Personer: Notater

Rapport: Personer: Notater

Beskrivelse: Personer with associated notes

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	note	Træ
4051	I87003	Biering	Torvald	13 dec. 1870	28 dec. 1954	1895-1902 præst, lærer og rejsepræst; 1902-41 sognepræst, bl.a. i Tyregod-Vester, Esbjerg, Stenderup, Sønderborg og Dybbøl; 1931-41 provst, Sønderborg Provsti	tree1
4052	I27259	Bierlich	Christine	14 feb. 1967	20 feb. 2007	Magleby Kirkegaard	tree1
4053	I8843	Bierregaard	Lars	1771		Der er kun 16 års forskel på ham og moderen - måske er han søn af manden andet ægteskab eller adoptiv	tree1
4054	I15266	Bierring	Ane Kirstine	1799	1834	Vor Frelser Kirke	tree1
4055	I15266	Bierring	Ane Kirstine	1799	1834	Ane Kirstine Bierring. Född 1799 Horsens, Skanderborg amt. Döpt 1799-03-27 Vor Frelser kirke, Horsens. (faddere) Mad. Nitsche, Jomf. K. Kruuse, kiøbmand Jens Monberg, tobaks... Bønneløche og kjøbmand Rasch. Död 1839-05-18 Borchsminde, Hornum, Vejle amt. Begravd 1839-05-22 Hornum kirke. Konfirmerad 1813-04-25 Vor Frelser kirke, Horsens. Levde 1834 hos Maria Hjernøe på Fuglholm i Horsens, där hon försörjde sig som syerska. Ankom i april 1834 till Tånum. Avreste 1838 tillsammans med maken till Borksminde i Hornum. Familj med Christian Magnus Frederiksen (Född (OMKRING 1803) Odder, Århus amt. Död 1885-12-14 Horsens, Skanderborg amt. Gartner på Borchsminde Vigsel (OMKRING 1835).	tree1
4056	I13065	Bierring	Lars	1736	12 sep. 1796	Lars fødselsår kan være 1736, hvad der vil stemme med, at han ved sin død er 60 år. I F. T. Holbæk 1787 angives hans alder til 43 år, hvad der giver et fødselsår i 1744. F. T. Holbæk 1 787 Lars boede Ahlgade 26.	tree1
4057	I12998	Bierring	Marianne		14 okt. 1865	Mariane blev døbt kl.11 om formiddagen.Faddere:Søren Friis,Michael Hansen,Jacob Bierring. F.T.1834 Sorø amt,Alsted-Ringsted herred,Sorø Landsogn.Mariane sidder i aftægt hos Ditlev Hendri k Jappe.Hun er da 56 år.Jens Nicolai og Vilhelmine Abigael,hendes børn, bor der også.De er henholdsvis 15 og 13 år. F.T. 1845 Marianne bor i Realgaden, Sorø og har fiskeri som erhverv F.T. 1850 Marianne bor tilsyneladende i Fiskerhuset. Under erhverv : lever af sine midler. to af hendes søn Jørgen Christian Jappes børn, Vilhelmine 10år og Carl 9 år, bor hos hende Sorø Lok alhistoriske Arkiv 17 MAR 1999, Kasse 6, Mappe: Sorø Akademi Personale, Omslag: Diverse optegnelser uordnede Sorø Akademi 329 Skr af 24/11 65: Mad. Jappe Fiskeforpagter i Sorø og Petersb. Søer + 1 865 [Contrakten hævet 1/1 66, Boet fradraget for Istansættelse af Fiskerhuset mod at overlade Academiet uden godtgørelse den af afdøde byggede nordre Udhus og frafaldt Betaling for indretning af s øndre Sidehus til beboelse] Søndre Sidebygning med tilhørende Have overlades til Bolig for en Skovbetjent. Resten af huset med Fiskeriet i begge Søer bortforpagtes.Dødsfaldet omtalt i Næstved Av is 23/10 1865 side 3: M. Jappe født Bjerring død 88 år.Ifølge gamle notater, modtaget med brev fra Ib Ellegaard 10 FEB 1994: KB Sorø 1798 - 1814 side 511 nævnes skolelærer Bjerring fra Aarløse eller Urløse.	tree1
4058	I13068	Bierring	Vibeke Sophie	1793	13 maj 1880	Vibeke Havde en søster i Sorø, der hed Mariane Bierring som var gift med fisker Peder Jappe. Vibekes datter og Marianes søn Jens Nicolai Jappe blev gift og flyttede til Ejegod Mølle ved Nykøbing Falster. Vibeke er købmandsdatter fra Holbæk. Hun døde hos sin svigersøn J.N. Jappe, der da var gæstgiver på Ousted kro.	tree1
4059	I13068	Bierring	Vibeke Sophie	1793	13 maj 1880	Sorø Kirke	tree1
4060	I86124	Bierum	Karen	1777	15 feb. 1807	Skindergade 7	tree1
4061	I86124	Bierum	Karen	1777	15 feb. 1807	Vor Frue Kirke	tree1
4062	I98101	Bigum	Ellen Jørgensdatter	11 mar. 1811	31 maj 1848	Hobro Kirke	tree1
4063	I98101	Bigum	Ellen Jørgensdatter	11 mar. 1811	31 maj 1848	*Folketællinger: FT-1845 Adelgaden 64a, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt,	tree1
4064	I531425	Bild	Elef Elefsen		eft. 1408	Nævnes 1374 paa Skifte med Niels Ibsens Børn, var 1400 Ridder og nærværende paa Kongens Retterting i Aarhus- Har 1401 blandt Rigsraaderne forseglet Kong Eriks i Helsingborg udgivne Stadfæstelse paa Dronning Margrethes Gaver til Kirker og Klostre. Tilskødede 1406 med sine Medarvinger sin Rettighed i Asedrup (Vennebjerg H.) til Dronning Margrethe og solgte 1408 ligeledes til Dronningen sin Rettighed i Harridslev By i Vendsyssel, forseglede s A. til Vitterlighed med Hr. Hartvig Bryske og fører et tværdelt Skjold med to Vesselhorn paa Hjelmen.	tree1
4065	I11488	Bild	Johanne Nielsdatter	1390	21 jan. 1463	Skovsbo	tree1
4066	I11488	Bild	Johanne Nielsdatter	1390	21 jan. 1463	Stadsgaard Laastrup (nu Constantinsborg)	tree1
4067	I11488	Bild	Johanne Nielsdatter	1390	21 jan. 1463	til Skovsbo	tree1
4068	I11488	Bild	Johanne Nielsdatter	1390	21 jan. 1463	Johanne Nielsdatter Bild http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2830&tree=2 Død: Eft. 1464 Far: Niels Tuesen Bild, f. Ca. 1370, d. 1410, Slaget på Svollerup Mark i Sønderjylland Mor: Tove Andersdatter Hvide, f. Ca. 1374, d. Eft. 1451 Familie: Peder Eriksen Lykke, f. 1382, d. Mellem 1444 og 1461 Børn > 1. Christoffer Lykke, d. Mellem 1473 og 1480 > 2. Niels Pedersen Lykke, d. 18 Maj. 1484 > 3. Birgitte Pedersdatter Lykke, d. Eft. 1484 > 4. Hans Lykke, f. Ca. 1434, Havnø , d. Mellem 1505 og 1511, Fannerup Notater: til Skovsbo -- Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1888:68.	tree1
4069	I11475	Bild	Karen Nielsdatter		3 nov. 1470	gav 1461 Gods i Sjælland og Fyn til Antvorskov Kloster	tree1
4070	I11496	Bild	Niels Tuesen			Kvitterede 1355 Kongens Foged paa Aalborghus Tyge Skammelsen for Halvdelen af 50 Mark, for hvilke han havde Gunderup Sogn i Flæksum Herred i Pant af Kongen, hans segl viser det tværdelte skjold, forseglede 1360 Haandfæstningen i Kalundborg og var da endnu kun væbner, men var 1377 Ridder og har da forseglet Kong Olufs Haandfæstning. Han er maaske den Niels Tuesen "kaldet Hwitebrod", til hvem Hr. Peter Gjødesen, der selv førte det tværdelte skjold, 1354 pantsatte noget Gods, men er sikkert forskellig fra den sjællandske Ridder Hr. Niels Tuesen til Hørby som fra den skaanske Hr. Niels Tuesen til Krapperup.	tree1
4071	I11486	Bild	Niels Tuesen	1370	1410	Slaget på Svollerup Mark i Sønderjylland	tree1
4072	I11486	Bild	Niels Tuesen	1370	1410	til Skovsbo	tree1
4073	I11497	Bild	Tove Nielsdatter	1340	Ja, dato ukendt	Graabrødre Kirke	tree1
4074	I11490	Bild	Tue Nielsen	1346	1408	Skovsbo Gods	tree1
4075	I11490	Bild	Tue Nielsen	1346	1408	Væbner på Fyn	tree1
4076	I10739	Bille	Anders	4 apr. 1477	23 okt. 1555	til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden ununder Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik 1., 1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille.	tree1
4077	I10739	Bille	Anders	4 apr. 1477	23 okt. 1555	Mariager Kirke	tree1
4078	I79205	Bille	Anders	1578	okt. 1633	Billehuset Anders Bille År 1585 blev han ägare till Råbelöv och köpte sedan även Odersberga gård. Vid Kalmarkrigets utbrott 1611 satt denne som Christian IV:s länsherre på Helsingborgs slott. I februari 1612 företog Gustav II Adolf ett plundrings- och mordbrännartåg från Småland in i norra Skåne, varvid 24 stora skånska kyrksocknar ödelades. De svenska trupperna hade varit framgångsrika, vilket den svenske kungen i ett brev noterade i förnöjt plurale majestatis: "vi (har) grasserat, skövlat, bränt och ihjälslagit alldeles efter vår egen vilja". I brevet framhålles också att svenskarna "intet motstånd haft" från "fienden" (vilket ju inte var så märkligt, eftersom "fienden" bestod av en värnlös civilbefolkning, där kvinnor och barn ingick). Anfallet gick dock inte i alla stycken enligt planerna, även om motgångarna förtigs av den svenske kungen. När Gustav Adolfs trupper efter sin räd var på återtåg från Skåne och den 11 februari hade slagit läger vid Vittsjö skans, nära gränsen till Sverige, blev de i skymningen anfallna av skånsk-danska styrkor under befäl av Anders Bille. Svenskarna blev totalt överrumplade och led stora förluster, enligt samtida uppgifter 1.200-1.400 man. Under villervallan red den unge Gustav Adolf ut på Vittsjöns is och var nära att drunkna, då isen brast, men räddades av en uppländsk ryttare. Hur annorlunda kunde inte Sveriges och hela Europas historia ha blivit, om inte denne räddare funnits till hands! En dansk ryttartrupp ledd av Jörgen Brahe, en brorson till Tycho Brahe, fråntog svenskarna det mesta av deras byte. Händelsen gav genljud över hela Skåne, och Anders Bille utnämndes till riksråd endast 39 år gammal.	tree1
4079	I79205	Bille	Anders	1578	okt. 1633	På maleriet af Anders Bille som ses ovenfor, har han givet udtryk for sin længsel efter en arving, på det våbenskjold der er på kvindesiden, har han placeret en oversavet træstub, men med en ung kvist og med en omskrift "Når Gud vil". Man ved ikke hvor han er begravet, nogle mener Fleninge kirke andre gætter på Nørre Vram kirke, den gamle slægtskirke. Anders Bille får med Karen Henriksen flere børn hvoraf vi med sikkerhed kender sønnen Steen Bille, han bliver adlet i 1679. Rosendal med magasinet, Billehuset til højre, man mener at denne bygning stammer helt tilbage fra det 12-13. århundrede. Anders Bille's efterkomme kan ses her http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Bille/nye_Biller.htm	tree1
4080	I79205	Bille	Anders	1578	okt. 1633	Jeg fandt nedenstående artikel om Anders Bille på nettet. Anders Bille och den svenske spionen Byfogden Claus Hansen satt lutad över sitt skrivbord. I skenet av ett vaxljus bokförde han noggrant inskrivningslistor med soldatnamn. Uppgifterna hade överlämnats samma kväll och i gryningen skulle en ryttare föra dem vidare till kung Christian IV. Det var i december år 1610. Snön yrde runt Helsingborgs slott och det var åter oroliga tider i Danmark. Svenskarna hade närmat sig den skånska gränsen. De ville ta kontrollen över Danmarks landområden. Danmark var i sin tur intresserade av Sveriges områden. När som helst kunde en invasion börja. Sakta men säkert byggde den danske kungen upp sin armé. Kungens män hade finkammat riket på jakt efter krigsdugliga män som kunde försvara landet och kronan. Länsmannen på Helsingborgs slott, Anders Bille, hade organiserat inskrivningen i norra Skåne. Anders var en av kungens representanter och utförde kungens uppdrag i norra Skåne. Anders män arbetade dag och natt med att värva soldater. De hade rest från by till by och granskat hundratals män. Kungen ville ha starka och friska soldater. Många nordskåningar skulle snart stå redo för krig. Claus satt djupt koncentrerad då det knackade på dörren. Vakten, vars namn var Tomas, kom med ett brådskande bud. ”De har gripit en spion!” sa Tomas med andan i halsen. ”En spion?! Kan det vara möjligt? utropade Claus chockerat och reste sig så att stolen föll i golvet. ”Jo, det var Anders Bille själv som tillfångatog honom. Stadsvakterna hade lagt märke till honom då han sålde svenskt humle. Den senaste veckan har han sålt samma parti om igen. Stadsvakterna misstänkte att något inte stod rätt till!” Claus svepte sin kappa om sig och sprang nerför trapporna i tornet. Upprörda röster ekade mellan tegelväggarna från bottenvåningen. Anders hade fullt upp med att förhöra spionen om hans besök i Helsingborg. Spionen, som kallade sig Hans Holst, förnekade att han stod på svenskarnas sida. Han lovade dyrt och heligt att han endast ville sälja de 33 skäppor humle som han köpt vid svenska gränsen. Länsmannen satte honom i källaren för natten. I kylan och mörkret skulle nog spionen bli mer samarbetsvillig. Anders och Claus diskuterade vad som hänt tills långt ut på natten. De var överens om att kriget mot Sverige när som helst kunde bryta ut. Skåningarna hade blivit oroliga när deras söner tagits ut till krigstjänst och de klagade högljutt på förhöjda skatter. Innan solen gick upp hade Anders skickat iväg sin bästa ryttare. Ryttaren lovade att rida dag och natt tills han nådde Köpenhamn och kungens residens. De följande dagarna förhördes spionen noggrant. Hans Holst erkände mer och mer för varje dag. Nu väntade Anders och Claus på att kungen skulle komma till slottet. Efter sex veckor kom kungen äntligen till Helsingborg. Färden hade tagit flera dagar extra. Kungen vågade inte längre lita på någon. Vem visste var nästa spion lurade? När Hans Holst hämtades upp från källaren till förhör med kungen, var han blek och mager. Efter sex veckor i den kalla källaren kände han sig svag och trött. Hans erkände till slut att han var spion för svenskarna. Han hade under lång tid gjort flera resor i Helsingborgs län och kallat sig vid olika namn. Rapporterna till svenskarna hade varit många och utförliga. Kungen var oroad. Hur mycket visste svenskarna egentligen om hans krigsplaner? En vårvintermorgon 1611 dömdes Hans Holst till döden för spioneri. Kung Christian IV bevittnade avrättningen som ägde rum utanför Helsingborgs slott. Läget mellan Danmark och Sverige hade blivit allt allvarligare. Planerna för anfallet mot Sverige var så gott som färdiga. I maj samma år mottog Sverige krigsförklaringen från Danmark. Danska trupper började marschera mot Kalmar. Kalmarkriget hade börjat. Svensken Hans Holst avrättades för spioneri utanför nuvarande Kärnan. Danskarna fick aldrig veta hans riktiga namn. Kalmarkriget pågick mellan 1611 och 1613. Sophia Hydén 1999 Millenniumprojektet, Helsingborgs museum 042-10 45 39. Sophia Hydén 1999	tree1
4081	I79205	Bille	Anders	1578	okt. 1633	Anders Bille til Rosendal 1578-1633 Anders Bille bliver valgt som en af "de små herremænd" der opdroges sammen med Hertug Christian,(den senere Christan 4 og broderen Hertug Ulrich. Blandt de små herremænd var også hans to fætre Henning Bille og Tygo Brahe, sønner af henholdvis hans fars broder og søster. Han bliver Hofjunker og senere sendt til Nederland, hvor han blandt andet skal lære latin,tysk og fransk. Han kommer atter ud at rejse denne gang til England i 1606, hvor han er med i Christian den 4's følge, da Christian overrasker sin søster og hendes mand kong James den I af England. Han bliver lensmand på det vigtige Helsingborg len og da hans mor dør, på Herresvad len. Han bliver trolovet med jomfru Anne Rosenkrands, ulykkeligvis dør hun i forlovelsestiden, år 1610. Lige før hun dør, besøger hun ham på Rosendal, hvor det fortælles at skulle have bedt ham om at skåne en stakkels bonde fra træhesten. Det nægtede hendes forlovede og hun skal være rejst hjem til Jylland i protest. Under Kalmarkrigen bliver han syg men bliver igen rask og påtager sig forsvaret af Skånes nordgrænse og tilbringer lang tid på hesteryg og i fuld harnisk, lykkedes det næsten for ham at fange den unge Carl Gustav sveriges konge, og det kun med nød og næppe, at den svenske konge bliver reddet. Som belønning for dette dengang så berømmede togt mod svenskerne, udnævnes han til det danske rigsråd, trods sin unge alder i 1616. Ved mageskifter og køb får han samlet sig et sammenhængende gods Rosendal, opkalt efter hans trolovede Anna Rosenkrands. Bygningerne til dette gods påbegyndes i maj 1615, han sælger det fædrene gods Råbeløv i 1616. Omkring Rosendal lå en række fiskedamme og moser som ved hjælp af et sindrigt vandsystem kunne sættes under vand, man kunne således få et beskyttende bælte på omkring 3 km fra gården, hvilket var meget vigtigt som forsvar mod det panserede rytteri, tidens mest frygtede våben. Tæt på godset ligger det gamle magasin,eller Billehuset som det kaldes, her skulle onde Anders have installeret sine elskerinder, et andet sagn fortæller at her boede Anders med Karen Henriksdatter med hvem han havde flere børn, hvoraf den ældste Steen Bille senere bliver adlet med de billers navn og våben. Et andet sagn fortæller at Anders Bille kommer kørende på en karet ud ad Billevejen, med sine fire sorte heste for vognen. Rosendal har mange antikviteter der er knyttet til Anders Bille, man har således hans seng, en pragtfuld udskåren egetræsseng, som man indtil 1821 redte op hver nat, man troede han kom og sov i den. Det mest berømte sagn er det om en nedgravet skat. Det giver nogen mening, han kunne jo ikke efterlade sit adelige gods til sin søn, så derfor skal han have gemt en skat til sin ældste søn. Sønnen kan således ikke arve Rosendal og får ikke tid til fjerne skatten ved faderens pludselige død, han var kun 53 år da han døde. Anders Bille sælger således i 1616 sit gods Råbeløv og året før byggeriet af sit nye gods Rosendal. Der foreligger ikke nogen viden om hvad han gjorde med salgssummen som skulle have ret betragtelig. På Råbeløv opbevarer man det originale brev, hvori han sælger Råbeløv.	tree1
4082	I79205	Bille	Anders	1578	okt. 1633	til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England, 1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane, tjente med udmµrkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til politiske udsendelser,, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m. Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31 rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved Ulvsb ck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsb ck, tilhørte sammen med Tage Thott og Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere børn bl.a. Steen Andersen Bille.	tree1
4083	I79205	Bille	Anders	1578	okt. 1633	Bille, Anders, 1578-1634, Rigsraad, til Rosendal, Søn af Steen (Clausen) Bille (d. 1586). Han blev 1603 Hofjunker, fulgte 1606 Christian IV til England og 1607 Rigsraaden Jacob Ulfeldt paa hans Sendelse til Nederlandene; 1608 blev han Ritmester over den Skaanske Fane af Rostjenesten. Som saadan og senere som Oberst deltog Bille i Kalmarkrigen; han gjorde i Jan. 1612 med Statholderen Gert Rantzau et Indfald i Smaaland, ved hvilken Lejlighed Staden Vexiø og flere Landsbyer afbrændtes; kort efter medvirkede han ved det Nederlag, som i Febr. 1612 tilføjedes Gustav Adolf ved Vitsø i Skaane. I Juli s. A. var Bille Afsending ved et Grænsemøde ved Knærød, som traf Bestemmelser om Fangernes Udvexling. 1610-29 var han Lensmand paa Helsingborg og tillige 1612-33 paa Herrisvad Kloster. I Dec. 1616 udnævntes han til Rigsraad og sloges samtidig til Ridder. Bille benyttedes nu i forskellige Hverv; saaledes var han 1619 befuldmægtiget ved Grænsemødet med de svenske i Ulfsbæk og sendtes s. A. til den norske Herredag i Skien og 1631 til Gulland og Bornholm. I Marts 1625 fik Bille den indflydelsesrige Stilling som Krigskommissær i Skaane. -- Han opførte Hovedgaarden paa sit Skaanske Gods Rosendal, hvis Omraade han forøgede; hans Ry i Omegnen var ikke det bedste; han dadledes for Haardhed og Kvindekærhed; derimod roser Bertel Knudsen ham for hans Kjærlighed til Videnskaberne. I politisk Henseende var han en Modstander af Kongens Deltagelse i Trediveaarskrigen og vistnok tillige fjendtlig stemt imod Sverige. Han var ikke gift; hans forlovede, Anne Rosenkrantz, en Datter af Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller, døde 1609 før Brylluppet. Bille selv døde i Begyndelsen af 1634. Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, l, 117. Skånska Herregårdar I: Rosendal. Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. 1629-60 I, 86.	tree1
4084	I11605	Bille	Anders Eriksen	19 mar. 1600	10 nov. 1657	til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.), takseret jf. oversigt II -, gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald.	tree1
4085	I11605	Bille	Anders Eriksen	19 mar. 1600	10 nov. 1657	Haarby Kirke	tree1
4086	I79249	Bille	Andreas	1734	1782	Tilhørte de Blå Biller	tree1
4087	I11636	Bille	Axel	1659	1739	til Holbækgaard og Ørumgaard til Holbækgård, Ørumgård, Holbækgård (Rougsø h.), købt 1727, Stenalt (Rougsø h.), som han købte af sin svoger, Mogens Seefeld, og Fårupgård (Tørrild h.) -, kancelliråd, 1702 justitsråd, 1731 etatsråd.	tree1
4088	I11593	Bille	Beate Clausdatter	29 apr. 1526	18 okt. 1605	til Allinde, Hofmesterinde, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel	tree1
4089	I10737	Bille	Bendt	1440	maj 1494	til Egede og Søholm, fik på sin faders vegne indførsel i fru Anne Lunges Gods, skrives 1464 til Søholm, som han som den ældste søn havde arvet, fik 1466 forlening på alle 40 marks sager, men id ømtes selv 1468 en bøde på 40 mrk. for at have fængslet en kvinde, var 1472 i fængsel i Sverige, solgte s. å. sin part i Svanholm til Peder Bille, 1475-79 høvedsmand på Tranekjær, var 1481 ri gsråd, 1483 ridder og beseglede da håndfæstningen, var s. å. værge for Anne Eriksdatter Bille, 1483-1486 lensmand på Næsbyhoved, 1486-1494 på Helsingborg, holdt 1491 skifte med sin svoger Oluf Stigsen, var s. å. med kongen i Norge, mødte 1492 på skiftet efter faderen.	tree1
4090	I43333	Bille	Bent		eft. 1346	var 1316 og 1317 medudsteder af vidner fra Sjællands landsting, fik 1346 to garde i Østrup (Ars h.) i pant af hr. Saxe Pedersen, hvilke gårde Jon og Esbern Nielsen Bille 1355 solgte til kongen; da han synes at være blevet arvet af disse to brødre, har han næppe selv efterladt sig afkom. Ellers kunne man være tilbøjelig til at anse ham for morfader til den Bent Nielsen Bille, som o. 1400 va r borgmester i Roskilde og førte slægten Falkendal-Mulers korslagte ørnekløer, men formodentlig var denne på anden vis beslægtet med og opkaldt efter ham.	tree1
4091	I25888	Bille	Carl Adolf	16 apr. 1864	16 sep. 1925	1864,1886 landbrugskandidat, 1890-1894 ejer af Nedergård ved Kolding, 1896-1904 forpagter af Gyldenholm, 1905-1917 af Nordruplund, ejer af Herløvgård, derefter adm. dir. for Amagerbros Ejendomsselskaber, medl. af bankrådet og forretningsudvalget i Erhvervsbanken, repræsentant i Kbh.s Kreditforening og i direktionen i Reassurance Aktieselskabet Dansk Veritas, stiftede 1910 sammen m. dir. Gunnar Gregersen kursus i maskinbrug for landmænd.	tree1
4092	I130120	Bille	Christian Frederik	1671	5 maj 1749	Lundbæk Gods	tree1
4093	I11587	Bille	Claus	1490	4 jan. 1558	Vram	tree1
4094	I11587	Bille	Claus	1490	4 jan. 1558	Ridder, Rigsråd, Lensmand på Elfsborg og Bohus. Stod for det Stockholmske blodbad.	tree1
4095	I11587	Bille	Claus	1490	4 jan. 1558	til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.)(arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af konen.	tree1
4096	I43318	Bille	Erik Bentsen	1405	3 feb. 1456	Svanholm	tree1
4097	I11598	Bille	Erik Jensen	26 apr. 1570	6 sep. 1600	til Rønnovsholm (Børglum H.)	tree1
4098	I11425	Bille	Esge		1608	Krogstrup Kirke	tree1
4099	I11425	Bille	Esge		1608	til Svanholm, som hans enke solgte til Breide Rantzau - 1589 på pædagogiet i Herborn, 1594-1600 hof junker, 1595 nærværende i Stockholm ved Gustav Adolfs dåb, 1597 (6. juni) i Padua, 1598 ( 24. marts) i Siena, s.å. (23. april) i Padua.	tree1
4100	I79155	Bille	Frands		10 sep. 1563	Visby Kirke	tree1

Person-ID

Efternavn

Fornavn

Fødselsdato

Dødsdato

Nulevende

note

Træ

4051

I87003

Biering

Torvald

13 dec. 1870

28 dec. 1954

1895-1902 præst, lærer og rejsepræst; 1902-41 sognepræst, bl.a. i Tyregod-Vester, Esbjerg, Stenderup, Sønderborg og Dybbøl; 1931-41 provst, Sønderborg Provsti

tree1

4052

I27259

Bierlich

Christine

14 feb. 1967

20 feb. 2007

Magleby Kirkegaard

tree1

4053

I8843

Bierregaard

Lars

1771

Der er kun 16 års forskel på ham og moderen - måske er han søn af manden andet ægteskab eller adoptiv

tree1

4054

I15266

Bierring

Ane Kirstine

1799

1834

Vor Frelser Kirke

tree1

4055

I15266

Bierring

Ane Kirstine

1799

1834

Ane Kirstine Bierring. Född 1799 Horsens, Skanderborg amt. Döpt 1799-03-27 Vor Frelser kirke, Horsens. (faddere) Mad. Nitsche, Jomf. K. Kruuse, kiøbmand Jens Monberg, tobaks... Bønneløche og kjøbmand Rasch. Död 1839-05-18 Borchsminde, Hornum, Vejle amt. Begravd 1839-05-22 Hornum kirke. Konfirmerad 1813-04-25 Vor Frelser kirke, Horsens.

Levde 1834 hos Maria Hjernøe på Fuglholm i Horsens, där hon försörjde sig som syerska.

Ankom i april 1834 till Tånum. Avreste 1838 tillsammans med maken till Borksminde i Hornum.

Familj med Christian Magnus Frederiksen (Född (OMKRING 1803) Odder, Århus amt. Död 1885-12-14 Horsens, Skanderborg amt.

Gartner på Borchsminde Vigsel (OMKRING 1835).

tree1

4056

I13065

Bierring

Lars

1736

12 sep. 1796

Lars fødselsår kan være 1736, hvad der vil stemme med, at han ved sin død er 60 år. I F. T. Holbæk 1787 angives hans alder til 43 år, hvad der giver et fødselsår i 1744.

F. T. Holbæk 1

787 Lars boede Ahlgade 26.

tree1

4057

I12998

Bierring

Marianne

14 okt. 1865

Mariane blev døbt kl.11 om formiddagen.Faddere:Søren Friis,Michael Hansen,Jacob Bierring.

F.T.1834 Sorø amt,Alsted-Ringsted herred,Sorø Landsogn.Mariane sidder i aftægt hos Ditlev Hendri

k Jappe.Hun er da 56 år.Jens Nicolai og Vilhelmine Abigael,hendes børn, bor der også.De er henholdsvis 15 og 13 år.

F.T. 1845 Marianne bor i Realgaden, Sorø og har fiskeri som erhverv

F.T. 1850 Marianne bor tilsyneladende i Fiskerhuset. Under erhverv : lever af sine midler. to af hendes søn Jørgen Christian Jappes børn, Vilhelmine 10år og Carl 9 år, bor hos hende

Sorø Lok

alhistoriske Arkiv 17 MAR 1999, Kasse 6, Mappe: Sorø Akademi Personale, Omslag: Diverse optegnelser uordnede Sorø Akademi 329 Skr af 24/11 65: Mad. Jappe Fiskeforpagter i Sorø og Petersb. Søer + 1

865 [Contrakten hævet 1/1 66, Boet fradraget for Istansættelse af Fiskerhuset mod at overlade Academiet uden godtgørelse den af afdøde byggede nordre Udhus og frafaldt Betaling for indretning af s

øndre Sidehus til beboelse] Søndre Sidebygning med tilhørende Have overlades til Bolig for en Skovbetjent. Resten af huset med Fiskeriet i begge Søer bortforpagtes.Dødsfaldet omtalt i Næstved Av

is 23/10 1865 side 3: M. Jappe født Bjerring død 88 år.Ifølge gamle notater, modtaget med brev fra Ib Ellegaard 10 FEB 1994: KB Sorø 1798 - 1814 side 511 nævnes skolelærer Bjerring fra Aarløse

eller Urløse.

tree1

4058

I13068

Bierring

Vibeke Sophie

1793

13 maj 1880

Vibeke Havde en søster i Sorø, der hed Mariane Bierring som var gift med fisker Peder Jappe.
Vibekes datter og Marianes søn Jens Nicolai Jappe blev gift og flyttede til Ejegod Mølle ved Nykøbing Falster.
Vibeke er købmandsdatter fra Holbæk. Hun døde hos sin svigersøn J.N. Jappe, der da var gæstgiver på Ousted kro.

tree1

4059

I13068

Bierring

Vibeke Sophie

1793

13 maj 1880

Sorø Kirke

tree1

4060

I86124

Bierum

Karen

1777

15 feb. 1807

Skindergade 7

tree1

4061

I86124

Bierum

Karen

1777

15 feb. 1807

Vor Frue Kirke

tree1

4062

I98101

Bigum

Ellen Jørgensdatter

11 mar. 1811

31 maj 1848

Hobro Kirke

tree1

4063

I98101

Bigum

Ellen Jørgensdatter

11 mar. 1811

31 maj 1848

*Folketællinger:

FT-1845 Adelgaden 64a, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt,

tree1

4064

I531425

Bild

Elef Elefsen

eft. 1408

Nævnes 1374 paa Skifte med Niels Ibsens Børn, var 1400 Ridder og nærværende paa Kongens Retterting i Aarhus-

Har 1401 blandt Rigsraaderne forseglet Kong Eriks i Helsingborg udgivne Stadfæstelse paa Dronning Margrethes Gaver til Kirker og Klostre.

Tilskødede 1406 med sine Medarvinger sin Rettighed i Asedrup (Vennebjerg H.) til Dronning Margrethe og solgte 1408 ligeledes til Dronningen sin Rettighed i Harridslev By i Vendsyssel, forseglede s A. til Vitterlighed med Hr. Hartvig Bryske og fører et tværdelt Skjold med to Vesselhorn paa Hjelmen.

tree1

4065

I11488

Bild

Johanne Nielsdatter

1390

21 jan. 1463

Skovsbo

tree1

4066

I11488

Bild

Johanne Nielsdatter

1390

21 jan. 1463

Stadsgaard
Laastrup (nu Constantinsborg)

tree1

4067

I11488

Bild

Johanne Nielsdatter

1390

21 jan. 1463

til Skovsbo

tree1

4068

I11488

Bild

Johanne Nielsdatter

1390

21 jan. 1463

Johanne Nielsdatter Bild

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2830&tree=2

Død: Eft. 1464

Far: Niels Tuesen Bild, f. Ca. 1370, d. 1410, Slaget på Svollerup Mark i Sønderjylland

Mor: Tove Andersdatter Hvide, f. Ca. 1374, d. Eft. 1451

Familie: Peder Eriksen Lykke, f. 1382, d. Mellem 1444 og 1461

Børn > 1. Christoffer Lykke, d. Mellem 1473 og 1480

> 2. Niels Pedersen Lykke, d. 18 Maj. 1484

> 3. Birgitte Pedersdatter Lykke, d. Eft. 1484

> 4. Hans Lykke, f. Ca. 1434, Havnø , d. Mellem 1505 og 1511, Fannerup

Notater: til Skovsbo

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1888:68.

tree1

4069

I11475

Bild

Karen Nielsdatter

3 nov. 1470

gav 1461 Gods i Sjælland og Fyn til Antvorskov Kloster

tree1

4070

I11496

Bild

Niels Tuesen

Kvitterede 1355 Kongens Foged paa Aalborghus Tyge Skammelsen for Halvdelen af 50 Mark, for hvilke han havde Gunderup Sogn i Flæksum Herred i Pant af Kongen, hans segl viser det tværdelte skjold, forseglede 1360 Haandfæstningen i Kalundborg og var da endnu kun væbner, men var 1377 Ridder og har da forseglet Kong Olufs Haandfæstning. Han er maaske den Niels Tuesen "kaldet Hwitebrod", til hvem Hr. Peter Gjødesen, der selv førte det tværdelte skjold, 1354 pantsatte noget Gods, men er sikkert forskellig fra den sjællandske Ridder Hr. Niels Tuesen til Hørby som fra den skaanske Hr. Niels Tuesen til Krapperup.

tree1

4071

I11486

Bild

Niels Tuesen

1370

1410

Slaget på Svollerup Mark i Sønderjylland

tree1

4072

I11486

Bild

Niels Tuesen

1370

1410

til Skovsbo

tree1

4073

I11497

Bild

Tove Nielsdatter

1340

Ja, dato ukendt

Graabrødre Kirke

tree1

4074

I11490

Bild

Tue Nielsen

1346

1408

Skovsbo Gods

tree1

4075

I11490

Bild

Tue Nielsen

1346

1408

Væbner på Fyn

tree1

4076

I10739

Bille

Anders

4 apr. 1477

23 okt. 1555

til Søholm -, 1502 arkelimester på toget til Vestergötland, var i 1503 nær faldet under et angreb fra svenskeren Åke Hanson, blev af Otte Rud anklaget for at have svigtet denne under angrebet men blev dog frikendt af kong Hans, 1506 på flåden ununder Jens Holgersen Ulfstand, som han kom i strid m. på grund af fordelingen af udbytte efter to skibe, som han havde taget, 1505- 1534 lensmand på Stege, var 1508 fodermarsk hos kongen, dræbte s.å. i kongens nærværelse Niels Hak og måtte derfor betale en stor bod til den dræbtes slægt, 1514 ridder, 1523 rigsråd, fik 1523 Stevns h. i pant, stod på god fod m. Christian 2., men var efter dennes flugt ikke sen til at slutte sig til Frederik 1., 1530-1535 lensmand på Dalby kloster, 1533 øverste befalingsmand på Sjælland, blev fanget af grev Christoffer, men sluttede sig derefter til denne, der forlenede ham m. Vordingborg, ved den store adelsjagt 1535 fangedes han af Kbh.s borgere og året efter ført til Mecklenburg, her hjalp hans diplomatiske evner ham ikke, fik først i slutningen af året 1536 efter sin tilbagekomst tilgivelse af kong Christian 3., men mistede sin plads i rigsrådet og sine len, 1539 høvedsmand på Sjælland og lensmand på Dronningholm, 1540-1545 lensmand på Stegehus, var 1539 påny rigsråd, hans genkomst på den politiske scene skyldtes ikke mindst familierelationerne gennem hans andet ægteskab, hvor svogeren var den ansete Jørgen Lykke. Han blev på grund af sine betydelige diplomatiske evner meget benyttet og spillede i det hele taget en fremtrædende politisk rolle; skal først have været forlovet m. Anne Lauridsdatter Thott, men forlovelsen blev hævet, og hun giftede sig m. hans broder Hans Bille.

tree1

4077

I10739

Bille

Anders

4 apr. 1477

23 okt. 1555

Mariager Kirke

tree1

4078

I79205

Bille

Anders

1578

okt. 1633

Billehuset
Anders Bille År 1585 blev han ägare till Råbelöv och köpte sedan även Odersberga gård. Vid Kalmarkrigets utbrott 1611 satt denne som Christian IV:s länsherre på Helsingborgs slott. I februari 1612 företog Gustav II Adolf ett plundrings- och mordbrännartåg från Småland in i norra Skåne, varvid 24 stora skånska kyrksocknar ödelades. De svenska trupperna hade varit framgångsrika, vilket den svenske kungen i ett brev noterade i förnöjt plurale majestatis: "vi (har) grasserat, skövlat, bränt och ihjälslagit alldeles efter vår egen vilja". I brevet framhålles också att svenskarna "intet motstånd haft" från "fienden" (vilket ju inte var så märkligt, eftersom "fienden" bestod av en värnlös civilbefolkning, där kvinnor och barn ingick).

Anfallet gick dock inte i alla stycken enligt planerna, även om motgångarna förtigs av den svenske kungen. När Gustav Adolfs trupper efter sin räd var på återtåg från Skåne och den 11 februari hade slagit läger vid Vittsjö skans, nära gränsen till Sverige, blev de i skymningen anfallna av skånsk-danska styrkor under befäl av Anders Bille. Svenskarna blev totalt överrumplade och led stora förluster, enligt samtida uppgifter 1.200-1.400 man. Under villervallan red den unge Gustav Adolf ut på Vittsjöns is och var nära att drunkna, då isen brast, men räddades av en uppländsk ryttare. Hur annorlunda kunde inte Sveriges och hela Europas historia ha blivit, om inte denne räddare funnits till hands! En dansk ryttartrupp ledd av Jörgen Brahe, en brorson till Tycho Brahe, fråntog svenskarna det mesta av deras byte. Händelsen gav genljud över hela Skåne, och Anders Bille utnämndes till riksråd endast 39 år gammal.

tree1

4079

I79205

Bille

Anders

1578

okt. 1633

På maleriet af Anders Bille som ses ovenfor, har han givet udtryk for sin længsel efter en arving, på det våbenskjold der er på kvindesiden, har han placeret en oversavet træstub, men med en ung kvist og med en omskrift "Når Gud vil".

Man ved ikke hvor han er begravet, nogle mener Fleninge kirke andre gætter på Nørre Vram kirke, den gamle slægtskirke.

Anders Bille får med Karen Henriksen flere børn hvoraf vi med sikkerhed kender sønnen Steen Bille, han bliver adlet i 1679.

Rosendal med magasinet, Billehuset til højre, man mener at denne bygning stammer helt tilbage fra det 12-13. århundrede.

Anders Bille's efterkomme kan ses her

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Bille/nye_Biller.htm

tree1

4080

I79205

Bille

Anders

1578

okt. 1633

Jeg fandt nedenstående artikel om Anders Bille på nettet.

Anders Bille och den svenske spionen
Byfogden Claus Hansen satt lutad över sitt skrivbord. I skenet av ett vaxljus bokförde han noggrant inskrivningslistor med soldatnamn. Uppgifterna hade överlämnats samma kväll och i gryningen skulle en ryttare föra dem vidare till kung Christian IV. Det var i december år 1610. Snön yrde runt Helsingborgs slott och det var åter oroliga tider i Danmark. Svenskarna hade närmat sig den skånska gränsen. De ville ta kontrollen över Danmarks landområden. Danmark var i sin tur intresserade av Sveriges områden. När som helst kunde en invasion börja. Sakta men säkert byggde den danske kungen upp sin armé. Kungens män hade finkammat riket på jakt efter krigsdugliga män som kunde försvara landet och kronan.

Länsmannen på Helsingborgs slott, Anders Bille, hade organiserat inskrivningen i norra Skåne. Anders var en av kungens representanter och utförde kungens uppdrag i norra Skåne. Anders män arbetade dag och natt med att värva soldater. De hade rest från by till by och granskat hundratals män. Kungen ville ha starka och friska soldater. Många nordskåningar skulle snart stå redo för krig.

Claus satt djupt koncentrerad då det knackade på dörren. Vakten, vars namn var Tomas, kom med ett brådskande bud. ”De har gripit en spion!” sa Tomas med andan i halsen. ”En spion?! Kan det vara möjligt? utropade Claus chockerat och reste sig så att stolen föll i golvet. ”Jo, det var Anders Bille själv som tillfångatog honom. Stadsvakterna hade lagt märke till honom då han sålde svenskt humle. Den senaste veckan har han sålt samma parti om igen. Stadsvakterna misstänkte att något inte stod rätt till!”

Claus svepte sin kappa om sig och sprang nerför trapporna i tornet. Upprörda röster ekade mellan tegelväggarna från bottenvåningen. Anders hade fullt upp med att förhöra spionen om hans besök i Helsingborg. Spionen, som kallade sig Hans Holst, förnekade att han stod på svenskarnas sida. Han lovade dyrt och heligt att han endast ville sälja de 33 skäppor humle som han köpt vid svenska gränsen. Länsmannen satte honom i källaren för natten. I kylan och mörkret skulle nog spionen bli mer samarbetsvillig. Anders och Claus diskuterade vad som hänt tills långt ut på natten. De var överens om att kriget mot Sverige när som helst kunde bryta ut. Skåningarna hade blivit oroliga när deras söner tagits ut till krigstjänst och de klagade högljutt på förhöjda skatter. Innan solen gick upp hade Anders skickat iväg sin bästa ryttare. Ryttaren lovade att rida dag och natt tills han nådde Köpenhamn och kungens residens. De följande dagarna förhördes spionen noggrant. Hans Holst erkände mer och mer för varje dag. Nu väntade Anders och Claus på att kungen skulle komma till slottet.

Efter sex veckor kom kungen äntligen till Helsingborg. Färden hade tagit flera dagar extra. Kungen vågade inte längre lita på någon. Vem visste var nästa spion lurade? När Hans Holst hämtades upp från källaren till förhör med kungen, var han blek och mager. Efter sex veckor i den kalla källaren kände han sig svag och trött. Hans erkände till slut att han var spion för svenskarna. Han hade under lång tid gjort flera resor i Helsingborgs län och kallat sig vid olika namn. Rapporterna till svenskarna hade varit många och utförliga. Kungen var oroad. Hur mycket visste svenskarna egentligen om hans krigsplaner? En vårvintermorgon 1611 dömdes Hans Holst till döden för spioneri. Kung Christian IV bevittnade avrättningen som ägde rum utanför Helsingborgs slott. Läget mellan Danmark och Sverige hade blivit allt allvarligare. Planerna för anfallet mot Sverige var så gott som färdiga. I maj samma år mottog Sverige krigsförklaringen från Danmark. Danska trupper började marschera mot Kalmar. Kalmarkriget hade börjat.

Svensken Hans Holst avrättades för spioneri utanför nuvarande Kärnan. Danskarna fick aldrig veta hans riktiga namn. Kalmarkriget pågick mellan 1611 och 1613. Sophia Hydén 1999 Millenniumprojektet, Helsingborgs museum 042-10 45 39. Sophia Hydén 1999

tree1

4081

I79205

Bille

Anders

1578

okt. 1633

Anders Bille til Rosendal
1578-1633

Anders Bille bliver valgt som en af "de små herremænd" der opdroges sammen med Hertug Christian,(den senere Christan 4 og broderen Hertug Ulrich. Blandt de små herremænd var også hans to fætre Henning Bille og Tygo Brahe, sønner af henholdvis hans fars broder og søster.

Han bliver Hofjunker og senere sendt til Nederland, hvor han blandt andet skal lære latin,tysk og fransk. Han kommer atter ud at rejse denne gang til England i 1606, hvor han er med i Christian den 4's følge, da Christian overrasker sin søster og hendes mand kong James den I af England.

Han bliver lensmand på det vigtige Helsingborg len og da hans mor dør, på Herresvad len. Han bliver trolovet med jomfru Anne Rosenkrands, ulykkeligvis dør hun i forlovelsestiden, år 1610. Lige før hun dør, besøger hun ham på Rosendal, hvor det fortælles at skulle have bedt ham om at skåne en stakkels bonde fra træhesten. Det nægtede hendes forlovede og hun skal være rejst hjem til Jylland i protest.

Under Kalmarkrigen bliver han syg men bliver igen rask og påtager sig forsvaret af Skånes nordgrænse og tilbringer lang tid på hesteryg og i fuld harnisk, lykkedes det næsten for ham at fange den unge Carl Gustav sveriges konge, og det kun med nød og næppe, at den svenske konge bliver reddet. Som belønning for dette dengang så berømmede togt mod svenskerne, udnævnes han til det danske rigsråd, trods sin unge alder i 1616.

Ved mageskifter og køb får han samlet sig et sammenhængende gods Rosendal, opkalt efter hans trolovede Anna Rosenkrands. Bygningerne til dette gods påbegyndes i maj 1615, han sælger det fædrene gods Råbeløv i 1616. Omkring Rosendal lå en række fiskedamme og moser som ved hjælp af et sindrigt vandsystem kunne sættes under vand, man kunne således få et beskyttende bælte på omkring 3 km fra gården, hvilket var meget vigtigt som forsvar mod det panserede rytteri, tidens mest frygtede våben.

Tæt på godset ligger det gamle magasin,eller Billehuset som det kaldes, her skulle onde Anders have installeret sine elskerinder, et andet sagn fortæller at her boede Anders med Karen Henriksdatter med hvem han havde flere børn, hvoraf den ældste Steen Bille senere bliver adlet med de billers navn og våben.

Et andet sagn fortæller at Anders Bille kommer kørende på en karet ud ad Billevejen, med sine fire sorte heste for vognen.

Rosendal har mange antikviteter der er knyttet til Anders Bille, man har således hans seng, en pragtfuld udskåren egetræsseng, som man indtil 1821 redte op hver nat, man troede han kom og sov i den.

Det mest berømte sagn er det om en nedgravet skat. Det giver nogen mening, han kunne jo ikke efterlade sit adelige gods til sin søn, så derfor skal han have gemt en skat til sin ældste søn. Sønnen kan således ikke arve Rosendal og får ikke tid til fjerne skatten ved faderens pludselige død, han var kun 53 år da han døde. Anders Bille sælger således i 1616 sit gods Råbeløv og året før byggeriet af sit nye gods Rosendal. Der foreligger ikke nogen viden om hvad han gjorde med salgssummen som skulle have ret betragtelig. På Råbeløv opbevarer man det originale brev, hvori han sælger Råbeløv.

tree1

4082

I79205

Bille

Anders

1578

okt. 1633

til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England, 1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane, tjente med udmµrkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til politiske udsendelser,, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m. Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31 rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved Ulvsb ck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsb ck, tilhørte sammen med Tage Thott og Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere børn bl.a. Steen Andersen Bille.

tree1

4083

I79205

Bille

Anders

1578

okt. 1633

Bille, Anders, 1578-1634, Rigsraad, til Rosendal, Søn af Steen (Clausen) Bille (d. 1586). Han blev 1603 Hofjunker, fulgte 1606 Christian IV til England og 1607 Rigsraaden Jacob Ulfeldt paa hans Sendelse til Nederlandene; 1608 blev han Ritmester over den Skaanske Fane af Rostjenesten. Som saadan og senere som Oberst deltog Bille i Kalmarkrigen; han gjorde i Jan. 1612 med Statholderen Gert Rantzau et Indfald i Smaaland, ved hvilken Lejlighed Staden Vexiø og flere Landsbyer afbrændtes; kort efter medvirkede han ved det Nederlag, som i Febr. 1612 tilføjedes Gustav Adolf ved Vitsø i Skaane. I Juli s. A. var Bille Afsending ved et Grænsemøde ved Knærød, som traf Bestemmelser om Fangernes Udvexling. 1610-29 var han Lensmand paa Helsingborg og tillige 1612-33 paa Herrisvad Kloster. I Dec. 1616 udnævntes han til Rigsraad og sloges samtidig til Ridder. Bille benyttedes nu i forskellige Hverv; saaledes var han 1619 befuldmægtiget ved Grænsemødet med de svenske i Ulfsbæk og sendtes s. A. til den norske Herredag i Skien og 1631 til Gulland og Bornholm. I Marts 1625 fik Bille den indflydelsesrige Stilling som Krigskommissær i Skaane. -- Han opførte Hovedgaarden paa sit Skaanske Gods Rosendal, hvis Omraade han forøgede; hans Ry i Omegnen var ikke det bedste; han dadledes for Haardhed og Kvindekærhed; derimod roser Bertel Knudsen ham for hans Kjærlighed til Videnskaberne. I politisk Henseende var han en Modstander af Kongens Deltagelse i Trediveaarskrigen og vistnok tillige fjendtlig stemt imod Sverige. Han var ikke gift; hans forlovede, Anne Rosenkrantz, en Datter af Otte Christoffer Rosenkrantz til Boller, døde 1609 før Brylluppet. Bille selv døde i Begyndelsen af 1634.

Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, l, 117.
Skånska Herregårdar I: Rosendal. Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. 1629-60 I, 86.

tree1

4084

I11605

Bille

Anders Eriksen

19 mar. 1600

10 nov. 1657

til Damsbo og Søbo (Sallinge h.), som han købte hhv. 1630 og 1624, Højsgård (Båg h.), Brobygård (Sallinge h.), hvor den kendte våbenfabrik Brobyværk indrettedes 1648, Flenstofte (Båg h.) købt 1652, Aunsbjerg og Marsvinslund (Lysgård h.), som han købte af Jørgen Marsvin, men 1655 afstod til sin ældste søn, Hersomgård (Rinds h.), som han 1655 købte af Laurids Skinkel, og Vindum Overgård (Middelsom h.), takseret jf. oversigt II -, gik tidligt i udenlandsk tjeneste, 1619 i tjeneste hos kurfyrst Frederik af Pfalz, deltog 1626-1627 i krigen i Tyskland bl.a. i Mansfelds felttog i Schlesien, 1627 ritmester ved den fynske rostjeneste, 1631-1634 lensmand på Rugård, 1632 værge for Ulrik Christian Gyldenløve og administrerede for denne Skinnerup, det senere Ulriksholm, 1634-1642 lensmand på Arnsborg på Øsel, 1642 rigsråd og s.å. (18. april) rigsmarsk, 1642-1650 lensmand på Vestervig, udmærkede sig meget under Torstenssonfejden trods administrativt vanskelige forhold, som var et resultat af, at rigsmarsken havde et større militært ansvar uden tilsvarende handlefrihed, 1648 ridder, 1650-1658 lensmand på Skanderborg, fik ved krigens udbrud 1657 overkommandoen, kæmpede først en kort tid m. held i Bremen, men måtte trække sig tilbage til Frederiksodde, ved hvis indtagelse 24. okt. 1657 han blev hårdt såret og taget til fange, død i fangenskab 10. nov., ført til Løgismose, begr. 6. nov. 1660 i Hårby k., - i det politiske liv var han en af mændene, der stod bag Hannibal Sehesteds fald.

tree1

4085

I11605

Bille

Anders Eriksen

19 mar. 1600

10 nov. 1657

Haarby Kirke

tree1

4086

I79249

Bille

Andreas

1734

1782

Tilhørte de Blå Biller

tree1

4087

I11636

Bille

Axel

1659

1739

til Holbækgaard og Ørumgaard

til Holbækgård, Ørumgård, Holbækgård (Rougsø h.), købt 1727, Stenalt (Rougsø h.), som han købte af sin svoger, Mogens Seefeld, og Fårupgård (Tørrild h.) -, kancelliråd, 1702 justitsråd, 1731 etatsråd.

tree1

4088

I11593

Bille

Beate Clausdatter

29 apr. 1526

18 okt. 1605

til Allinde, Hofmesterinde, interesserede sig lige som broderen Jens for folkeviser, og hørte i øvrigt til i kredsen omkring Anders Sørensen Vedel

tree1

4089

I10737

Bille

Bendt

1440

maj 1494

til Egede og Søholm, fik på sin faders vegne indførsel i fru Anne Lunges Gods, skrives 1464 til Søholm, som han som den ældste søn havde arvet, fik 1466 forlening på alle 40 marks sager, men id

ømtes selv 1468 en bøde på 40 mrk. for at have fængslet en kvinde, var 1472 i fængsel i Sverige, solgte s. å. sin part i Svanholm til Peder Bille, 1475-79 høvedsmand på Tranekjær, var 1481 ri

gsråd, 1483 ridder og beseglede da håndfæstningen, var s. å. værge for Anne Eriksdatter Bille, 1483-1486 lensmand på Næsbyhoved, 1486-1494 på Helsingborg, holdt 1491 skifte med sin svoger Oluf

Stigsen, var s. å. med kongen i Norge, mødte 1492 på skiftet efter faderen.

tree1

4090

I43333

Bille

Bent

eft. 1346

var 1316 og 1317 medudsteder af vidner fra Sjællands landsting, fik 1346 to garde i Østrup (Ars h.) i pant af hr. Saxe Pedersen, hvilke gårde Jon og Esbern Nielsen Bille 1355 solgte til kongen; da

han synes at være blevet arvet af disse to brødre, har han næppe selv efterladt sig afkom. Ellers kunne man være tilbøjelig til at anse ham for morfader til den Bent Nielsen Bille, som o. 1400 va

r borgmester i Roskilde og førte slægten Falkendal-Mulers korslagte ørnekløer, men formodentlig var denne på anden vis beslægtet med og opkaldt efter ham.

tree1

4091

I25888

Bille

Carl Adolf

16 apr. 1864

16 sep. 1925

1864,1886 landbrugskandidat, 1890-1894 ejer af Nedergård ved Kolding, 1896-1904 forpagter af Gyldenholm, 1905-1917 af Nordruplund, ejer af Herløvgård, derefter adm. dir. for Amagerbros Ejendomsselskaber, medl. af bankrådet og forretningsudvalget i Erhvervsbanken, repræsentant i Kbh.s Kreditforening og i direktionen i Reassurance Aktieselskabet Dansk Veritas, stiftede 1910 sammen m. dir. Gunnar Gregersen kursus i maskinbrug for landmænd.

tree1

4092

I130120

Bille

Christian Frederik

1671

5 maj 1749

Lundbæk Gods

tree1

4093

I11587

Bille

Claus

1490

4 jan. 1558

Vram

tree1

4094

I11587

Bille

Claus

1490

4 jan. 1558

Ridder, Rigsråd, Lensmand på Elfsborg og Bohus. Stod for det Stockholmske blodbad.

tree1

4095

I11587

Bille

Claus

1490

4 jan. 1558

til Allinde og Lyngsgård (Luggude H.)(arvet 1520 efter faderen), Råbelev (Villands H.), Vandås (Øster Gynge H.), som han 1525 fik tilskødet af konen.

tree1

4096

I43318

Bille

Erik Bentsen

1405

3 feb. 1456

Svanholm

tree1

4097

I11598

Bille

Erik Jensen

26 apr. 1570

6 sep. 1600

til Rønnovsholm (Børglum H.)

tree1

4098

I11425

Bille

Esge

1608

Krogstrup Kirke

tree1

4099

I11425

Bille

Esge

1608

til Svanholm, som hans enke solgte til Breide Rantzau -

1589 på pædagogiet i Herborn, 1594-1600 hof junker, 1595 nærværende i Stockholm ved Gustav Adolfs dåb, 1597 (6. juni) i Padua, 1598 (

24. marts) i Siena, s.å. (23. april) i Padua.

tree1

4100

I79155

Bille

Frands

10 sep. 1563

Visby Kirke

tree1

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Rapport: Personer: Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked