Rapport: Personer: Notater

• til Billeskov, der blev solgt ved hans død, Hedegaard (Djurs Nørre H.) og Mejlgård, takseret jf. oversigt II (DAA 1985-87) - optaget 1621 (10. okt.) på Sorø skole og kom derefter på Sorø akademi 1628 (1. maj) - 1629 (17. juni), 1631-1640 hofjunker, 1640-1651 lensmand på Sejlstrup, 1643 kornet og siden ritmester ved et jysk rostjenestekompagni, 1651 afsk., opholdt sig 1654 i Sverige, var død 1660.

til Stamhuset Egeskov m. Fjællebo, indskr. i Vallø

ABS blev født på godset Skovsbo på Fyn i en af de gamle danske adelsslægter. Hendes moder arvede 1882 stamhuset Egeskov, som hun i 1919 overdrog til ABSs broder Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Selv blev ABS som 21-årig i 1898 gift med greve Ludvig B.-S. De første par år af ægteskabet brugte parret på rejser i udlandet, hvorefter de slog sig ned på Skovsbo, der var en gave fra ABSs fader. I 1900 fik de deres eneste søn Kjeld og flyttede sidst på året til Kbh., hvor de fremover boede om vinteren. Parret blev skilt i 1924. ABS havde et stort virkeområde, hun var meget sprogkyndig og interesseret i sløjd og husflidsarbejde. Efter hjemkomsten til Danmark engagerede hun sig stærkt i filantropisk arbejde og var en kompetent og effektiv arrangør af veldædige fester og forestillinger. Desuden var hun interesseret i sygepleje og tog 1902 eksamen i samaritergerning i Dansk Røde Kors (DRK). Hun var attacheret russisk Røde Kors og modtog både DRKs og russisk Røde Kors’ hæderstegn for sit arbejde. 1909-19 var hun næstformand i Louiseforeningen, der under •Mimi Carstensens ledelse støttede enlige trængende kvinder af den bedre klasse. Endvidere var hun aktiv i Børnehjælpsdagen og i indsamlinger til Dronning Louises Børnehospital. Det er dog for sin indsats i spejderbevægelsen, hun huskes i dag.

ABS lærte spejderbevægelsen at kende, da sønnen blev en af de tidligste drengespejdere. I 1914 blev hun den første spejderchef for Det Danske Pigespejderkorps (DDP), stiftet 1910, efter at have fungeret som uofficiel chef gennem et par år. I begyndelsen havde pigerne på lige fod med drengene deltaget i natøvelser og lange stroppeture, men da ABS trådte til, gik hun i spidsen for at omforme pigespejderbevægelsen i mere traditionel kvindelig retning. Pigerne skulle gøres til samfundsnyttige borgere, og der blev lagt særlig vægt på husgerning og sygepleje. I 1916 ledede hun korpsets første korpslejr i Barritslev ved Horsens. Under Første Verdenskrig var hun den drivende kraft i DDPs samarbejde med DRK, og hun så spejderarbejdet som en måde at motivere pigerne til senere at gå ind i DRK. Allerede i 1914 lavede de forbindspakker til hæren, strikkede vaskeklude til lazaretterne og syede ting til soldaterne. Omkring 1918 organiserede hun, at spejderne bragte mad rundt til familier, der var ramt af den spanske syge, og at de dyrkede kartofler til fattige familier og samlede tørret rugbrød ind til finske krigsfanger i Rusland. ABS gik op i spejderarbejdet med liv og sjæl og tog det meget alvorligt, at pigerne skulle dygtiggøre sig. Den senere spejderchef •Hanna Lund har erindret, hvordan hun og de andre spejdere efter en sommerlejr i 1919 blev kaldt ind til spejderchefen og eksamineret i et tænkt ulykkestilfælde.

ABS, der var en ligefrem og praktisk kvinde, mente, at det for piger var frigørende med friluftsliv og praktiske opgaver som modsætning til skolens teori. I Lille Vejledning i Spejderliv for Piger skrev hun ca. 1913, at kvinder var nødt til at gøre, hvad de kunne for at tage kampen op om erhvervene med de unge mænd. De unge piger var ganske vist “ofte rent overlæsset med Kundskaber”, men for at konkurrere med mændene måtte de have praktiske færdigheder: “Paa det praktiske Omraade har Manden et slemt Forspring fra Arilds Tid, og dette er det, vi nu skal søge at indvinde saa godt vi kan.” Spejderbevægelsen opfattede hun som en faktor i denne bestræbelse. ABS var munter, effektiv, aktiv og til tider lidt brysk af væsen. Hun havde sine meningers mod, hvilket var vigtigt for den unge pigespejderbevægelse, der ofte var i modvind, og så betød det mindre, at hendes diplomatiske evner ikke var store. Som spejderchef huskes hun som den, der så værdien i den ny ungdomsbevægelse og gjorde sit for at omforme den efter dansk mønster.

Da ABS i 1920 rejste fra Danmark til London, udpegede hun selv sine efterfølgere, de to unge lærerinder Johanne Marie Petersen som spejderchef og •Elisabeth Flagstad som souschef. Da hun vidste, at deres arbejde ville blive hårdt, bad hun den ressourcestærke lensgrevinde •Lucie Marie Reventlow på Brahetrolleborg om at blive bestyrelsesformand. Ved sin afgang blev ABS udnævnt til ærespræsident for DDP. Selvom hun blev i udlandet til sin død i 1940, glemte hun ikke spejderbevægelsen. Hun besøgte flere gange Spejderskolen i Korinth og var med til korpsets 25-års jubilæumsfest i 1935.

• 1902 student (Odense Katedralskole), adgangseksamen til hærens officersskole, rekrut ved Livgarden, 1905 (29. marts) sekondløjtn. i artilleriet, ansat ved 4. artilleriafd., gjorde tjeneste ved fæstningsartillerireg. indtil udnævnelsen til premierløjtn. s.å., forrettede som sådan tjeneste dels i feltartilleriet, dels (1914-1917) i Krigsministeriets 1. kontor som adjudant hos forsvarsministeren.
  Ledsagede 1916 generalmajor P.F. Møller, da denne repræsenterede den danske hær ved kejser Franz Josephs bisættelse i Wien, 1917-1918 atter tjenstgøring ved fæstningsartillerireg., 1918 ansættelse ved generalstaben som adjudant dels ved 3. division, dels ved selve generalstaben, 1919 (8. febr.) kaptajn, 1919-1923 batterichef ved 1. artilleriafd. og chef for feltartilleriets underofficersskole, i denne periode udsendt til den norske hær for at studere ordningen ved det norske feltartilleris underofficersskole.
  1923 (1. april)-1928 (15. okt.) chef for generalstabens taktiske afd.s forsynings-og trafiksektion, 1927 tjenstligt udkommanderet til den belgiske hær, 1923-1924 hjælpelærer i krigskunst i specialklassens generalstabskursus, 1923-1931 medl. af Gaskommissionen, 1924-1928 medl. af Motorkøretøjnævnet, 1928-1929 sekr. i Jernbanekommissionen, 1928 (okt.)-1931 adjudant hos kong Christian 10., 1931 (1. maj) oberstløjtn. og chef for 4. artilleriafd. i Ringsted, 1933 chef for 6. artilleriafd., 1935-1936 chef for artilleriets befalingsmandsskoler.
  1936 oberst, s.å. chef for Artilleriskydeskolen, 1936-1939 form. for Artilleriofficers-foreningen, 1939 (1. dec.) generalinspektør for artilleriet, 1941 generalmajor, æresmedl. af FæstningsartiUeriforeningen og af Feltartilleriforeningen, æresøverste i selskabet De danske Forsvarsbrødre i Kbh., besidder af det 2. Bille Brahe'ske fideikommis, f 8. aug. 1944 på Stutterigården, begr. ved Fraugde k. (K2) (D.M.) (S.Kr.3.) (B.Kr.4.) (N.St.9.31) fTr.H.M.2.).

• til Fraugdegård og Risinge, 1907 student (Hesselager), 1911 landbrugskandidat, s.å. bestyrer af Fraugdegård, 1918 ejer af samme, 1929 ejer af Risinge, kammerherre, hofjægermester, landvæsenskommissær, 1928-1950 medl. af Odense amtsråd, 1920-1930 af Fraugde menighedsråd, 1929 af repræsentantskab og 1934 af bestyr, og kontroludvalget for Fyns Diskontokasse, 1921-1937 medl. af og 1923-1937 næstformand i Fraugde sogneråd og 1933-1945 næstformand i Fyens Stifts Patriotiske Selskab, 1929-1950 form. for kreaturforsikringsselskabet Kustos, dernæst æresmedlem af foreningens repræsentantskab, 1929-1950 form. for Jagtrettens Afløsning i Odense amt, 1925-1950 medl. af tillidsmandsrådet for kolonien Filadelfia, 1938-1940 medl. af Strandfredningskommissionen for Odense amt, 1939-1950 form. for Kertemindebanens repræsentantskab, 1945-1950 næstformand for repræsentantskabet for Fyns Kommunale Telefonselskab (R*) (D.M.).

Kammerherre til Grevskabet Brahesminde, Det friherrelige Selbyske Forlods, Hvedholm og Steensgaard.

Slægten Binau har deres helt egen slægtstavle, det er en spændende Slægt der kan føres tilbage til omkring år 800.

af en eller anden grund opholder hun sig hos bedsteforældrenei 1880 FT. , på Præstegaardsstræde i Kerteminde hos bedsteforældrene Christian Frederik Romsøe og Maren Jacobsen. Hun er sammen med sin søster Wilhelmine Caroline Christiane Binau.Bedsteforældrene er på forsørgelse af fattigvæsnet.

http://www.nermo.org/slekt/d0045/g0000043.html#I8960

ABT 1716 - ____

* RESIDENCE: 2 sønner, 1 datter

* BIRTH: ABT 1716, Hadsel Prestegård

Erastus C. Bingham Jr, Biography:

Arizona Republican (Chronicling American Historic Newspapers, 1836 - 1922)
Publication: Phoenix, Maricopa, Arizona, USA
Date: Apr 5 1906

Text: "...in the loss of her husband, as they both had many warm friends In Mesa. Erastus Bingham. age-83 years, died yesterday at 11 o'clock. Mr. Bingham was a member of the Mormon faith, the greater part of his life ... to death with n club in Maricopa about six weeks or two months ago. The Taqui saw that things were dead against him. and upon the advice of his attorneys, he pleaded, the murder in the second degree. He ... . Holdren. A. J. Johnson. It. M. Johnson. E. P. Orover. W. H. Allen were all in Phoenix on business yesterday. Word has just been received from Mrs. Forest Flood that her husband died of heart failure while ... . He-leaves a wife and a large family. In the short time he had lived in Mesa, he had made many friends and the family has the sympathy of the,- w..."

About this source, When the first four-page issue of the Phoenix Arizona Republican appeared on May 19, 1890, few could have imagined that in the next century it would cover a major metropolitan area and become Arizona’s largest and most influential daily newspaper. Phoenix was a dusty, remote desert village of 3,000, and it had only become the territorial capital the previous year. The first editors, Charles. O. Ziegenfuss and Edwin S. Gill, began the daily as a partisan political organ to promote Lewis Wolfley, the territorial governor. There were already two other established daily newspapers in Phoenix, and the Arizona Republican struggled to survive financially. The Arizona Republican also published the Arizona Weekly Republican in 1890, which about a year later became the Weekly Republican. From 1892 to 1899, it called itself the Arizona Weekly Republican followed by a one-year stint as the Republican Herald. From the end of 1900 until May 1901, the weekly was renamed simply the Arizona Republican, before returning once more to the Weekly Republican. Arizona journalism was often sensationalistic, combative, and sometimes dangerous. There were few professional boundaries, and editors were blunt and colorful as they sparred with each other as entertainment to sell newspapers. In 1890, for example, Republican editor Gill attacked a Prescott newspaper editor as a “degraded reprobate.” At the same time, ex-Governor Zulick sued Gill for calling him a “swindler and a crook,” while the former territorial chief justice impatiently took a shot at Gill on a Phoenix street. Nonetheless, the Arizona Republican boasted full Associated Press coverage, attempted to cover news from throughout Arizona, and circulated throughout the territory. In 1895, the Republican introduced the first linotype machine in Arizona. The economic panic of 1893 aggravated the paper’s financial situation, however; advertisements were paid in barter with food tokens from a local restaurant. Frank M. Murphy, a railroad president, mining executive, and Phoenix developer purchased the Republican in 1896. He hired Charles C. Randolph, editor of the New York Times Washington Bureau, who gave the Republican new life and brought the beginnings of modern journalism to Arizona. A former territorial official, Dr. George W. Vickers purchased the Republican in 1900, and in 1909 Dr. Stephen Weaver Higley became owner with Sims Ely as his editor. The paper supported the interests of the Republican Party and its head, Phoenix hotel owner, John C. Adams. Prominent on the Republican's front pages was the political struggle that culminated in statehood for Arizona in 1912. Phoenix businessman and community leader, Dwight Heard, and his manager Charles A. Stauffer, purchased the Arizona Republican in 1912 to promote the cause of Theodore Roosevelt and the Progressive Party. Heard brought political independence and more fairness to news coverage. He vigorously devoted attention to public service and promoted the development of Phoenix and the new state by championing improved government, paved roads, parks, and water systems. Heard ran the Republican until his death in 1929. Newspaper magnate Eugene Pulliam purchased both the Arizona Republican and its rival the Phoenix Gazette Pulliam changed the title to the Arizona Republic, its current name, at a time when registered Democrats outnumbered Republicans in Arizona five to one.

Source citation