Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 38851 til 38900 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 774 775 776 777 778 779 780 781 782 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
38851 I10523  Sehested  Helga  10 maj 1877  27 maj 1958  0  Helga Sehested
Af Karl Johan Rasmussen

Landbrugskandidat, landmand på Bjergeskovgaard.

*10.5.1877 på Gramgaard, Gram sogn, Sønderjylland, †27.5.1958 i Oure sogn.

Forældre: jægermester Einar Sehested (1849-1908) og Bertha Mathilde Fenger (1854-1919). Helgas Sehesteds far var et af N. F. B. Sehesteds 14 børn – den syvende i rækken. Hun nedstammede saaledes fra gamle adels- og embedsmandsslægter med stolte agrare, kulturelle og politiske traditioner. Det er karakteristisk for miljøet, at hendes farbroder Hannibal Sehested blev landets sidste konseilspræsident (statsminister) og hendes morbroder præst for kongehuset, men ogsaa, at køn ikke behøvede at forhindre en karriere. Hendes to fastre Thyra Sehested og Hilda Sehested markerede sig som henholdsvis forfatter og komponist, mosteren Augusta Fenger var en af periodens pædagogiske pionerer. Det meste af sin barndom tilbragte Helga Sehested paa slægtsgaarden Broholm paa Østfyn, som hendes fader havde i forpagtning 1882-94.

Hun voksede op som enebarn, en ældre søster døde som spæd. Helga var tæt knyttet til sin fader, som hun fulgte overalt i det daglige arbejde paa det store gods. Dette frie liv sluttede, da hun som 13-aarig blev sendt til København for at faa en mere passende undervisning. Her kom hun i huset hos sin morbroder H.M. Fenger, en førende skikkelse i det københavnske kirkeliv, og blev indskrevet i Laura Engelhardts Skole sammen med sine kusiner. Hun faldt dog aldrig rigtigt til i hovedstadens højborgerlige livsstil og besluttede sig som 24-aarig til at tage en regulær landbrugsuddannelse.

Hermed gav Helga sig i kast med et virkeligt pionerprojekt. Der var i begyndelsen af 1900-tallet under 5 % kvindelige landmænd, de allerfleste enker, der videreførte bedriften efter mandens død. Kun én kvinde havde taget eksamen som agronom paa Landbohøjskolen, Sofie Lauritzen i 1891, og hun havde forladt erhvervet efter faa aar. Helga Sehested fik imidlertid fuld opbakning fra sin indflydelsesrige familie, da den først havde vænnet sig til hendes ukonventionelle erhvervsvalg. Særlig værdifuld var støtten fra moderen Bertha Sehested, der var kvindesagligt aktiv, bl.a. som leder af husholdningsafdelingen i Kvindernes Udstilling 1895, og fra farbroderen Hannibal Sehested, der i 1894 som den ældste søn havde arvet Broholm.

1901-04 var Helga Sehested landbrugselev paa det østfynske gods Rygaard, der blev drevet af enkefru Augusta Teisen, som hørte til den ” broholmske” omgangskreds, og som ydede en væsentlig kvindepolitisk indsats ved at antage kvindelige elever. Aarene paa Rygaard bestyrkede Helga Sehested i hendes fremtidsplaner, og her blev spiren lagt til det netværk af kvindelige landmænd, hun senere selv blev centrum i. 1904 fortsatte hun sin uddannelse paa Landbohøjskolen, hvorfra hun tog eksamen som agronom i 1906.

Helga Sehested havde allerede før sin eksamen faaet et stipendium fra Landbrugsministeriet til en studierejse til Tyskland, hvor hun ville undersøge eksperimenter med frø, kartofler og andre nye afgrøder. Efter hjemkomsten overtog hun driften af to gaarde under Broholm, den 150 tdr. land store Tangegaard, som hun forpagtede, og den mindre Bjergeskovgaard, som hun fik i livsfæste. Hun flyttede ind på Bjergeskovgaard i 1906, og her blev hun boende til sin død - fra 1908 sammen med sin moder, der var blevet enke, og fra 1911 tillige med Elisabeth von Holstein. Holstein ansattes oprindeligt som regnskabsfører og blev Helgas Sehesteds bofælle til 1945.

Med stor energi kastede Helga Sehested sig over moderniseringen af de traditionelt drevne og noget forsømte gaarde, skaffede lys og luft i staldene, anlagde nye møddinger for at faa optimal udnyttelse af gødningen og indførte en række nye salgsafgrøder og foderplanter. Hun satte en ære i, at hendes gaarde var først med saaning og høst og gik selv forrest i arbejdet. Resultatet af hendes anstrengelser viste sig hurtigt i en stejlt stigende produktivitet, og hendes dygtighed var saa eklatant, at Hannibal Sehested i 1911 overlod hende forpagtningen af Broholm hovedgaard paa 500 tdr. land.

Da Helga Sehested havde konsolideret sig fagligt, gik hun ind i den offentlige debat om kvindernes rolle i landbruget. Hun havde fra starten haft kvindelige elever, herunder Margrethe Holck, der efter elevtiden købte Gammel Klingstrup i nabosognet, og som Helga Sehested fortsatte et tæt samarbejde med, bl.a. ved opførelse af Tange Mølle Kartoffeltørreri i 1913.

I 1920 var hun medstifter af Foreningen for kvindelige Landbrugere, som hun var formand for indtil 1953. Her agiterede hun især for, at kvinder skulle have en faglig uddannelse, da de ellers risikerede at blive marginaliserede i fremtidens mekaniserede landbrug. Ved Hannibal Sehesteds død i 1924 arvede hendes fætter Jørgen Sehested Broholm, da Hannibal Sehested var barnløs. Helga havde gerne fortsat sit arbejde med at føre slægtsgodset videre, men fætteren opsagde hendes forpagtning af hovedgaarden i 1927.

Skuffelsen over at blive afbrudt i, hvad hun betragtede som sit livsværk, var stor, men hun fortsatte imidlertid sin renovative linie paa sine oprindelige brug og var aktiv landbruger til sin død som 81-aarig.

Helga Sehested havde ikke held med at sikre kvinder en bedre placering i moderne dansk landbrug, men hun placerede sig selv som en kompetent og progressiv landmand, og hun fik stor betydning for kvindesagen, der brugte hende som eksempel på, at kvinder kunne gøre sig gældende overalt, ogsaa i tunge mandefag.

Reference:
www.kvinfo.dk 
tree1 
38852 I10503  Sehested  Hilda  27 apr. 1858  15 apr. 1936  0  Bofælle 1928-36: violinist Ebba Gustava Høyrup, *1.3.1880 i Kbh., †4.12.1968 paa Frbg., d. af direktør Carl Gustav Gothard Nielsen H. og Marie Helene Kittler.

HS fik en privilegeret opvækst paa godset Broholm ved Gudme paa Fyn, idet hun undervistes hjemme og fik lov til at dyrke sine interesser, opmuntret af forældrene og flere af de 13 søskende, hvoraf Thyra S. senere blev historisk forfatter, Hannibal S. og Knud S. politikere. Hjemmet var musikalsk, og moderen og de mange børn spillede kammermusik sammen med de musikere, som gæstede Broholm. Allerede i 1873 som 15-aarig rejste HS til Kbh. for frem til 1879 at tage klaverundervisning hos C.F.E. Hornemann, der var komponist og lærer i klaver og teori. I en livlig korrespondance mellem HS og hendes søskende fremskaffedes ny musik paa noder, og hun fortalte om koncertoplevelser, fx G. Bizets opera Carmen, som hun 1880 hørte i Berlin. I 1883 modtog hun klaverundervisning hos den berømte, franske pianistinde og musikpædagog Louise Aglaé Massart i Paris, som ogsaa komponisten og sangeren Nanna Liebmann havde frekventeret.

I 1886 paabegyndte HS et studium i teori og komposition hos Orla Rosenhoff, komponist og teorilærer ved Musikkonservatoriet, et studium, der først afsluttedes aaret før lærerens død i 1905. Teoriundervisningen udfriede en længsel hos HS efter en bestemmelse med livet. Rosenhoff agtede og respekterede hun som en fader, og han anerkendte paa sin side hende som et usædvanligt musikalsk talent. Hendes musikalske sans opfattede han som værende “hyper-Romantisk, blid og blød”, og han kritiserede hende, naar hun brugte haarde klange i sine kompositioner. Frem til 1896 komponerede hun flere kammermusikværker i en senromantisk stil, dels præget af tysk romantik, dels af dansk nationalromantik. Blandt de trykte værker gælder dette fx hendes opus 1 Fantasistykker, 1891, samt Sonate for Pianoforte, 1896.

Da moderen døde i 1894, flyttede HS permanent fra barndomshjemmet og ind hos søsteren Thyra S. i Kbh. Søsteren var en god støtte, menneskeligt og økonomisk, bl.a. skød hun penge i HSs koncertopførelser. I 1896 blev HSs virke imidlertid afbrudt. Hun forlovede sig med arkæolog og museumsdirektør Henry Petersen. Lykkelig koncentrerede hun sig om det forestaaende bryllup, men da Henry Petersen blev syg og døde en maaned før brylluppet, fik hun et chok, der satte en stopper for trangen til at komponere og fik hende til at afskære forbindelsen til musiklivet og til Rosenhoff og hans elever, bl.a. Carl Nielsen. Efter en kort tid som sygeplejerske søgte hun atter ind paa det musikalske omraade og fik i 1899 et privat afgangsbevis hos organist i Frederikskirken Ludvig Birkedal-Barfod. Som organist kom hun dog kun til at virke som vikar. Beskæftigelsen med orgelspillet blev imidlertid et led i hendes musikalske udvikling, og hun vendte tilbage til kompositionsstudier hos Rosenhoff med en ny beslutsomhed. I de næste 30 aar virkede hun som fuldtidsbeskæftiget komponist, aktivt deltagende i det kbh.ske musikliv. At hun kunne realisere sit betydelige kompositionstalent og leve et uafhængigt liv som skabende kunstner, skyldtes bl.a., at hun fik en solid uddannelse, hvilket der var en tradition for i hendes miljø, ligesom familieformuen bidrog til, at hun ikke behøvede at arbejde for andre. Som ældre underviste hun dog i mindre maalestok.

Det genoptagne kompositionsstudium hos Rosenhoff kom til at bære præg af forstyrrende misforstaaelser. HS havde svært ved igen at falde ind i rollen som elev, og hun fandt, at læreren var alt for kritisk i sine bedømmelser. Rosenhoff hjalp hende dog med udgivelsen af Sonate for Pianoforte i 1904. Sammen med Intermezzi for Klavertrio blev sonaten opført ved en privat koncert i 1904, muligvis hos broderen Holger S., der ofte afholdt kammermusikaftener med HS som deltager. Flere gange bad hun andre komponister eller musikere om kritik af sine værker. I 1906 skrev hun til musikhistorikeren Angul Hammerich om den inspiration og energi, hun fik ved at skrive for trompet. Stykket, hun sendte ham, var Suite für Cornet in B und Klavier, hvoraf to satser blev opført i Kammermusikforeningen i 1905. I en anmeldelse af suiten i et tysk militærmusikerblad i 1912 studsede en anmelder over, hvor sjældent kvinder skrev for messinginstrumenter og endda saa fremragende. HS tog selv initiativer til at faa sin musik opført, 1907 afholdt hun fx to kompositionsmatinéer. Sangeren Vilhelm Michelsen optraadte flere gange med hendes sange, bl.a. ved en matiné i Kvindelig Læseforening. At hun fortrinsvis skrev sange var et tidstypisk vilkaar for de kvindelige komponister, idet det var lettest at faa udgivet sangkompositioner. Syv ud af hendes i alt 19 udgivelser var saaledes sanghefter. I 1911 var hun medstifter af Østerbro Kammermusikforening og i en aarrække bestyrelsesmedlem i foreningen.

I 1914 indsendte HS en opera med titlen Agnete og Havmanden til Det Kgl. Teater. Librettoen over folkevisen var skrevet af forfatteren Sophus Michaëlis på opfordring af hende. Operaen, en enakter i tre scener, var inspireret af dansk natur og digtning og komponeret i et mere moderne tonesprog. Den blev antaget til opførelse, omtalt i pressen og vel modtaget af venner og kolleger, men trods protester aldrig opført. I 1918 begrundede Det Kgl. Teater afslaget med henvisning til krigsforholdene, der ikke tillod økonomisk risikable nyopsætninger. I 1915 og 1916 finansierede HS selv to offentlige kompositionsaftener med økonomisk støtte fra broderen Hannibal S. i form af en livrente. 1915 opførtes bl.a. en orkesterversion af Suite für Cornet in B und Klavier, Miniaturer for Orkester samt Rhapsodi. Baade fra tilfredse musikere og fra dirigenten Peder Gram fik hun opbakning, og dagbladskritikken gav hende ikke den sædvanlige damebehandling, men kommenterede det nye i at en kvindelig komponist traadte frem med orkesterværker, der baade viste nytænkning og grundig skoling. Ved kompositionsaftenen i 1916 hørtes foruden sange og Kvartet i G for strygere et eksempel på HSs utraditionelle instrumentsammensætning, nemlig to fantasistykker for engelsk horn og strygekvintet Ensomme Hyrdedrømme. Især hendes ægte talent paa det lyriske omraade blev fremhævet af anmelderne. En komposition for basun og orkester Morceau pathétique opnaaede 1923 at blive trykt paa et fransk forlag.

HS troede ikke paa kvindeemancipation. Da Kvindernes Udstilling i 1895 blev afholdt, syntes hun paa den ene side, at hun var selvskreven til at være med, da alle hendes veninder og jævnaldrende kunstnere deltog. Paa den anden side kunne hun ikke se “det fornuftige i at skille Mænds og Kvinders Arbejde ad”, og hun renoncerede paa at deltage i konkurrencen og i koncerter og lod blot en enkelt sang trykke i udstillingens sangalbum. I 1916 komponerede og dirigerede hun en kantate for orkester, klaver, kvindekor og solo til Dansk Kvindesamfunds fællesmøde. Hendes tidstypiske holdning til kønnene afspejledes musikalsk i Sange med Klaver, 1907, hvor teksterne skildrer kvinden som enkel og naiv, manden som besindig og fuld af styrke. Blandt de mange kammer- og orkesterværker, hun fik opført i 1920’erne, kan nævnes Fire Fantasistykker for fløjte og klaver, 1927, hvor hun var inspireret af nye tendenser og strømninger særligt paa det harmoniske plan. Her anvendes en impressionistisk harmonik, som giver værket en stemning og atmosfære baseret paa det klanglige element. Den franske impressionistiske komponist Debussy var et af hendes forbilleder.

HSs musik har en stor spændvidde, fra startens ekspressive, spændingsfyldte senromantiske stil, bl.a. med brug af farvede harmoniforbindelser, til den senere impressionistiske, enklere og mere statiske og spændingsløse stil. Selvom hun ikke fik et markant gennembrud, opnaaede HS at blive anerkendt og respekteret som komponist i sin samtid. Udvalgte værker af HS blev 1996-97 indspillet paa tre cd’ere med fremtrædende danske musikere. 
tree1 
38853 I10503  Sehested  Hilda  27 apr. 1858  15 apr. 1936  0  Gudme Kirke  tree1 
38854 I10517  Sehested  Holger  2 apr. 1860  1 jan. 1928  0  Cand.polyt., Ingeniør hos Søværnets Bygningstjeneste ( Søværnet - Forsvaret )  tree1 
38855 I9955  Sehested  Jens  1 jan. 1723  9 maj 1724  0  Mullerup Gods  tree1 
38856 I11011  Sehested  Jens Clausen    12 jul. 1627  0  Holmgaard Gods  tree1 
38857 I11011  Sehested  Jens Clausen    12 jul. 1627  0  til Holmgaard (Andel, solgt til Hr. Mogens) ? faldet 12 Juli 1627 ved Lüdershausens Belejring, begr. 6 Sept. s. A. i Viborg Domkirke - 1621 (14 April) tilsagt til Hertug Ulriks Ligbegængelse, Major,

1624 (12 Juli) med sit Kompagni sendt til Gulland for at afværge fjendtlige Angreb, var 1625 i Rostenburg og skulde begive sig til Weser. - Ugift.

 
tree1 
38858 I110258  Sehested  Jens Frederik  1736  20 apr. 1766  0  begr. torsd. eft. paaske  tree1 
38859 I110268  Sehested  Jens Steen  1635  1698  0  Sellebjerg  tree1 
38860 I110268  Sehested  Jens Steen  1635  1698  0 

Sehested, Jens Steen, --1698, Officer og Digter, var en uægte Søn af den bekendte Hannibal Sehested (s. ovfr.), der skal have lyst ham i Kuld og Køn, men i alt Fald ikke maa have sørget for hans Fremtid.



Fra 1670 forekommer han som Lieutenant i Rostjenesten, 1676 udnævntes Sehested til Generaladjudant-Lieutenant, 1677 til Generaladjudant. 1678 sendtes han til Bornholm i Anledning af den der strandede Flaade. 1679 blev han Oberstlieutenant ved 2. sjællandske nationale Rytterregiment, men fik s. A. sin Afsked. Imidlertid var han, som 1676 var bleven optagen i Adelstanden, 20. Marts 1679 bleven viet til Mette Sophie Parsberg, Datter af Niels Parsberg til Selleberg ved Odense, hvilken Hovedgaard han blev Ejer af. Alligevel skal han stadig have lidt under Pengenød, hvad der ogsaa synes at fremgaa af en anden rimet Ansøgning: «Sylvanders Afsked fra København d. 11. Juni 1695» (Univ. Bibl., Additam., Fol., Nr. 167), som dog nærmest drejer sig om Tabet af en Jagtrettighed. Ved sin Død først i 1698 mindedes Sehested som en hjærtensgod og munter Mand, som tog sig af fattige Brødre i Apollo, f. Ex. Poeten Poul Pedersen, der til Gengjæld stærkt overdriver sin Mæcens Digtergaver, naar han sætter ham ved Kingos Side paa Parnassets Spids. Sehested besad ikke nogen synderlig klassisk Dannelse, men gode Evner og havde set sig en Del om i Verden, saa at han formaaede at digte paa Dansk, Tysk og Hollandsk, ligesom han skal have været musikalsk og i Stand til at improvisere paa Vers, en Færdighed, som Datiden i høj Grad beundrede. Vi kunne ikke sætte ham højt som Digter; han er stærkt paavirket af sin Tids Moderetninger, baade den stift højtidelige Alexandrinerstil og Hoffmannswaldaus og Lohensteins søgte Billedrigdom, skruede Ordsammensætninger og Epitheta, platte Brandere og Ordspil, som ikke mindst træde frem i Prosaindledninger til hans Digte og i de kunstige Anagrammer, hvori han jævnlig omskriver sit Navn («Sjennest» ?: Jens Sten, o. a.). I denne Smag er hans Æredigt til Niels Juel 1677 eller 78 og hans første bekendte Digt, en tysk Ansøgning til Frederik III, «Der untadeliche Staates-Welt-Marni» (1669), der er mærkelig som et Forsvar for modernere verdslig Dannelse imod den her hjemme herskende gejstlige og latinske og viser S.s Belæsthed i tysk Litteratur, samt det dialogiserede allegoriske Læredigt «Dydernes Prøvesten» (1671). Men ligesom den jævnaldrende Kingo og flere af Tidens Poeter anslaar han ganske andre Strenge i Satiren og den mere personlige Digtning. Her kommer den jævne danske Tone til Ære i en vis plump Gemytlighed med livs- og tidsskildrende Træk. «Pigernes Dyd- og Laster-Spejl» giver en ret livlig Skildring af Tidens Kvindesæder og -moder, medens «Fyns Berømmelse» (1671; paa ny udg. af Nyerup 1784) hører til de den Gang almindelige topografisk-naturbeskrivende Digte og priser det Land, hvor Forfatteren senere fik sin Hjemstavn, særlig for dets spiselige Frembringelser. Her opgiver Sehested Alexandrineren for de 4fodede Bordingske Jamber ligesom i det vistnok omtrent samtidige ovennævnte «Klagemaal», en aabenbar Efterligning af Bordings «Forhaabnings- og Forhalingsgriller». Denne Skildring af Livet i Christian V's København og Digterens nødtvungne Ophold der, den Gang han «om naadig Befordring Jævnlig Søgte Slottet», hører ubetinget til det bedste og mest personlige, han har skrevet, og overgaar langt saa vel den beslægtede «Sylvanders Afsked» som et tredje af de «mange utrykte Digte», han skal have efterladt, «Tromenende Erindring til alle danske Poeter» (1671), en Lovprisning af Modersmaalet og Digtekunsten i kedelige Alexandrinere (Univ. Bibl., Additam., Fol., Nr. 167). Hans Salmer er hverken værre eller bedre end det meste af Tidens øvrige religiøse Poesi. 

 
tree1 
38861 I91396  Sehested  Jens Thomsen  1500  15 nov. 1555  0  Skulle 1539 føre regeringen under Kongens fravær'  tree1 
38862 I91396  Sehested  Jens Thomsen  1500  15 nov. 1555  0 

?Sehested, Jens Thomesen, -1555, til Vellinghøj og Højris paa Mors, hvilken sidste Gaard han tilkjøbte sig, var af en gammel, men hidtil lidet fremtrædende vendsysselsk Adelsæt, Søn af Thomes Thomesen til Vellinghøj, der endnu levede 1552, og Anne Jonsdatter Viffert. 1504 var han "Dreng" hos sin Morbroder Mads Jonsen og 1512 Køgemester hos Bispen af Viborg Erik Kaas. Formodentlig har han beholdt denne Stilling ogsaa hos den følgende Bisp, Jørgen Friis, der var en af Anstifterne af Oprør et 1523; i alt Fald sluttede J. T. sig strax til Oprørspartiet og fik for saa vidt en betroet Stilling, som de oprørske Rigsraader i deres Opfordring til Almuen om at rejse sig henviste den til at samle sig under en gejstlig og 2 verdslige Førere, af hvilke J. T. var den ene. For øvrigt vides dog nu intet om, at han har spillet en fremragende Rolle ved denne Lejlighed; det var i alt Fald først efter Frederik I`s Død, at Lønnen høstedes. Han døde 15. Nov. 1555 paa Holmgaard i Møborg Sogn, som han havde giftet sig til med Anne Maltesdatter Juel. Profession Landsdommer i Nørrejylland Besiddelser Til Vellinghøj og Højriis paa Mors

 
tree1 
38863 I91396  Sehested  Jens Thomsen  1500  15 nov. 1555  0  Skulle 1539 føre regeringen under Kongens fravær  tree1 
38864 I91396  Sehested  Jens Thomsen  1500  15 nov. 1555  0  Skulle 1539 f°re regeringen under Kongens fravµr  tree1 
38865 I91396  Sehested  Jens Thomsen  1500  15 nov. 1555  0 

Notater til Vellinghøj, Holmgaard, Højris og Surkær

Jens Thomesen Sehested Til Vellingshøj, Holmgård, Højris

og Surkær sluttede sig 1523 til oprøret mod Christian 2.

1536 deltog han i Herredagen i København.

1537-50 var han landsdommer i Nørrejylland.

Han fik Gudum Kloster i pant for 1000 Dl.

Med Anne Juel fik han 2 sønner:

Enevold og Malte Jensen Sehested.

HER LIGER BEGRAFVEN ERLIG OC

WELBYRDIGE MAND JENS

TAMESZEN, SOM BODE PAA HOL-

UMGAARD OC KALTE GUD HAN

NOM ANNO 1555 THEN 15 TH

NOVEMBER OC HANS KIERRE HØS

TRU FRU ANNE MALTHE JULS

DATTER SOM GUD OC HEDEN KALED

PAA HOLUMGAARD AAR 1519 DEN

GUD GIFVE DEM ALLE EN

GLEDELIG OC ERREFULD OPSTANDELSE

OC LOD MALTHE JENSEN WDT.

HUGE OC BEKOSTE DENNE STIEN AAR 1589 
tree1 
38866 I91396  Sehested  Jens Thomsen  1500  15 nov. 1555  0 

Notater til Vellinghøj, Holmgaard, Højris og Surkær

Jens Thomesen Sehested Til Vellingshøj, Holmgård, Højris

og Surkær sluttede sig 1523 til oprøret mod Christian 2.

1536 deltog han i Herredagen i København.

1537-50 var han landsdommer i Nørrejylland.

Han fik Gudum Kloster i pant for 1000 Dl.

Med Anne Juel fik han 2 sønner:

Enevold og Malte Jensen Sehested.

HER LIGER BEGRAFVEN ERLIG OC

WELBYRDIGE MAND JENS

TAMESZEN, SOM BODE PAA HOL-

UMGAARD OC KALTE GUD HAN

NOM ANNO 1555 THEN 15 TH

NOVEMBER OC HANS KIERRE HØS

TRU FRU ANNE MALTHE JULS

DATTER SOM GUD OC HEDEN KALED

PAA HOLUMGAARD AAR 1519 DEN

GUD GIFVE DEM ALLE EN

GLEDELIG OC ERREFULD OPSTANDELSE

OC LOD MALTHE JENSEN WDT.

HUGE OC BEKOSTE DENNE STIEN AAR 1589 
tree1 
38867 I10528  Sehested  Jørgen  2 apr. 1885  16 feb. 1977  0  Gudme Kirkegaard  tree1 
38868 I10531  Sehested  Karen  15 maj 1890  Ja, dato ukendt  0  Overordenlig Stiftsdame i Vallø. Indskrevet i Thaarupgaards Kloster  tree1 
38869 I10903  Sehested  Karen Clausdatter  1606  10 dec. 1672  0  til Øland, Harringgaard, og Vaar, samt Stenalt, Aastrup, Hofmesterinde for Kong Christian IV's børn med Sophie Munk, mistede 1668 Vaar ved Indførsel, 1631 tilsagt til Enkedronningens Begravelse.  tree1 
38870 I10903  Sehested  Karen Clausdatter  1606  10 dec. 1672  0  Viborg Domkirke  tree1 
38871 I88601  Sehested  Karen Mogensdatter  1635  1664  0 

Ægteskabstilladelse 5. maj 1662 trods Slægtskab i 3. Led

 

DAA 1954:II:33- 59. c. 
tree1 
38872 I130127  Sehested  Kjeld Krag  1676  1727  0 
  • til Meilgaard, major.

 

 
tree1 
38873 I10507  Sehested  Knud  4 dec. 1850  28 jan. 1909  0  Gudme Kirke  tree1 
38874 I10507  Sehested  Knud  4 dec. 1850  28 jan. 1909  0  Gudme Kirkegaard  tree1 
38875 I10507  Sehested  Knud  4 dec. 1850  28 jan. 1909  0  Kammerherre, Cand.jur., Godsejer, Præsident i Det Kongelige Landbohusholdingsselskab til Addithus (Tyrsting H.) (1883) og Tøstrupgaard (Nr. Djurs H.) (1893) -, 1869 Student (Herlufsholm), 1874 cand. jur., 1876 Volontær i Indenrigsministeriet, 1878 Assistent, 1886 Fuldmægtig, 1891 Ekspeditionssekretær, 1893 (14 April) Kontorchef, 1894 (12 Maj) Departementschef, s. A. (28 Juli) R*, 1896 (22 Maj)-1897 (23 Maj) Landbrugsminister i Ministeriet Reedtz-Thott, 1897 Formand for Herlovianersamfundet. 1898 Kammerherre, s. A. Præsident i Det kgl. danske Landhusholdningsselskab og Formand for Statens Planteavlsudvalg, 1902 Formand for Det danske Haveselskab og for Foreningen De danske Atlanterhavsøer, 1905 (22 Sept.) D.M., Delegeret ved Oprettelsen af det internationale Landbrugsinstitut i Rom, 1906 Formand for Best. for det danske Landbrugsmuseum. (R.Stan.2).

 
tree1 
38876 I110877  Sehested  Knud  13 mar. 1886  13 sep. 1980  0  Fraugde Kirkegaard  tree1 
38877 I110877  Sehested  Knud  13 mar. 1886  13 sep. 1980  0  Laasby Kirke  tree1 
38878 I110877  Sehested  Knud  13 mar. 1886  13 sep. 1980  0 

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Låsby, Gjern, Skanderborg, opslag 39, nr. 7

Kilde for død: "Find en grav".

 
tree1 
38879 I11031  Sehested  Lisbet Maltesdatter  19 apr. 1556  22 maj 1600  0  Kastberg Kirke (Epitafium)  tree1 
38880 I11031  Sehested  Lisbet Maltesdatter  19 apr. 1556  22 maj 1600  0  Skivehus  tree1 
38881 I11031  Sehested  Lisbet Maltesdatter  19 apr. 1556  22 maj 1600  0  1582 (30 Nov.) tilsagt til at drage paa Koldinghus til Henrik Belows Bryllup.  tree1 
38882 I11020  Sehested  Malte Clausen  13 nov. 1596  20 jul. 1661  0  Arensburg Slot (Arnsborg), Øsel  tree1 
38883 I11020  Sehested  Malte Clausen  13 nov. 1596  20 jul. 1661  0  Rydhave Gods  tree1 
38884 I11020  Sehested  Malte Clausen  13 nov. 1596  20 jul. 1661  0  Viborg Domkirke  tree1 
38885 I11020  Sehested  Malte Clausen  13 nov. 1596  20 jul. 1661  0  til Rydhave (med Vinderup Hovgaard, genoprettet omkr. 1650) (Ginding H.) og Boller (Børglum H.) (mageskiftet 1637 med Erik Juel mod Højris), samt til Ussinggaard (Hatting H.) (solgt 1636) -, f. 13 N

ov. 1596 paa Arensborg død 20 Juli 1661 paa Ryddhave, begr. 20 Aug. i Viborg Domkirke (Epitafium). - 1611 Page hos den lithauiske Hetman Fyrst Jan Carol Chodkiewicz, senere Kammerjunker og 1614 Ritme

ster hos samme, deltog 1618 i Angrebet paa Moskva, vendte 1621 tilbage til Danmark, men rejste derpaa til Frankrig og Spanien, hvorfra han kom til den danske Hær i Tyskland, deltog 1626 i Slaget ved

Lutter am Barenberg, 1631 tilsagt til Enkedronningens Begravelse og 1634 til det store Bilager, 1643 Løjtnant ved Adelens Rostjeneste, førte under Krigen 1643-45 Halvdelen af de sjællandske Ryttere

, 1648 (11 Jan.) forlenet med Stavanger, 1653 (29 April) m. Aastrup Len, beg. i Viborg Domkirke (Epitafium)

 
tree1 
38886 I11021  Sehested  Malte Jensen  1529  6 mar. 1592  0  Nørre Holmgaard  tree1 
38887 I11021  Sehested  Malte Jensen  1529  6 mar. 1592  0  Vellinghøj  tree1 
38888 I11021  Sehested  Malte Jensen  1529  6 mar. 1592  0  Møborg Kirke  tree1 
38889 I11021  Sehested  Malte Jensen  1529  6 mar. 1592  0  Holmgaard Gods  tree1 
38890 I11021  Sehested  Malte Jensen  1529  6 mar. 1592  0  til Holmgaard (Skodborg H.), Vellingshøj (Vennebjerg H.), Boller (Børglum H.), Højris (Mors Sdr. H.), Nøragergaard (Skodborg H.) (1580) og Tanderup (Hammerum H.) (1582) -, f. 1529 død 1592 før 7

Marts, begr. 20 April i Møborg K. - Var 1548 Hofsinde og deltog da med 5 Heste i det bekendte Brudetog til Sachsen, overtog 1550 Faderens Pantelen Gudum Kloster, som han fik Brev paa 4 Juni, 1552 (1

2 Maj) nyt Pantebrev paa 3000 Dl., 1553 (19 Maj) fik han Tilladelse til at indløse pantsat Klosteergods, 1554 (Dec.) tilsagt til Brylluppet i Wismar mellem Hertug Hans Albrecht af Mecklenburg og Kong

ens Søsterdatter Anna Sophie af Preussen, 1559 (9 Jan.) tilsagt til at møde med 4 Heste ved Christian III.s Begravelse og (20 Marts) tilsagt titil Frederik II.s Kroning, laante s. A. (9 Maj) Kongen

500 Dl., 1561 (17 April) tilsagt til at ledsage Kongen til Holsten og (31 Juli) til at følge Kongens Moder til Celle, indkaldtes 1563 (13 Marts) til at deltage i Krigen, Skibschef under Jacob Brocken

huus, fanget 30 Maj 1563 i Slaget ved Rønne, sad som Fange paa Tavastehus indtil 1565, 1570 (8 Marts) fik Iver Munk Brev paa at indløse Gudum Kloster, 1574 (19 Dec.) tilsagt til Prinsesse Annas Daab

i Skanderborg, 1575 (16 Juni) Landsdoommer i Nørrejylland og (17 Juni) forlenet med Ørslev Kloster mod en Afgift paa 100 Dl.; da Ørslev Kloster 1584 blev mageskiftet til Hans Lindenov, fik Malte J

ensen paany Gudum Kloster, laante 1577 (3 Febr.) Kongen 1000 gl. Dlr., s. A. (16 April) indbudt til Prins Christians Daab i København, 1578 (3 Nov.) laante han paany Kongen 1000 Dlr., 1579 (5 Jan.) i

ndbudt til Niels Parsbergs Bryllup 1 Marts paa Koldinghus, fik 1581 (6 April) Forleningsbrev paa 8 Gaarde i Hejlskov, som han maa lægge under Ørslev Klosters Len, 1582 (29 Nov.) indbudt til Henrik B

elows Bryllup paa Koldinghus, havde 1583 og tidligere en Gaard i Luggude H. af Herrisvads Klosters Gods i Pant for 600 Lod Sølv, fik 1585 (17 Febr.) Gudum Klosters Len frit som Landsdommer og, om han

afgik paa Grund af Alder, da paa Livstid, 1588 (21 Juni) afgaaet som Landsdommer, fik 1591 af Peder Skriver i Hyldgaard (Nissum Sg.) Kvittering for Penge, som hans Fader Jens Thomesen havde givet Ped

er Skrivers Svigermoder Karen Nielsdatter. Stiftede 1588 Legater til Fordel for Viborg Katedralskoles Disciple og for Byens Fattige.

 
tree1 
38891 I11025  Sehested  Maren Maltesdatter  25 aug. 1561  9 nov. 1600  0  Astrup Kirke (Epitafium)  tree1 
38892 I10526  Sehested  Margrethe Christine Caroline  2 jan. 1890  Ja, dato ukendt  0  Stiftsdame i Vallø.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1954:II:69- 299. d.

 
tree1 
38893 I9923  Sehested  Mogens  13 sep. 1598  15 feb. 1657  0  Højris Slot Gods, Ljørslev  tree1 
38894 I9923  Sehested  Mogens  13 sep. 1598  15 feb. 1657  0  Holmgaard Gods  tree1 
38895 I9923  Sehested  Mogens  13 sep. 1598  15 feb. 1657  0 

Evt. født: Ljørslev Sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt

 
tree1 
38896 I9923  Sehested  Mogens  13 sep. 1598  15 feb. 1657  0 

 

til Holmgaard (Skodborg H.) (1630), Mullerup (Gudme H.) (efter 1627), Næstrup (Hundborg H.), Staby Kærgaard (Ulfborg H.), Tim (Hing H.) (1636) og Nøragergaard (Gislum H.) (1640) ?, f. 13 Sept. 1598

paa Højris død 15 Febr. 1657 paa Holmgaard, begr. 13 Marts i Viborg Domkirke - Kom 3 Uger gl. i Huset hos sin Mormoder Karen Gyldenstierne, hvor han var i 12 Aar, 1610-12 hos Professor Knud Bjeske

i Kbh., derefter hos Holger Rosenkrantz den lærde, 1613 til Vittenberg og Rostock, 1615 paany til Vittenberg og Giessen, 1617 til Strassbourg, 1620 (7 Nov.) immatr. i Orléans, s. A. hjem, 1622?24 i

Paris, derfra til Spanien og Italien, 1625 (27 Febr.) i Siena og (11 Marts) i Padua, 1627 Hofjunker og s. A. - 1629 Kammerjunker hos Prins Ulrik under Rejse til Angers, mistede 1629 sin højre Arm, da

han var med Kongen i Wismar Havn, 1629 (30 Juli) Lensmand paa Københavns Slot, 1631 tilsagt til Enkedronningens Begravelse, 1632 (6 April) forlenet med Skivehus, 1634 tilsagt til det storre Bilager,

1638 Krigskommissær, 1640 Løjtnant ved Rostjenesten, 1646 (31 Maj) forlenet med Bøvling Len, 1647 (Dec.) Landkommissær, 1648 (Nov.) Ridder. 1651 (29 Okt.) forlenet med Riberhus, 1655 (3 April) pa

any med Bøvling. Gav 1656 1000 Rdl. til Oprettelsen af et Hospital i Ringkøbing.

 
tree1 
38897 I10529  Sehested  Mogens  26 feb. 1884  5 nov. 1913  0  Til stamhuset Broholm 1909.

Cand. jur.

Legationssekretær London

1901 Student (Østersøgade), 1907 cand. jur., 1909 (1 Jan.) fung. Legationssekretær i St. Petersborg, tilbagekal

dt Nov. s. A., 1912 (1 Okt.) Legationssekretær i London, 1913 (20 Febr.) kgl. Legationssekretær.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsfor

ening), [1884 - 2005]., DAA 1954:II:68- 296. a.

 
tree1 
38898 I73472  Sehested  Niels Clausen  1595  Ja, dato ukendt  0  Arensburg Slot (Arnsborg), Øsel  tree1 
38899 I11012  Sehested  Niels Clausen  1597  1627  0  Viborg Domkirke  tree1 
38900 I11012  Sehested  Niels Clausen  1597  1627  0  født paa Arensborg, blev skudt paa Elben 1627, begr. i Viborg Domk. - Tjente som Fændrik i Nederlandene, deltog 1620 som Ritmester i Slaget ved Prag, 1624 (22 Marts) Ritmester i dansk Tjeneste ved 2

. Riber Fane, takseredes 1625 til 644 Td. Htk., Major.

 
tree1 


«Forrige «1 ... 774 775 776 777 778 779 780 781 782 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.