Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 38601 til 38650 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 769 770 771 772 773 774 775 776 777 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
38601 I124210  Schwermann  Abraham Christian    28 apr. 1756  0 

Indtraadte i den danske Hær 1711 som Fændrik og avancerede til Oberst var en Tid i østfrisisk Tjeneste, blev i Slaget ved Gadebusch 1712 saaret i Armen

 
tree1 
38602 I87106  Schytte  Elisabeth Nicoline Caroline  6 okt. 1821  28 jan. 1909  0  Sødal Herregaard  tree1 
38603 I89139  Schytte  Flora Petrea Johanne  7 mar. 1829  24 sep. 1912  0  Nordre Kirkegaard  tree1 
38604 I89139  Schytte  Flora Petrea Johanne  7 mar. 1829  24 sep. 1912  0 

Ville gerne have været skuespillerinde, men hun var skeløjet.. Knud Schyttes ven cancelliråd Thomas Funder var hendes gudfader.

 

http://jakobmjensen.dk/family/individual.php?pid=I2004&ged=databaseutf.ged

 
tree1 
38605 I93185  Schytte  Sophie Hedvig  14 okt. 1836  3 jan. 1903  0  6 børn  tree1 
38606 I44936  Schytz  Anna  13 apr. 1698  1 aug. 1746  0  6 børn  tree1 
38607 I83972  Schüzze  Dorthee Friederche Christiane  14 sep. 1785  30 okt. 1863  0  hos datteren Amalia  tree1 
38608 I124013  Schönemann  Axel Andreas Marius  31 okt. 1905  27 okt. 1969  0  Søndermark Krematorie
Hvidovre Kirkegaard 
tree1 
38609 I124013  Schönemann  Axel Andreas Marius  31 okt. 1905  27 okt. 1969  0  Der er stor usikkerhed vedr. Axels familiære baggrund.

Iflg. tilgængelige officielle optegnelser er stamtræet teoretisk korrekt. MEN..

Den overbragte historie fra Axels ægtefælle, ”Ellen”, og dennes bror ”Børge Rønne”, har en anden baggrund. Ifølge deres udsagn, har ”Axel” fået tildelt en fiktiv, dvs. modtaget en anden persons identitet pga. jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig, Da jeg som ung, ønskede at få navnet ”Schønemann”, forbød de dette. Deres forklaring var, at modstandsbevægelsen havde udskiftet alle mine morfars papirer og ændret i de offentlige registrer grundet hans oprindelige jødiske baggrund, der måske ved senere historiske forfølgelser kunne skade efterfølgere. Derfor havde de lagt låg på hans oprindelige historie, der aldrig ville kunne spores.

Ud fra gamle billeder og div. fortegnelser passer hans baggrund i mit slægtstræ. Dog står 2 ting i kontrast til dette. Han kunne skrive/snakke tysk og hjalp tyske jøder i samarbejde med Rønne-familien(aktiv i undergrundsbevægelsen). Selvom hans biologiske udlagte far var tysk af oprindelse, havde han aldrig kontakt til denne. Desuden siger ét af rygterne også, at Max, den udlagte far, kunne være betalt for at udgive sig som fader, hvilket ofte blev brugt?! Endvidere havde Axel en såkaldt ”jødisk” næse, hvilket ikke kan genkendes på billeder af hverken moder eller fader.

Eneste registrering på en person med identisk navn er:

Kilde: FT-1885, bind 115, side 6. Navn: Axel Schønemann, 22 år. Patient på sygehuset. Sogn: Ryesgade (ulige numre). Herred: København (Staden). Amt: København. Stednavn: Kjøbenhavn Udenbys Klædebo Kvarter. Matr.nr/adresse: Ryesgade 3, matr. 74. Trossamfund: Folkekirken. Indtastningsnr.: C6732. Løbenr.: 70. Kommentar: anm. NB. Hvor ingen oplysninger er givet, er patientens tilstand således at ingen kan erholdes. L.Hein.

Slutlig er Axel ikke nævnt som søn til moderen, Petrea, i skiftebogen efter hendes død, hvilket også kan undre.

 
tree1 
38610 I124013  Schönemann  Axel Andreas Marius  31 okt. 1905  27 okt. 1969  0  Hjemmedøbt og fremstillet i Trinitatis kirke i Fredericia 4 Jun 1906.

Dødsannonce i Pol.31.10.69.

Officielt: Udlagt søn af murersvend Max Kugler og Christiane Petra Nielsen Schønemann, som aldrig blev gift. Christine giftede sig med ”Peder” i 1910 og fik en datter, Helga.

Axel voksede op i Fredericia hos moderen, dennes ægtefælle og halvsøsteren.

Kom i lære som bager ved sit 15 år. Tog til København som ung og havde div. ufaglært arbejde bl.a. som bud, lagerarbejder mv. Var bud hos ægtefællen, da hun var selvstændig vaskeriejer. I starten af 40’erne tog han til Tyskland for at arbejde (arbejdsløse blev indirekte tvunget til dette). Det sidste job, var da han havde sin egen pølsevogn. Sluttede brat, da han skulle trække vognen hjem til fyraften og den løb løbsk og kørte ham ned med bl.a. brækket ben til følge.

Han var til fest og glade dage, men ikke særlig heldig med arbejde. Han var som person meget følsom og lod ofte medfølelsen med en øl ved siden, tage over, når han snakkede med kunder.

Han elskede at lege med os børnebørn. Vi spillede Dam og han snød så mormor blev gal - han lod os altid vinde. Han elskede at lege "tagfat" omkring spisebordet i stuen, der kun var ca. 9 kvadratmeter. Han var den altid overbærende morfar, hvorimod mormor var den skrappe ansvarsbevidste.

Hans helbred var altid skrantende med svær bronchitis. Måske havde bagerfaget også gjort sit indhug i den, i forvejen, astmatiske medfødte tilstand.

Han var meget underdanig i forhold til mormor og forsøgte at tilfredsstille hende, men var bare så beleven, at han glemte sine pligter eller kom fysisk galt afsted. Han mistede derfor ofte livsmodet pga. sin uheldige modgang, dog bibeholdt han altid det festlige og drillesyge humør overfor familien. 
tree1 
38611 I124015  Schönemann  Gerda Lene  30 aug. 1940  22 nov. 2008  0  Rigshospitalet  tree1 
38612 I124015  Schönemann  Gerda Lene  30 aug. 1940  22 nov. 2008  0  Blaagaards Kirke  tree1 
38613 I124015  Schönemann  Gerda Lene  30 aug. 1940  22 nov. 2008  0  Mariendals Kirken  tree1 
38614 I124015  Schönemann  Gerda Lene  30 aug. 1940  22 nov. 2008  0 

Lene stoppede på arbejdsmarkedet i 1996 (fra DSB, hvor hun var kontorfunktionær)

Lenes nærmeste ven igennem 20 år var Bjarne Benzon ( har nr. 4981 i slægsttavlen). Han var hendes støtte gennem de sidste års sygdom.

Lene døde af "organ-svigt". Hun led af familiær "Charcut-Maine Tooth", en muskelsygdom. I de sidste leveår fik hun en ukendt leversygdom af ukendt genese og kronisk anæmi, der gjorde at hun konstant måtte akut indlægges for at få blodtransfusioner. Hun orkede tilsidst ikke flere indlæggelser og fik derfor øget morfin under indlæggelsen pga smerter, indtil hun stille sov ind. 

tree1 
38615 I124015  Schönemann  Gerda Lene  30 aug. 1940  22 nov. 2008  0  Frederiksberg Hospital  tree1 
38616 I124008  Schönemann  Hanne Gudrun  24 jun. 1934  29 jun. 1996  0  Lillekær 5 (i hjemmet)  tree1 
38617 I124008  Schönemann  Hanne Gudrun  24 jun. 1934  29 jun. 1996  0  Rødovre Kirkegaard  tree1 
38618 I124008  Schönemann  Hanne Gudrun  24 jun. 1934  29 jun. 1996  0 

Hanne var et "svagt" barn. Led af bronkitis, hvorfor hun ofte blev sendt til Norge på skoler for børn med et særligt behov. Alle holdt af hende, altid glad og frejdig. Hun var lille, fregnet og helt rødhåret. "Prinsesse Guldhår", blev hun kaldt. Hun fortalte tit om sine ferier, som hun holdt i Helsingør hos bedsteforældrene. Her var kusiner og fætre ofte sammen.

Efter Hannes konfirmation, fik hun 3 måneders ferie hos sin moster Grethe oppe i Norge.

Dagen efter Hannes ankomst døde Grethes svigermoder, så ferien blev uforudsigelig.

Hun fik ikke lov til at læse videre pga. trange kår. Skolen gav hende dog et stipendium, så hun fik et år længere i skole end forældrene havde råd til. Stod i lære som Nådlerske hos skotøjsfabrikken K.J.D. i perioden 15.10.1949-14.10.1952. Modtog UG til aflagt prøve. Som ung var Hanne meget aktiv som spejder, sidenhen i vandrelauget. Modtog Dansk vandrelaugs diplom d. 25.5 1952.

Hanne mødte Allert som 17 årig og flyttede ind til ham som 18 årig - dvs. i udlejningsværelset ved siden af, idet man jo ikke dengang uden ægteskab, flyttede sammen. (De opnåede 45 års samliv) Hun havde meget svage ankler, hvilket senere hen resulterede i, at fødderne også blev medtaget, så hun kun kunne gå i "praktiske" sko. Allert havde svært ved at acceptere, at hun ikke kunne klæde sig "ordentlig", hvis de skulle i byen. Han var en rigtig mandschauvinist. Konen skulle pynte ude, aldrig sige manden imod, opdrage børnene, holde hjemmet mv. Jeg oplevede tit som barn, hvordan min far skældte ud, hvis mor ikke havde højhælet sko på, eller hvis kjolen ikke fremhævede hendes barm - for så kunne hun da stoppe vat ind i BHén! Han skældte ud hvis maden ikke var perfekt og bebrejdede hende, at hun aldrig var sendt på husholdningsskole af hendes forældre. Ole, Allerts bror, fortæller, at pga. Allerts dominerende adfærd, måtte han besøge Hanne, når Allert var på arbejde; ellers fik hun aldrig mulighed for at snakke uden at han kommanderede rundt med hende.

Ægteskabet var absolut ikke en dans på roser for min mor. Hun skulle blive hjemme i lejligheden og masse sine børn, mens far rejste i provinsen som telefonmekaniker. Hun fik en depression og sundhedsplejersken prøvede at overtale dem til at sende os børn i vuggestue. Men det ville far ikke acceptere. Da hun ikke magtede at passe 2 børn, blev sønnen John (ved hjælp fra sundhedsplejersken) sendt i pleje hos en kvinde i København et stykke tid. Da Allert opdagede dette, blev der ballade. John kom hjem igen, men mor vedblev med at føle sig alene. Til sidst flyttede hun hjem til sine forældre og udbad sig skilsmisse. Far mødte op hos min mormor, hvorved der opstod uro, og efter sigende slog han min mormor. Denne episode var nok årsag til at der altid sidenhen var kold luft imellem min fader og mormor. Allert fik en advokat, som også blev Hannes, da ægtemanden jo havde pengene. Resultatet blev, fik min mor oplyst at børnene ville blive tildelt faderen, da hun led af en depression. Men, hun kunne vælge at flytte tilbage. Det blev hun nødt til, men fik nu lov til at komme ud på arbejdsmarkedet og vi børn kom i institution som 3-4 årige. Det blev hårde dage for min moder.

Hun tog hjemmefra kl.6 og skulle derefter købe ind, hente børn, lave mad, sy tøj til os (ingen penge). Skoene kunne hun selv reparere, da hun havde værktøjet og var udlært i faget. Kaffen skulle stå klar, når far kom hjem og maden være parat. Alligevel blev hun konstant bebrejdet, og det endte med flere indlæggelser pga. depressioner. Det var svært at styre to livlige børn og det endte med at John fik udskrevet beroligende piller, så han blev medgørlig. Det var meget normalt dengang, dette ville aldrig være foregået i vores dage. Det fik mors dag til at hænge mere sammen, men stadig altid bange for bebrejdelser og bange for at far skulle slå os børn, hvilket var normalt. Hun fik 20 kroner om dagen af far til husholdningen. Morgenmaden kostede 5-10 kroner. Så der skulle altid spares. Det var far som fik mad først og så var det os børn. Ofte spiste mor intet. Mor snød sig til at købe en sodavand til os en gang imellem, uden at far vidste det. Selvom hun altid, meget naturligt, var træt - var mor altid positiv overfor os børn. Hun interesserede sig for hvordan vi havde det, var meget kærlig. Læste godnathistorie eller sang en vise, mens vi blev puttet. Først når hun troede vi sov, satte hun sig ud i køkkenet og græd. Hun kæmpede virkelig en hård kamp for familien. Fabriksarbejdet gav hende ødelagte lunger. Igennem flere år, havde hun arbejdet med farlige produkter uden udluftning. Det medførte "stenlunger", senere dårligt kredsløb, dårligt hjerte. Modtog arbejdsskadeerstatning omkring 4.4.1981 på 200.000 kr. - en af datidens højeste udbetalte erstatninger. Hun fik invalidepension i 1986. Der var hun faktisk totalt nedslidt også af sygdommen. I 1993 blev der konstateret småcellede cancer i lungerne, og hun fik iltapparat i hjemmet. Selvom hun var så hårdt ramt blev hun ved med at være positiv. Hun elskede at have børnebørnene med i sommerhuset. Selvom hun ikke havde mange kræfter hentede hun og far børnene (Jessie og David) fra skole; passede dem et par timer eller tog dem med i ferier til Norge eller Lalandia-vandland. Efter børnebørnene blev født, ændrede deres ægteskab karakter.

De var nu bedsteforældre og fandt en ny rolle i livet. De blev mere (især far) harmoniske, måske fordi begge nu fik pension. De sidste år af mors liv, havde ændret hendes psyke. Der var kun få minutter af gangen man kunne føre en samtale med hende. Hun havde kæmpet imod livet i mange år og der var intet kraft tilbage. Hun vidste da hun skulle dø. Jeg var på besøg inden min familie skulle til Norge og her sagde mor "Sussie, jeg skal dø", jammen mor, det har vi tit snakket om, svarede jeg. Denne gang sker det, fastholdt mor og kiggede mig dybt i øjnene. Vi rejste, men samme aften som vi var ankommet til Norge, ringede far. Mor havde insisterede på at han skulle tage i sommerhuset, og da han kom hjem var hun død. Hun havde selv taget sine ringe af og lagt på reolen. Det skal siges, at hun havde været meget dårlig i lang tid. Endelig fik hun fred. Sorgen slog hårdere på far end vi havde regnet med, han døde året efter og hjemmet bar præg af et langt liv sammen i med -og modgang. Tiden: I midten af halvtresserne flyttede far og mor til Lillekær i Rødovre. Det var en kommune i udvikling. Fra at være en mindre provinsby var etagebyggeriet i udvikling. De flyttede ind i en ikke helt færdigbygget ejendom med ca. 10 opgange, 3 etager og 6 lejligheder i hver opgang. Vores lejlighed bestod af et køkken; de første år isskab (man lagde en isblok ind i skabet), hurtigt kom køleskabet til. Komfuret havde ingen ovn i starten, så stegen blev stegt hos bageren. Det ændrede sig også hurtigt. Der var et lille badeværelse med bruser, en stue, et kammer og et værelse. Der var ikke meget plads. Da vi blev ca.14-15 år fik John værelset og jeg sov i stuen. Omgivelserne bestod af græsplæner en lille legeplads, lidt skov og en cementgård, der kunne skøjtes på om vinteren og spilles bold i om sommeren. Der var et udendørs svømmebad i nærheden, senere en indendørs. De startede med en lille folkevogn, dvs. jeg kan altid huske at bilen har været nødvendig for fars arbejde. Fjernsynet var i 10 år sort/hvid (indtil ca. 1968), og så kom farvefjernsynet, men det var ubetaleligt i starten. De havde en radio, en spole båndoptager, en grammofon. Videoen kom først 20 år efter til vores hjem. I sommerhuset var der intet varmt vand, ingen bad og i starten intet toilet, men en spand man tømte i et nedgravet hul. Mor gik altid med kjole og først i slutningen af 60érne blev det normalt med lange bukser for hende. Det var også først her at nylonstrømpebukser blev indført. EDB maskinen blev først udbredt efter at de var blevet pensioneret. Biltelefonen nåede Allert at bruge i et par år. Telefonen var normal i vores hjem, med drejeskive; i starten ringede man en telefondame op. Men det var pga. far beskæftigelse, for min mormor fik ikke telefon før i 70érne. 

tree1 
38619 I28199  Schøller  Isabelle Sophie  1801  26 nov. 1821  0  Sandager Kirkegaard  tree1 
38620 I13211  Schøn  Adolf  20 apr. 1908  13 aug. 1969  0  KB 1883-1906 opslag 9, side 17 nr. 44
Faddere: Jens Mathiesen, Broager. Friederike Sørensen, Broager. Adolf Pohl og Eline Pohl, Trappen, Rinkenæs. 
tree1 
38621 I13211  Schøn  Adolf  20 apr. 1908  13 aug. 1969  0  Pastor S.T. Østergaard  tree1 
38622 I13211  Schøn  Adolf  20 apr. 1908  13 aug. 1969  0  Den 1. november 1923 blev Adolf indtegnet i lægsrullen og indkaldt til hæren den 9. marts 1928. Har gjort tjenste i 1. artilleri regiment afdeling 1. batteri indtil hjemsendelse den 12. oktober 1928.

Her følger nogle af de stedet hvor Adolf boede jfr. Lægsrullen.

19/5-1926 anmeldt at bo hos Nis Ludvigsen, Stenderup.
07/12-1926 hos enkefru Ingeborg Schøn, Skodsbøl. Hans mor.
09/09-1927 karl på Ladegaarden, Sønderborg.
08/01-1929 anmeldt at bo Stengade 12, Sønderborg.
29/01-1929 boet på Sønderborghus.
28/10-1929 karl på Ladegaarden, Sønderborg.
18/11-1930 anmeldt at bo Voldgade9, Sønderborg.
01/03-1930 anmeldt at bo Strandvej 17, Sønderborg.

Der er flere, men det sidste notoat er, at han boede den 27/01-1937 på St. Raadhusgade 14 i Sønderborg.

Arbejdede på Sønderborg skibsværft indtil han kom ud for en ulykke og blev invalid.

 
tree1 
38623 I13211  Schøn  Adolf  20 apr. 1908  13 aug. 1969  0  Adolf blev født i Broager. Han gik i skole i Broager.
Kom tidlig ud at tjene hos forskellige landmænd og gaardejere.
Han boede forskellige steder i det sønderjydske indtil han blev gift med Dagny. De bosatte sig herefter i Broager, men flyttede til sidst ud paa Broagermark, hvor han havde købt et hus.
I huset var hverken indlagt vand eller elektricitet. Først et par aar efter indflytningen blev der installeret el i huset. Vand blev aldrig indlagt.
Da Adolf kom ud for en ulykke paa vej hjem fra sit arbejde paa Sønderborg skibsværft, blev han svært invalideret paa Sønderborg sygehus. Her laa han længe. Efterfølgende kom han hjem i rullestol. Han trænede sig op til at kunne gaa med krykker.
Han var paa revalidering i Sønderborg. Her lavede han flere forskellige arbejder i træ og metal, bl.a. lysestager og udskaarne træskaale.
Paa det sidste, inden sin død, tog han tit med "spritbaaden" fra Sønderborg til Kappel m.m. Her havde han nogle hyggelige stunder i snak med andre, der ligeledes tog paa fjordtur. 
tree1 
38624 I88889205  Schøn  Anna Catharina Elisabeth  14 nov. 1834  18 apr. 1928  0  Kolding Kirkegaard  tree1 
38625 I13276               
38626 I13257  Schøn  Carl    Ja, dato ukendt  0  Er ikke sikker hvorvidt han er Hartvigs oldefar...  tree1 
38627 I13249  Schøn  Carl Gotthard  16 dec. 1866  17 sep. 1920  0  Konfirmeret i Mølmark i år 1901. Han var fyrbøder og arbejdsmand. Blev borgeligt viet.  tree1 
38628 I13253  Schøn  Carl Gotthard  14 jan. 1901  11 apr. 1978  0  Skodsbølmark  tree1 
38629 I13253  Schøn  Carl Gotthard  14 jan. 1901  11 apr. 1978  0  Døbt den 3. februar 1901. Konfirmeret i Broager kirke i 1915.  tree1 
38630 I13274  Schøn  Hans Erik  13 maj 1940  3 feb. 1941  0  Assens Sygehus  tree1 
38631 I13274  Schøn  Hans Erik  13 maj 1940  3 feb. 1941  0  Hjerup  tree1 
38632 I13203               
38633 I13275               
38634 I13252  Schøn  Jens Christian  29 jul. 1905  7 feb. 1954  0  Ved giftemålet var han fodermester på en gård i Mommark.  tree1 
38635 I13254  Schøn  Johann  1 apr. 1911  11 apr. 1997  0  Boede ved sin død på adressen Løvenskjoldsgade 4 i Sønderborg.  tree1 
38636 I13272               
38637 I28866  Schønau  Nanna  15 dec. 1811    0  Lemvig Kirke  tree1 
38638 I119069  Schønheyder  Carl Reinhold  29 jul. 1776  18 dec. 1820  0  Trondheim  tree1 
38639 I119081  Schønheyder  Christian August  11 nov. 1838  29 apr. 1914  0 
  • 1856 Student, 1859 ingeniørassistent ved anlæget af de jydsk-fynske baner, 1. november. 1861 sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve, deltog i krigen 1864 ved 9. Inf.-Reg., såret 3. febr. i kampen ved Kongshøj foran Dannevirke, 1865 materialforvalter ved de fynske Statsbaners Lokomotivafdeling, gik i slutningen af 1866 til Buenos Ayres, 1870-87 Accountant, Treasurer and Secretary to the local Committe ved the City of Buenos Ayres Tramways Comp., 1873 Examen ved Højesteret i Buenos Ayres som Contador judicial og ved Universitetet som beediget Translatør, 1876 E.M. 2., 1882 Ejer af Estancia’en "La Danesa" i Provinsen Santiago del Estero i den argentinske Republik, vendte 1887 tilbage til Danmark, 5. marts 1890 nyt afskedspatent som kaptajn.

 

 
tree1 
38640 I119077  Schønheyder  Frederik August  2 nov. 1801  4 jan. 1872  0 
  • 1818 Student, 9. April 1823 Cand. jur., 9. Novbr. 1825 surnumerær Assessor i Landsoverretten i Viborg, 3. Oktbr. 1832 By- og Raadstueskriver samt anden Raadmand i Odense, 28. Juni 1845 Justitsraad, 3. Aug. 1861 R.*, 8. Aug. 1864 afskediget som Etatsraad.

 

 
tree1 
38641 I119068  Schønheyder  Fridericha Wilhelmine  13 nov. 1778  13 apr. 1871  0  Haus  tree1 
38642 I119062  Schønheyder  Henriette  22 aug. 1781  23 dec. 1809  0  Trondheim  tree1 
38643 I119062  Schønheyder  Henriette  22 aug. 1781  23 dec. 1809  0  The Nidaros Cathedral, Bispe gate 11, Trondheim  tree1 
38644 I119063  Schønheyder  Johan Christian  8 sep. 1742  14 apr. 1803  0 

Johan Christian Schønheyder, 9.8.1742-14.4.1803, biskop. Født i Kbh. (Petri), død i Trondhjem, begravet sst. S. blev privat dimitteret til universitetet 1756 og tog 1760 teologisk embedseksamen. 1763–65 virkede han som dekan ved kommunitetet. Med jernflid og en usædvanlig tilegnelsesevne fortsatte han i disse år sine studier og lagde sig især efter teologi, sprog og musik – til sidst skal han have mestret 11 sprog og kunnet tale seks foruden sit modersmål. Sine kundskaber udvidede han yderligere på en treårig studierejse til Leipzig og Göttingen. Han førtes nu ind i tidens store filologiskkritiske arbejde med bibelteksterne, og med sin drift mod polyhistori kastede han sig over så forskellige fag som arabisk og matematik. 1768 blev S. rejsepræst hos Christian VII, 1769 kompastor ved Christkirken i Rendsborg, s.å. slotspræst ved Christiansborg, 1771 sognepræst ved Trinitatis kirke i Kbh. og 1782 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke sst. 1774 havde han vundet den teologiske doktorgrad på en lærd eksegetisk undersøgelse Analecta ad theologiam propheticam. 1788 forflyttedes han som biskop til Trondhjem, og resten af hans liv tilhører Norge. Her indlagde han sig især fortjenester af videnskabsselskabet i Trondhjem hvis vicepræses han var fra 1791, men som biskop var han trods al arbejdsomhed og velment iver næppe sin stilling fuldt voksen. Navnlig formåede han aldrig at vinde forståelse for stiftets egenartede lokale forhold, især med hensyn til den samiske befolkning. I Danmark vandt han sig et navn fortrinsvis som teologisk forfatter, mindre ved sin indsats som prædikant idet hans ydre fremtræden på prædikestolen var uheldig, hans foredrag tørt og hans sprog knudret, udansk og alt for tynget af lærdom. Som teolog er S. en af tidens mest typiske repræsentanter for den yngre supranaturalisme. I alt væsentligt fastholder han den overleverede kreds af dogmer, særlig forsoningen, bygger på skriften som absolut norm for troslivet, men identificerer ikke bibel og åbenbaring og er i høj grad optaget af at godtgøre åbenbaringens indre overensstemmelse med fornuftens vidnesbyrd. Desuden er han – som sin lærer digteren Chr. F. Geliert i Leipzig – levende interesseret i udviklingen af den kristne etik, også hans forkyndelse var for en stor del af direkte moraliserende art. Af hans talrige litterære arbejder kan fra hans danske tid fremhæves Underviisninger i Christendommen I-II, 1774–78 og Indhold af Høimesse-Prækener holdne i Aaret 1775–81 I-VII, 1775–81, egentlig dispositioner til prædikener uddelt ved gudstjenesten. Vigtig er også hans skarpe anmeldelse (i Alm. dansk Litteratur-Journal I, 1779 466–74) af et skrift af den radikale A. Hennings hvorved han indledte den såkaldte "Olavidesfejde" om tænkefrihedens berettigelse og udstrækning. I denne forbindelse kan også nævnes at S. var den præst der 1783 påtog sig at give forfatteren af Mine Fritimer, T. C. Bruun, fornyet undervisning i kristendommen. S. var personlig human og retskaffen. Han er ofte senere blevet skarpt dadlet for sin optræden over for Johannes Ewald, som han var en art formynder for. De strenge domme over S. er dog næppe retfærdige. Han synes i forholdet til Ewald efter evne at have stræbt efter at være denne til hjælp og støtte, men har i sin karakterfaste, fantasiløse og ikke meget smidige personlighed ikke ejet tilstrækkelige forudsætninger for at lodde dybderne i en ildfuld digtersjæl.

 

 

Familie

 

Forældre: kirurg Johan Franciscus Gottlieb S. (1701–77) og Mette Mossin (1713–66). Gift 1. gang 21.2.1772 i Kbh. (Petri) med Charlotta Reinholdina v. Jessen, født 15.9.1750 i Kbh. (Petri), død 28.4.1784 sst. (Frue), d. af kancelliråd, senere etatsråd og kommitteret i økonomi- og kommercekollegiet Johan Frederik Vilhelm v. J. (1709–68) og Ulrica Antonetta Nissen, adopt. Bohne (1716–88). Gift 2. gang 9.5.1785 (kop. Nie.) med Joachime Cathrine Bentzon, født 3.6.1757 i Hvidbjerg, død 9.2.1836 i Trondhjem, d. af sognepræst til Hvidbjerg og Lyngs, mag. Laurits Kjerulf B. (1720–59) og Johanne Marie de Poulson (1725–93). – Far til Johan Franciscus Gottlieb S. (1773–1850) og Ulrich A. S. Bror til Johan Henrich S. og Johan Martin S.

 

 

Ikonografi

 

Fremstillet på satiriske raderinger 1784 og 1787 og på G. C. Schules stik af promenade i Rosenborg have, 1785, og på træsnit efter dette efter tegn. af Bernhard Olsen. Silhouetstik af G. L. Lahde efter tegn. af B. J. Greve. Profiltegn. (Kgl. bibl.). Flere silhouetklip. Mal. (Trondhjems domk.). Afbildet hos Ewald 1781 på mal. af V. Neiiendam udst. 1907.

 

 

Bibliografi

 

Selvbiografi i Acta academica ved prins Frederiks bryllup, 1774 18–21. Udvalg af breve ... til professor R. Nyerup, udg. L. Daae, Kria. 1861 11–17. – Sofus Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter I, 1891 288. Theologisk månedsskr., udg. L. N. Fallesen, 1803 I 704–08. H. J. Wille: Mindetale over J. C. S., 1805 (optr. i forf.s Saml. af mindetaler, s.å. 321–60). F. C. Olsen: Digteren Johs. Ewalds liv og forholde i årene 1774–77 oplyst ved breve fra S., Ewald selv og Fr. v. Moltke, 1835 (særtryk af Kbh.s flyvende post. Interimsbl., 1835 nr. 50–56). Ludv. Daae: Trondhjems stifts geistlige hist., Trondhjem 1863 201–06. Jacob Gude i Pers. hist. t. 2.r.II, 1887 186. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Ludv. Selmer: Oplysningsmenn i den norske kirke, Bergen 1923 = Bibi. Norvegiæ sacræ III 93–149. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30 306–09 410.

 
tree1 
38645 I119063  Schønheyder  Johan Christian  8 sep. 1742  14 apr. 1803  0 
  • 1756 Student, 25. Febr. 1760 Cand. theol., 1763 Dekanus paa Kommunitetet, opholdt sig 1765—67 ved Universiteterne i Leipzig og Göttingen, 22. April 1768 tysk Hofprædikant, ordineret 4. Maj, ledsagede Christian VII paa hans Udenlandsrejse, 30. Jan. 1769 Kompastor og Aftensangspræst ved Christ- og Garnisonskirken i Rendsborg, 1. Decbr. s. A. Slotspræst ved Christiansborg Slotskirke, 16. April 1771 Sognepræst ved Trinitatis Kirke i København, 26. Oktbr. 1774 Dr. theol., 9. Oktbr. 1782 Stiftsprovst i Sjællands Stift, Provst i Vor Frue Provsti og Sognepræst ved Vor Frue Kirke i København, 8. Febr. 1788 Biskop i Trondheims Stift, 26. Juli 1791 Vicepræses og Direktør for det kgl. norske Videnskabernes Selskab.

 

 
tree1 
38646 I115054  Schønheyder  Johan Franciscus Gottlieb  20 feb. 1701  28 jun. 1777  0 

 

  • lærte Kirurgi i Ilmenau, studerede fra 1723— 27 i Berlin og Halle, kom 1728 til København, uddannede sig hos kgl. privilegeret Operatør Henn. Ditl. Claussen til Operatør og Akkuchør, erholdt 13. Mai 1735 kgl. Tilladelse til at maatte i København »uforment foretage sig kirurgiske Operationer at forrette, saalænge han sig derudi tilbørlig og upaaklagelig skikker og forholder, naar han af det medicinske Fakultet i bemeldte København examineret og dygtig befunden var«, nævnes blandt de »Practiri«, som Overkirurgen ved Frederiks Hospital skulde tilkalde i vanskelige Tilfælde.

 

Stamfader til patricier-slægten Schønheyder. 

 
tree1 
38647 I119065  Schønheyder  Johan Franciscus Gottlieb  11 feb. 1773  11 apr. 1850  0  Johan Franciscus Gottlieb Schønheyder, 11.1.1773-11.4.1850, rentekammerdirektør. Født i KM. (Trin.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). S. blev student 1789 fra Trondhjem og tog juridisk eksamen i Kbh. 1792. N.å. blev han læsesekretær i højesteret og 1798 protokolsekretær sst. Ved siden af sin embedsgerning ernærede han sig ved juridisk manuduktion. Han omgikkes filosoffen Chr. Hornemann og blev en udpræget tilhænger af den Kant'ske filosofi. 1801 udnævntes S. til justitiarius i søretten, og under krigen med England blev han tillige justitiarius i priseretten. Om hans virksomhed her fortæller et lille skrift fra hans hånd, Archiv for Prisesager, 1808. 1813 modtog han udnævnelse til direktør i rigsbanken samtidig med at han denomineredes som assessor i højesteret. Som direktør for banken arbejdede han i nær kontakt med finansminister J. S. v. Møsting på pengevæsenets stabilisering, og han havde den glæde at se sine anstrengelser krones med held. Ved rigsbankens omdannelse 1818 gled han ud af bankens ledelse og blev 1820 udnævnt til assessor i højesteret. Han kom kun til at virke ganske få måneder i denne stilling, idet Møsting, der ligeledes var chef for rentekammeret, energisk opfordrede ham til at modtage udnævnelse til stiftamtmand i Viborg. S. lod sig overtale og drog 1820 til Viborg hvor han virkede i 11 år. Han skaffede byen egen borgervæbning og arbejdede energisk på samfærdselsmidlernes forbedring. Ved sin jævne optræden kom han i det bedste forhold til amtets befolkning. Ved Møstings afgang 1831 fik S. stillingen som direktør for rentekammeret. En vid arbejdsmark ventede ham, og i hans direktørtid udkom en række betydningsfulde love, bl.a. om den nye matrikels indførelse af 24.6.1840. S. var desuden 1831–40 2. deputeret i finansdeputationen og medlem af direktionen for stutterivæsenet og veterinærskolen indtil 1843. I sine sidste år var den travle og indsigtsfulde embedsmand betydelig svækket, og 1845 søgte han og fik sin afsked fra alle sine embeder. – Justitsråd 1809. Etatsråd 1813. Gehejmekonferensråd 1845.

Familie
Forældre: sognepræst ved Trinitatis k. i Kbh., senere biskop i Trondhjem Johan Christian S. (1742–1803) og Charlotta R. v. Jessen (1750–84). Gift 11.5.1799 i Ringsted med Engelke Marie Smith, født 23.2.1770 i Hillerød, død 12.5.1847 i Kbh. (Holmens), d. af slotspræst i Hillerød, senere sognepræst i Ringsted, stiftsprovst, dr.teol. Morten S. (1722–1800) og Mette Kirstine Petersen (1737–86). – Bror til Ulrich A. S.

Bibliografi
Marcus Rubin: Fr. VIs tid, 1895 (reproudg. 1970). [Fr. A. Schønheyder] i Pers. hist. t. 9.r.II, 1929 122–39. Michael J. Rosing sst. 13.r.I, 1952 38. Viborg købstads hist. I, 1940 290. Højesteret 1661–1961 II, 1961. Stig Rode i Hist. t. 12.r. III, 1968–69 97. Harald Jørgensen: Thi kendes for ret, 1980 369f. 
tree1 
38648 I119088  Schønheyder  Maria Margarita  5 okt. 1875    0  Østby  tree1 
38649 I119078  Schønheyder  Reinholdine Vilhelmine Christine  18 jun. 1803  28 okt. 1883  0  Asmild Kloster  tree1 
38650 I119078  Schønheyder  Reinholdine Vilhelmine Christine  18 jun. 1803  28 okt. 1883  0  Asmild Kirke  tree1 


«Forrige «1 ... 769 770 771 772 773 774 775 776 777 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.