Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 39301 til 39350 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 783 784 785 786 787 788 789 790 791 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
39301 I574432  Sivertsdatter  Elisabeth  20 jul. 1732  1810  0  Poulsker Kirke  tree1 
39302 I574432  Sivertsdatter  Elisabeth  20 jul. 1732  1810  0  Sømarken  tree1 
39303 I574432  Sivertsdatter  Elisabeth  20 jul. 1732  1810  0  Pedersker Kirke  tree1 
39304 I94075  Sivertsen  Anders Laudsen  6 nov. 1780  17 mar. 1832  0  KB 1826-1867 opslag 162  tree1 
39305 I94075  Sivertsen  Anders Laudsen  6 nov. 1780  17 mar. 1832  0  Agtrup  tree1 
39306 I8910  Sivertsen  Mons  1722  før 20 maj 1798  0  Nylars Kirkegaard  tree1 
39307 I2511  Sjællandsfar  Bodil Eriksdatter  1355    0  Orebygaard  tree1 
39308 I2511  Sjællandsfar  Bodil Eriksdatter  1355    0  Til Orebygaard.  tree1 
39309 I2511  Sjællandsfar  Bodil Eriksdatter  1355    0  til Orebygaard  tree1 
39310 I2513  Sjællandsfar  Erik Valdemarsen  1339  1380  0 

Kendt som ridder ca. 1364: "Nachkommen Gorms des Alten" af s. Otto Brenner: 821-22 på side 281.

Er noteret som Ejer af Orebygaard (1370-1380). 
tree1 
39311 I2513  Sjællandsfar  Erik Valdemarsen  1339  1380  0 

Ridder og ejer af Oreby Slot

Den gammel herregård, nævnt i 1300 tallet hvor ejeren var Erik Sjællandsfar, efter sigende en uægte kongesøn. Hans datter blev gift med en Blaa, og Oreby va

r derefter i slægten Blaa`s besiddelse til ca. 1500, hvor en datter blev gift Bølle, denne familie var på Oreby i ca. 100 år.

Han optrådte som medforlover ved den våbenstilstand som kong Vald

emar Atterdag 1364 sluttede med Hansestæderne, og var da høvedsmand på Søborg 
tree1 
39312 I18900  Sjørslev  Just  17 dec. 1775  19 apr. 1814  0  1801 skriverkarl hos byfogeden i Mariager. Var godsforvalter på Vindum Overgaard, da han i 1805 blev gift med Phillipine Cathrine Sabro. De har boet på Duelund ved Kjellerup. Købte i 1812 den 10 td

r hartkorn store gård Kjærsgaard for 35.000 rigsdaler.

 
tree1 
39313 I71555               
39314 I71555               
39315 I18901  Sjørslev  Sofie  1812  1882  0  Kjærsgaard  tree1 
39316 I89729  Skade  Johanne Rasmusdatter  2 maj 1839  14 jan. 1927  0  Skt. Josef Hospital  tree1 
39317 I84481  Skau  Anna Cathrine  6 apr. 1858  22 mar. 1939  0  Christiansfeld  tree1 
39318 I84481  Skau  Anna Cathrine  6 apr. 1858  22 mar. 1939  0  Fjelstrup Kirke  tree1 
39319 I84481  Skau  Anna Cathrine  6 apr. 1858  22 mar. 1939  0  Bukshave  tree1 
39320 I11582  Skave  Anne    8 jan. 1560  0  Sneslev Kirke  tree1 
39321 I11582  Skave  Anne    8 jan. 1560  0  blev 1554 med sin Moder betænkt i Biskop Ove Billes Testamente.  tree1 
39322 I630190  Skave  Herluf Nielsen  1463  1506  0  Ringsted Kirke  tree1 
39323 I114224  Skave  Maren Eriksdatter    Ja, dato ukendt  0  DAA 1916: 424, 1940:171  tree1 
39324 I630191  Skave  Niels Nielsen    15 nov. 1500  0  Roskilde Domkirke Kirkegaard  tree1 
39325 I630191  Skave  Niels Nielsen    15 nov. 1500  0 

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 
 

Niels Skave (død november 1500) var biskop i Roskilde Stift.

Han var en søn af Hr. Niels Jensen Skave til Eskildstrup og Dorothea Herlufsdatter (Snekken). I 1470 forekommer han som kannik i Roskilde, og i 1483 blev han provst i Viborg; måske allerede i det sidstnævnte år, men i alt fald 1484 og 1485 var han kongens kansler. I 1485 blev han valgt til biskop i Roskilde; det siges, at valget skyldtes kongens indflydelse og ikke skete med kapitlets fri vilje. Allerede 1486 finder man ham imidlertid i strid med enkedronning Dorothea (der optrådte som kronens repræsentant) om omfanget af bispestolens fjerding i Roskilde by og om bispens rettigheder her. I 1487 havde Niels Skave deltaget i de fleste andre rigsråders valg af Christian 2. til Kong Hans’ eventuelle efterfølger; men mærkelig nok er han 4 år senere den eneste rigsråd, af hvem der vides at være blevet forlangt et nyt løfte om at hjælpe Christian til at blive konge efter faderens død. Og fra 1493 indvikles bispen i nye stridigheder med kronen, som trække ud gjennem adskillige år: bispestolen rejser atter sit gamle krav på København, uden dog at opnå noget herved; modsat fordrer kongen erstatning, fordi et pantelen i Ods Herred, som bispedømmet i lang tid havde haft af kronen, var blevet forringet i værdi, og virkelig måtte Niels Skave finde sig i en betydelig nedsættelse af den sum, hvorfor dette len var pantsat. Også med hofmesteren Poul Laxmand kom bispen i strid og ligeså med Sorø Kloster; i det hele synes han at have været en ret stridbar natur. Han døde år 1500 (15. eller måske 12. november) og blev begravet i Roskilde Domkirke, hvor han havde stiftet et Vor Frue alter.

Kilder

 

 
tree1 
39326 I596025  Skeel  Adelaide Sophie Gertrude Dorothea  27 jan. 1805  15 jun. 1861  0 

FT1845

kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, , , Amaliegade 158, 4,

Conrad Lüders, 38 , Gift, , Kammermusikus,Syngemester ved det kgl.Theater, Itzehoe

Adelaide Lüders født Scheel, 36 , Gift, , hans Kone, Petersholm ved Weile

Erick Charles Conrad Emil Lüders, 11 , , , deres Barn, Kiøbenhavn

Julie Emilie Henriette Lüders, 9 , , , deres Barn, Kiøbenhavn

Laura Hansen, 23 , Ugift, , Jomfrue, Birkerød

Søren Johansen, 27 , Ugift, , Karl, Søllested i Laaland

 

FT1850

kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Amaliegade, , Amaliegade 141, 2den sal, 186,

Conrad Lüders, 44 , Gift, , kammer ??, Itzehoe

Adeleide Lüders Født Scheel, 45 , Gift, , hans kone, Peterholm ved Weile

Erich Charles Conrad Emil Lÿders, 17 , Ugift, , hans søn, undercorporal ved 2 lette infanteri ?? Møllen. 1ste compagni, Kjøbenhavn

Julie Emilie Henriette Lüders, 15 , Ugift, , deres datter, Do.

Jomfru Laura Hansen, 27 , Ugift, , tjenestefolk, Birkerød

Pigen Stine Lundgreen, 33 , Ugift, , tjenestefolk, Lund 
tree1 
39327 I596025  Skeel  Adelaide Sophie Gertrude Dorothea  27 jan. 1805  15 jun. 1861  0  Vejle Kirke  tree1 
39328 I75950  Skeel  Albert Hermansen  1550  27 jan. 1609  0  Junget Kirke  tree1 
39329 I75950  Skeel  Albert Hermansen  1550  27 jan. 1609  0  Dansk biografisk Lexikon (1887-1905):
Skeel, Albert, -1609, til Jungetgaard (ved Limfjorden), var Søn af ndfr. nævnte Herman S. Han studerede i Udlandet (1573 i Leipzig), ansattes 1576 for kortere Tid ved det danske Hof og var 1586-96 forlenet med Mandals Len i Norge. Han var en voldsom Natur med Sværet siddende løst i Skeden, og det er alene dette, som har gjort hans Navn bekjendt. Paa Pinsemarke- det i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Han flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, og han slap for videre Tiltale. Men da han i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar, undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte ham 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. - A. S. var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn K. 
tree1 
39330 I75950  Skeel  Albert Hermansen  1550  27 jan. 1609  0  Albert Skeel, f. ca. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gaardejer, d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke.

Han var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Han maatte paa grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet; 13/5 1600 havde han paa pinsemarkedet i Aalborg dræbt Niels Juul til Kongstedlund og maatte derfor udrede en mandebod af 2.000 Rdlr. Efter at han senere paa Viborg landsting havde ihjelstukket fogden paa Brandholm (en stokkemand Niels Jensen af Varde), blev han henrettet 27 januar 1609, paa Horsens torv. (Trap. Danm. V. p. 367)
En stokkemand er en Foged. Niels Jensen blev dræbt uden for domhuset.

 
tree1 
39331 I75942  Skeel  Albrecht Andersen  1517  28 nov. 1568  0  Han fik gaarden Hegnet udlagt 1565 som skifte efter forældrene, Rostrup, Hammelmose i Børglum Herred, som han 1541 fik ved mageskifte med Kronen, og Fusingø, en tid kaldet Fusingholm i Sønerbjerg Herred, som han opbyggede af sin hustrus gaard Gjerndrup og nævnes 1536 i Recensen og var 1537-40 forlehnet med Irup. 1540-57 med Børglum Kloster og 1540-68 med Manneby Lehn. Han tjente 1545-47 ved flaaden og deltog 1548 i Frøken Annas brudetog til Meissen. 1558-61 var han Lehnsmand på Bøvling og fik 1558 brev at maatte indløse Smerupgaard fra sine medarvinger. 1558-60 var han forlehnet med Hind og Ulvborg Herreder. Han afslog 1559 at modtage Ridderslag af Kongen. 1563 blev han skibschef og 1563 høvedsmand paa "Mercurius" og blev tiltalt for sit forhold som saadan. Han var 1565 Høvedsmand for udbuddet af Hald Lehn.  tree1 
39332 I75942  Skeel  Albrecht Andersen  1517  28 nov. 1568  0  Besiddelser: Til Hegnet, Hammelkmose og Fussingø  tree1 
39333 I75942  Skeel  Albrecht Andersen  1517  28 nov. 1568  0  Herman Skeel Til Hegnet (Harre H.) (1565), Raastrup (Hundborg H.), Hammelmose (Børglum H.) (1541 af Kronen mod Hørlev Gaarde i Framlev H.). Fusingø (opbygget af hustruens gaard Gjendrup) (Sdr. Lyng H.).

Nævnes 1536 i Recessen, 1537-40 forlenet med Irup, 1540-57 med Børglum Kloster, 1540-68 med Manneby Len, tjente 1545-47 på Flaaden, deltog 1548 i Frk. Annas Brudetog til Meissen, 1558-61 Lensmand paa Bøvling, fik 1558 Brev paa at maatte indløse Smerupgaard fra sine medarvinger, 1558-60 forlenet med Hind og Ulfborg Herreder, afslog 1559 Ridderslaget, 1563 Høvedsmand paa "Mercurius", deltog i slaget ved Øland 11. september 1563, 1564 tiltalt for sit forhold som Høvedsmand, 1565 Høvedsmand for udbuddet af Hald Len. 
tree1 
39334 I75975  Skeel  Albret  18 mar. 1635  16 apr. 1637  0  nholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I16041&tree=2  tree1 
39335 I75941  Skeel  Albret  18 jun. 1652  1653  0  Tryggevælde Gods  tree1 
39336 I79896  Skeel  Albret  10 jan. 1903  29 jan. 1998  0  1921 student, 1929 cand. jur., 1930 faglig sekretær ved Invalideforsikringsraadet, 1931 i Direktoratet for Sygekassevæsenet, 1932 påny ved Invalideforsikringsraadet, 1933 ved Invalideforsikringsretten, 1934 (1. oktober) sekretær ved samme, 1934 tillige civildommerfuldmægtig ved Københavns amts nordre Birk, 1942 (1. april) fuldmægtig i Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet.  tree1 
39337 I73278  Skeel  Albret Christensen  23 nov. 1572  9 apr. 1639  0 

PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagb°ger 1626-1641 s.34, 44


Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussing°, Rigsadmiral, S°n af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev f°dt paa Fussing° 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en lµngere Udenlandsrejse, hvor han

studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefµrd til Brandenborg og ledsagede det f°lgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orl ans.


1599 blev han Hofskjµnk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnµvntes til Skibsh°vedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det f°lgende Aar ledsagede han Kongen som dennes nµstkommanderende over Skibet ½Victor paa en dog ikke fuldf°rt Rejse til Akershus. Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde vµret forlenet med Mariµ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at vµre ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede

som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmµgtigede ved Prins Christians Valg.


1609 blev han udnµvnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjµlp.


I Dec. 1616 fik han Bel°nningen for sin tapre Fµrd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den vµbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nµrmest f°lgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nords°en med en Eskadre.


Da skete det mµrkelige, at han paa Raadsm°det i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprµdikenen over ham fortµller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenst°d mellem ham og Kongen; i en af Formerne, hvor Sammenst°det dog henlµgges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Svµrd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med Christian IV's Strid med Broderen J°rgen S. i det sidstnµvnte Aar. Hvorom alting er, Rigs- admiral var han ikke lµngere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete.


Der kom nu de strµnge Aar med Fjendens Indfald i Halv°en, som bevirkede, at A. S. 1627-29 maatte forlade sit Len, og med Spµnding mellem Konge og Raad. S. h°rte uden Tvivl til dem inden for Raadet, der lµngtes efter Freden, og han blev ogsaa en af Kommissµrerne ved Fredsm°det i Lybek 1629; gjentagne Gange rejste han her fra til Christian IV for at formaa ham til Eftergivenhed, hvad jo ogsaa lykkedes i Maj. Han vendte nu tilbage til sit Len og blev en af Kommis- sµrerne til Unders°gelse af Forholdene i Jylland. Flere Gange benyttedes han i den f°lgende Tid til Forhandlinger med Gottorp, saaledes 1629, 1631 og 1632; 1634 var han paa M°det i Kolding til Underhandlinger om Udvidelse af Unionen med Hertugd°mmerne og 1637 paa Landdagen i Flensborg. Med Hensyn til Forholdet til Udlandet var han Modstander af en udfordrende Holdning over for Sverige, men har nµppe spillet nogen st desuden Holbµkgaard, Hessel og Katholm, alle i Jylland, og udvidede disse Godser ved Mageskifter med Kronen. Han var ogsaa en velstaaende Mand, der indsk°d betydelige Summer i det ostindiske Kompagni. Han roses for sin Godgj°renhed mod Kirker, Skoler og fattige. 9. April 1639 d°de han paa Riberhus. Hans Enke overlevede ham til 31. Jan. 1652. 
tree1 
39338 I73278  Skeel  Albret Christensen  23 nov. 1572  9 apr. 1639  0  til Fussingø, Rigsadmiral  tree1 
39339 I20894  Skeel  Amalie Margrethe  17 maj 1732  21 dec. 1766  0  Hun blev en overgang opdraget i Preetz. Hun endte som sindsyg i Svendborg.  tree1 
39340 I20904  Skeel  Anders  22 feb. 1665  25 apr. 1702  0  Mullerup Gods  tree1 
39341 I20904  Skeel  Anders  22 feb. 1665  25 apr. 1702  0  Mullerup Gods  tree1 
39342 I20904  Skeel  Anders  22 feb. 1665  25 apr. 1702  0  Han købte Mullerup 1700. Han var 1684 Fændrik ved marine-regimentet og 1687

sekondløjtnant, og 1689 kaptajnløjtnant og 1602 Kaptajn. Han blev 1698 forsat til fodgarden og skød sig af sku

ffelse i Mullerup skov.

 
tree1 
39343 I75946  Skeel  Anders Albretchsen  1475  1528  0  Tøndering Kirke  tree1 
39344 I75946  Skeel  Anders Albretchsen  1475  1528  0 

Skrev sig til Hegnet og Rostrup i Hundborg herred som blev oprettet i 1537 og

Jungetgaard i N²rre Herred, Salling som han arvede 1538 efter broderen Lars

Skeel, der nµvnes 1506 og solgte 1511 sammen med sine s²skende Restrup i Rinds

Herred til Niels Clementss²n og havde 1515 og endnu 1547 Smerupgaard i

forlehning og fik 1515 livsbrev for sig og sin hustru pêa Amtofte Lehn. Han

frasagde sig 1517 med sine br²dre Lars og S²ren Skeel al ret til

Gunderstedgaard og nµvnes 1536 i den store recens og var 1538-43 lehnsmand pêa

Asmild Kloster. Han levede endnu 1552. 
tree1 
39345 I75946  Skeel  Anders Albretchsen  1475  1528  0  Besiddelser: Til Hegnet, Jungetgaard og Rostrup  tree1 
39346 I75946  Skeel  Anders Albretchsen  1475  1528  0 

Til Hegnet (Harre H.) (1506 og 52), Raastrup (Hundborg H.) (oprettet 1537) og Jungetgaard (Nr. Lyng H.) (1538). Fik 1506 Brev på at måtte indløse Smerupgaard (Revs H.), solgte 1511 med sine søskende Restrup til Niels Clementsen, havde 1515 og endnu 1547 Smerupgaard i Forlening, 1515 Livsbrev for sig og sin Hustru på Amtofte Len, frasagde sig 1517 med Brødrene Lars (Nr. 31) og Søren (Nr. 32) al ret til Gunderstedgaard.

Nævnes 1536 i den store Reces, 1538-43 Lensmand på Asmild Kloster, 1552 forlenet med 7 Gaarde i Alsted. 
tree1 
39347 I75963  Skeel  Anders Albretsen  før 1401  før 1459  0  Til Møgtved (Nygaard, Brusk H.) (1421) og Hegnet (Harre H.) (-1443-), formentlig den "Scheel Knape" der 1421 var Medudsteder af Vidnet af Viborg Landsting om Sønderjyllands tilhørsforhold til Danmark, 1427 til Vitterlighed for Lyder Esbernsen (Emmiksen), pantsatte 1439 sammen med Erik Hvas Gods til St. Hans Kloster i Viborg, tog 1443 sammen med sin Broder Jacob Splid Lovhævd på Jerlev Herredsting på Skovgaard (Brusk H.), skødede 1449 sammen med sin svoger Hans Rostrup Gods til Hr. Henrik Sandberg, levede 1454 men var død 1459.

 
tree1 
39348 I75963  Skeel  Anders Albretsen  før 1401  før 1459  0  Søn af Albret Skeel og Frue Marin, kaldes Lange Skeel, ogsaa Gamle Anders Skeel, fik ved Arv Møgtved, blev senere Ejere af Hegnet og skal, i alt fald for en tid, have ejet Gunderstedgaard ikke som Bilag 1 herforan og Stamtavlen hos Hofm. Sige: Gunderslevgaard. 1517 erklære nemlig Anders Skeel Sønnesønner, Anders, Lars og Søren Skeel, at de ingen Ret havde til Gunderupgaard (Arch.-Reg. II. 329), der saaledes maa antages tidligere at have været i Skeelernes Eie. Gaarden ligger i Gundersted Sogn, Slet Herred (Trap II. 245). og Skovsgaard.

Med Hensyn til Anders Skeels Giftermaal ere Beretningerne forskjellige, og enkelte, som det kan godtgjøres, urigtige. Følgende maa efter de af mig foretagne vidtløftige Undersøgelser ansees for det Rigtige.

1ste Gang var Anders Skeel gift med Frue Kirsten af Hegnet, Enke til Bellumgaard. At Anders Skeel skulde have skilt sig ved Møgtved, som siges i Aaret 1415 at have tilhørt Niss Ottesen, cfr. Orion, Kvart. Cfr. I. 281, kan jeg ikke tro, da denne Gaard var i Anders Skeels Arvingers Eie; det har i alt Fald da kun været en Deel af Møgtved, han har solgt. Men skulle Niels Ottesens Møgtved ikke have været en anden Gaard af samme Navn? Gehimearch-Arch. Top. Saml. (Riber Stift, Slangs Herred Kr. 19 Jylland 23) viser, at Otto Skyt i Aaret 1354 ved Thingsvidene for Slangs Herred godtgjorde, at ”Myktwiit” og Træthetoft i Grinsted Sogn var ham ved fire Kongers Breve tildømt. Dette laa altsaa i Grinsted Sogn i Slangs Herred (Trap II. 992), medens Skeels laa i Starup Sogn, Brusk Herred (Trap II. 922). Ogsaa Navnene passe, idet Niels Ottesen kan antages at have været Otto Skyts Søn. 3) Tøndring Søn af Niels Halse og Frue Gye; dette Ægteskab maa være indgaaet efter Aaret 1407, thi i dette Aar levede endnu Kirstens første Mand, Per Halse. Kirsten var en Datter af Ridder Krag til Søndervang og Frue Eline, Datter af Anders Jensen (Munk?) og Else Bosdatter Høeg af Hegnet. Med bemeldte sin Hustru fik Anders Skeel Hovedgaarden Hegnet, men naar han siges at have været Eier af samme allerede i Aaret 1400, Pont Atl IV. Og Trap II. 310; det er ogsaa urigtigt, naar det her siges, at Evert Moltke eiede Hegnet 1392. Det var nemlig Heignet i Borup Sogn, Ramsø Herred i Sjælland, som Moltke eiede, see Prosp. Af danske Herreg. VI. (Tillæg til Svenstrup) og Trap I. 204, kan dette ikke være rigtigt, mulingen en Feilskrift for 1410, cfr. I øvrigt Bilag 3 herforan.

2den Gang var Skeel gift med Lucie Munk. Datter af Ridder Stig Munk til Nørgaard og Mette Brune (af Familien Banner) Eriksdatter.

3die Gang var Skeel gift med Kirsten Hvas, Datter af Laurits Hvas til Ormstrup Nuvær. Friisholt, Sal Sogn, Houlbjerg Herred, Trap II. 398, cfr. Om Hvas Arch.-Reg. II.fl. St. og Thore Muus. Laurits Hvas var død 1430 og Skeel var gift med Kirsten Hvas før 1439.

cfr. Hvas´s Værk III. Pag. 43, 121, 122-123 og Dueholms Diplom. Indledningen Pag. XXXII og LXI. ; jfr. Wulff: Vendelbo Stifts Historie Pag. 211, sammenholdt med mine Optegn. Ao. 1455 om Frøslevgaard.

Jeg skal nu tillade mig at dokumentere Rigtigheden af Anders Skeel her anførte Ægteskaber, saaledes som de overfor ere angivne:

Det 1ste. Sønnen Albert Skeels Gavebrev af 1471 (Bilag 3 herforan) godtgjør dette Ægteskab; thi Navnet Hose er det samme som Hase (Haase, cfr. Arch.-Reg. I. Registreret). Familien Halse og netop Per Halse, eiede Gods i Salling, i Balling, Lyby, Volling, Ramsing og Haasum Sogne og i Sidetnævnte Sogn laa Vellumgaard, senere Kjærgaardeholm, cfr. Trap II. 319. Fami-lien Halse har ogsaa gjort Gaver til dens Sognekirke og i et Dokument af 1455 siges Anders Skeels og Kirsten, Halses Enkes Søn, Albert Skeel, at være Hases Arving.

Det 2det. Et Thingsvidende fra Lindenborg Herred af 1482 i en Strid mellem Anders Skeels Sønner, Albert og Ivar Skeel, siger: ”at det ikke er hørt, at Alberts Fader fik mere Gods med Hr. Stig Munks Datter, Frue Lucie, end 5 Gaarde.

Det 3die. Kirsten Lauritsdatter Hvas udstete som Lange Skeels Enke 1463 et Skjøde, og hendes Svigersøn Olof Person (Glob) udstedte 1467 et Skjøde, hvori han siger med sin Hustru Ane Andersdatters Samtykke at have til Lave Brok skjødet al hendes Lod i en Gaard i Auning, som Brok nu i Pant har ”af hendes afdøde Moder, Frue Kirstine Skeel”. Dokum. I Archivet paa Gl. Estrup ifølge T. A. Beckers Saml.

Ved efternævnte Leiligheder har jeg fundet Anders Skeel nævnt:

1439 udstete Erik Hvas og Anders Skeel et Pantebrev paa 3 Gaarde i Funder, Hids Herred, til St Johannis Kloster i Viborg.

1445 fik Anders og Splid Lavhævd paa Skousgaard efter et Thingvidende paa Jerlev Herredsting, hvor det siges, at de i lang Tid havde haft Gaarden. Splid maa være Jacob Splid, en Broder til Anders Skeel.

1449 overdrager ”Lange Schell” og Hans Rostrup en Gaard i Skjold Sogn, Bierre Herred, til Ridder Henrik Sandberg.

1454 erholdt Anders Skeel Dom paa en Jord og ”Bryggerpande” i Aalborg.

Naar Hoffmann paa Stamtavlen anfører Anders Skeels Dødsaar som 1460, da dette maa være 1 a’ 2 Aar for sent. Kirsten Hvas var nemlig Enke 1459, i hvilket Aar hun som ”Fru Kirsten Skeels” tog Lavhævd paa Eiendom i Egtved, Jerlev Herred, ligesom der ogsaa fra samme Aar haves et Thingsvidene fra Jerloff Herred, Ribe Stift, om, at Frue ”Kirsten Skeel” m. Fl. Tillod Hr Joachim Hardenberg at gjøre Dom og Sluse ved Vingsted Mølle paa deres Grund (Bresten Sogn, Tørrild Herred. Derimod tør det neppe sluttes af Afkald, som det omtales, at ”Frue Kirsten” 1454 og 1457 gav sin Broder, Erik Hvas, at hun da var Enke, skjønt Mandens Navn ikke tillige anføres i denne Omtale.

Kirsten Hvas maa ifølge Svigersønnens, Olof Person Globs Skjøde, være død før 1467.

Anm. I Archivering. II. 8. 13-14, cfr. 74, og 72 nævnes Anders Skeel, hans Søn, Ivar Skeel og dennes Søn, Hans Skeel i Forbindelse med Hvasserne som Mediere med disse I Arvegods I Hids Herred, hvilket Gods tidligere tilhørte Aage Halse. Hermed forholder det sig saaledes: Laurits Hvas var første Gang gift med en Datter af Ellof Ellofsen; (Archivreg. II. 9. 74). Ellofsen havde fra Anno 1401 Pant i Aage Halse’s Eiendomme i Jylland; dette Pant der som uindløst maa være gaaet over til Eiendom, faldt ved Ellofsens Død i Arv til bemeldte Datter og hendes Mand Laurits Hvas, cfr. Archigerg. II. 15. 41. 44; men efter Laurits Hvas’s Død maa det antages, at Børnene af Hvas’s andet Ægteskab – med Thore Muus – ere ved en særlig Arveforretning mellem dem og Børnene af første Ægteskab komme til at deeltage i Arven efter Ellofsens Datter, hvorved Anders Skeel paa sin Hu-stru, Kirsten Hvas’s Vegne, er bleven deelagtig i det ovennævnte Halse’ske Gods.

At der i øvrigt mellem Skeelerne og Halserne har existerest et Familieforhold, synes at kunne sluttes af, at Halsernes gamle Eiendomme, Vellumgaard i Sallingland (eiedes alt Anno1260 af Oluf Halse, cfr. Folkekal. For Danm. 1852. 116,cfr. Ogsaa Archiverg. II. 349), er kommen i Anders Skeels Datter Anes og Mand Olof Person Globs samt deres Sønner Albert og Anders Globs Eie. (Hoffm. Fund. III. 476, Archivreg. II. 70. 71. 72. 344. III. 205). Vellumgaard eiedes Anno 1404 af ovenfor nævnte Per Halse, der i dette Aar for 40 Mark pantsætter til Niels Hvas Gods i Ramsing, Androp og Grundwasz, Træebbensgaard og Blesberg i Sallingland (Trap II. 320), cfr. Kgl Bibl., Gl. kgl.Msksl. fol 844; men Slægtskabet mellem Familierne Skeel og Halse fremgaaer end yderligere af et Thingsvidende fra 1455, under hvilket det siges, at Albert Skeel (Søn af Anders Skeel og Kirsten Krag, Hases Enke) var Hases Arving, Archivreg. III. 177, cfr. 182; thi dette maa dog være grundet i at Skeelerne vare i Slægt med Halserne, hvad de jo ikke vare, fordi Albert Skeels Moder tidligere havde været gift med en Halse. Herved ledes Tanken naturligt til den Formodning, at Anders Skeels Moder, Frue Marin” har været en Datter af Halse.



Anders Skeels Børn vare:

Albert. Jep. Laust. Erik. Eiler. Ivar. Ane. Thore.



Af disse var:

Albert,

Søn af Kirsten Krag, forhen gift med Hase.

Jep. Eline. Laust. Erik og Eiler,

Børn af Lucie Munk.

Ivar. Ane. Thore.



Børn af Kirsten Hvas

Utvilsom er det, at Albert er Kirsten Krags Søn, og at Ivar og Ane ere Kirsten Hvas’s Børn. Usikkert er det, hvilke af de andre Børn der ere Lucie Munks og hvilke Kirsten Hvas’s. Thore antager jeg – som sidstnævnt i Dokumentet af 1471 – at være af sidste Ægteskab, hvortil kommer, at Kirsten Hvas’s Moder heed Thore, og da Lucie Munk og Anders Skeel efter Tingsvidene af 1482 havde flere Børn, sætter jeg de Ovenanførte som hendes Børn, der i øvrigt ifølge samme Dokument sees at være døde ikke blot før bemeldte Aar, men endog før Faderen, som havde arvet dem.

---

Vilhelm Samuel Skeel 
tree1 
39349 I25474  Skeel  Anders Otto  10 aug. 1939  4 jul. 1965  0  Handrup Kirkegaard  tree1 
39350 I20893  Skeel  Andreas  26 jan. 1731  11 nov. 1776  0  Han rejste udenlands og studerede bl.a. i Leipzig og Genf. Han var 1749 Kammerjunker og assescor i Hofretten og 1751 surnum assescor i Højesteret 1764 blev han kammerherre og 1768-76 amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter.  tree1 


«Forrige «1 ... 783 784 785 786 787 788 789 790 791 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.