Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 37851 til 37900 fra 46306 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 754 755 756 757 758 759 760 761 762 ... 927» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 37851 | I102656 | Schaarup | Gustav Emil Conrad | 4 aug. 1858 | 23 dec. 1917 | 0 | Navn: Gustav Emil Conrad Schaarup Køn: M Civilstand: Ugift Erhverv: Student Fødested: København |
tree1 |
| 37852 | I102656 | Schaarup | Gustav Emil Conrad | 4 aug. 1858 | 23 dec. 1917 | 0 | Caroline Josefine Schaarup, f. Blichfeldt 63 Enke Husmoder Pensioneret Præsteenke København Anna Carita Gregoria Schaarup 23 Ugift Hendes Datter Uden selvstændigt erhverv København Andreas Gomme Schaarup 25 Ugift Hendes Søn Sekondløjtnant København Gustav Emil Conrad Schaarup 21 Ugift Hendes Søn Student København |
tree1 |
| 37853 | I95883 | Schaarup | Nicolaus Jakob | 10 maj 1851 | 28 jun. 1915 | 0 | Billedet forestiller pastor Nicolaus Jakob Schaarup, præst i Øster Brønderslev 1900-1915. Nedenstående har Carlo Ry fundet i en præstehistoriebog af Paul Neergaard: "Pastor Nicolaus Jakob Schaarup, født 10. maj 1851 i København, død 22. juni 1915, studerede i Randers 1870-76, hjælpepræst i Kirke Hvalsø sogn på Sjælland fra 1876, sognepræst i Sdr. Omme-Hoven fra 1880, sognepræst i Øster Brønderslev-Hallund 1900 – 1915. Gift 5. sept. 1877 med Charlotte Sophie Pontoppidan, født 17. maj 1853 i Guldager, død 27. febr. 1932. Pastor Schaarup var en nobel, stilfærdig præstetype, uden særlig partipræg, havde mange venner. Præget af god dansk præstegårdskultur. Schaarup besad en sjælden naturlig veltalenhed, hans prædikener var båret af et kraftigt og farverigt sprog (Jeg er ikke en glathøvl). Han samlede en ret stor menighed, skønt han ellers i sin omgang med sine sognebørn kunne være noget brysk. En rank personlighed. Man har yndet at kalde ham officerstype. Han var stærkt præget af embedsmanden, begavet med sans for administration og orden. – I kirkelig henseende vel nærmest at betegne som gammeldags højkirkelig." |
tree1 |
| 37854 | I95883 | Schaarup | Nicolaus Jakob | 10 maj 1851 | 28 jun. 1915 | 0 | 17. juni 1885 blev den 34-årige Nicolaus Jacob Schaarup udnævnt til præst i Torslev-Lendum. Det var en fin og nobel mand og i lighed med pastor Wittrup uden særligt partipræg. I hans tid stod Indre Mission og grundtvigianismen skarpt over for hinanden, og især IM var virksom. Det udviklede sig til en åndelig kamp, som kom til at række langt op i tiden, og som snarere kan karakteriseres som en fordømmelsens kamp end som en brydningernes kamp. Fra begge sider bagtalte man i det stille hinanden. Den tidligere Sæby-arkivar Jørgen Clausager har beskrevet pastor Schaarup som en rank personlighed, en officerstype, stærkt præget af embedsmanden og begavet med sans for administration og orden. Man mindedes længe hans prædikener, for han havde en sjælden naturlig veltalenhed. ”Jeg er ikke en glathøvl”, beskrev han sig selv, og i prædikenerne anvendte han et kraftigt og farverigt sprog. Pastor Schaarup kunne godt være noget brysk over for sine sognebørn, men var inderst inde et godmodigt og medfølende menneske. Det viser en episode, der udspillede sig i vinteren 1893. I en artikel i V.T. af tidligere centralbestyrer i Højslev, L. P. Jensen (1880-1853), som stammede fra Tørholm ved Østervrå, omtalte han en hændelse under konfirmationsforberedelsen hos pastor Schaarup i Torslev. Samtidig gav artiklen et indblik i tidens levevilkår for den fattige del af landbefolkningen. ”Jeg kommer fra en beskeden ejendom med 1-2 køer på Vrå hede. Min far gik ud om vinteren og tærskede for 50 øre om dagen, og min mor vævede for folk, hvad der gav ca. 8 øre pr. alen, så der var ikke meget at rutte med. Om foråret lånte far et spand heste om søndagen for at få lidt korn i jorden, men der blev næsten ingen avl. Da jeg gik til præst i vinteren 1893, var der megen sne, og jeg gik i træsko (de ca. 8-9 km. ud til præstegården). Da præsten opdagede, at jeg ingen støvler havde, gav han mig et par gamle, godt udtrådte, men jeg følte mig stolt, for det var første gang, jeg havde læderfodtøj på mine fødder”. Det vakte en del kirkelig uro, da baptismen kom til Danmark i 1849. Mange præster vægrede sig ved at adlyde myndighedernes påbud om dåb af baptisters børn, men de fleste præster gjorde dog fælles sag med politiet, og i flere tilfælde blev baptisters udøbte børn tvangsdøbt i kirken eller som hjemmedåb. Trods indførelsen af religionsfrihed med Grundloven af 5. juni 1849 var forholdet mellem folkekirke og baptister stadig meget spændt i 1890’erne og slet ikke som nu. Et eksempel herpå ser vi i en episode fra 1892, som baptistpræsten, Morten Jørgensen Toldam fortæller om i sin erindringsbog, og som redaktør Carlsen ved Vendsyssel Tidende bringer en harmdirrende artikel om i nr. 167, 1893. Historien er følgende: Husmand og landpost Christian Peter Nicolajsen, Godthåb ved Østervrå, skulle have et barn begravet på Torslev Kirkegård. Da pastor Schaarup ikke skulle medvirke ved begravelsen, fordi familien var baptister, meddelte han faderen, at klokkerne ikke måtte ringe for hans afdøde barn. Der måtte ikke holdes tale ved graven eller bedes nogen bøn, og han skulle først godkende de salmer, man ønskede at synge. Nicolajsen opfattede det imidlertid som et forbud mod enhver begravelseshøjtidelighed og klagede til præsten ved baptisternes trossamfund, Morten Jørgensen, Sindal. Som følge af misforståelsen troede denne derfor, at pastor Schaarup også forbød salmesang, og da han ikke mente, at nogen dansk lov påbød, at baptister skulle jordes som dyr, mødte han op på kirkegården den 20. september 1892. Der havde præsten stillet sig på post ved kirkegårdsdiget for at kontrollere, om lovens bestemmelser blev fulgt. Morten Jørgensen hilste på ham og fik besked på, at de intet måtte foretage sig på kirkegården. Hertil svarede baptistpræsten, at han var klar over, at der ikke måtte holdes tale, men han mente, at de var i deres gode ret til at synge en salme og bede en bøn, for ellers var de henvist til at begrave deres døde som dyr. Mens man sang to salmevers, som således ikke var forhåndsgodkendt, og Morten Jørgensen bad en kort bøn, stod Schaarup bag ham med hænderne dybt begravet i bukselommerne og noget bleg i ansigtet. Efter højtideligheden spurgte Morten Jørgensen præsten, om der var noget stødende i det, de havde foretaget sig. ”Nej, men jeg havde forbudt det, og det er nok”. Pastor Schaarup anlagde sag mod baptistpræsten, som i 1893 af underretten i Sæby og senere af overretten i Viborg blev dømt til at betale 90 kr. i bøde og omkostninger. Om dette skrev redaktør Carlsen bl.a.: De præster er nogle underlige mennesker. Deres opgave er at få menneskene til at bede og synge salmer, men når det så endelig lykkes, fører de dem for domstolene for at få dem straffet, som foretager sig noget sådant. Hvad skal man mene om den slags præster? Redaktør Carlsen havde set sig gal på Torslev-præsten nogen tid i forvejen, og han indledte ovenstående artikel om straffet bøn og salmesang på følgende måde: Pastor Schaarup, Torslev, nægtede for nogen tid siden i Lendum at komme til en gammel kone, der var blevet syg og ønskede religionens trøst, inden hun skulle transporteres til sygehuset, Den barmhjertige samaritans præstekaldede efterfølger mente ikke, at han burde yde sin kære, syge medkristne den forlangte hjælp, da hun var udensogns. Nu er det galt igen, men denne gang er det med et af hans egne sognebørn……. Og så følger stykket om Chr. Peter Nicolajsens barn. Karakteristikken af pastor Schaarup som ”en officerstype, stærkt præget af embedsmanden og begavet med sans for administration og orden” er nok ganske passende |
tree1 |
| 37855 | I120538 | |||||||
| 37856 | I120538 | |||||||
| 37857 | I10941 | Schack | Anna Ernestine | 7 jun. 1771 | 3 feb. 1805 | 0 | Giesegaard Gods | tree1 |
| 37858 | I21809 | Schack | Anna Margarethe | 12 mar. 1739 | 2 sep. 1739 | 0 | Schackenborg Slot | tree1 |
| 37859 | I21809 | Schack | Anna Margarethe | 12 mar. 1739 | 2 sep. 1739 | 0 | Schackenborg Slot | tree1 |
| 37860 | I21828 | Schack | Anna Margrethe | 7 feb. 1769 | før 2 mar. 1769 | 0 | Stenalt | tree1 |
| 37861 | I21828 | Schack | Anna Margrethe | 7 feb. 1769 | før 2 mar. 1769 | 0 | Stenalt | tree1 |
| 37862 | I21783 | Schack | Augusta | 30 sep. 1655 | 16 nov. 1670 | 0 | Lauenburg | tree1 |
| 37863 | I21783 | Schack | Augusta | 30 sep. 1655 | 16 nov. 1670 | 0 | Gisselfeld Gods | tree1 |
| 37864 | I99472 | Schack | Bertha | 20 jul. 1679 | 21 sep. 1727 | 0 | Snerumgaard | tree1 |
| 37865 | I591125 | Schack | Carl August Restorff | 4 maj 1813 | 22 mar. 1880 | 0 | Assistens Kirkegaard | tree1 |
| 37866 | I120535 | |||||||
| 37867 | I120535 | |||||||
| 37868 | I119316 | Schack | Carl Gregers Restorff | 7 okt. 1850 | 22 dec. 1907 | 0 | Assistens Kirkegaard | tree1 |
| 37869 | I120524 | Schack | Carl Gregers Restorff | 23 nov. 1881 | 25 aug. 1925 | 0 | Født 23.november 1881 i Christiansgade 2, på Slotsholmen i København. Døbt 15.januar 1882 i Vor Frue Kirke. Død 25.august 1925 i Christiansgade 2, København, som følgerne af den spanske syge. Begravet 28.august 1925 på Taarbæk kirkegård. Forsikringsmand og Assurancedirektør. Assistens i Nye Danske Brandforsikring ca.1895, blev senere fuldmægtig her. På voluntørophold i Berlin 1907-09. Medstifter af forsikringsselskabet Klee & Schack i januar 1920. Medlem af Kongelig Dansk Yachtklub. Dyrkede meget sejlsport og sejlede ofte fra København til familiens sommerrecidens Villa Merci i Skodsborg. Gift med Yelva Lange 1.april 1909 i Christiansborg Slotskirke. Forlovede sig som enkemand i 1925 med Karen Lemche (f.1894,d.1973), men de nåede ikke at blive gift før han døde. Karen tog sig af sønnernes opvækst og ændrede sit efternavn til Schack |
tree1 |
| 37870 | I120524 | Schack | Carl Gregers Restorff | 23 nov. 1881 | 25 aug. 1925 | 0 | Assistens i Nye Danske Brandforsikring ca.1895, blev senere fuldmægtig her. På voluntørophold i Berlin 1907-09. Medstifter af forsikringsselskabet Klee & Schack i januar 1920. Medlem af Kongelig Dansk Yachtklub. Dyrkede meget sejlsport og sejlede ofte fra København til familiens sommerrecidens Villa Merci i Skodsborg |
tree1 |
| 37871 | I99408 | Schack | Chresten Adolf | 10 nov. 1831 | 9 mar. 1888 | 0 | Rurup | tree1 |
| 37872 | I21784 | Schack | Christoph Hans | 22 feb. 1654 | 18 jul. 1654 | 0 | Gülzow, Lauenburg | tree1 |
| 37873 | I21784 | Schack | Christoph Hans | 22 feb. 1654 | 18 jul. 1654 | 0 | Gülzow, Lauenburg | tree1 |
| 37874 | I99489 | Schack | Dorothea Sophie | 13 jun. 1682 | 4 apr. 1771 | 0 | Gosmer Kirke | tree1 |
| 37875 | I99412 | Schack | Dorthea | 20 aug. 1825 | 1 nov. 1895 | 0 | g.m. Jens Andreas Hörlyck 3/5 -1856   Børn : Pouline Hörlyck Mette Kirstine Hörlyck Hans Hörlyck Pouline Josias Schack Hörlyck |
tree1 |
| 37876 | I99413 | Schack | Esther Marie | 13 maj 1838 | Ja, dato ukendt | 0 | g.m. Niels Hansen Møller 14/5 - 1867   Børn : Sofie Kirsten Marie Anne Sine |
tree1 |
| 37877 | I21814 | Schack | Frederikke Anne Sophie | 4 nov. 1741 | 3 apr. 1787 | 0 | Schackenborg Slot | tree1 |
| 37878 | I566327 | Schack | Gregers | 8 maj 1781 | 14 dec. 1840 | 0 | Gravstedet på Assistenskirkegården i Kbh., blev nedlagt i 1953 | tree1 |
| 37879 | I566327 | Schack | Gregers | 8 maj 1781 | 14 dec. 1840 | 0 | Nørregade 36/37 i København | tree1 |
| 37880 | I566327 | Schack | Gregers | 8 maj 1781 | 14 dec. 1840 | 0 | Dimiteret 1799 fra Slagelse Lærde Skole, blev juridisk kandidat 1803, skønt han sideløbende måtte forsørge sin mor og sine 2 søskende efter farens død. Blev 1804 udnævnt til auditør i hæren og lærer i lovkyndighed ved Søakademiet. 1808 Overauditør og søkrigsprokurør. 1810 Højesteretsadvokat. 1824 justitsråd, 1830 kammeradvokat. 1832 etatsråd. Afgik 1839 som meddirektør for ”Bombebøssen”, hvortil han var blevet udnævnt 1820, grundet svagelighed. Gift 20.juli 1804 med Anne Sophie Kirksteen i Garnisonskirken, København. Bosat indtil 1823 i Dronningens Tværgade 273 i København. Flyttede herefter til Christianshavn, til ejendommen på hjørnet Strandgaden og Torvegaden. I de sidste leveår boede de i Nørregade 229, Kbh.Sommeren tilbragte familien på deres ejendom ”Steengaarden”, mellem Gladsaxe og Kgs. Lyngby. I perioden 1816-19 benyttede familien „Steengaarden“ som helårsbolig. |
tree1 |
| 37881 | I566327 | Schack | Gregers | 8 maj 1781 | 14 dec. 1840 | 0 | Gravstedet på Assistenskirkegården i Kbh., blev nedlagt i 1953. Cand.jur. Dimiteret 1799 fra Slagelse Lærde Skole, blev juridisk kandidat 1803, skønt han sideløbende måtte forsørge sin mor og sine 2 søskende efter farens død. Blev 1804 udnævnt til auditør i hæren og lærer i lovkyndighed ved Søakademiet. 1808 Overauditør og søkrigsprokurør. 1810 Højesteretsadvokat. 1824 justitsråd, 1830 kammeradvokat. 1832 etatsråd. Afgik 1839 som meddirektør for ”Bombebøssen”, hvortil han var blevet udnævnt 1820, grundet svagelighed. Gift 20.juli 1804 med Anne Sophie Kirksteen i Garnisonskirken, København. Bosat indtil 1823 i Dronningens Tværgade 273 i København. Flyttede herefter til Christianshavn, til ejendommen på hjørnet Strandgaden og Torvegaden. I de sidste leveår boede de i Nørregade 229, Kbh.Sommeren tilbragte familien på deres ejendom ”Steengaarden”, mellem Gladsaxe og Kgs. Lyngby. I perioden 1816-19 benyttede familien „Steengaarden“ som helårsbolig | tree1 |
| 37882 | I566327 | Schack | Gregers | 8 maj 1781 | 14 dec. 1840 | 0 | Højesteretsadvokat. | tree1 |
| 37883 | I21825 | Schack | Hans Frederik Christian | 7 mar. 1779 | 18 nov. 1809 | 0 | Giesegaard | tree1 |
| 37884 | I120529 | Schack | Hans Gregers | 10 feb. 1912 | 12 sep. 1970 | 0 | Christiansgade 2, 2.sal | tree1 |
| 37885 | I120529 | Schack | Hans Gregers | 10 feb. 1912 | 12 sep. 1970 | 0 | Kuben 20 | tree1 |
| 37886 | I120529 | Schack | Hans Gregers | 10 feb. 1912 | 12 sep. 1970 | 0 | Urne nedsættelse paa Taarbæk Kirkegaard | tree1 |
| 37887 | I120529 | Schack | Hans Gregers | 10 feb. 1912 | 12 sep. 1970 | 0 | Vandt i 1947 1.præmien i en arkitektkonkurrence, om opførelsen af det kommende idrætsanlæg i Ringsted. Ansat som byplansarkitekt ved Gentofte Kommune 1948-54, hvor han blandt andet udvirkede en udbygning af Femvejen. Tegnede også huset på adressen Brødhøj 1 i Gentofte til sine tanter. Blev 1954 ansat som afdelingsarkitekt ved Randers kommunes bygnings- og havnevæsen. Blev i 1963 udnævnt til Amtsarkitekt i Randers. Var initiativtager til Kulturhuset i Randers. Kæmpede for at få gennemført idéen om gågader i Randers. Var 1964-70 ansat hos Arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen i København som byplansarkitekt. |
tree1 |
| 37888 | I99409 | Schack | Kirsten | 9 sep. 1818 | Ja, dato ukendt | 0 | g.m. I Peder Hansen Thyssen 21/10 - 1843   Børn :Jørgen Nielsen Thyssen Josias Schack Thyssen Hans Peter Thyssen Niels Ocksen Thyssen Volborg Kirstine Thyssen Mette Kirstine Thyssen   g.m. II Hans Boysen ingen børn |
tree1 |
| 37889 | I109785 | Schack | Marie Sophie Catherina | 4 apr. 1846 | 26 jul. 1903 | 0 | Frederiksberg Ældre Kirkegaard | tree1 |
| 37890 | I99410 | Schack | Marten | 24 jan. 1823 | 1 mar. 1893 | 0 | g.m. Karen Kirstine Petersen 2/10 - 1853   Børn . Mette Kirstine Schack Karen Schack Josie Schack Peter Mortensen Schack Jens Beier Schack |
tree1 |
| 37891 | I99399 | Schack | Mette Kirstine | 2 sep. 1856 | 30 jun. 1886 | 0 | Rurup | tree1 |
| 37892 | I99399 | Schack | Mette Kirstine | 2 sep. 1856 | 30 jun. 1886 | 0 | Rurup | tree1 |
| 37893 | I88709 | |||||||
| 37894 | I99398 | Schack | Mikkel (Michel) Adolf | 3 okt. 1820 | 7 dec. 1888 | 0 | Rurup | tree1 |
| 37895 | I99398 | Schack | Mikkel (Michel) Adolf | 3 okt. 1820 | 7 dec. 1888 | 0 | Rurup | tree1 |
| 37896 | I77055 | Schack | Nancy Henriette Jacobine | 3 aug. 1815 | 14 apr. 1886 | 0 | i Ulsø 2 S. og 3 Dt |
tree1 |
| 37897 | I120539 | |||||||
| 37898 | I120539 | |||||||
| 37899 | I120539 | |||||||
| 37900 | I21830 | Schack | Otto Didrik | 7 feb. 1769 | før 2 mar. 1769 | 0 | Stenalt | tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.