Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 40301 til 40350 fra 46306  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 803 804 805 806 807 808 809 810 811 ... 927» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
40301 I107422  Speitzer  Hedevig Marie  jan. 1790  15 feb. 1853  0  Leervanggaard  tree1 
40302 I107443  Speitzer  Lovise  27 sep. 1794  29 sep. 1794  0  Sindinggaard  tree1 
40303 I107443  Speitzer  Lovise  27 sep. 1794  29 sep. 1794  0  Sindinggaard  tree1 
40304 I107489  Speitzer  Mads Christensen  5 sep. 1746  maj 1807  0  SPEITZER-SLÆGTEN
I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi.

Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg.

BONDEPLAGERNE
Christen Speitzer var død 2. maj 1767, og arvingerne gjorde ingen indsigelser mod stamhuset. Men da sønnen mads ville overtage godset, gjorde de øvrige arvinger vrøvl og krævede stamhusoprettelsen omstødt med henvisning til , at familien ikke var adelig, go at oprettelsen ikke var godkendt af kongen. Det blev til retssag, der endte for højesteret, der gav arvingerne ret og omstødte oprettelsen af stamhus. Mads Speitzer købte de andre arvinger ud med 36.500 rdl.

Mads Speitzer blev som 32-årig gift med den 28-årige Anne Margrethe Gleerup, men det ubehagelige indtryk, som samtiden havde af ham, viste sig også her. Allerede i 1780 blev han skilt fra konen, fordi "han viste sig hård mod hende, som han begegnede med hug og slag samt foragtede hende og holdt sig til andre, ligesom han også skal have besvangret en af deres tjenestepiger". Hans skudsmål som herremand er lige så dårligt.

Hans brutale optræden fik bønderne til en sen nat, da han var på vej til gården Ørndrup, at møde op maskerede og overfalde ham. Han blev gennempryglet og senere slæbt hen til en stor sten, hvor man knuste den højre hånd, der så ofte havde gennempryglet dem uden nævneværdig grund. Han blev læsset på sig vogn, som så ved hestenes egen hjælp måtte finde hjem. De skyldige forsvandt til udlandet!

Der går en mængde sang om Speitzer, bl.a. at han spillede kort med fanden og tabte, men reddede sig ved at køre om kap med ham til Aggersborg, hvor han lige nåede at smække porten i.

Hans forhold til andre var lige så dårligt. Det gælder også fiskerettighederne ved Aggersborg, som Løgstørfiskerne "af alders tid har brugt dette fiskerie imod en årlig afgift til Aggersborggårds ejere." Denne mulighed for at fiske som sædvanlig blev nægtet, fordi Speitzer selv ville fiske.

Da fiskeriet var Løgstørs hovederhverv var det noget af en katastrofe, ikke mindst, da Speitzer heller ikke fiskede. Sagen gik til staten, som meddelte, at den ejede retten, men havde givet koncession til Aggersborggård mod behørig afgift. I 1781 udtog Speitzer stævning mod Løgstørfiskerne. Sagen endte i Højesteret, men Løgstørfiskerne vandt.

Mads Speitzer solgte gården i 1803 go flyttede til en mindre gård ved Farstrup, hvor han døde fire år senere.

I de følgende 50 år havde godset fem ejere, hvoraf nogle udstykkede og solgte fra, men fra salget i 1852 kom der en stabilisering. Den nye ejer Jacob Nørgaard blev den første i en række, der omdannede gården til en slægtsgård. Deres mange børn blev anbragt på store gårde rundt omkring.

Efter Jacob Nørgaards død drev hustruen, Ane Cathrine, gården videre indtil sønnen Hans købte den i 1903. Han blev gift med Anne Nørgaard, som døde i 1934. Hans døde i 1936.

Så blev gåden overtaget af søskendeparret Jacob og Inger Marie drev gården videre med bestyrer lige til sin død i marts 1990. Hun blev mere eller mindre tvunget til at frede området, hvor vikingeborgen lå med henblik på en delvis restaurering af volden. Inger Marie Nørgaard døde i marts 1990 i en alder af 93 år. Hun havde bestemt, at familien Nørgaard ville skænke en klokke til kirken. Den blev indviet 6. februar 1992, og bærer følgende indskrift: Til Guds ære i glæde og sorg jeg ringer for sjæle i Aggersborg.

Den sidste ejer fra 1990 af Aggersborggård er Regitze Johnsen, som har omdannet gården til et A/S. Hun driver fåreavl i stor stil og er i gang med at restaurere bygningerne, hvilket bl.a. har indbragt en præmie for smukt byggeri. Også gamle håndværk med tilknytning til gården er blevet genoplivet, og er blevet en attraktion, ikke mindst i turistsæsonen.

Der er ved kirken indrettet et lille museum, der viser tilblivelsen af fæstningen.  
tree1 
40305 I107489  Speitzer  Mads Christensen  5 sep. 1746  maj 1807  0  Aggerborg KB 1746, 15. Født.

FT-1787, Hjørring, Øster Han, Aggersborg, Aggersborg Bye, , 1, B3983
1. Mads Speitzer 41 Gift hosbonde cancellie raad og proprietair
2. Peder Bredal 42 Ugift tieneste folk foget ved Aggersborggaards gods
3. Jørgen Bruun 60 Ugift tieneste folk
4. Laurs Møller 28 Ugift tieneste folk møller svend
5. Anders Christensen 30 Ugift tieneste folk ladefoget ved Aggersborggaard
6. Mickel Esbensen 56 Ugift tieneste folk lade karl
7. Paul Bødkier 32 Gift tieneste folk stald karl
8. Nils Himmeriig 60 Gift tieneste folk rygter ved gaard
9. Else Nilsdatter 24 Ugift tieneste folk

FT-1801, Hjørring, Øster Han, Aggersborg, , Aggerborggaard hovedgaard, 1, B4713
1. Mads Speitzer 55 Gift huusbonde cancelieråd og jordgodsejer
2. Magrethe Gleerup 52 Gift hans kone *)
3. Johanne Marie Speitzer 22 Ugift deres datter
4. Christoper Gensager Bredal 56 Ugift foged
5. Balther Frederik Wrotmann 77 Enke(mand) gartner
6. Kresten Pedersen 27 Ugift møllersvend
7. Jacob Sørensen 24 Ugift staldkarl
8. Niels Pedersen 20 Ugift dreng
9. Anders Jensen Fars 15 Ugift dreng
10. Ingvard Krestensen 25 Ugift staldkarl
11. Maren Nielsdatter 21 Ugift stuepige
12. Ane Kirstin Pedersdatter 33, Ugift, kokkepige
13. Magrethe Madsdatter, 20 Ugift bryggerspige
14. Jørgen Bruun, 73 Ugift en gl tiener faar naadsens brød
*) Hun bor i en anden bolig på Aggersborg.

Nedenstående fra: http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5617
Da Hans Benzon til Korsøgaard 1718 solgte Aggersborggaard til Mads Gregersen Speitzer, kom den første gang i borgerlig besiddelse.
Sønnen Christen Madsen Speitzer og hans kone Anne Margrethe Lund søgte 1767 kgl. konfirmation på Aggers-borggaard og gods og tiender, ialt godt 600 tdr. htk., som et stamhus. Nogen egentlig stadfæstelse kom imidlertid ikke til at foreligge, og det havde til sin tid følger.
Efter mandens død allerede samme år over-tog enken ganske vist stamhuset på skifte i 1770 uden protest fra bør-nenes side, men da sønnen Mads Speitzer efter moderens død i 1777 ville gøre sin eneret til godset gældende i overensstemmelse med erek-tionsbrevet, gjorde de andre søskende indsigelse.
Sagen kom for en kommissionsdomstol, der kendte oprettelsen magtesløs, og en højeste-retsdom af 1779 stadfæstede denne afgørelse. Mads Speitzer måtte udkøbe sine medarvinger for at komme i besiddelse af godset.
Han var afgjort ikke nogen fremskridtsmand, hvad hans indberetning 1785 tydeligt viser. I de 6 år, han da havde besiddet godset, havde han ikke kunnet gennemføre nogen udskiftning eller udflytning >på grund af mange gyldige raisons<. Dels ville der gå sædeland til spilde, dels >ville jorden ved denne lejlighed bringes af lave og sættes ud af sædebar stand i nogle mænds tid, hvorved jordbrugerne vurder bragt udi yder-ste fattigdom!< Det ville i det hele taget være umuligt at gennemføre de forskellige forbedringer på grund af landbrugernes elendige tilstand, de ville >ingenlunde formå at udrede de store og betydelige bekost-ninger eller at lide det tab deres ejer- og levetid, som forbemeldte ind-retninger udisputerlig medtager i de fleste tilfælde<.
Også en anden kendelse af landets øverste domstol gik Mads Speit-zer imod. Hans ægtefælle Margrethe Gleerup blev skilt fra ham ved højesteretsdom >formedelst mandens hårde og ufordragelige omgang<. Hvilket imidlertid ikke forhindrede, at de siden atter levede sammen. (FT1801 - begge på Aggersborggaard).
Nogle år før sin død solgte Mads Speitzer 1803 Aggersborggaard til Jakob Kjellerup, der atter 1808 afhændede til generalauditør Hans Jakob Lindahl til Aunsbjerg, og dermed var godsets skæbne beseglet.

1718 Mads Gregersen Speitzer
1753 Chr. Madsen Speitzer
1756 - 58 Hovedbygningen opført i bindingsværk
1803 - 52 Forskellige ejere

Mads Speitzer køber i 1803 Hornskovgaard i nærheden af Sebber Kloster af Casper Peder Svint, der i 1797 blev skilt fra ejeren af Sebber Kloster, Marie Baggesdatter Gleerup.

 
tree1 
40306 I107489  Speitzer  Mads Christensen  5 sep. 1746  maj 1807  0  I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi.

Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg.

Christen Speitzer var død 2. maj 1767, og arvingerne gjorde ingen indsigelser mod stamhuset. Men da sønnen mads ville overtage godset, gjorde de øvrige arvinger vrøvl og krævede stamhusoprettelsen omstødt med henvisning til , at familien ikke var adelig, og at oprettelsen ikke var godkendt af kongen. Det blev til retssag, der endte for højesteret, der gav arvingerne ret og omstødte oprettelsen af stamhus. Mads Speitzer købte de andre arvinger ud med 36.500 rdl.

Mads Speitzer blev som 32-årig gift med den 28-årige Anne Margrethe Gleerup, men det ubehagelige indtryk, som samtiden havde af ham, viste sig også her. Allerede i 1780 blev han skilt fra konen, fordi "han viste sig hård mod hende, som han begegnede med hug og slag samt foragtede hende og holdt sig til andre, ligesom han også skal have besvangret en af deres tjenestepiger". Hans skudsmål som herremand er lige så dårligt.

Hans brutale optræden fik bønderne til en sen nat, da han var på vej til gården Ørndrup, at møde op maskerede og overfalde ham. Han blev gennempryglet og senere slæbt hen til en stor sten, hvor man knuste den højre hånd, der så ofte havde gennempryglet dem uden nævneværdig grund. Han blev læsset på sig vogn, som så ved hestenes egen hjælp måtte finde hjem. De skyldige forsvandt til udlandet!

Der går en mængde sang om Speitzer, bl.a. at han spillede kort med fanden og tabte, men reddede sig ved at køre om kap med ham til Aggersborg, hvor han lige nåede at smække porten i.

Hans forhold til andre var lige så dårligt. Det gælder også fiskerettighederne ved Aggersborg, som Løgstørfiskerne "af alders tid har brugt dette fiskerie imod en årlig afgift til Aggersborggårds ejere." Denne mulighed for at fiske som sædvanlig blev nægtet, fordi Speitzer selv ville fiske.

Da fiskeriet var Løgstørs hovederhverv var det noget af en katastrofe, ikke mindst, da Speitzer heller ikke fiskede. Sagen gik til staten, som meddelte, at den ejede retten, men havde givet koncession til Aggersborggård mod behørig afgift. I 1781 udtog Speitzer stævning mod Løgstørfiskerne. Sagen endte i Højesteret, men Løgstørfiskerne vandt.

Mads Speitzer solgte gården i 1803 go flyttede til en mindre gård ved Farstrup, hvor han døde fire år senere.

 
tree1 
40307 I107486  Speitzer  Mads Gregersen    jan. 1753  0 

I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718  havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi.

Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg. 

 
tree1 
40308 I629678  Speitzer  Marie Bolette  1742  1811  0 

Marie Bolette Speitzer

Født 1742 Aggersborggaard, Aggersborg sogn, Øster Han herred, Hjørring amt

Død 2 december 1810 ?(Alder 68)? -- Århus

 
tree1 
40309 I107440  Speitzer  Marie Chatrine  okt. 1788  24 okt. 1788  0  Sindinggaard  tree1 
40310 I107440  Speitzer  Marie Chatrine  okt. 1788  24 okt. 1788  0  Sindinggaard  tree1 
40311 I629679  Speitzer  Mette Kirstine  1745    0  Barmer Præstegaard  tree1 
40312 I629679  Speitzer  Mette Kirstine  1745    0 

Mette Kirstine Speitzer ?(I998)?

Født 1745 34 20 -- Aggersborggaard, Aggersborg sogn, Øster Han herred, Hjørring amt

Død juli 1786 ?(Alder 41)? -- Sebber sogn, Slet herred, Ålborg am

 
tree1 
40313 I107438  Speitzer  Udøbt  6 sep. 1785  7 sep. 1785  0  Sindinggaard  tree1 
40314 I107438  Speitzer  Udøbt  6 sep. 1785  7 sep. 1785  0  Sindinggaard  tree1 
40315 I91358               
40316 I128934  Spend  Anders II.    ca. 1516  0 
  • til Rammegård (-1514- -1516-). Vel ham der 1500 (9. okt.) var udmeldt til at ride markeskel mellem Vivterp og Grevelunds mark (Vive S., Hindsted H.), står efter væbnerne. Var 1503 (9. maj) medudsteder af brev på Hellum herredsting angående Grevelunds mark. 1511 takseret til at stille en skytte. Var 1514 (10. okt.) på Bækmark (i Rammegård) medbesegler af skifte mellem brødrene Markvard (Eilersen) Juel [Krabbe-Juel] af Bækmark og Niels (Eilersen) Juel af Idskov efter deres far og mor. Købte 1516 Kærsgård (Fjaltring S., Vandfuld H.) af Christen Steen [Stenfeld] til Strandbygård, dog skulle han (Anders Spend til Rammegård) selv indfri den af Palle Juels arvinger for 8 og tretten sinde tyve (268) mark. Må være død kort efter 1516, da hans enke, som var død senest 1527, hvor hendes anden mand var gift igen, nåede at få tre børn i sit andet ægteskab.

 

 
tree1 
40317 I84792  Spend  Anna Elisabeth Jensdatter Catharina (Kirstine)  1666  4 apr. 1743  0  Degneboligen  tree1 
40318 I84792  Spend  Anna Elisabeth Jensdatter Catharina (Kirstine)  1666  4 apr. 1743  0  Diderich og Anna fik mindst 10 børn.

Født 1666-76 (home7.inet.tele.dk/otkjaer/).

Født 1666? (http://home.online.no/~tjoms/slekt/ ). 
tree1 
40319 I84790  Spend  Christen Jensen  1668  1710  0  Student 1690 fra Kalundborg, sognedegn for Vig og Asminderup menigheder til 1696(?), sognepræst for Odden menighed fra 1705.  tree1 
40320 I90222  Spend  Christen Nielsen    1678  0 

Fødsel 1632 Sæby, Dronninglund.

Død 1672

 

Student, kapellan, sognepræst, provst

 

Far: Niels Christensen Spend, f. 1604, Understed Sogn, Dronninglund, d. 01 Jan. 1664, København, Holmens Sogn?, Sokkelund H, 1513 I

Mor Anne Lauridsdatter, f. 1587, d. 1669, København, Holmens Sogn?, Sokkelund H, 1513 I

 

Gift 1629 Sæby Kirke, Dronninglund H, 1317 I

 

Margaretha (Marie) Elisabeth Mese (Mesing), d. 1692

Børn:

1. Else Sophie Christensdatter Spend, f. 1673, d. 14 Apr. 1707

 
tree1 
40321 I90222  Spend  Christen Nielsen    1678  0  Præst, 1657-78, Vordingborg (Frue).  tree1 
40322 I90222  Spend  Christen Nielsen    1678  0  Sognepræst, Hellested 1627, Vordingborg 1637-78.  tree1 
40323 I90222  Spend  Christen Nielsen    1678  0 

Tjente fra 28 sep 1655 som nederste residerende kappelan under sin far. "en lærd mand, endog forfaren i kemi", tillige poet og kyndig i biavl.

1651 student fra København, 1657 præst i Vordingborg, 1664 magister, provst. 
tree1 
40324 I598625  Spend  Ellen Jensdatter  1530  1584  0  Rammegaard,  tree1 
40325 I598625  Spend  Ellen Jensdatter  1530  1584  0  Voldbjerg  tree1 
40326 I598625  Spend  Ellen Jensdatter  1530  1584  0 
  • til Rammegård (-1583-), Strandbjerggård (også kaldet Strandbygård, Humlum S., Skodborg H.) (-1583-1586-) og Voldbjerg (Hee S., Hjerm H.) (-1587). Blev 1582 (10. feb.) tilsagt til Henrik Belovs bryllup med Lisbeth Skram, kaldes her »Fru Ellene Spend, Ifuer Krabbis«. Fik 1582 (26. juni) brev, at da hun havde tilbageleveret kongen et gældsbrev fra hendes afdøde mand på 50 lod sølv og to breve til hendes bror [!] Jens Spend på 300 mark dansk og 30 lod sølv, alt lånt kronen i sidste fejde, og samtidig berettede, at hun efter sin mands død havde fået kronens korntiende af Ramme, Dybe, Fjaltring og Humlum sogne mod at svare en årlig afgift deraf og i indfæstning som sædvanligt give 1 dlr. for hver tønde korn, hvilket beløb sig til 63 dir., måtte få disse 63 dir. afkortet i det beløb, gældsbrevene lød på, samt for opgivelsen af resten af sin fordring at være fri for korntienden af Dybe og Fjaltring sogne for i år. Fik samme dag brev til Christen Skeel, at han skulle kræve to sandemændsbreve angående Strandbygård (som hendes mand havde fået til mageskifte af kongen), fremlagt af Ludvig Munk på Ørum, som ikke havde villet fremlægge dem i retten i deres indbyrdes strid om markeskel. Fik 1584 (16. nov.) brev på, at hun, der havde fæstet og fået livsbrev på komtienden af Fjaltring, Ølby, Ramme og Humlum sogne, havde meget besvær ved at skulle transportere kornet den lange vej efter lensmandens anvisninger. Hun måtte da i stedet betale 1 gl. daler i afgift for hver smal tønde rug og byg inden fastelavn til lensmanden. Takseret 1583 og 1586 af Strandbygård. 1587 takseret til 2 heste.

 

 
tree1 
40327 I88618  Spend  Ellen Mogensdatter  1 jan. 1440  1491  0  til Udstrup og Store Hessel, Kendt 1491  tree1 
40328 I88618  Spend  Ellen Mogensdatter  1 jan. 1440  1491  0 

spend

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=660e4344-0d91-466c-a747-c946a222bf14&tid=7259325&pid=-1073998388 
tree1 
40329 I84829  Spend  Else Sophie  1673  14 apr. 1707  0 

Else Sophie Spend (f. 1673 d. 1707), Præstedatter fra Vordingborg. Hun var Broderdatter af den 1. Hustrus 1. Mand.

 
tree1 
40330 I84829  Spend  Else Sophie  1673  14 apr. 1707  0  Datter af provst Spend i Vordingborg.  tree1 
40331 I83184  Spend  Hans Jensen  1664  28 okt. 1738  0 

Student 1682 fra Herlufsholm, sognepærst i Raklev fra 1687/88 og provst i Arts

herres fra 1715, jubellærer. 
tree1 
40332 I83184  Spend  Hans Jensen  1664  28 okt. 1738  0  Student 1682 Herlufsholm. 3 apr 1687 kaldet til adjunktus i Raklev, 1688 præst i Raklev, provst 1715, jubellærer 1737  tree1 
40333 I83184  Spend  Hans Jensen  1664  28 okt. 1738  0  Provst i Herstedøster og Herstedvester.  tree1 
40334 I79585  Spend  Hedvig Christensdatter    Ja, dato ukendt  0  ?Provstedatter  tree1 
40335 I84788  Spend  Jens Nielsen  22 apr. 1632  16 maj 1676  0 

Fra 1659 til sin død var han sognepræst for Herlufmagle menighed mellem

Ringsted og Næstved; 1675 tog han magistergraden. Immatrikuleret som Janus

Nicolaj Spenderus v/Kbhvns Univ. På grund af svenskernes belejring blev han

ordineret i Odense 18/9 1659. Jens' kisteplade er opsat på en trætavle i

skibet i Herlufmagle krk. 
tree1 
40336 I84788  Spend  Jens Nielsen  22 apr. 1632  16 maj 1676  0  Præst i Herlufsmagle 1659-76.  tree1 
40337 I548925  Spend  Jens Pedersen Kruse    1506  0  il Udstrup? (-1473-) og Rammegård (-1491- -1498-). Mon den Jens Spend, væbner, der 1466 (8. marts) var medbesegler af vidne for Per Høg over »alle Klitboo« i Ulfborg Herred. Mon den Jens Spend, der senest 1472 [?] medbeseglede Albrecht Skeels og søskendes afkald og skøde til Peder Mogensen [Glob] på en gård i Junget (Junget S., Nørre H). Er måske den Jens Spend til Udstrup, som 1473 (2. feb.) af Iver Andersen fik opladt al den del i en gård i Husby (Husby S., Ulfborg H.), som Iver A. havde købt af sin søster Maye Andersdatter og dennes mand Jens Andersen. Fik 1491 (7. feb.) (af Rammegård) vidne af Skodborg herredsting, at fru Bendit af Bækmark på tinge tilstod, at hun havde sat Jens Spend fire gårde i pant. Mon den Jens Spend, der 1492 med Peder Skram havde fået et vidne af Vrads herredsting på lavhævd af Eske Puge på »Lousgaard« (Lønsgård, Linnerup S.). Havde 1493 (28. okt.) (i Rammegård) en gård i Vandborg Sogn (Vandfuld H.) i pant for 60 rhinske gylden af Palle Kirt, hvilken gård denne på nævnte dag solgte til Oluf Pedersen af Vellumgård, som skulle indløse den af Jens Spend. Er måske den Jens Spend, væbner, der 1496 (14. maj) beseglede et vidne af Ulfborg herredsting taget af fogeden på Tim; han nævnes som nr. 3 efter herredsfogeden og Palle Juel til Udstrup. Fik 1497 (19. juni) (i Rammegård) en gård i Tørring (Tørring S., Skodborg H.) i pant af Jes Eysen af Skovgård for 6 rhinske gylden og 20 mark. Oplod 1497 (31. dec.) (1498? Nytårsaften) (i Rammegård) det pant og pantebrev, som hans far Anders Spend havde af Simon Spend på en gård i Vejrum Sogn og en i Gimsing (Gimsing S., Hjerm H.) til Niels Clementsen. 1498 (8. aug.) kendte Jes Eysen af Skovgård sig at have modtaget 10 mark og en rhinsk gylden af Jens Spend i Rammegård, for hvilke han forhøjede pantet på gården i Tørring. Solgte 1500? med Ide Eskilsdatter [Høeg (Banner)] og dennes søskende deres del i Eskilstrup (Lynge-Eskilstrup, Lynge S., Alsted H.) til deres frænke, fru Kirsten Eriksdatter [Banner], hr. [Poul] Laxmands hustru, dog skulle hun selv indløse det af Per Rud. Er måske den Jens Spend, der 1500 (1. aug.) fik vidne afViborg landsting, at sandemænd hørte og så, at Per Poulsen i Hjerk (Harre H.) tilstod, at den tid tyven slap, da gemte han sit gods. Levede måske endnu 1506 (28. marts), da Niels Spend [af Kvistgård] af Trabjerggård (Gudum S., Skodborg H.) nævner, at han (Niels Spend) havde pantsat ham (Jens Spend) 14 læs enge for syvsindstyve (140) mark danske penning. Var ifølge ligprædiken over Thomas Dyre (1605-50) gift med Ide Eskils-datter [Høeg (Banner)] (DAA 1949, 22).  tree1 
40338 I90224  Spend  Karen Nielsdatter    15 maj 1681  0  Skifte 4 jul 1681, Vordingborg.  tree1 
40339 I92717  Spend  Maren Christensdatter    eft. 1552  0  Fik 1532 (13. juli) (fru Marine, Hans Nielsens) med sin søster og deres medarvinger ejendomsbrev på kongens del af ydelser på kronens vegne i Kyndes ejendom, og de fik samtidig stadfæstelse på et brev af Anders Kyndes i Holstebro, som han har givet fru Edel, Christen Spends, på samme jord, Kyndes ejendom. S.å. fik hendes søn Niels Lange kongelig stadfæstelse på dette brev efter han havde været for kongen med et skødebrev, at en hans »forældre«, Mogens Spend, købte noget jord, kaldet Kyndeseje, af nogle af »vor og Kronens« bønder, som var Anders Kynde i Holstebro og hans fader, og at samme jord hidtil har ydet til Lundenæs. Kgl. Maj. har givet fru Marine og hendes medarvinger det for evigt. Nævnt ca. 1543 i halvbroderen mester Mogens Kaas' testamente: mine tre søstre fru Marynn Spendsdatter, Hans Nielsens efterleverske, fru Marynn Spendsdatter, Hans Munks efterleverske, og fru Elne Kaasdatter. Sagsøgte 1549 (efter 25. jan.) (fru Marine, Hans Langes efterleverske) borgmester, råd og menige borgere i Varde til at møde i Kolding tirsdag efter kyndelmisse, fordi de graver ind i hendes mark, en eng og hendes forte, fælled og grønne jord med urette, og har opgravet hende et byggested, og for ikke at have ydet hende deres faldsmål (sagsomkostninger) som hun har landstingsdom på. 1551 takseret til en skytte (Fru Marine i »Parto«), en nu nedlagt gård Partbo, der tilhørte Ribe domkapitel og lå ved Varde. Boede i gården 1552 (21. maj), da hun fik forelæst en stævning angående arv efter halvbroderen mester Mogens Kaas, en arv, som arvingerne forholdt Viborg Domkirke.  tree1 
40340 I90220  Spend  Niels Christensen  1604  1 jan. 1664  0  Anno 1742 kom mester Niels Christensen Spend fra Sæby kald i Vendsyssel olev ilige maade denne stedz sognepræst og provist.  tree1 
40341 I90220  Spend  Niels Christensen  1604  1 jan. 1664  0  Epitafium i Holmens kirke.  tree1 
40342 I90220  Spend  Niels Christensen  1604  1 jan. 1664  0  Født 1594? (Bob‚, Louis: Bremerholms kirke og Holmens menighed. 1920  tree1 
40343 I90223  Spend  Simon Nielsen  1633  1681  0  Præst i Nørre Alslev 1663-81.  tree1 
40344 I90225  Spend  Sophie Amalie      0  Ugift 1681.  tree1 
40345 I20193  Sperling  Adolph Joachim Ulrich  13 feb. 1859  12 apr. 1915  0  Død på Slagelse Sygehus. KB 1909-1920 Opslag 42 Nr 20  tree1 
40346 I124914  Sperling  Anna  1550  1599  0  Schlagsdorf  tree1 
40347 I124929  Sperling  Conrad    ml. 1502 og 1504  0  Schlagsdorf  tree1 
40348 I19757  Sperling  Joachim Ulrich  18 apr. 1815  22 aug. 1876  0  til Det Bassewitz'ke Fideikommis  tree1 
40349 I20159  Sperling  Maria  19 jan. 1871  1945  0  Sandholt Gods  tree1 
40350 I102614  Sperling  Sophie  25 mar. 1578  1636  0  Rüting  tree1 


«Forrige «1 ... 803 804 805 806 807 808 809 810 811 ... 927» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.