tvilumgaard, hvor sønnen Christopher angives født 1672. -
    Tvilum sogns kirkebog går ikke så langt tilbage, ligesom kirkebogen for Randers er meget mangelfuld for disse år. Men Poul er tydeligt nok født i Randers 1670, hvor Christopher vel også blev født 1672.
    Ifølge et dokument af 7. april 1674, læst 20. maj(14), havde Peder Mathiesen 900 rdlr. til gode hos jomfru Maren Seefeld til Refsnæs ifølge en obligation udstedt af hendes far Viffert Seefeld. - Peder Mathiesens svoger Christopher de Hemmer, se ane 78-79, fik i 1679 hele godset Refsnæs udlagt til dækning for sine tilgodehavender hos jomfru Maren.
    I 16761(15) skal Peder Mathiesen være blevet medlem af eller assessor i Kammerkollegiet - eller rettere Kommercekollegiet. - Han afgik fra denne bestilling senest 1680. Men om betegnelsen kun var en tom titel er uklart - også efter 1680 nævnes han som assessor.
    11. marts 1677, læst 11 april(16), udstedte Jørgen Due til Halkær et pantebrev til hans kgl. majestæts assessor udi Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 500 rdlr. in specie med pant i Hedegaarde i Bislev sogn ved Nibe. - Og 22. september 1677, læst 13. marts 1678(17), udstedte Peder Mathiesen, hans kgl. majestæts til betroede assessor Kommercekollegiet, til Ejler Ejlersen Holm på Stensbæk et skøde, dateret i Randers, på ejendommen Skarvad i Ø. Brønderslev sogn.
    21. november 1677 læst 22. november(18), udstedte hr. Peder Ægidisen, sognepræst for Ø. og V. Hassing menigheder, en obligation til sin højtærede fætter, hans kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 350 rdlr. med pant i halvdelen af Hassing Hovgaard i V. Hassing. - Og 26. marts 1678, læst 12. oktober(19), nævnes Peder Mathiesens tilgodehavende på 1200 rdlr. hos Otto Pogwisch. Efter faderen Mads Poulsens død 1677-78 overtog Peder Mathiesen godset Tvilumgaard i Tvilum sogn ved Faarvang. -Og omtrent ved tiltrædelsen af godset blev han og søsteren Kirsten, gift med landsdommer Peder Lerche, af kong Christian V benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn.

    Det tildelte slægtsvåben er firdelt, 1. og 4. felt er blåt, deri en med en rød rose belagt sølvbjælke, 2. og 3. felt er sort, deri en kronet guld-ørn. - På den kronede hjelm en busk hvide hejrefjer mellem to røde strudsfjer og yderst to sorte strudsefjer(20).
    Peder Rosenørns efterslægt blev anset som adelige, ligesom familien da også selv betragtede sig som sådanne - jfr. gravminderne i Tvilum Kirke. Men spørgsmålet er, om de af Christian V tildelte våbenbreve også indebar adelskab(21).

    I al fald måtte Peder Rosenørn ved kgl. resolution af 14. oktober 1682 have sædegårdsfrihed 28. oktober(22) for Tvilum Ladegaard med 50½ td. hartkorn, skovene til samme gård 14 tdr. og Aalegaarden 22 tdr., ialt 86 tdr. 6 skpr. hartkorn, som betaltes med 2826 rdlr. 1 mk. 6 sk.
    Jægermester Hans Arenfeldt til Rugaard udstedte 29. oktober 1679, læst 19. november(23), et pantebrev på 2602 rdlr. til hans kgl. Majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle Peder Mathiesen til Tvilum med pant i Rugaard. - Pantet slettedes 16. marts 1688.
    19. marts 1680, læst 24. marts(24), udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, og Jens Poulsen Colding til Søbygaard (på sin hustru Maren Madsdatters vegne) skøde til deres højtærede kære broder (og svoger), ædle og velbårne mand Peder Mathiesen til Tvilumgaard, hans kgl. majestæts assessor i Komercekollegiet, på dele af skoven vest for vejen fra Tvilum til Sminge Bro i Gjern Skov og Søkilde, som de havde arvet efter deres gode far (og svigerfar), borgmester Mads Poulsen til Tvilum.
    Peder Mathiesen lod 22. marts 1680, læst 24. marts(25), sin gæld på 600 rdlr. indmane hos Axel Sehested til Timgaard. - Og 14. april 1681(26) lod Peder Rosenørn til Tvilum tinglæse sin indførsel i Jørgen Dues ejendomme Hedegaarde i Bislev sogn.
    Den 11. marts 1682, læst 18 marts(27), udstedte Niels Ægidisen til Torp et pantebrev til (fætteren) kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle og velbårne Peder Rosenørn til Tvilum på 700 rdlr. med pant i gods i Malle sogn. - 11. marts 1683, læst 28. marts(28), udstedte Henrik Nielsen Holst i København et pantebrev på 200 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Davgaard by og sogn; pantet blev udslettet 16. marts 1696.
    Landsdommer Peder Lerche udstedte 12. september 1684, læst 1. oktober(29), skøde til "min kære broder" (svoger) Peder Rosenørn på Kongensbro i Grønbæk sogn med tilhørende hus, der var købt af kongen. -
    Den 20. september 1684, læst 1. oktober(30), udstedte Niels Gregersen i Gjern, herredsfoged i Gjern herred og Tvilum birk, skøde til assessor Peder Rosenørn på en enghave ved Gjern, kaldet Simmens Have.
    Til Tvilumgaard var knyttet Tvilum Klosters gamle birk, der i 1650 var blevet forenet med Vejerslev birk, idet de to birker skulle betjenes på een dag i ugen med fælles tingsted(31). - 20. december 1687 blev forenet med Gjern og Framlev herreder samt to sogne af Sabro herred.
    6. december 1684, læst 12. december(32), udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, skøde til sin bror assessor Peder Rosenørn på to stykker eng ved Gjern by, kaldet Møllekær og Studehave, som hun havde arvet efter faderen Mads Poulsen til Tvilum.
    Steen Bille til Jungetgaard udstedte 18. marts 1685, læst 26. marts(33) et pantebrev på 1000 rdlr. til assessor Peder Rosenørn med pant i gods i Salling. - Og 11. marts 1686, læst 24. marts(34), udstedte han endnu et pantebrev på 500 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; begge pante blev først udslettede 14. juli 1724.
    16. marts 1686, læst 24. marts (35), udstedte Karen Reedtz til Krabbesholm, salig Jens Kaas ' efterleverske, et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 300 rdlr. med pant i gods i Salling. - Og 17. marts 1687, læst 30. marts(36), udstedte amtmand Henrik Müller til Lønborggaard et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 1 200 rdlr. med pant i vestjysk gods. - Pantet blev udslettet 27. marts 1692.
    Niels Ægidisen til Vansted udstedte 30. august 1687, læst 19. oktober(37), et pantebrev på 142 rdlr. til (fætteren) assessor Peder Rosenørn med pant i Østergaard i Malle sogn. - Og 14. november 1687, læst 14. december(38), udstedte Frederik Carisius til Palstrup skøde til Peder Rosenørn på gods i Jetsmark sogn, der var arv efter Peder Rosenørns moster Maren Nielsdatter.
    Den 16. marts 1688, læst 21. marts(39), udstedte Steen Bille til Jungetgaard et pantebrev til Peder Rosenørn på 1200 rdlr. med pant i gods i Salling. Samtidig udstedte han endnu et pantebrev på 3000 rdlr. til Peder Rosenørn; begge panter blev udslettet 14. juli 1724.
    Otto Friis til Astrup, der i 1704 blev svigerfar til Mathias Rosenørn, udstedte 16. marts 1688, læst 21. marts (40), et pantebrev på 300 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; pantet blev udslettet 5. december 1702.
    Den 19. marts 1688, læst 8. april (41), udstedte Niels Benzon til Vaar og Mørkegaard skøde til (fætteren) assessor Peder Rosenørn til Tvilumgaard på halvgården Sdr. Risager i Jetsmark sogn.
    Peder Rosenørn interesserede sig også for kirkerne omkring Tvilumgaard. - 7. maj 1689, læst 15. maj (42), udstedte Caspar Schøller til Lellinge- og Spanagergaarde skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus til Grønbæk og Svostrup kirker, og 25. maj 1689, læst 7. august (43), udstedte kong Christian V skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus et vocatus samt tiender til Hinge Kirke.
    Samme år - altså 1689 - blev Peder Rosenørn udnævnt til kancelliråd. I årene forud havde han været kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning.
    I 1691 lod han altertavlen i Tvilum Kirke restaurere, hvor han bl.a. lod baldakinen ovenover udsmykke med våbener for sig og sin hustru, - disse blev igen fremdraget 1942 (44. Til kirken i annekssognet Skorup skal han have skænket både kalk og disk; men den nuværende alterkalk i Skorup er identisk med den, som hans forældre i 1667 skænkede til kirken i Tvilum (45).
    Den 26. oktober 1695 (46) fik kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard skøde af Kronen - kongen eller staten - på jus patronatus et vocatus samt tiender til Gassum Kirke ved Randers. Og til denne kirke skænkede Peder Rosenørn den endnu eksisterende udskårne barok-altertavle (47).
    Med sine mange pengetransaktioner ved landstinget i Viborg var det praktisk med en bolig der i byen, så 17. februar 1697, læst 22. februar (48), udstedte Herman Rafn i København skøde til kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard på sin kone Abel Cathrine Jacobsdatters andel af hendes fader, salig borgmester Jacob Sørensen i Århus hans gård i Viborg - nemlig et hjørnehus i Sct. Hansgade, hvor borgmester Henrik Jen sen tidligere havde boet.
    Selv efter en snes års forløb på Tvilumgaard var Peder Rosenørn ikke eneejer af godset. - 30. november 1701, læst 8. december (49), udstedte Oluf Lassen, søn af salig Peder Lassen (Madsen), skøde til sin kære farbror Peder Rosenørn på sin del af Tvilum, nemlig 22½ td. hartkorn hovedgårdstakst.
    De boligmæssige forhold på Tvilumgaard synes ikke at have været imponerende i Peder Rosenørns tid. - Efter krigen 1658-60 var gårdens huse ganske brøstfældige på tømmer og tag (50). Hverken Mads Poulsen eller senere sønnen Peder Rosenørn synes at have opført nye, solide bygninger, men må have nøjedes med at lappe på de gamle, for i 1720, da gården atter var overtaget af Kronen og udlagt til rytterhærens underholdning, var anlægget så brøstfældigt, at man opgav at indrette barakker i bygningerne, der nogle år efter delvis blæste omkuld.
    I Tvilum Kirke findes gravminder over familien Rosenørn - nemlig et stenepitafium og et par kisteplader på korets nordvæg. Epitafiet bærer en svulstig indskrift om "Rosenørns Stamme fik adelig Ære o.s.v."
    Pladen fra Anne de Hemmers kiste oplyser bl.a., at ærlig og velbyrdig frue Anne Hemmer var født 1637 den 23. februar, gift 1664 den 20. november og død 1703 den 5. april. - Hun døde på sin gård Tvilum træt af dage med længsel til Himmelen, da hun havde levet i Verden 66 år 13 dage, i ægteskab 38 år 4 måneder 16 dage. - Hendes fader var ærlig og velbyrdig Christopher Hemmer til Refsnæs, hendes moder ærlig og velbyrdig Karen Sur.
    Over Peder Rosenørn findes den mere fyldige og oplysende tekst:
    Her under hviler ærlig og velbyrdig Peder Rosenørn til Tvilum, fordum hans kgl. majestæts kancelliråd, som efter at han havde beset de fornemste steder udi Europa, hjemkom år 1663, blev siden brugt adskillige kgl. kommissioner landet til tjeneste, indtil han af svaghed hindret sig måtte til stilhed begive.
    Den salig mands fødselstid varden 10. oktober år 1635 af ærlige og velbyrdige forældre, faderen Mads Poulsen von Rosenørn, herre til Tvilum, moderen Anne Vestenie Nielsdatter. Under deres direktion han sine ungdomsår fuldbragte, begav sig i ægteskab med hans forhen i Herren hensovede salig frue Anna Hemmers år 1664 og levede med hende et kærligt ægteskab 38 år 16 dage, efter den tid han måtte se hende bortkaldes, da de havde avlet sammen seks børn, en datter, fem sønner, deraf de to sønner alt forhen med deres salig fru moder har beredt ham indgangen til Himmelen de igen levende må tage mod den hårde skilsmisse som en erindring om deres egen dødelighed.
    Han beskikkede sit hus, forrettede selv skifte og deling mellem sine efterladte børn og overgav enhver sin del, satte så alt verdsligt til side og med betragtning over det himmelske forventede Guds time, som så påfulgte fire uger derefter, da det behagede Gud efter tre dages sengeleje at forflytte ham fra dette jordiske til sin himmelske herlighed og overgav han med god fornuft og velberedt sin ånd i sin Frelsers hånd år 1706 torsdagen den 26. august ved middagstid, efter at han havde levet i Verden et og halvfjerdssindstyve år mindre seks uger og tre dage.
    I forbindelse med stamtavlen over slægten Rosenørn 1932 bringer adelsårbogen gengivelser af malerier af kancelliråd Peder Rosenørn og hustru Anne de Hemmer.
    Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

    Noter (xx):
    1 Fødselsdato på gravmindet i Tvilum Kirke, Heilskovs afskrift Landsarkivets håndskriftsamling, H.1(9)-18, hæfte V, s.15 og 19-20, samt Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 146.
    2 Samme kilde.
        3 Gravmindet.
    4 Samme kilde.
    5 Adelsaarbogen i kilde 1.
    6 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 1,1611-67, 1890, s. 266.
    7 Kirkehistoriske Samlinger 5-5, 1909-11, s. 151 og 252, Personalhistorisk Tidsskrift 5-6, 1909, s. 154. - Studenten i Tübingen og Strassburg kunne måske være Peder Madsen Lerche, 1642-1699, student 1660 - jfr. Friis-Petersens studentersamling, H.1(12) - 29.
      8 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667, B.24-639, fol.28b og 29.
      9 Samme 1667-68, B.24-640, fol.269b.
    10 Viborg landstings protokollerede breve 1671A, B.24-637.
    11 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1671-73, B.24-642, afd.2, fol.41 b.
    12 Samme, fol.141b.
    13 Samme, fol.258.
    14 Samme 1674, B.24-643, fol.102.
    15 Stamtavlen i note 1.
    16 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1677-78, B.24-645, fol.45.
    17 Samme, fol.124b.
    18 Samme, fol.98.
    19 Samme 1678-79, B.24-646, fol.156b
    20 Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener - En heraldisk nøgle, 1973, 21, s.503
    21 P.B. Grandjean: Vaabenbrev, Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., bd. 24, 1928, s. 368.
      22 Kronens Skøder, 2. bd., 1648-88, 1908, s.510.
    23 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1679-81, B.24-647, fol. 156 og 157b.
    24 Samme, fol.246.
    25 Samme, f ol.240b.
    26 Samme 1681-82, B.24-648, fol.89b
    27 Samme, fol.321.
    28 Samme 1683-84, B.24-649, fol. 135b.
    29 Samme, fol.506b
    30 Samme, fol.507.
    31 Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 568.
    32 Kilde 28, fol.550.
    33 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1684-86, B.24-650, fol. 87.
    34 Samme, fol.354.
    35 Samme, fol.355.
    36 Samme 1686-87, B.24-651, fol.242b.
    37 Samme 1687-89, B.24-652, fol.61b.
    38 Samme, fol.83b.
    39 Samme, fol.132 og 132b.
    40 Samme, fol.133b.
    41 Samme, fol.167b.
    42 Samme 1689-90, 8.24-653, fol.67b.
    43 Samme, fol.110.
    44 Kilde 31, s. 566.
    45 Samme, s. 564.
    46 Kronens Skøder, bd. 3, 1689-1719, 1941, s. 179.
    47 Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt, 1963, s. 758.
    48 Viborg købstads skøde- og panteprot. 1696-1740, B.45-SP .2, fol. 8.
    49 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 468.
    50 Kilde 31. [1]

 

 

 

 
tree1 
36911 I88583  Rosenørn  Peder Otto  1 sep. 1705  6 nov. 1705  0  Tvilumgaard Gods  tree1 
36912 I88583  Rosenørn  Peder Otto  1 sep. 1705  6 nov. 1705  0  Tvilumgaard Gods  tree1 
36913 I88583  Rosenørn  Peder Otto  1 sep. 1705  6 nov. 1705  0 

Hans Landorph afløses 1738 af Peder Otto Rosenørn, født den 24 Oktober 1708 som eneste barn af Oberst Mathias Rosenørn på Damsgaard i hans ægteskab med Antoniette Edele Friis. Han blev allerede Tyve aar gammel sekretær i det danske Cancelli, og blev i 1734 udnævnt til Kammerjunker. I 1738 blev han Amtmand over Falster og samtidig Etatsråd. Den 7nde Juni 1740 gifter han sig med den 19 årige Eva Margrethe Grüner fra Margaard på Fyn.

 

 
tree1 
36914 I88583  Rosenørn  Peder Otto  1 sep. 1705  6 nov. 1705  0 

One Tree Genealogy Nicolaj Asgeir MacGregor Sadolin Copyright 2003-2007

- Peder Otto ROSENOERN 1708-1751. Titles: Konferensraad, Amtmand i Lolland-Falster, Hokesteretsassessor (Hojesteretsdommer) 
tree1 
36915 I594028  Rosenørn  Peter Eleon  4 jul. 1811  3 nov. 1872  0  Herlufsholms Kirkegaard  tree1 
36916 I594425  Rosenørn  Peter Otto  15 nov. 1778  31 okt. 1847  0  Katholm Slot  tree1 
36917 I594225  Rosenørn  Petronella Louise  21 aug. 1861  5 dec. 1911  0  Garnisons Kirkegaard  tree1 
36918 I9583  Rosenørn  Poul  25 jan. 1670  27 jan. 1737  0  Tvillumgaard, Tvillum  tree1 
36919 I9583  Rosenørn  Poul  25 jan. 1670  27 jan. 1737  0  Meilgaard Gods  tree1 
36920 I90862  Rosenørn  Poul Christian Stemann  9 aug. 1824  30 maj 1902  0  Garnisons Kirkegaard  tree1 
36921 I90868  Rosenørn  Thøger Emil  17 mar. 1871  26 maj 1872  0  Død i ambulance paa vej til Kommunehospitalet  tree1 
36922 I88574  Rosenørn-Lehn  Christian  8 apr. 1741  27 feb. 1812  0  Torstrup Kirkegaard  tree1 
36923 I88574  Rosenørn-Lehn  Christian  8 apr. 1741  27 feb. 1812  0  Kornet 1756, prmltnt 1760, kaptajn og chef for etdragonregiment 1761, Ritmester, 1774
 
tree1 
36924 I10373  Rosenørn-Lehn  Christian Conrad Sophus  10 nov. 1827  22 mar. 1899  0  Taars Kirkegaard  tree1 
36925 I102726  Rosenørn-Lehn  Edle Frederikke  6 jul. 1860  2 jul. 1921  0  Dragsholm Slot (Adelersborg)  tree1 
36926 I32448  Rosenørn-Lehn  Erik Christian Hartvig  26 maj 1825  5 okt. 1904  0  Egense Kirkegaard  tree1 
36927 I102728  Rosenørn-Lehn  Erikke  23 okt. 1871  15 okt. 1945  0  Hvidkilde Gods  tree1 
36928 I32446  Rosenørn-Lehn  Otto Ditlev  28 maj 1821  21 maj 1892  0  Taars Kirkegaard  tree1 
36929 I110513  Rosequist  Kay Alvin  30 maj 1919  Ja, dato ukendt  0  Tropic  tree1 
36930 I87697  Rosky  Carl Ludvig  1 apr. 1826  8 apr. 1872  0  Stubbekøbing Kirke  tree1 
36931 I87688  Roskye  Ole Christen  2 apr. 1805  feb. 1806  0  Stubbekøbing Kirke  tree1 
36932 I90182  Rosman  Elsebeth Andreasdatter  1672  1 aug. 1690  0  Den bornholmske familie Rosman

Af Bodil Tornehave

Rønnes ledende købmandsfamilier i 1600-årene stammede ofte fra hansestæderne, og familier som Kofoed, Bohn, Marchman og Rosman hørte alle til dem. Der er stadig Kofoed'er, Bohn'er og Marchman'er på Bornholm; men navnet Rosman kendes i dag kun fra 27. sl.gd. i Knudsker, Rosmannegård, og det er meget lidt, der hidtil har været fremdraget om familien.

Formålet med denne undersøgelse har været at placere familien Rosman ved at søge at opklare dens forbindelse til andre af datidens ledende rønnefamilier og at gøre rede for, hvorfor dens mandslinie forsvandt fra Bornholm.

Den ældste ved navnet Rosman, som vi kender til, er købmand Jørgen Rosman, der er opført i en skatteliste fra Rønne fra 1633. 1 Han er den eneste af navnet på listen.

Nogle år efter var der yderligere to købmænd af navnet i byen. Claus Rosman optræder i et dokument af 4. februar 1642 med et krav i boet efter salig Jep Bødker, og han er medunderskriver på et andet bevaret dokument af 2. juni 1643, hvor han skriver sig Claus Rosmand. Andreas Rosman var 6. juni 1643 stokkemand ved en sag for Rønne byting. Han underskriver sig på den bevarede udskrift af dommen som Andreass Rosmann, og i hans segl på dokumentet ser vi hans bomærke under bogstaverne AR.2. De var begge blandt de ti givere af en ny »himling« til Rønne Kirkes kor engang i første halvdel af 1640'erne,3 hvad der understreger deres position i byen.

Claus Rosman hører man ikke mere til; men ved kongehyldningen i 1661 var Anders (Andreas) og Lars (Laurids) Rosman, der udtrykkelig siges at være sønner af Jørgen Rosman, blandt de tolv underskrivende frimænd,4 så de har været af frimandsslægt, men har næppe været egentlige frimænd (et begreb, der på den tid var noget udvandet), for de kan ikke ses at have ejet frit vornedgods.

Lars Rosman boede da i Rønne, hvor han er opført i en tiendeliste fra 1662.5 Andreas Rosman boede derimod i Knudsker, hvilket fremgår af militærrullen af 1678 over »alt mandkøn på Bornholm«,6 hvori han betegnes som vagtmester ved vestre herreds compagni. Ud over ham er der kun opført endnu een med navnet Rosman på hele øen, sønnen Peder, der er opført blandt »de unge karle« i Rønne. Lars Rosman mangler, han må være død, før rullen blev udfærdiget.

I betragtning af, at Jørgen Rosman synes at have haft mindst tre sønner, er det ikke ret mange af slægtens mandlige medlemmer, der var i live i 1678, for ud over Andreas Rosman og sønnen Peder var der kun den yngste søn Jørgen, som endnu har været for ung til at gøre militærtjeneste. Noget tyder på, at pesten i 1654, som kostede så mange bornholmere livet, gik hårdt ud over Rosman'erne, og Andreas Rosmans sønner Peder og Jørgen var så unge, så de må have været fra et ægteskab, indgået i tiden derefter.

Andreas Rosman døde selv ikke længe efter, at militærrullen udfærdigedes i april 1678, for 29. januar 1679 efterlyste Kirstine sal. Andreas Rosmans en hoppe ved Bornholms Landsting:7

Ønsker vi at vide, hvor i Knudsker Andreas Rosman boede, er det naturligt at gå til jordebogsregnskaberne;8 men der optræder han ikke før vi i 1680 pludselig ser Kirstine sal. Andreas Rosmans opført ved både 27. sl.gd. og 1.vd.gd. Indtil da er i alle årene en Ole Henrichsen opført ved 27. sl.gd. og Lisbeth sal. Peder Kofoeds ved 1. vd.gd. Det fremgår også, at bygningerne på 1. vd.gd.'s jorder kort efter blev revet ned, og at jorden nu blev drevet fra 27. sl.gd.

1. vd.gd. var en frivornedgård. I 1684 indsendte Lisbeth sal. Peder Kofoeds søn Jens Pedersen Kofoed en liste over hendes frivornedgods til amtet, og her er gården opført som en af hendes i alt syv frivornedgårde. Listen ligger som bilag til August Dechners jordebog fra 1687 over frivornedgårde;9 men i selve jordebogen står kun de seks af dem som ejede af Lisbeth sal. Peder Kofoeds arvinger. 1. vd.gd. i Knudsker ejes af Kirstine sal. Andreas Rosmans.

Der er således tungtvejende grunde til at formode, at Andreas Rosmans hustru Kirstine var en hidtil ukendt datter af borgmester Peder Hansen Kofoed og Lisbeth Ravn, og hypotesen bestyrkes, når vi ser på de navne, Andreas Rosmans sønner fik, for dengang var det almindeligt på Bornholm, at et ægtepars ældste søn blev opkaldt efter morfaderen, den næstældste efter farfaderen.

Ud over de to sønner havde Andreas Rosman tre døtre. Den ældste var Barbara Andreasdatter Rosman, som var gift med Christopher Hansen,10 der var skipper og handlende. Hun har været så meget ældre end brødrene, så hun kan have været fra et tidligere ægteskab. Om Christopher Hansen ved vi, at han i 1672-74 var fører af en skude på 11 lstr., som tilhørte Jens Hansen, og i 1679 af en skude på 9 lstr., tilhørende dennes enke. I 1680 førte han sin egen skude på 9 lstr..11

Christopher Hansen døde i 169612 og efterlod sig ud over enken to voksne børn, Hans Christophersen og Barbara Christophersdatter. Datteren var gift med Jens Madsen Trelleborg13 og døde i barselsseng i 1697. Hun havde to små døtre i ægteskabet, Johanne og Barbara.14 Barbara skulle senere blive gift med snedker Poul Ottesen Arboe15 og blive moder til de to kendte bornholmerurmagere Otto og Peter Arboe. Barbara Andreasdatter Rosman blev gift anden gang med Jens Jørgensen.16 Hun døde i 1721/22.

Andreas Rosmans to yngste døtre hed Elsebeth og Lisbeth. Elsebeth blev i 1689 gift med Mads Kofoed til Almegård.17 Året efter døde hun efter at have født en søn. Andreas, og hendes to brødre, der betegnes som købmænd i Rønne, blev barnets værger.18 Lisbeth blev begravet fra St. Knuds Kirke 7. januar 1690, kun atten år gammel.

Kirstine sal. Andreas Rosmans flyttede i 1695 til Rønne, hvor hun 19. oktober købte et stolesæde i kirken. Hun boede ifølge skattetaxten fra 170119 i et hus i Grønnegade, nord for sønnens Peders gård, og hun døde i 1703. Ikke desto mindre stod hun i jordebogsregnskaberne fortsat anført ved gården i Knudsker helt til 1712, selvom den var beboet af en anden og ved hendes død var overgået til hendes yngste søn, Jørgen Rosman.

Den uorden, vi kan konstatere i jordebogsregnskaberne, hænger sikkert sammen med, at gården lå i et område, der var stærkt plaget af sandflugt. På de nærliggende 21., 25. og 26. sl.gd.'s jorder havde der ikke været bygninger »i mands minde«, og der var intet udbytte at få af dem. Det var også sandflugten, der var årsag til, at bygningerne på 1. vd.gd.'s jorder blev nedrevet o. 1680, og jorden lagt ind under 27. sl.gd. hvad den stadig er.

En antydning af, at de øde jorder til 25. sl.gd. har tilhørt Rosman'erne, har vi i, at det fremgår, at Kirstine sal. Andreas Rosmans (eller vel egentlig den, der da boede på gården) i 1697/98 betalte en otting smør for jorden, samt af, at der i jordebogsregnskabet fra 1688/89 pludselig umotiveret står »Jørgen Rosmans enke« ved dens jorder.

Også 27. sl.gd. synes at have været i slægtens eje. I J.L.K. Kures utrykte »Bornholmske gårde og deres ejere« samt i Bornholmske Stednavne, Kbh. 1951 s. 112 anføres, at den skal have været ejet af Lars Rosman, så den kan være gået i arv fra ham til Andreas Rosman, selvom den helt til 1679 står anført med en anden beboer. Andreas Rosman må selv antages at have beboet 1. vd.gd. (måske baggrunden for, at han i 1661 kunne optræde som frimand?), og har Lisbeth Ravn som hans svigermor boet hos ham, kan det have været naturligt, at det var hende, der var opført som beboer af gården, som var hendes.

Om den har været lovet til ham og hustruen eller rent faktisk har været afstået til dem fremgår ikke; men Kirstine har i alt fald været meget sikker på, at den enten var eller ville blive hendes, da hun flyttede ind på 27. sl.gd. og kort efter lod bygningerne på 1. vd.gd. nedrive.

Inden vi går videre med beretningen om, hvad der blev af Andreas Rosmans to sønner, skal vi se på nogle familieforbindelser, der har været mellem dem og andre ledende rønnefamilier. At sådanne har været der til den magtfulde familie Bohn fremgår af en sag for Bornholms Landsting, som løb op gennem 1690'erne, og som gik ud på at skaffe en umyndig dreng Herman Clausen Bohn to nye værger efter, at hans hidtidige værge, farfaderens broder Jørgen Mortensen Bohn, var død.

Ved skiftet efter Jørgen Bohn havde byfogeden forsøgt at få andre nære slægtninge, boende i Rønne, til at påtage sig hvervet, men de var særdeles uvillige dertil. Årsagen var, at drengens moder, Lisbeth Marchman, havde fået sig gjort grundigt upopulær i familien gennem sin opførsel, der havde vakt skandale i byen og nær havde ført til, at hun måtte gennem en hekseproces.

Historien om den unge enkes nære venskab med landsdommer Mathias Rasch, amtsskriver August Denchers interesse for hende og, efter at hun havde afvist ham, hans uvenskab med både hende og landsdommeren, er velkendt.20 Det havde ført til, at Dechner til at begynde med indklagede hende for en gæld fra hendes afdøde mands tid. Han fulgte det op med at udnytte en sladder i byen, gående ud på, at hun havde forsøgt at forgive landsdommerfruen (der havde haft et pludseligt ildebefindende) for selv at kunne gifte sig med Mathias Rasch, samt at en ung sindslidende pige havde påstået, at Lisbeth Marchman omgikkedes med fanden.

Med truslen om at blive indklaget også for dette, flygtede hun til København, hvor sagen først blev behandlet af en kongelig kommission og siden som en sag mod Dencher for højesteret, hvor han, dels for forfølgelsen af hende, dels for uhæderlighed i embedsførelsen, var blevet dømt til at gå i jern på Bremerholm.

Byfogedens anstrengelser for at skaffe drengen nye værger resulterede i, at han selv 21. november 1694 stod indklaget for Bornholms Landsting,21 hvor Jørgen Rosman (der anføres at være søskendebarn til Jørgen Bohn) og Barbara Andreasdatter Rosmans mand Christopher Hansen krævede sig frie for forpligtelsen.

Landstinget fulgte 17. juli 1695 deres krav derom,22 Jørgen Rosman blev kendt fri med den begrundelse, at han var for ung en borger til at forestå så stort et værgemål, og der var andre lige så nærbeslægtede i byen. Byfogedens næste forsøg resulterede blot i, at han 18. marts 1696 atter måtte stå for landstinget, denne gang indklaget af Peder Rosman, Giert Jacobsen von Kiempen og Willum Jacobsen.23

De sagsanlæggende »fødte værger« for drengen har således været i familie med Bohn'erne, men hvordan de var beslægtede kan ikke afgøres. At Jørgen Bohn og Jørgen Rosman var søskendebørn behøver ikke at betyde, at de var fætre, for begrebet søskendebørn kunne også omfatte, at man var beslægtede et led længere tilbage. Det er imidlertid givet, at det har været på fædrene side, at Peder og Jørgen Rosman har været beslægtede med Bohn'erne, for det må anses for udelukket, at det kan have været på mødrene side. De to rosmanbrødre blev som nævnt begge købmænd i Rønne. Peder Rosman24 ved at gifte sig med Elsebeth Jensdatter, der var enke efter købmand Jørgen Hansen, som døde i 1684. Derved blev han ejer af gården, som lå sydligst på arealet mellem Grønnegade og Storegade. Den bestod af en 17-fags øst-vestvendt og teglhængt stuelænge med havearealer både syd og nord derfor og en stald- og ladelænge, ligeledes teglhængt, på 13 fag sydud langs Grønnegade. Af denne eksisterer endnu de fem nordligste fag — det er Lybækkerlængen (resten af den oprindelige længe er stærkt ombygget). Omkring 1700 lod Peder Rosman endnu en længe opføre nordud langs Storegade, den var på 7 fag samt port og var halmtækt, så det var en ikke helt lille gård. Hans hustru bragte tre børn ind i ægteskabet, en dreng og to piger, mens ægteskabet med Peder Rosman var barnløst.

Han sørgede for, at stedsønnen, som det var sædvane i de bornholmske købmandsfamilier, fik sin uddannelse i Lybæk, og det har sikkert været meningen, at han med tiden skulle overtage gården og handelen; men han døde ikke længe efter, at han var vendt tilbage til Rønne. Så efter at Elsebeth Jensdatter døde i 1709, og arven til hendes døtre og børnebørn var fastsat, var Peder Rosman eneejer af gården, som ved hans egen død i 1711 gik til hans søskende.

Arvingerne, søsteren Barbara, broderen Jørgen og søstersønnen Andreas Kofoed, indgik omgående en skiftekontrakt. Derefter sørgede de for, at gården blev solgt til Jørgen Rosmans nygifte datter Kirstine og hendes ægtemand Jochum Ancher, søn af pastor Hans Ancher i Hasle (senere i Rønne). Det originale skøde af 21. juli 1711 på handelen er bevaret,25 på det ses Jørgen Rosmans segl med hans navn og bomærke, der kun afviger ubetydeligt fra hans faders fra 1643.

Jørgen Rosman var den mest fremtræ-dende af de to brødre og i alt fald fra 1703 byens kæmner.26 Han nedsatte sig i en stor gård sydligt i byen, den der i dag kaldes »Rønnes gård« efter en købmand Rønne, der ombyggede den radikalt først i 1800-årene. Den bestod af fire teglhængte længer på tilsammen 49 fag og havde 4 porte. Beboelsen lå i nordlængen på 14 fag, med have norden for, samt i de 3 nordlige fag af østlængen, der vendte ud mod pladsen foran gården, den der i dag er Hovedvagtspladsen. Her havde gården sin mødding liggende. Der hørte endvidere store havearealer til syd og vest for gården, beplantet med frugttræer.27

Hans hustru hed Karen Olsdatter. Et sølvbæger, der har deres navne og årstallet 1689 indgraveret, og som i dag befinder sig på Bornholms Museum, fik de utvivlsomt til deres bryllup. Børnene, tretten i alt, kom i hurtig rækkefølge, men fire af dem døde som små, medens otte piger og een dreng nåede at blive voksne.

Datteren Kirstines giftermål med Jochum Ancher fandt sted 16. juli 1711,28 og endnu to døtre nåede at blive gift, før Jørgen Rosman døde i 1722, Else, der blev gift med Ole Jacobsen Hein, og Ingeborg, der blev gift med Peder Madsen Kofoed i Hasle.29 Af disse tre døtre døde Kirstine i 1721, altså før faderen.

Sønnen Anders må ved faderens død endnu have opholdt sig i udlandet, formentlig Lybæk, for at lære købmandsskat. Han vendte tilbage til Rønne for at være til stede ved behandlingen af skiftet, for han købte 6. februar 1723 sin afdøde faders stolesæde i Rønne Kirke. Han havde imidlertid ikke til hensigt at forblive i Rønne (hvad der tydeligt afspejler sig i det, vi ved om boets deling), for han havde giftet sig i det fremmede.

Karen Olsdatter fik chancen for at gifte sig igen for på den måde at føre købmandsvirksomheden videre, idet hun ved skiftet fik tildelt bygården, 7. sl.gd. Lille Myregård i Nylars samt 1. vd.gd.'s jorder i Knudsker,3° medens sønnens arvepart kom til at omfatte 27. sl.gd. i Knudsker, der åbenbart blev betragtet som slægtsgården.

Hun valgte imidlertid at sælge sin arvepart til svigersønnen Ole Jacobsen Hein, gift med den nu ældste af døtrene, og indgå aftægtskontrakt med ham. I den forbindelse gav hun døtrene Grethe, Lisebeth, Barbara, Elsebeth og Karen samt sønnen Anders hver 200 sl.d. De gifte døtre havde allerede fået et tilsvarende beløb som »hjem-gifte« ved deres bryllupper.

Sønnen fulgte beslutningen op ved, at han og hans hustru Catrine Cornela Byell ved skøde af 4. maj 1724 solgte 27. sl.gd. i Knudsker til Ole Jacobsen Hein, og han og moderen fraskrev sig ethvert krav på gården.32

Det blev et uheldigt valg, familien dermed tog, for svigersønnen viste sig ikke at magte den opgave, der blev pålagt ham, og allerede året efter solgte han ved skøde af 16. februar 1725 33 bygården til Mathias Ipsen fra Nexø, der giftede sig med Kirsten, datter af Hans Christophersen (hvis moder jo var Barbara Andreasdatter Rosman) og steddatter af Mads Hansen Kofoed.34 Mathias Ipsen tog borgerskab som købmand i Rønne 15. oktober 1725, men vendte allerede i 1736 tilbage til Nexø, hvor han senere blev byskriver. Gården i Rønne solgte han ved skøde af 25. juni 1736.35

Ole Jacobsen Hein synes fortsat at være i vanskeligheder, og han tog de næste år flere gange lån i både jorder og gården i Knudsker. Hustruen Else døde i 1729. Karen Olsdatter har da åbenbart fået ophævet aftægtskontrakten med ham, for hun flyttede til Hasle, hvor den nu ældste datter boede. Ole Jacobsen Hein skilte sig desuden af med 27. sl.gd. og 1.vd.gd.'s jorder i Knudsker, der solgtes til gårdens beboer, Jens Mortensen.36

Karen Olsdatter må have fået bortgiftet døtrene Grethe og Lisebeth, medens hun endnu boede i Rønne. I Hasle fandt hun selv en ny ægtemand, Key Jensen, som hun viedes til 25. april 1731. Også resten af døtrene blev gift der. Barbara blev gift 20. marts 1730 med Claus Mogensen. Karen blev 6. juli 1731 gift med Hans Høg og efter hans død gift anden gang 3. februar 1736 med Peder Pedersen. Den sidste af døtrene, Elsebeth, blev 30. januar 1733 procurator Johan Diderich Holsts tredie hustru og efter hans død gift anden gang 9. februar 1737 med pottemager Michel Antonisen i Rønne.

Mandslinien hos Rosman'erne forsvandt fra Bornholm, da Anders Rosman valgte at blive i det fremmede; men der er stadig et stort antal efterkommere af slægten på øen. Det sørgede rosmandøtrene for.

 
tree1 
36933 I86134  Ross  Charlotte Severine Nicoline  5 aug. 1856  15 maj 1927  0  Hun var konventualinde på Vemmetofte Kloster indtil sit ægteskab  tree1 
36934 I106930  Ross  Colin  1736  1793  0  Praktiserende læge i Hamburg  tree1 
36935 I106925  Ross  Colin  1814  Ja, dato ukendt  0  Colin Ross har i en årrække boet på Rønhøjgård i Taps sogn  tree1 
36936 I22053  Ross  Constance Mary  12 mar. 1886    0  Ægteskab: 9. okt. 1920
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1900
Hull town, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1910
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1920
Boston Ward 22, Suffolk, Massachusetts, United States
Bopæl: 1930
Boston (Districts 580-690), Suffolk, Massachusetts, United States

Ægtemand: Robert Swan
Børn: Catherine Swan
John H Swan 
tree1 
36937 I16892  Ross  Elizabeth  ca. 1818  Ja, dato ukendt  0 

BIRTH:1880 Fulton Co, IN census, p. 133C. Elizabeth New, House Keeping, Wife, age 63, b KY, f b KY, m b KY.

 
tree1 
36938 I22051  Ross  Harold Salecath  25 feb. 1891  9 dec. 1935  0  Militærtjeneste: 1942
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Ægteskab: Ægtefælle: Lydia Garwood Decamp
31. mar. 1916
Medford, Middlesex, Massachusetts, United States
Bopæl: Hingham, Plymouth, Massachusetts
Bopæl: 1891
Boston, Suffolk, Massachusetts, United States
Bopæl: 1900
Hull town, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1910
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1920
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1930
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1935
Same Place, ,
Bopæl: 1940
Hingham Town, Plymouth, Massachusetts

 
tree1 
36939 I22051  Ross  Harold Salecath  25 feb. 1891  9 dec. 1935  0  Hustru: Lydia Garwood Ross (født Decamp)
Børn: Sarah Baker Ross
Catherine Salicetti Ervin (født Ross)
Mary Ross
Josephine D. Turner (født Ross) 
tree1 
36940 I106541  Ross  Julia  18 feb. 1812  23 aug. 1853  0 

Julies gravsten står stadig på Frørup kirkegård med føjgende inskription:

 

"Julie Holst

geb. Ross

geb. 18 feb 1811

auf Allekoppel

in holstein

gestorben in Frørup

den 23 august

1853"

 
tree1 
36941 I22052  Ross  Thorvald Salicath  23 nov. 1887  20 mar. 1965  0  Militærtjeneste: Mellem 1917 og 1918
Rockland City no 37, Massachusetts, United States
Militærtjeneste: 1942
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Ægteskab: Ægtefælle: Edith Parker
24. juni 1924
South Lancaster, Lancaster, Worcester, Massachusetts, United States
Bopæl: Hingham, Plymouth, Massachusetts
Bopæl: 1887
Boston, Suffolk, Massachusetts, United States
Bopæl: 1900
Hull town, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1910
Hingham, Plymouth, Massachusetts, United States
Bopæl: 1920
Boston Ward 22, Suffolk, Massachusetts, United States

 
tree1 
36942 I88716  Rossander  Sven Aage Oluf  12 nov. 1920    0  Boede ved Lis' bryllup 1959: Fanøgade 31, 1 th  tree1 
36943 I113256  Rossen  Lorenz  12 jan. 1809  17 jul. 1884  0  KB 1763-1819(N) Opslag 118 Nr 4  tree1 
36944 I87698  Rossky  Jens Peter  10 dec. 1823  24 jun. 1880  0  Stubbekøbing Kirke  tree1 
36945 I87698  Rossky  Jens Peter  10 dec. 1823  24 jun. 1880  0  Stubbekøbing Kirke  tree1 
36946 I622927  Rostgaard  Hans Frederik  25 nov. 1836  17 jul. 1915  0  Birth: Merchant in city of Slagelse.  tree1 
36947 I128929  Rostrup  Gunde    eft. 1655  0 
  • til Starupgaard, (Fjends H.), hvortil han skrives 1616, og som han må have købt af sin broder Albert, kom ligeledes 1594 i Sorø Skole og studerede 1600 i Wittenberg, 1602 i Genf, 1603 i Basel og i Orleans, tjente 1611 i Kalmarkrigen under Aarhus-Fanen, var alt 1622 i stor betryk for forløfter for sin broder Albert, blev dog 1625 takseret til 329 tdr. hk.
    - Måtte 1637 pantsætte Starupgaard til hr. Hans Lindenov, solgte samme år Vingegaard (Sønderlyng H.), som han havde købt af fru Karen Lange, Claus Belows, til Palle Rodsteen, og Bailumgaard (Harre H.) til Jørgen Høg, blev 1638 sammen med Hans Wolf Unger og fru Karen på Fruergaard anklaget for falskmøntneri, skrives da til Krabbesholm (Hindborg H.), blev samme år af Starupgaard og Randrup (Middelsom H.) takseret til 288 tdr. hk.
    - Måtte 1648 pantsætte Starupgaard til fru Elsebe Juel og 1649 sælge Randrup til hr. Anders Bille, fik 1655 Grønborggaard (Bølling H.) af Jakob Grubbe til Kabbel på forbøn af Peder Lange, skrives i adelsmandtallet samme år til "Allargaard" (Bølling H.), - død på Allergaard.

 

 
tree1 
36948 I105845  Rostrup  Jens Kaspar  20 dec. 1930  12 nov. 2012  0  Gentofte Amtssygehus  tree1 
36949 I105845  Rostrup  Jens Kaspar  20 dec. 1930  12 nov. 2012  0  Vedbæk Kirkegaard  tree1 
36950 I75952  Rostrup  Jørgen Lauridsen  1510  1 nov. 1563  0  Sjelle Kirke  tree1 


«Forrige «1 ... 735 736 737 738 739 740 741 742 743 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.