Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 40301 til 40350 fra 46306 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 803 804 805 806 807 808 809 810 811 ... 927» Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 40301 | I107422 | Speitzer | Hedevig Marie | jan. 1790 | 15 feb. 1853 | 0 | Leervanggaard | tree1 |
| 40302 | I107443 | Speitzer | Lovise | 27 sep. 1794 | 29 sep. 1794 | 0 | Sindinggaard | tree1 |
| 40303 | I107443 | Speitzer | Lovise | 27 sep. 1794 | 29 sep. 1794 | 0 | Sindinggaard | tree1 |
| 40304 | I107489 | Speitzer | Mads Christensen | 5 sep. 1746 | maj 1807 | 0 | SPEITZER-SLÆGTEN I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi. Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg. BONDEPLAGERNE Christen Speitzer var død 2. maj 1767, og arvingerne gjorde ingen indsigelser mod stamhuset. Men da sønnen mads ville overtage godset, gjorde de øvrige arvinger vrøvl og krævede stamhusoprettelsen omstødt med henvisning til , at familien ikke var adelig, go at oprettelsen ikke var godkendt af kongen. Det blev til retssag, der endte for højesteret, der gav arvingerne ret og omstødte oprettelsen af stamhus. Mads Speitzer købte de andre arvinger ud med 36.500 rdl. Mads Speitzer blev som 32-årig gift med den 28-årige Anne Margrethe Gleerup, men det ubehagelige indtryk, som samtiden havde af ham, viste sig også her. Allerede i 1780 blev han skilt fra konen, fordi "han viste sig hård mod hende, som han begegnede med hug og slag samt foragtede hende og holdt sig til andre, ligesom han også skal have besvangret en af deres tjenestepiger". Hans skudsmål som herremand er lige så dårligt. Hans brutale optræden fik bønderne til en sen nat, da han var på vej til gården Ørndrup, at møde op maskerede og overfalde ham. Han blev gennempryglet og senere slæbt hen til en stor sten, hvor man knuste den højre hånd, der så ofte havde gennempryglet dem uden nævneværdig grund. Han blev læsset på sig vogn, som så ved hestenes egen hjælp måtte finde hjem. De skyldige forsvandt til udlandet! Der går en mængde sang om Speitzer, bl.a. at han spillede kort med fanden og tabte, men reddede sig ved at køre om kap med ham til Aggersborg, hvor han lige nåede at smække porten i. Hans forhold til andre var lige så dårligt. Det gælder også fiskerettighederne ved Aggersborg, som Løgstørfiskerne "af alders tid har brugt dette fiskerie imod en årlig afgift til Aggersborggårds ejere." Denne mulighed for at fiske som sædvanlig blev nægtet, fordi Speitzer selv ville fiske. Da fiskeriet var Løgstørs hovederhverv var det noget af en katastrofe, ikke mindst, da Speitzer heller ikke fiskede. Sagen gik til staten, som meddelte, at den ejede retten, men havde givet koncession til Aggersborggård mod behørig afgift. I 1781 udtog Speitzer stævning mod Løgstørfiskerne. Sagen endte i Højesteret, men Løgstørfiskerne vandt. Mads Speitzer solgte gården i 1803 go flyttede til en mindre gård ved Farstrup, hvor han døde fire år senere. I de følgende 50 år havde godset fem ejere, hvoraf nogle udstykkede og solgte fra, men fra salget i 1852 kom der en stabilisering. Den nye ejer Jacob Nørgaard blev den første i en række, der omdannede gården til en slægtsgård. Deres mange børn blev anbragt på store gårde rundt omkring. Efter Jacob Nørgaards død drev hustruen, Ane Cathrine, gården videre indtil sønnen Hans købte den i 1903. Han blev gift med Anne Nørgaard, som døde i 1934. Hans døde i 1936. Så blev gåden overtaget af søskendeparret Jacob og Inger Marie drev gården videre med bestyrer lige til sin død i marts 1990. Hun blev mere eller mindre tvunget til at frede området, hvor vikingeborgen lå med henblik på en delvis restaurering af volden. Inger Marie Nørgaard døde i marts 1990 i en alder af 93 år. Hun havde bestemt, at familien Nørgaard ville skænke en klokke til kirken. Den blev indviet 6. februar 1992, og bærer følgende indskrift: Til Guds ære i glæde og sorg jeg ringer for sjæle i Aggersborg. Den sidste ejer fra 1990 af Aggersborggård er Regitze Johnsen, som har omdannet gården til et A/S. Hun driver fåreavl i stor stil og er i gang med at restaurere bygningerne, hvilket bl.a. har indbragt en præmie for smukt byggeri. Også gamle håndværk med tilknytning til gården er blevet genoplivet, og er blevet en attraktion, ikke mindst i turistsæsonen. Der er ved kirken indrettet et lille museum, der viser tilblivelsen af fæstningen. |
tree1 |
| 40305 | I107489 | Speitzer | Mads Christensen | 5 sep. 1746 | maj 1807 | 0 | Aggerborg KB 1746, 15. Født. FT-1787, Hjørring, Øster Han, Aggersborg, Aggersborg Bye, , 1, B3983 1. Mads Speitzer 41 Gift hosbonde cancellie raad og proprietair 2. Peder Bredal 42 Ugift tieneste folk foget ved Aggersborggaards gods 3. Jørgen Bruun 60 Ugift tieneste folk 4. Laurs Møller 28 Ugift tieneste folk møller svend 5. Anders Christensen 30 Ugift tieneste folk ladefoget ved Aggersborggaard 6. Mickel Esbensen 56 Ugift tieneste folk lade karl 7. Paul Bødkier 32 Gift tieneste folk stald karl 8. Nils Himmeriig 60 Gift tieneste folk rygter ved gaard 9. Else Nilsdatter 24 Ugift tieneste folk FT-1801, Hjørring, Øster Han, Aggersborg, , Aggerborggaard hovedgaard, 1, B4713 1. Mads Speitzer 55 Gift huusbonde cancelieråd og jordgodsejer 2. Magrethe Gleerup 52 Gift hans kone *) 3. Johanne Marie Speitzer 22 Ugift deres datter 4. Christoper Gensager Bredal 56 Ugift foged 5. Balther Frederik Wrotmann 77 Enke(mand) gartner 6. Kresten Pedersen 27 Ugift møllersvend 7. Jacob Sørensen 24 Ugift staldkarl 8. Niels Pedersen 20 Ugift dreng 9. Anders Jensen Fars 15 Ugift dreng 10. Ingvard Krestensen 25 Ugift staldkarl 11. Maren Nielsdatter 21 Ugift stuepige 12. Ane Kirstin Pedersdatter 33, Ugift, kokkepige 13. Magrethe Madsdatter, 20 Ugift bryggerspige 14. Jørgen Bruun, 73 Ugift en gl tiener faar naadsens brød *) Hun bor i en anden bolig på Aggersborg. Nedenstående fra: http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5617 Da Hans Benzon til Korsøgaard 1718 solgte Aggersborggaard til Mads Gregersen Speitzer, kom den første gang i borgerlig besiddelse. Sønnen Christen Madsen Speitzer og hans kone Anne Margrethe Lund søgte 1767 kgl. konfirmation på Aggers-borggaard og gods og tiender, ialt godt 600 tdr. htk., som et stamhus. Nogen egentlig stadfæstelse kom imidlertid ikke til at foreligge, og det havde til sin tid følger. Efter mandens død allerede samme år over-tog enken ganske vist stamhuset på skifte i 1770 uden protest fra bør-nenes side, men da sønnen Mads Speitzer efter moderens død i 1777 ville gøre sin eneret til godset gældende i overensstemmelse med erek-tionsbrevet, gjorde de andre søskende indsigelse. Sagen kom for en kommissionsdomstol, der kendte oprettelsen magtesløs, og en højeste-retsdom af 1779 stadfæstede denne afgørelse. Mads Speitzer måtte udkøbe sine medarvinger for at komme i besiddelse af godset. Han var afgjort ikke nogen fremskridtsmand, hvad hans indberetning 1785 tydeligt viser. I de 6 år, han da havde besiddet godset, havde han ikke kunnet gennemføre nogen udskiftning eller udflytning >på grund af mange gyldige raisons<. Dels ville der gå sædeland til spilde, dels >ville jorden ved denne lejlighed bringes af lave og sættes ud af sædebar stand i nogle mænds tid, hvorved jordbrugerne vurder bragt udi yder-ste fattigdom!< Det ville i det hele taget være umuligt at gennemføre de forskellige forbedringer på grund af landbrugernes elendige tilstand, de ville >ingenlunde formå at udrede de store og betydelige bekost-ninger eller at lide det tab deres ejer- og levetid, som forbemeldte ind-retninger udisputerlig medtager i de fleste tilfælde<. Også en anden kendelse af landets øverste domstol gik Mads Speit-zer imod. Hans ægtefælle Margrethe Gleerup blev skilt fra ham ved højesteretsdom >formedelst mandens hårde og ufordragelige omgang<. Hvilket imidlertid ikke forhindrede, at de siden atter levede sammen. (FT1801 - begge på Aggersborggaard). Nogle år før sin død solgte Mads Speitzer 1803 Aggersborggaard til Jakob Kjellerup, der atter 1808 afhændede til generalauditør Hans Jakob Lindahl til Aunsbjerg, og dermed var godsets skæbne beseglet. 1718 Mads Gregersen Speitzer 1753 Chr. Madsen Speitzer 1756 - 58 Hovedbygningen opført i bindingsværk 1803 - 52 Forskellige ejere Mads Speitzer køber i 1803 Hornskovgaard i nærheden af Sebber Kloster af Casper Peder Svint, der i 1797 blev skilt fra ejeren af Sebber Kloster, Marie Baggesdatter Gleerup. |
tree1 |
| 40306 | I107489 | Speitzer | Mads Christensen | 5 sep. 1746 | maj 1807 | 0 | I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi. Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg. Christen Speitzer var død 2. maj 1767, og arvingerne gjorde ingen indsigelser mod stamhuset. Men da sønnen mads ville overtage godset, gjorde de øvrige arvinger vrøvl og krævede stamhusoprettelsen omstødt med henvisning til , at familien ikke var adelig, og at oprettelsen ikke var godkendt af kongen. Det blev til retssag, der endte for højesteret, der gav arvingerne ret og omstødte oprettelsen af stamhus. Mads Speitzer købte de andre arvinger ud med 36.500 rdl. Mads Speitzer blev som 32-årig gift med den 28-årige Anne Margrethe Gleerup, men det ubehagelige indtryk, som samtiden havde af ham, viste sig også her. Allerede i 1780 blev han skilt fra konen, fordi "han viste sig hård mod hende, som han begegnede med hug og slag samt foragtede hende og holdt sig til andre, ligesom han også skal have besvangret en af deres tjenestepiger". Hans skudsmål som herremand er lige så dårligt. Hans brutale optræden fik bønderne til en sen nat, da han var på vej til gården Ørndrup, at møde op maskerede og overfalde ham. Han blev gennempryglet og senere slæbt hen til en stor sten, hvor man knuste den højre hånd, der så ofte havde gennempryglet dem uden nævneværdig grund. Han blev læsset på sig vogn, som så ved hestenes egen hjælp måtte finde hjem. De skyldige forsvandt til udlandet! Der går en mængde sang om Speitzer, bl.a. at han spillede kort med fanden og tabte, men reddede sig ved at køre om kap med ham til Aggersborg, hvor han lige nåede at smække porten i. Hans forhold til andre var lige så dårligt. Det gælder også fiskerettighederne ved Aggersborg, som Løgstørfiskerne "af alders tid har brugt dette fiskerie imod en årlig afgift til Aggersborggårds ejere." Denne mulighed for at fiske som sædvanlig blev nægtet, fordi Speitzer selv ville fiske. Da fiskeriet var Løgstørs hovederhverv var det noget af en katastrofe, ikke mindst, da Speitzer heller ikke fiskede. Sagen gik til staten, som meddelte, at den ejede retten, men havde givet koncession til Aggersborggård mod behørig afgift. I 1781 udtog Speitzer stævning mod Løgstørfiskerne. Sagen endte i Højesteret, men Løgstørfiskerne vandt. Mads Speitzer solgte gården i 1803 go flyttede til en mindre gård ved Farstrup, hvor han døde fire år senere. |
tree1 |
| 40307 | I107486 | Speitzer | Mads Gregersen | jan. 1753 | 0 | I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi. Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg. |
tree1 | |
| 40308 | I629678 | Speitzer | Marie Bolette | 1742 | 1811 | 0 | Marie Bolette Speitzer Født 1742 Aggersborggaard, Aggersborg sogn, Øster Han herred, Hjørring amt Død 2 december 1810 ?(Alder 68)? -- Århus |
tree1 |
| 40309 | I107440 | Speitzer | Marie Chatrine | okt. 1788 | 24 okt. 1788 | 0 | Sindinggaard | tree1 |
| 40310 | I107440 | Speitzer | Marie Chatrine | okt. 1788 | 24 okt. 1788 | 0 | Sindinggaard | tree1 |
| 40311 | I629679 | Speitzer | Mette Kirstine | 1745 | 0 | Barmer Præstegaard | tree1 | |
| 40312 | I629679 | Speitzer | Mette Kirstine | 1745 | 0 | Mette Kirstine Speitzer ?(I998)? Født 1745 34 20 -- Aggersborggaard, Aggersborg sogn, Øster Han herred, Hjørring amt Død juli 1786 ?(Alder 41)? -- Sebber sogn, Slet herred, Ålborg am |
tree1 | |
| 40313 | I107438 | Speitzer | Udøbt | 6 sep. 1785 | 7 sep. 1785 | 0 | Sindinggaard | tree1 |
| 40314 | I107438 | Speitzer | Udøbt | 6 sep. 1785 | 7 sep. 1785 | 0 | Sindinggaard | tree1 |
| 40315 | I91358 | |||||||
| 40316 | I128934 | Spend | Anders II. | ca. 1516 | 0 |
|
tree1 | |
| 40317 | I84792 | Spend | Anna Elisabeth Jensdatter Catharina (Kirstine) | 1666 | 4 apr. 1743 | 0 | Degneboligen | tree1 |
| 40318 | I84792 | Spend | Anna Elisabeth Jensdatter Catharina (Kirstine) | 1666 | 4 apr. 1743 | 0 | Diderich og Anna fik mindst 10 børn. Født 1666-76 (home7.inet.tele.dk/otkjaer/). Født 1666? (http://home.online.no/~tjoms/slekt/ ). |
tree1 |
| 40319 | I84790 | Spend | Christen Jensen | 1668 | 1710 | 0 | Student 1690 fra Kalundborg, sognedegn for Vig og Asminderup menigheder til 1696(?), sognepræst for Odden menighed fra 1705. | tree1 |
| 40320 | I90222 | Spend | Christen Nielsen | 1678 | 0 | Fødsel 1632 Sæby, Dronninglund. Død 1672   Student, kapellan, sognepræst, provst   Far: Niels Christensen Spend, f. 1604, Understed Sogn, Dronninglund, d. 01 Jan. 1664, København, Holmens Sogn?, Sokkelund H, 1513 I Mor Anne Lauridsdatter, f. 1587, d. 1669, København, Holmens Sogn?, Sokkelund H, 1513 I   Gift 1629 Sæby Kirke, Dronninglund H, 1317 I   Margaretha (Marie) Elisabeth Mese (Mesing), d. 1692 Børn: 1. Else Sophie Christensdatter Spend, f. 1673, d. 14 Apr. 1707 |
tree1 | |
| 40321 | I90222 | Spend | Christen Nielsen | 1678 | 0 | Præst, 1657-78, Vordingborg (Frue). | tree1 | |
| 40322 | I90222 | Spend | Christen Nielsen | 1678 | 0 | Sognepræst, Hellested 1627, Vordingborg 1637-78. | tree1 | |
| 40323 | I90222 | Spend | Christen Nielsen | 1678 | 0 | Tjente fra 28 sep 1655 som nederste residerende kappelan under sin far. "en lærd mand, endog forfaren i kemi", tillige poet og kyndig i biavl. 1651 student fra København, 1657 præst i Vordingborg, 1664 magister, provst. |
tree1 | |
| 40324 | I598625 | Spend | Ellen Jensdatter | 1530 | 1584 | 0 | Rammegaard, | tree1 |
| 40325 | I598625 | Spend | Ellen Jensdatter | 1530 | 1584 | 0 | Voldbjerg | tree1 |
| 40326 | I598625 | Spend | Ellen Jensdatter | 1530 | 1584 | 0 |
|
tree1 |
| 40327 | I88618 | Spend | Ellen Mogensdatter | 1 jan. 1440 | 1491 | 0 | til Udstrup og Store Hessel, Kendt 1491 | tree1 |
| 40328 | I88618 | Spend | Ellen Mogensdatter | 1 jan. 1440 | 1491 | 0 | spend http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=660e4344-0d91-466c-a747-c946a222bf14&tid=7259325&pid=-1073998388 |
tree1 |
| 40329 | I84829 | Spend | Else Sophie | 1673 | 14 apr. 1707 | 0 | Else Sophie Spend (f. 1673 d. 1707), Præstedatter fra Vordingborg. Hun var Broderdatter af den 1. Hustrus 1. Mand. |
tree1 |
| 40330 | I84829 | Spend | Else Sophie | 1673 | 14 apr. 1707 | 0 | Datter af provst Spend i Vordingborg. | tree1 |
| 40331 | I83184 | Spend | Hans Jensen | 1664 | 28 okt. 1738 | 0 | Student 1682 fra Herlufsholm, sognepærst i Raklev fra 1687/88 og provst i Arts herres fra 1715, jubellærer. |
tree1 |
| 40332 | I83184 | Spend | Hans Jensen | 1664 | 28 okt. 1738 | 0 | Student 1682 Herlufsholm. 3 apr 1687 kaldet til adjunktus i Raklev, 1688 præst i Raklev, provst 1715, jubellærer 1737 | tree1 |
| 40333 | I83184 | Spend | Hans Jensen | 1664 | 28 okt. 1738 | 0 | Provst i Herstedøster og Herstedvester. | tree1 |
| 40334 | I79585 | Spend | Hedvig Christensdatter | Ja, dato ukendt | 0 | ?Provstedatter | tree1 | |
| 40335 | I84788 | Spend | Jens Nielsen | 22 apr. 1632 | 16 maj 1676 | 0 | Fra 1659 til sin død var han sognepræst for Herlufmagle menighed mellem Ringsted og Næstved; 1675 tog han magistergraden. Immatrikuleret som Janus Nicolaj Spenderus v/Kbhvns Univ. På grund af svenskernes belejring blev han ordineret i Odense 18/9 1659. Jens' kisteplade er opsat på en trætavle i skibet i Herlufmagle krk. |
tree1 |
| 40336 | I84788 | Spend | Jens Nielsen | 22 apr. 1632 | 16 maj 1676 | 0 | Præst i Herlufsmagle 1659-76. | tree1 |
| 40337 | I548925 | Spend | Jens Pedersen Kruse | 1506 | 0 | il Udstrup? (-1473-) og Rammegård (-1491- -1498-). Mon den Jens Spend, væbner, der 1466 (8. marts) var medbesegler af vidne for Per Høg over »alle Klitboo« i Ulfborg Herred. Mon den Jens Spend, der senest 1472 [?] medbeseglede Albrecht Skeels og søskendes afkald og skøde til Peder Mogensen [Glob] på en gård i Junget (Junget S., Nørre H). Er måske den Jens Spend til Udstrup, som 1473 (2. feb.) af Iver Andersen fik opladt al den del i en gård i Husby (Husby S., Ulfborg H.), som Iver A. havde købt af sin søster Maye Andersdatter og dennes mand Jens Andersen. Fik 1491 (7. feb.) (af Rammegård) vidne af Skodborg herredsting, at fru Bendit af Bækmark på tinge tilstod, at hun havde sat Jens Spend fire gårde i pant. Mon den Jens Spend, der 1492 med Peder Skram havde fået et vidne af Vrads herredsting på lavhævd af Eske Puge på »Lousgaard« (Lønsgård, Linnerup S.). Havde 1493 (28. okt.) (i Rammegård) en gård i Vandborg Sogn (Vandfuld H.) i pant for 60 rhinske gylden af Palle Kirt, hvilken gård denne på nævnte dag solgte til Oluf Pedersen af Vellumgård, som skulle indløse den af Jens Spend. Er måske den Jens Spend, væbner, der 1496 (14. maj) beseglede et vidne af Ulfborg herredsting taget af fogeden på Tim; han nævnes som nr. 3 efter herredsfogeden og Palle Juel til Udstrup. Fik 1497 (19. juni) (i Rammegård) en gård i Tørring (Tørring S., Skodborg H.) i pant af Jes Eysen af Skovgård for 6 rhinske gylden og 20 mark. Oplod 1497 (31. dec.) (1498? Nytårsaften) (i Rammegård) det pant og pantebrev, som hans far Anders Spend havde af Simon Spend på en gård i Vejrum Sogn og en i Gimsing (Gimsing S., Hjerm H.) til Niels Clementsen. 1498 (8. aug.) kendte Jes Eysen af Skovgård sig at have modtaget 10 mark og en rhinsk gylden af Jens Spend i Rammegård, for hvilke han forhøjede pantet på gården i Tørring. Solgte 1500? med Ide Eskilsdatter [Høeg (Banner)] og dennes søskende deres del i Eskilstrup (Lynge-Eskilstrup, Lynge S., Alsted H.) til deres frænke, fru Kirsten Eriksdatter [Banner], hr. [Poul] Laxmands hustru, dog skulle hun selv indløse det af Per Rud. Er måske den Jens Spend, der 1500 (1. aug.) fik vidne afViborg landsting, at sandemænd hørte og så, at Per Poulsen i Hjerk (Harre H.) tilstod, at den tid tyven slap, da gemte han sit gods. Levede måske endnu 1506 (28. marts), da Niels Spend [af Kvistgård] af Trabjerggård (Gudum S., Skodborg H.) nævner, at han (Niels Spend) havde pantsat ham (Jens Spend) 14 læs enge for syvsindstyve (140) mark danske penning. Var ifølge ligprædiken over Thomas Dyre (1605-50) gift med Ide Eskils-datter [Høeg (Banner)] (DAA 1949, 22). | tree1 | |
| 40338 | I90224 | Spend | Karen Nielsdatter | 15 maj 1681 | 0 | Skifte 4 jul 1681, Vordingborg. | tree1 | |
| 40339 | I92717 | Spend | Maren Christensdatter | eft. 1552 | 0 | Fik 1532 (13. juli) (fru Marine, Hans Nielsens) med sin søster og deres medarvinger ejendomsbrev på kongens del af ydelser på kronens vegne i Kyndes ejendom, og de fik samtidig stadfæstelse på et brev af Anders Kyndes i Holstebro, som han har givet fru Edel, Christen Spends, på samme jord, Kyndes ejendom. S.å. fik hendes søn Niels Lange kongelig stadfæstelse på dette brev efter han havde været for kongen med et skødebrev, at en hans »forældre«, Mogens Spend, købte noget jord, kaldet Kyndeseje, af nogle af »vor og Kronens« bønder, som var Anders Kynde i Holstebro og hans fader, og at samme jord hidtil har ydet til Lundenæs. Kgl. Maj. har givet fru Marine og hendes medarvinger det for evigt. Nævnt ca. 1543 i halvbroderen mester Mogens Kaas' testamente: mine tre søstre fru Marynn Spendsdatter, Hans Nielsens efterleverske, fru Marynn Spendsdatter, Hans Munks efterleverske, og fru Elne Kaasdatter. Sagsøgte 1549 (efter 25. jan.) (fru Marine, Hans Langes efterleverske) borgmester, råd og menige borgere i Varde til at møde i Kolding tirsdag efter kyndelmisse, fordi de graver ind i hendes mark, en eng og hendes forte, fælled og grønne jord med urette, og har opgravet hende et byggested, og for ikke at have ydet hende deres faldsmål (sagsomkostninger) som hun har landstingsdom på. 1551 takseret til en skytte (Fru Marine i »Parto«), en nu nedlagt gård Partbo, der tilhørte Ribe domkapitel og lå ved Varde. Boede i gården 1552 (21. maj), da hun fik forelæst en stævning angående arv efter halvbroderen mester Mogens Kaas, en arv, som arvingerne forholdt Viborg Domkirke. | tree1 | |
| 40340 | I90220 | Spend | Niels Christensen | 1604 | 1 jan. 1664 | 0 | Anno 1742 kom mester Niels Christensen Spend fra Sæby kald i Vendsyssel olev ilige maade denne stedz sognepræst og provist. | tree1 |
| 40341 | I90220 | Spend | Niels Christensen | 1604 | 1 jan. 1664 | 0 | Epitafium i Holmens kirke. | tree1 |
| 40342 | I90220 | Spend | Niels Christensen | 1604 | 1 jan. 1664 | 0 | Født 1594? (Bob‚, Louis: Bremerholms kirke og Holmens menighed. 1920 | tree1 |
| 40343 | I90223 | Spend | Simon Nielsen | 1633 | 1681 | 0 | Præst i Nørre Alslev 1663-81. | tree1 |
| 40344 | I90225 | Spend | Sophie Amalie | 0 | Ugift 1681. | tree1 | ||
| 40345 | I20193 | Sperling | Adolph Joachim Ulrich | 13 feb. 1859 | 12 apr. 1915 | 0 | Død på Slagelse Sygehus. KB 1909-1920 Opslag 42 Nr 20 | tree1 |
| 40346 | I124914 | Sperling | Anna | 1550 | 1599 | 0 | Schlagsdorf | tree1 |
| 40347 | I124929 | Sperling | Conrad | ml. 1502 og 1504 | 0 | Schlagsdorf | tree1 | |
| 40348 | I19757 | Sperling | Joachim Ulrich | 18 apr. 1815 | 22 aug. 1876 | 0 | til Det Bassewitz'ke Fideikommis | tree1 |
| 40349 | I20159 | Sperling | Maria | 19 jan. 1871 | 1945 | 0 | Sandholt Gods | tree1 |
| 40350 | I102614 | Sperling | Sophie | 25 mar. 1578 | 1636 | 0 | Rüting | tree1 |
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.