Rapport: Personer: Notater

en, beseglede 1356 til vitterlighed m. Jens Andersen af Solbjerg, levede 1370.

landgreven af Hessens hof, efter hjemkomsten til Danmark i hoftjeneste, 1547-1548 lensmand på Helsingborg, 1548-1554 på Århusgård, 1554-1555 på Holbæk, 1556-1580 på Tureby, 1556 rigsråd, 1559

arkelimester, 1559-1561 forlenet m. Skt. Klara kloster i Roskilde, 1561-1566 lensmand på Roskildldegård, deltog i de svenske underhandlinger i den påfølgende krig, 1566-1580 lensmand på Kalundbor

g, deltog i flere diplomatiske missioner, bl.a. 1558-1559 til Livland og Rusland, 1564 krieskommissær, tilhørte den kongevenlige fløj af rigsrådet, skulle 1565 for kongen undersøge forræderi ind

en for adelen, 1570 blev han og Holger Rosenkrantz af rigsrådet udset til at opsøge kongen, der truede m. at abdicere, 1570 (16. maj) sammen m. Jørgen Rosenkrantz og Henrik Rantzau udpeget til komm

issærer ved fredsmødet i Stettin (1. juli 1570), 1572 ved kongens bryllup udn. til hofmester for dronning Sophie.

• til Billeskov, der blev solgt ved hans død, Hedegaard (Djurs Nørre H.) og Mejlgård, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87) - optaget 1621 (10. okt.) på Sorø skole og kom derefter på Sorø akademi 1628 (1. maj) - 1629 (17. juni), 1631-1640 hofjunker, 1640-1651 lensmand på Sejlstrup, 1643 kornet og siden ritmester ved et jysk rostjenestekompagni, 1651 afsk., opholdt sig 1654 i Sverige, var død 1660.

til Stamhuset Egeskov m. Fjællebo, indskr. i Vallø

ABS blev født på godset Skovsbo på Fyn i en af de gamle danske adelsslægter. Hendes moder arvede 1882 stamhuset Egeskov, som hun i 1919 overdrog til ABSs broder Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Selv blev ABS som 21-årig i 1898 gift med greve Ludvig B.-S. De første par år af ægteskabet brugte parret på rejser i udlandet, hvorefter de slog sig ned på Skovsbo, der var en gave fra ABSs fader. I 1900 fik de deres eneste søn Kjeld og flyttede sidst på året til Kbh., hvor de fremover boede om vinteren. Parret blev skilt i 1924. ABS havde et stort virkeområde, hun var meget sprogkyndig og interesseret i sløjd og husflidsarbejde. Efter hjemkomsten til Danmark engagerede hun sig stærkt i filantropisk arbejde og var en kompetent og effektiv arrangør af veldædige fester og forestillinger. Desuden var hun interesseret i sygepleje og tog 1902 eksamen i samaritergerning i Dansk Røde Kors (DRK). Hun var attacheret russisk Røde Kors og modtog både DRKs og russisk Røde Kors’ hæderstegn for sit arbejde. 1909-19 var hun næstformand i Louiseforeningen, der under •Mimi Carstensens ledelse støttede enlige trængende kvinder af den bedre klasse. Endvidere var hun aktiv i Børnehjælpsdagen og i indsamlinger til Dronning Louises Børnehospital. Det er dog for sin indsats i spejderbevægelsen, hun huskes i dag.

ABS lærte spejderbevægelsen at kende, da sønnen blev en af de tidligste drengespejdere. I 1914 blev hun den første spejderchef for Det Danske Pigespejderkorps (DDP), stiftet 1910, efter at have fungeret som uofficiel chef gennem et par år. I begyndelsen havde pigerne på lige fod med drengene deltaget i natøvelser og lange stroppeture, men da ABS trådte til, gik hun i spidsen for at omforme pigespejderbevægelsen i mere traditionel kvindelig retning. Pigerne skulle gøres til samfundsnyttige borgere, og der blev lagt særlig vægt på husgerning og sygepleje. I 1916 ledede hun korpsets første korpslejr i Barritslev ved Horsens. Under Første Verdenskrig var hun den drivende kraft i DDPs samarbejde med DRK, og hun så spejderarbejdet som en måde at motivere pigerne til senere at gå ind i DRK. Allerede i 1914 lavede de forbindspakker til hæren, strikkede vaskeklude til lazaretterne og syede ting til soldaterne. Omkring 1918 organiserede hun, at spejderne bragte mad rundt til familier, der var ramt af den spanske syge, og at de dyrkede kartofler til fattige familier og samlede tørret rugbrød ind til finske krigsfanger i Rusland. ABS gik op i spejderarbejdet med liv og sjæl og tog det meget alvorligt, at pigerne skulle dygtiggøre sig. Den senere spejderchef •Hanna Lund har erindret, hvordan hun og de andre spejdere efter en sommerlejr i 1919 blev kaldt ind til spejderchefen og eksamineret i et tænkt ulykkestilfælde.

ABS, der var en ligefrem og praktisk kvinde, mente, at det for piger var frigørende med friluftsliv og praktiske opgaver som modsætning til skolens teori. I Lille Vejledning i Spejderliv for Piger skrev hun ca. 1913, at kvinder var nødt til at gøre, hvad de kunne for at tage kampen op om erhvervene med de unge mænd. De unge piger var ganske vist “ofte rent overlæsset med Kundskaber”, men for at konkurrere med mændene måtte de have praktiske færdigheder: “Paa det praktiske Omraade har Manden et slemt Forspring fra Arilds Tid, og dette er det, vi nu skal søge at indvinde saa godt vi kan.” Spejderbevægelsen opfattede hun som en faktor i denne bestræbelse. ABS var munter, effektiv, aktiv og til tider lidt brysk af væsen. Hun havde sine meningers mod, hvilket var vigtigt for den unge pigespejderbevægelse, der ofte var i modvind, og så betød det mindre, at hendes diplomatiske evner ikke var store. Som spejderchef huskes hun som den, der så værdien i den ny ungdomsbevægelse og gjorde sit for at omforme den efter dansk mønster.

Da ABS i 1920 rejste fra Danmark til London, udpegede hun selv sine efterfølgere, de to unge lærerinder Johanne Marie Petersen som spejderchef og •Elisabeth Flagstad som souschef. Da hun vidste, at deres arbejde ville blive hårdt, bad hun den ressourcestærke lensgrevinde •Lucie Marie Reventlow på Brahetrolleborg om at blive bestyrelsesformand. Ved sin afgang blev ABS udnævnt til ærespræsident for DDP. Selvom hun blev i udlandet til sin død i 1940, glemte hun ikke spejderbevægelsen. Hun besøgte flere gange Spejderskolen i Korinth og var med til korpsets 25-års jubilæumsfest i 1935.

• 1902 student (Odense Katedralskole), adgangseksamen til hærens officersskole, rekrut ved Livgarden, 1905 (29. marts) sekondløjtn. i artilleriet, ansat ved 4. artilleriafd., gjorde tjeneste ved fæstningsartillerireg. indtil udnævnelsen til premierløjtn. s.å., forrettede som sådan tjeneste dels i feltartilleriet, dels (1914-1917) i Krigsministeriets 1. kontor som adjudant hos forsvarsministeren.
  Ledsagede 1916 generalmajor P.F. Møller, da denne repræsenterede den danske hær ved kejser Franz Josephs bisættelse i Wien, 1917-1918 atter tjenstgøring ved fæstningsartillerireg., 1918 ansættelse ved generalstaben som adjudant dels ved 3. division, dels ved selve generalstaben, 1919 (8. febr.) kaptajn, 1919-1923 batterichef ved 1. artilleriafd. og chef for feltartilleriets underofficersskole, i denne periode udsendt til den norske hær for at studere ordningen ved det norske feltartilleris underofficersskole.
  1923 (1. april)-1928 (15. okt.) chef for generalstabens taktiske afd.s forsynings-og trafiksektion, 1927 tjenstligt udkommanderet til den belgiske hær, 1923-1924 hjælpelærer i krigskunst i specialklassens generalstabskursus, 1923-1931 medl. af Gaskommissionen, 1924-1928 medl. af Motorkøretøjnævnet, 1928-1929 sekr. i Jernbanekommissionen, 1928 (okt.)-1931 adjudant hos kong Christian 10., 1931 (1. maj) oberstløjtn. og chef for 4. artilleriafd. i Ringsted, 1933 chef for 6. artilleriafd., 1935-1936 chef for artilleriets befalingsmandsskoler.
  1936 oberst, s.å. chef for Artilleriskydeskolen, 1936-1939 form. for Artilleriofficers-foreningen, 1939 (1. dec.) generalinspektør for artilleriet, 1941 generalmajor, æresmedl. af FæstningsartiUeriforeningen og af Feltartilleriforeningen, æresøverste i selskabet De danske Forsvarsbrødre i Kbh., besidder af det 2. Bille Brahe'ske fideikommis, f 8. aug. 1944 på Stutterigården, begr. ved Fraugde k. (K2) (D.M.) (S.Kr.3.) (B.Kr.4.) (N.St.9.31) fTr.H.M.2.).