Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 39601 til 39650 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 789 790 791 792 793 794 795 796 797 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
39601 I84465  Skovby  Christen Hansen  9 jan. 1886  23 jun. 1886  0  Simmersted  tree1 
39602 I84466  Skovby  Christen Hansen  27 jan. 1887  Ja, dato ukendt  0  Simmersted  tree1 
39603 I84468  Skovby  Johannes Jørgen  19 mar. 1891  3 apr. 1915  0  Krasnoyarsk, Sibirien  tree1 
39604 I84464  Skovby  Niels Christensen  31 jan. 1883  5 jun. 1905  0  Simmersted  tree1 
39605 I126165  Skovgaard  Bente  30 okt. 1923  21 jul. 2004  0  Pastor Welding i Helligaandkirken  tree1 
39606 I126163  Skovgaard  Hans Georg  8 jul. 1898  15 dec. 1969  0  Mariebjerg Kirkegaard  tree1 
39607 I126163  Skovgaard  Hans Georg  8 jul. 1898  15 dec. 1969  0  Kommunehospitalet  tree1 
39608 I126163  Skovgaard  Hans Georg  8 jul. 1898  15 dec. 1969  0  Joakim, Niels og Susette Skovgaards ane- og efterkommertavle, udarbejdet af arkitekt Hans Georg Skovgaard 1938.Som grundlag for sit arbejde angiver han: Efterkommertavle for Christian Liebenberg, håndskrevet. Efterkommertavle for Heinrich Jürgens Irgens ), håndskrevet. "Slægten Aggersborg", maskinskrevet af Petrine M. Lange på basis af en tavle af apoteker Aggersborg. "Familien Schouw" maskinskrevet af Petrine M. Lange. Tale ved Dorthea Hansen f. Skovgaards kiste 31 – 7 – 1871 af pastor C. N. Hansen med vedføjede slægtsoptegnelser, som hun før sin død havde meddelt på opfordring af sin brodersøn P. C. Skovgaard. Trykt. Anetavle samlet og opstillet af Ebbe Skovgaard 1918. Samme suppleret ca. 1929 af O. Brenner på bestilling af Joakim Skovgaard. Orig. i Viborgmuseet. "Familien Dalgas" Slægtsregister 1685 – 1891 ved Enrico Dalgas. Trykt Aarhus 1891. Efterkommertavle for Antoine Dalgas opstillet af Ing. Niels Skovgaard ca. 1927.  tree1 
39609 I37773  Skovgaard  Margrethe  1 jun. 1918    0  Født i Danmark men opvokset i USA [Avisudklip fra Robert Kroeck]
Kopi af brev til Robert og Dolores dec 11 1996.
[Robert Kroeck 25/1/99]
Yesterday, Dolores spoke with Margarete ("Aunt Greta") (Skovgaard) Johannsen in Loveland, Colorado for an hour. Margarete (Greta) was born in Denmark also, and emigrated to Manchester, New Hampshire with her family. They came to the U. S. because a friend had been living in Manchester, NH. Later, the family moved to New Jersey where she met Ben, Ebba´s brother,  
tree1 
39610 I126173  Skovgaard  Niels Kristian  2 nov. 1858  3 feb. 1918  0  Hummeltoftevej 54  tree1 
39611 I126173  Skovgaard  Niels Kristian  2 nov. 1858  3 feb. 1918  0  maler, billedhugger  tree1 
39612 I126162  Skovgaard  Ruth  10 aug. 1927  24 maj 2012  0  Ordrup Kirkegaard  tree1 
39613 I117002  Skovgaard  Thora  18 dec. 1837  13 maj 1909  0  Aurehøjvej 5, Hellerup  tree1 
39614 I117002  Skovgaard  Thora  18 dec. 1837  13 maj 1909  0  Nordre Kirkegaard  tree1 
39615 I76912  Skovlit  Leif  30 dec. 1934  30 mar. 2005  0  Opslag 80  tree1 
39616 I76918  Skovlit  Lone Jenny  21 jun. 1975  2 maj 2009  0  Sønderup  tree1 
39617 I77611  Skow  Ane Dorthea  14 aug. 1779  2 maj 1834  0  Lerkenfeldt Gods (Bonderup)  tree1 
39618 I77611  Skow  Ane Dorthea  14 aug. 1779  2 maj 1834  0  Selde præstegaard  tree1 
39619 I77611  Skow  Ane Dorthea  14 aug. 1779  2 maj 1834  0  Vesterbølle Kirkegaard i familiegraven  tree1 
39620 I77611  Skow  Ane Dorthea  14 aug. 1779  2 maj 1834  0 

Der er bevaret en del breve skrevet af Ane Dorthea Skow til den ældste af børnene, Mathias K. medens han var på By- og Herredskontoret i Hobro.

Ud fra nedenstående brev så må Mikkel i feb. 1818 har svært ved at gå, om det er bentøjet det er galt med eller om det er alm. træthed på grund af alder, er det ikke nemt at se ud fra dette brev.

 

 

 

 

 

 

Kiere Sön

Disse Linier enlöbe angaaende at faa Bloberrene herop ifal Du have foet nogle, kan Karl er/fra Svengelbierne og skal være Sveen der, han vil naak tage Bud med Sig her til. Lad mig endelig see at Du er höflig naar Du tale baade med ham og andre, da störete Deel af de almendelige Folk ere meget forandret i di sidste Aar, angaaende Levemaade Gud give Du og Din Prensipal og kiere Kone ere friske og leve vel, naar Du moske foe Tilladelse engang at komme hiem önskede ieg det naar det sker, Lev vel engang enhver Venter Du skal vist ikke lade Dig forsto med ieg have skrevet Dig til det angoende, da moske der var nogle der kunde sige det var en Slags Kælenhed over Dig, Gud give Dig helbred og Forstan til at omgoes baade Höie og Lave og nemme til at lære hvad Du skal saa veed ieg naak Du have en goed omgang, dersom det var til noget fornöielse for den lille Sön vilde ieg strikke ham 2 par Korte ulen Strömper ----------------------------------- (?) Fra Ann kan ieg hilse - nu begönte hun at komme sig igen, Fader er ved det samme dog snart Bang (?) ere til gang gud af Naade lad hem da ikke blive saa dorlig han slet ikke kan goe, han komme næsten aldrig ud han have ikke været ude uden 2 Gange i 3 Uger. Bed en oprigtig bönd til Gud for Din Kiere - Fader at han ikke skal blive alt for Svag af helbred. -- Hils Din Prencipal og gode Kone, Du Selv være mange Gange hilset fra Din Kiere Fader og Din til Döden trofaste Moder

D. Kieldsen

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Lerkenfeldt den 25 . Feb. 1818

 

Dersom det er muligt at foe en pysk skal den naak komme til Hobro, det have været saa meget syssel dette Sommer med frugt ogsaa er gæster Bierne og saa den forskrækkelige Törne Skyl i fra Dine Söskende skal ieg hilse, hils Kristian og Taarst.

 

 

Kiere Sön

Gud lad Dig være frisk, og sette det faste hob til Herren, saa kome Du gaat igennem, mit helbred er gudsketak efter omstendighederne ganske gaat, og ieg bede til den almægtige Gud at han vil give mig forstan og Taalmodighed at gennemgaa Livets byrder, og saa i mine kiere Börn maa nyde den Glæde at foe løkke i livet til alle eders foretagender, nu med fölge Dine bogser, væst og nogle strömper, der er engen Navn po strömperne da ieg ved ei hvormange Du behöver, der er 2 par ude at bank til Dig af det Slags Du skrev om som skulle naa til Dine Knære, saasnart ieg foe dem hiem skal Du have dem, dem Du ei selv vel have af disse hær som nu med fölge kan Du give en eller 2 af Dine Söskende börn lige som Du syntes, Paasten med brenge 2 hvide Törklæder med sig til Dig, er der saa nogen ting mere Du have skrevet om, saa erendre ieg der ei saa foe at lade mig det vide igen, medfölgende lam beds at Madammen ei forsmoe tillige med en lille fÿsk jeg ber undskylt at den ei er större, da de ere sandelig foe og some som fanges vil Gud sende en staar fÿsk skal Madammen foe den det kan Du hilse hende, dersom det er muelig da foe mig endelig 1000 gode Grönkols planter med vor Carl, da vi er medet forbyen nu ved ieg ei mere at skrive om denne gang ieg haver naak i tanke at villet været i Rörbæk saagor en Sögnedag men det skee ei for 7 Sovedage 8 Dage om Gud vil - vær nu mange gange hilset fra Dine Söskende og Din altie oprigtige kiere Moder D. H. Kieldsen - hils Din Prensipal og sin gode Kone fra mig Lerkenfeldt 16 Juni 1819.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Lerkenfeldt 24 Juli 1820

Kiere Sön

Ieg vil hobe at Du ved Guds hjælp er frisk, her leve vi Gud være Æret vel og er alle friske po Bustruup ere Di og Friske Dun bæste Fader untagen, som er soome tider meget Svag men naar Tilfældene er overstaade er hans Homör gaat igen, Grete sige efter ham han sagde at hans Hagner fik ikke nogle Penge af ham föer han kom op at besöge ham, det kan vel næst Guds Hielp lade sig göre moske til Höst -- ieg var i Vibaarig at Hente Din Farbroder, ieg sÿntes Du dog skulle have lidet I Snapsting, ieg köbte noget gaat Sort Selke Töi til Dig til en Væst, og en til Mogens Kieldsen, er Du for at vel have den syet kan Du foe med, naar bare Din Skræder ei skulle Stiele Dig en Strebel fra, da ieg Köbte fulkommen til eder Begge, thi det er gaat og det skal da ei Slides op po Stedet, Vere nu mange gange hilset fra os alle og især fra Din altiid oprigtige Moder D. H. Kieldsen fra Skutte ? po Mölgaar skal ieg hilse Dig hun er her i disse dage

 

( skrevet i margien )

 

lad mig vide om Du troer at ville haver flere -------- tekinger I sommer -- ligesom Du höre noget til Din Prensipal og sin Kone vill være saa god at besöge mig da lag mig det vide. Hils Din Prensipal og sin Kone mange gange fra mig.

 

 

Kiere Sön

Tak for sist, Gud være hos Dig at Du kan vinne baat Guds og Menneskers Øndets., saa gaa Du Livet gaat igennem lad mig see Du göre Din Flied med at lære alt hvad Du kan - og tillige være Din Prinsipal og sin gode Kone til fornöielse, da det er Dit eget beste, og min störste Glæde som Moder og Fader - Gud være Eders beste Fader, og der er nu mit faste Hob han ogsaa vil. -

 

Skal Du i med Hagen (?)

Kagen (?) selv skrive Brev til et Begær fra mig, at jeg haver 150 Rigsdler V: so et laan af Dig, og vil svare Dig Renter deraf til fyrre Snapertings (?) Termiin -- og ifal ieg ved Döden skulle afgaar og Du forlange det, skal disse Penge/ Dig udbetales som et Laan ieg have haft af Dig - og saa send mig Brevet herhiem til min Haands underskrift og forsægling - saa skal Du foe det igen - nu maae Du ei skrive det i glemme Bogen - da ieg kunde tage fornsinkelsen af at Du kunde skrive sadaan et Brev. Med fölger 5 Alen Klæh (?) til Dig til Kiole og Bogser ieg synes det saa meget Pænd (?), nu foe Du at Köbe Dig noget Sort lærred I Randers, men see Du foe eentil at kjöbe der som ei skulle Betale det alt for dyere, og ar ikke Gud skiee noget - ieg sÿnes Du skulle have Bræt under Bogserne - , det fölge dog ei med denne Paastdag, da ieg ved ei om Du mente at skulkle have Væst og den Gang Du tilskrev mig at skulle tage 5 Alen Klæh til en Klædning naar det var 2 Alen bret, dette Du nu skal have er 2 Alen bret og af det ieg have foet Vævet I Randers og ieg vel ei sende Dig mere en til nödvendighed da man foe ei noget af detoverblevne -- lad mig nu vide om Du mente at skulle have Væst og, eller di 5 Alen var til Kiole og Bogser - skal Du foe det med föste Paast. Det var gaat min Sön at Haahn ei fortröd po at sin Hæst have stoet her saa længe, tillige at Du kunde foe den en Anden Gang, det er at takke Gud for at man kan foe hielp naar man trænger og derfoer maa man altiider være Höflig - thi man veed aldrig hvem man kan komme til ar behöve hielp af Det kan mange Gange ske ved den Allertrangest Persoon man aldrig troede-----------------. Naar Du tale Haalm eller Brenstrop da skal Du hilse dem fra mig ieg troer dog ei Du skal laane Noget af Brengstrop eller Haalm just po Stedet - naar der ei træffer at Dinnesen köre Höm eller Skorup hiem thi ieg kunne foersto po Sönnesen ar Du skulle naak foe en hos ham, det forste sig en Enkelt gang imellem Kan det jo ei hænde at laane en Hest af de 2 gode men, men komme man foere thit - kan di jo og blive keed deraf mit Helbred er Gud sketak ved det samme er det Guds Ville ieg sakl leve vil ieg Hobe at den gode Gud give mig nogen bedr Helbred vere hilset fra dine Söskende men især hilses Du fra Din til Döden oprigtige Modeer

 

 

D. H. Kieldsen

Lerkenfeldt 9 Juli 1821 
tree1 
39621 I77439  Skow  Anna Margrethe  7 dec. 1818  26 nov. 1881  0  Havbro Kirkegaard  tree1 
39622 I629703  Skow  Christen  17 aug. 1785  21 jan. 1832  0  Bustrup  tree1 
39623 I629703  Skow  Christen  17 aug. 1785  21 jan. 1832  0  Præstegaarden  tree1 
39624 I629706  Skow  Marie Margrethe  feb. 1794  18 jul. 1835  0  Bustrup  tree1 
39625 I629704  Skow  Peder  2 maj 1781  25 jun. 1848  0  Selde Præstegaard  tree1 
39626 I629704  Skow  Peder  2 maj 1781  25 jun. 1848  0  Bustrup Hgd.  tree1 
39627 I629704  Skow  Peder  2 maj 1781  25 jun. 1848  0  Lem Kirkegaard  tree1 
39628 I123233  Skram  Anders    2 apr. 1619  0 
  • til Deibjerglund
  • var 1578-79 Hofjunker
  • var 1597 med sin første Hustru nærværende ved Bryllupet paa Fruergaard
  • trættede 1610 med Peder Skram (Fasti) til Strandbygaard paa dennes Søsterdatter Jomfru Ide Munks Vegne om Gjælden efter sin første Hustru.

 

 
tree1 
39629 I123235  Skram  Anders  1612  4 okt. 1618  0  Gerdrup  tree1 
39630 I93283  Skram  Anna Pedersdatter  1525  1581  0  til Alsted  tree1 
39631 I128876  Skram  Christiern    eft. 24 mar. 1519  0 
  • Til Urup, hvortil han skrives 1487, nævnes 1480, blev såret i laaret ved slaget ved Brænde Kirke og var lam resten af sin levetid. Nævnes 1492 med sin broder Niels i et vidende af Loversyssel Bygdething, betænkes 1503 med sin hustru Anne i hendes morbroder Mester Hans Urnes Testamente. Beseglede 1512 sammen med Ove Skram og Peder Skram til Stovgaard til Vitterlighed et skjøde fra fru Annes Oluf Sommers til Erik Styggesen (Rosenkrantz) til Mattrup. Gjorde 24 Marts 1519 sit Testamente.

 

 
tree1 
39632 I92753  Skram  Ellen Andersdatter    1628  0 

Øverst i skibet herskabsstole med låger for Anders Skram og Mette Fasti, med indskåret årstal 1614, våben og valgsprog: "SI DEVS PRO NOBIS QVIS CONTRA NOS 1614" (Er Gud for os, hvem er da imod os?).

 

 

Om hendes forældre er ovenstående:

 

 

 

Henrik Christensen Lange (-1650)

 

Søn af Christen Nielsen Lange, Bramming Hovedgård. Gift 1619 med Ellen Andersdatter Skram, datter af Anders Hartvigsen Skram, Dejbjerglund. [5] [6]

 

Studerede 1601 i Padova, var 1605-1615 sekretær i kancelliet, fik 1606 brev på et kannikedømme i Ribe og 1612 på et prælatur i Århus og fik befaling at sidde i Admiralitetsretten på Københavns Slot.

 

Havde Oldager og Dejbjerglund, hvor han opførte en 4-længet bygning omgivet af voldgrav. Efterlod ved sin død 1.500 td. hartkorn.

Christen Henriksen Lange, Dejbjerglund

 

 

 

 

Anders Hartvigsen Skram (-1619)

 

Gift med enken Mette Iversdatter Skram, enke efter Jørgen Olufsen Munk (-1589) til Volstrup. Hun var datter af Iver Skram og Ellen Jensdatter Spend til Voldbjerg ved Hee og Strandbjerggård.

 

Som enkemand gift med Ellen Clausdatter Hundermark.

 

Hans og hustruen Mette's navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i Dejbjerg Kirke.

1. Ellen Skram, g. 1619 med Henrik Christensen Lange 
tree1 
39633 I123236  Skram  Hartvig  1520  eft. 1565  0 
  • til Deibjerglund og Fruergaard (Hammerum H.), var med i det Opløb i Sverig mellem Kong Gustaf og Hr. Ture Jonsen, nævnes 1536 i den store Reces, fik 1537 et kongl. Beskjærmelsesbrev for sin Moders, sit og sine Søskendes Gods, medens han var i Kongens Reise, var 1542 en af de Adelsmænd, der skulde ansætte de i forgangne Fejde oprørske Bønders Gods, gjorde 1546 Krav paa Anpart i Hevringholm, var 1563 Skibshøvedsmand,. 1565 Skiftekommissær mellem Albret Skeel og hans Søskende.

 

 
tree1 
39634 I123236  Skram  Hartvig  1520  eft. 1565  0 

http://skeel.info/getperson.php?personID=I10928&tree=ks

Til Deibjerglund (Dejbjerglund) og Fruergaard (Hammerum H.)

 
tree1 
39635 I106594  Skram  Ida Johanne  9 okt. 1889  Ja, dato ukendt  0  Navneatt. 16. 6. 1890, Johanneskirkens Kb.  tree1 
39636 I630383  Skram  Karen Christiernsdatter  ca. 1438  Ja, dato ukendt  0  Voldbjerg  tree1 
39637 I93592  Skram  Kirsten Christiernsdatter    1438  0  Voldbjerg  tree1 
39638 I93592  Skram  Kirsten Christiernsdatter    1438  0  Stadsgaard
Laastrup (nu Constantinsborg) 
tree1 
39639 I630382  Skram  Mette  1440  Ja, dato ukendt  0  Voldbjerg  tree1 
39640 I630382  Skram  Mette  1440  Ja, dato ukendt  0  Synes at være død ugift, og måske ung  tree1 
39641 I123250  Skram  Mette Hartvigsdatter    Ja, dato ukendt  0  Guldager Kirke  tree1 
39642 I123249  Skram  Niels  1520  1542  0  Vognserup Gods  tree1 
39643 I630381  Skram  Niels Christiernsen  1385  1468  0  Mattrup  tree1 
39644 I88352  Skram  Peder  jul. 1503  11 jul. 1581  0  Østbirk Kirke  tree1 
39645 I88352  Skram  Peder  jul. 1503  11 jul. 1581  0  Peder Skram (født ca. 1503 - 11. juli 1581). Rigsraad, admiral. Gift med Elsebeth, der var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. I løbet af deres lange ægteskab fik Peder Skram og Elsebe Krabbe i alt 18 børn; 7 sønner og 11 døtre. Tre af døtrene døde ved fødslen og kun én af sønnerne og syv af døtrene overlevede deres forældre. Alene i 1566 døde fire af deres sønner.

Deltog med Henrik Gøje i felttog i Sverige og frelste ved Uppsala Mogens Gyldenstierne. Da Christian 2. var fordrevet, var Peder Skram med ved belejringen af København i 1523.

I 1532 sejlede han med en lille flaade til Norge for at finde Christian 2.'s 5 skibe. Disse opbragte han ved Tønsberg og undsatte Mogens Gyldenstierne paa Akershus.

Hertug Christian sendte ham efter anmodning fra Gustav Vasa til Stockholm i 1535 for at kommandere den svenske flaade, der sammen med danske og preussiske skibe skulle bryde Lübecks overmagt. Blev leder af alle flaadeafdelingerne, hjulpet af den svenske admiral Per Månsson.

Efter at have jaget modstanderens flaade paa flugt ved Bornholm, fortsatte han til Lillebælt, hvor han ødelagde en del fjendtlige skibe. Hermed sikrede han Johan Rantzaus overførsel af tropper til Sjælland efter sejren i Slaget ved Øksnebjerg.

Peder Skram indtog herefter Langeland og Korsør. Fra juli 1535 blokerede han med flaaden København og Malmø. Han blev saaret, men vendte tilbage til blokaden og deltog heri ind til overgivelsen 29. juli 1536.

Ved Christian 3.'s kroning 1537 blev han slaaet til ridder og i 1539 optaget i rigsraadet. Da Den Nordiske Syvaarskrig i 1563 brød ud, havde han kommandoen over den danske flaade.

Lensmand paa Laholm fra 1558 (afgiftslen) - han slog flere fjendtlige angreb tilbage i 1565 og 1568.

Selv ejede han herregaarden Urup og fik i 1536 Harritsborg len, som han senere samme aar ombyttede med Helsingborg Len. Peder Skram skrives i 1548 til Helsingborg Len og Landskrone slot, og han lagde grundstenen til Landskrone slot i 1549.

 
tree1 
39646 I88352  Skram  Peder  jul. 1503  11 jul. 1581  0  Peder Skram blev født omkring 1503 og døde i 1581.

Dansk admiral og rigsraad.

Peder Skram udmærkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige. Efter Christian 2.s flugt deltog han i Københavns belejring i 1523.

I sommeren 1535 lykkedes det en dansk-svensk-preussisk flaadestyrke, under ledelse af Peder Skram, at sætte Lübecks flaade afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En maaned senere indtog Peder Skram Korsør. Peder Skram banede dermed vejen for at Ranzaus tropper kunne landsættes paa Sjælland, og den 24. juli kunne Christian 3.s tropper belejre København fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra søsiden.

I 1539 udnævntes Peder Skram til medlem af Rigsraadet og var flaadechef fra 1563-64.

Skram, Peder, dansk amiral. Son till Kristen Skram på Urup och Anna Knutsdatter Reventlow av Söbo.
Pedre Skram ansågs på sin tid som en av Danmarks størsta hjältar och fick smeknamnet "Våghals för Danmark". Om Peder Skram kan nämnas att han redan vid 14 års alder uppn tt en s dan f rdighet i milit ra ÷vningar att ingen riddare kunde st÷ta honom ur sadeln. S milit ra bana b÷rjade tidigt och 1536 f÷rl nades han Helsingborgs slott. 1542 marscherade han med en sk nsk trupp in i Sm land f÷r att hj lpa Gustav Vasa med att kv sa Nils Dackes uppror. Efter hustruns d÷d flyttade han till familjegodset Urup p Jylland d r han dog 1581.

 
tree1 
39647 I88352  Skram  Peder  jul. 1503  11 jul. 1581  0  Til Urup - Lensmand af Roskilde - Rigsadmiral, rigsraad, dansk admiral og medlem af rigsraadet. Skram var af adelsslægt, paabegyndte sin militære karriere i 1518 og blev et par aar senere søofficer. PS udmærkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige. Efter Chr.2.s flugt deltog han i Københavns belejring i 1523. I perioden 1535-55 fungerede ps som admiral i flaaden. Under Grevens Fejde lykkedes det i sommeren 1535 en dansk/svensk/preussisk flaadestyrke, under PS ledelse, at sætte Lübecks flaade afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En maaned senere indtog PS Korsør. PS banede dermed vejen for at Johan Rantzaus tropper kunne landsættes paa Sjælland, og den 24. juli kunne Chr.3.s tropper belejre København fra landsiden, mens PS lukkede byen fra søsiden.

PS blev gift med Elsebet Tyggesdatter Krabbe.

 
tree1 
39648 I88352  Skram  Peder  jul. 1503  11 jul. 1581  0  til Urup, siges at have været den sjette Hr. Peder Skram i Danmark, skulle være født 1491, men vist snarere 1503 paa Urup, blev sat i Huset hos sin Mormoder og var derefter Dreng hos Hr. Henrik Gøye, deltog 1518 og 1520 i svenske Krigstog og blev saaret ved Tiveden, reddede ved Upsala Hovedbannerets Fører Hr. Mogens Gyldenstierne, tjente saa Biskop Ove Bille og deltog 1523—24 i Kjøbenhavns Belejring, blev saaret to Gange, deltog derefter i Krigen i Tyskland og blev paany saaret, Hofsinde under Kong Frederik I, var 1532 Admiral for de med den lybske Flaade til Norge følgende danske Skibe, fulgte snart efter Biskop Knud Gyldenstierne til Norge, 1532 forlehnet med Ski Syssel, 1535 Sendebud til Stockholm, Medanfører for den forenede dansk-svensk-lybske Flaade, blev selv saaret og erhvervede sig ved denne Tid Hædersnavnet „Danmarks Vovehals", 1536 Lehnsmand paa Harritsborg, 1537—47 paa Helsingborg, 1537 Ridder og Rigsraad, 1541 Anfører for den danske Undsætning til Sverig, 1542—58 forlehnet med Baastad Lehn, 1547— 48 med Roskildegaard, 1548—55 Lehnsmand paa Helsingborg og Landskrone, 1518 Anfører for en til Norge sendt Flaade, 1557—58 forlehnet med Halmstad Herred, 1553—81 Lehnsmand paa Laholm, som 1565 og 1568 blev belejret af de Svenske, 1563 øverste Proviantmester i Halland og Admiral for Flaaden, 1565—72 forlehnet med Bratsberg og Skisyssel og Gimsø Kloster, 1568—72 paany med Halmstad Herred.  tree1 
39649 I94678  Skram  Peder Christiernsen    1473  0 
  • til Voldbjerg, Urup (Vor H.), Stovgaard og Hammergaard (Vrads H.) samt Risager, nævnes 1423 i et Vidne af Viborg Landsthing, var 1429 paa Hvidding Herredsthing, skrives 1433 til Voldbjerg og fik da med sin Hustru pavelig Bevilling paa at have Reisealter, nævnes 1435 som Forlover ved Forliget i Vordingborg, deltog 1439 i Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, beseglede 1440 Lehnsbrevet til Hertug Adolf, siges ellers at have ihjelslaaet Ebbe Mogensen (Galt) ved Handsted Hule paa Veien fra Horsens til Urup, maatte derfor rømme Landet efter at have betroet sin Broder! Hr. Jens Skram sit Gods, kom ukjendt som Fører for nogle Landsknægte tilbage i Kong Christoffer af Bayerns Følge, reddede ved Landstigningen i Gjedser Kongen fra at drukne, hvorfor Kongen skaffede ham hans Fred, var 1443 Ridder, holdt 1453 Skifte med sin Broder Niels efter deres Moder, gav 1461 en Gaard i Birknæs i Hvidding Herred til Prædikebrødre-Klostret i Ribe for Sjælemesser for sig, sine Husfruer Anne og Elle, sine Forældre Hr. Christiern Skram og Fru Kirstine, Hr. Jens Skram, Erik Persen og Fru Karine og Jens Bosen, skal 1463 have været Marsk, levede 28 Juli 1465 (64), var vistnok død 1473, da ikke han, men Fru Anne Skrams med sine Svogre beseglede til Vitterlighed med sin Moder.

 

 
tree1 
39650 I598629  Skram-Fasti  Anne Iversdatter  1560  1632  0  Voldbjerg  tree1 


«Forrige «1 ... 789 790 791 792 793 794 795 796 797 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.