Rapport: Personer: Notater

in død.

Bosat Rødovrevej190 a, Rødovre 1970.

Fra bogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn", opdateret til 1970.

1747-1822, grevinde, forfatter.

*1.6.1747 i Oldenburg, †26.7.1822 på Pederstrup, Vesterborg sg.

Forældre: gehejmeråd Christoph Ernst von Beulwitz (1695-1757) og Sophie Hedevig v. Warnstedt (1707-68).

~24.6.1774 med lensgreve, statsminister Christian Ditlev Frederik R., *11.3.1748 i Kbh., †11.10.1827 på Christianssæde, Skørringe sg., s. af lensgreve Christian Ditlev R. og Johanne Sophie Frederikke von Bothmer.

Børn: Christian Ditlev (1775), Ernst Ditlev (1775), Conrad Ditlev (1778), Sophie (1779), Ludvig Ditlev (1780), Charlotte (1782), Louise (1783), Conrad Ditlev (1785), Ernst Ditlev (1786), Einert Ditlev (1788), Charlotte (1790), Frederik Ditlev (1791).

FCR voksede op i Sorø, hvor faderen var amtmand og forstander for akademiet. Han var kommet i dansk tjeneste fra Oldenburg og var uden formue, så efter hans død i 1757 levede enken og de to børn under beskedne kår. FCRs opdragelse og uddannelse, der efter alt at dømme helt overvejende er foregået på tysk, synes at have fulgt tidens normer. I Sorø traf hun sin senere mand, der opholdt sig på akademiet 1764-66. Efter moderens død tog hun i 1769 ophold som stiftsdame på Vallø. Ægteskabet med Christian R., der gjorde stormende karriere i statsadministrationen og blev en af periodens mest indflydelsesrige politikere, var efter alt at dømme meget lykkeligt. Der fødtes i alt 12 børn, tre døtre og ni sønner; ni af børnene nåede voksenalderen.

FCR var ubemidlet, og grevskabet Kristianssæde, som hendes mand overtog efter sin faders død i 1775, var belastet med gæld og økonomisk kørt ned. Levefoden på godset Pederstrup på Lolland, hvor familien boede om sommeren, og i vinterboligen i Kbh., det nuværende Amaliegade 12, var derfor beskeden i forhold til omgivelsernes niveau. Privat koncentrerede man sig om den stadig voksende børneflok med en stærk fremhævelse af familien som bærer af de virkelige værdier, indrammet af en enkel, men fortrøstningsfuld og inderlig gudstro. Karakteristisk for deres livsstil lod ægteparret sig i 1790 afbilde i en familiescene, hun med det da yngste barn Charlotte på skødet, omgivet af de øvrige børn med barnepige og legetøj, mens han træder ind i familiens rum fra baggrunden iført frakke og ordensbånd. FCR forekommer i brevene til svigerinden •Louise Stolberg lidt frygtsom, hurtigt trættet af selskabelighed, ængstelig ved de gentagne barnefødsler og bekymret over børnenes sygdomme. Hun ramtes dybt, da en seksårig søn, Ernst, døde 1781. I modsætning til de andre hustruer i kredsen blev hun ikke indviet i de kupplaner, ægtemanden og den nærmeste vennekreds forberedte, og som førte til magtskiftet i 1784, da den unge kronprins, senere Frederik 6., reelt overtog styret.

Det var på sin mands opfordring, at FCR i 1777-78 og igen 1782 skrev på et manuskript om deres børns fødsel og tidlige opvækst, udgivet i 1990 under titlen Vore opblomstrende børn. Manuskriptets formål var dels at fastholde forældrenes erindringer om børnenes første år, dels engang at tjene børnene selv til oplysning. Hendes synspunkter på børneopdragelse og -liv afspejler tidens moderne forestillinger, og hun behandler emner som amning og inocculation, dvs. vaccination mod børnekopper. I kraft af sit ægteskab med en af epokens mest betydningsfulde skikkelser har FCR bidraget til at introducere en ny og borgerligere, inderligere, mere familierettet livsstil i det danske aristokrati.

død ugift opslag 234, 1901-1910, Rønne, 70 år gammel, Silkegade 8