Rapport: Personer: Notater

Kilde: Bogen "Vigsø slægter fra Vigsø Sogn".

Døbt 23. juli 1809 Garnisons Kirke

Iflg. den almindelige enkekasse edr policenr. 16194, pensionspolice oprettet 1833-02-01, årlig pension 200,-, indbetalt 883, afdragsordning 0. 

sholms skole, derefter udenlands, 1618 immatrikuleret i Orléans, studerede 1628 i Padua, 1629 hofjunker hos Kong Christian IV, 1630 kammerjunker, 1632 lensmand på Baahus, 1634 på Møen, s.å. ridde

r af Elefanten, 1636 medlem af rigsrådet, 1637 statholder i København, 1640 sendebud i England, ophøøjet 1641 i rigsgrevestanden, s.å. gesandt i Regensburg, 1642 atter i England, 1643 (1. april)

rigshofmester, 1646 sendebud i Nederlandene, marts 1647 i Frankrig, hjem i Juli, 1649 (febr.) gesandt i Haag, forlod København hemmeligt 14. juli 1651, foranlediget ved forskellige mod ham rejste kla

ger for egenmægtig embedsførelse og forbindelser med Leverandørerne, gik til Holland, var vinteren 1651-52 i Stralsund, trådte juli 1657 i svensk tjeneste som gehejmeraad, fulgte kong Gustav på h

ans tog mod Danmark og udvirkede Nakskovs overgivelse i febr. 1658, hvorefter han fik tildelt Langeland, modtog 27. maj s.å. med friherre Sparre Bornholmernes troskabsed til Kong Gustav, fredsunderha

ndler på svensk side ved underhandlingerne i Taastrup og Roskilde, fra maj 1659 under bevogtning i sin gård i Malmø og i juli s.å. sat under anklage for landsforræderisk forbindelse med den dansk

e regering, dømt i december fra liv og gods; frigivet juli 1660 af formynderregeringen, men flygtede forinden med sin hustru til København, ført med sin gemalinde til Hammershus som statsfanger, mÃ

¥tte, for at blive løsladt, ved et underskrivelses-dokument af 14 Dec. 1661 give afkald på Saltø, Bavelse og Lellinge, frasige sig de ved Roskildefreden erhvervede rettigheder og med gemalinde forp

ligte sig til at tage ophold på Ellensborg med Løfte om aldrig at komme til Sjælland eller kongens hof, ikke rejse ud af Riget, og sværge kongen og kongehuset troskabsed, som han knælende aflagde

for Kong Frederik III i København, forlod med kgl. tilladelse Ellensborg i juni 1662 og begav sig til Amsterdam, førte i Brügge med kurfyrsten af Brandenborgs tillidsmand forhandlinger om at skaff

e ham Danmarks krone, anklaget for højesteret 224 juli dømtes han og hans børn til at miste deres adelige værdighed, deres gods at konfiskeres, en af hans gårde jævnes med jorden, og en skamstø

tte rejses på dens grund og han selv til efter pågribelsen at halshugges, hovedet sættes på en stage og kroppen parteres; dommen udført in effigie: flygtet fra Brügge kom han i 1664 til Basel, d

ød i en båd på Rhinen vist nok 20 febr., begr. i et kloster i Neuenburg under et falsk navn.

sholms skole, derefter udenlands, 1618 immatrikuleret i Orléans, studerede 1628 i Padua, 1629 hofjunker hos Kong Christian IV, 1630 kammerjunker, 1632 lensmand på Baahus, 1634 på Møen, s.å. ridde

r af Elefanten, 1636 medlem af rigsrådet, 1637 statholder i København, 1640 sendebud i England, ophøjet 1641 i rigsgrevestanden, s.å. gesandt i Regensburg, 1642 atter i England, 1643 (1. april) ri

gshofmester, 1646 sendebud i Nederlandene, marts 1647 i Frankrig, hjem i Juli, 1649 (febr.) gesandt i Haag, forlod København hemmeligt 14. juli 1651, foranlediget ved forskellige mod ham rejste klage

r for egenmægtig embedsførelse og forbindelser med Leverandørerne, gik til Holland, var vinteren 1651-52 i Stralsund, trådte juli 1657 i svensk tjeneste som gehejmeraad, fulgte kong Gustav på han

s tog mod Danmark og udvirkede Nakskovs overgivelse i febr. 1658, hvorefter han fik tildelt Langeland, modtog 27. maj s.å. med friherre Sparre Bornholmernes troskabsed til Kong Gustav, fredsunderhand

ler på svensk side ved underhandlingerne i Taastrup og Roskilde, fra maj 1659 under bevogtning i sin gård i Malmø og i juli s.å. sat under anklage for landsforræderisk forbindelse med den danske

regering, dømt i december fra liv og gods; frigivet juli 1660 af formynderregeringen, men flygtede forinden med sin hustru til København, ført med sin gemalinde til Hammershus som statsfanger, måt

te, for at blive løsladt, ved et underskrivelses-dokument af 14 Dec. 1661 give afkald på Saltø, Bavelse og Lellinge, frasige sig de ved Roskildefreden erhvervede rettigheder og med gemalinde forpli

gte sig til at tage ophold på Ellensborg med Løfte om aldrig at komme til Sjælland eller kongens hof, ikke rejse ud af Riget, og sværge kongen og kongehuset troskabsed, som han knælende aflagde f

or Kong Frederik III i København, forlod med kgl. tilladelse Ellensborg i juni 1662 og begav sig til Amsterdam, førte i Brügge med kurfyrsten af Brandenborgs tillidsmand forhandlinger om at skaffe

ham Danmarks krone, anklaget for højesteret 24 juli dømtes han og hans børn til at miste deres adelige værdighed, deres gods at konfiskeres, en af hans gårde jævnes med jorden, og en skamstøtte

rejses på dens grund og han selv til efter pågribelsen at halshugges, hovedet sættes på en stage og kroppen parteres; dommen udført in effigie: flygtet fra Brügge kom han i 1664 til Basel, død

i en båd på Rhinen vist nok 20 febr., begr. i et kloster i Neuenburg under et falsk navn.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2101&tree=2

til Svenstorp (Torna, H.), blev 1546 Lensmand paa, Lykå (Ø. Herred) og fik dette i Pant Aaret efter, opførte her et fast Hus og beholdt Lenet til sin Død, 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen, senest fra 1550 Rigsraad, fik 1559 Åhus (Villands H.).

1643 Lehnsmand på Holbæk, Ritmester ved det Sjælllandske Kompagni af Adelens Rostjeneste og deltog med dette i krigen.

de for sin rette Hovedgaard.