Rapport: Personer: Notater

Lensmand Kronborg og Frederiksborg

Lensmand Trondheim

Rigsråd, rigsstaldmester

livsfarligt til Skade, ved at Hestene for hans Vogn løb løbsk

Karen Urne havde før sit ægteskab med Niels Harbou til Hvolris været gift med Isak Pedersen Måneskjold. Det fortælles om hende, at hun engang i 1626 skal være flygtet fra Tidselholt til Broholm for at søge beskyttelse mod sin mand, der havde mishandlet hende. Da han også blev stævnet for vold mod en tjenestepige, blev han idømt livsvarigt fængsel på Dragsholm.

26. maj 1634 var hun blandt de adelspersoner, der var indbudt til prinsens bryllup.

Omtrent samtidigt med at hun gifter sig med Niels Harbou, bliver hendes datter med Isak Pedersen Maaneskjold, Margrethe Isaksdatter, gift med Niels Harbous fætter, Christen Harbou.

Omkring 1637 gifter Niels Harbou om sig med Karen Urne, datter af Hans Urne til Dræbygård og Inger Baad til Tidselholt. Karen Urne var enke efter nordmanden Isak Pedersen Maaneskjold, med hvem hun havde datteren Margrethe. Omtrent samtidig med at Niels

gifter sig med Karen Urne bliver Margrethe gift med Niels' fætter Christen.

De to fætre deler deres jordegods således mellem sig, så Christen får de jyske besiddelser (bl.a. Hvolris og en gård i Roum) medens Niels får de fynske og langelandske besiddelser bl.a. Egeløkke og Hegnet mm.).

Godset er oprettet af to nedlagte landsbyer, Akselhoved og Hyllingeskov, af Christoffer Clausen Lindenov (død 1593) og hans enke S

ophie Hartvigsdatter Pless (død 1602).

Godset blev herefter ejet af sønnen Godske Christoffersen Lindenov, siden hans enke Karen Henriksdatter Gyldenstierne (død 1654) og deres søn admiral C

hristoffer Godskesen Lindenov (død 1679). Han genopbyggede hovedgården efter ødelæggelser under svenskekrigene, men solgte det i 1672 til svigersønnen Axel Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg), de

r var gift med datteren Anna Elisabeth Lindenov.

Axel Urne solgte godset allerede i 1673 til oberstløjtnant Rabe von Schildern (død 1680), der var gift med hans søster Merete Sophie Urne. Hun

styrede godset efter mandens død helt frem til 1704 og udvidede det betydeligt. Efter folkelig overlevering var hun bondeplager. Trap citerer en vise: "Gud fri os for den onde trold - hør det som v

i bede. Og fra fru Merthe på Lindersvold - hør os alle Gud med glæde".

Merete Sophia Urne blev mor til 12 børn hvoraf 11 døde små, og blev begravet i Roholte Kirke (i gulvet tv. under orgl

et). Eneste overlevende barn var datteren Hedevig Sophie von Schildern g. m. oberst Georg von Kalckreuth (død 1702). Hun arvede godset, men solgte det i 1728 til Kirstine Marie Krabbe (død 1736), en

ke efter generalmajor Ulrik Christian Kruse (død 1727). Deres datter Birgitte Charlotte Kruse blev i 1732 gift med etatsråd Otto Thott. Han ejede fra 1731 tillige Strandegård og fra 1737 Gavnø (fÃ

¸rst som medejer). De tre godser var herefter forenede i næsten 200 år under Gavnø.

I 1921 blev jorden udstykket til husmandsbrug. Hovedbygningen, parken og avlsbygninger blev solgt til gross

erer John Petersen. Efter hans død solgte hans enke i 1927 Lindersvold til Julemærkekomiteen, der drev stedet som julemærkehjem. I 1971 blev det overdraget til børne- og ungdomsforsorgen. Stedet e

jes og drives i dag af Den rejsende Højskole.

Lindersvolds hovedbygning er afbildet på julemærket fra 1934.

til Rårup

Ridder, Rigsråd, Rigsstaldmester, Geheimeråd

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

http://www.nogn.dk/NyGEN/0003/1636.htm

Ålborg Bisp

Gejstligt skiftebreve

Pakke II

1680-1685

C 1-428

38 Laurids Jensen Bjørn, præst i Jerslev og Vester Brønderslev. 2.6.1684. Nr.14.

E: Anne Pedersdatter Hemmet. LV: Henrik [Jensen] Stampe, præst i Hammer, Horsens, Sulsted og Ajstrup. B:

2) Else Lauridsdatter Bjørn g.m. Frederik [Rasmussen] Vilsbæk, præst i Torslev og Lendum

3) Peder Lauridsen Bjørn 16

4) Niels Lauridsen Bjørn 15

5) Jørgen Lauridsen Bjørn 14

6) Anne Cathrine Lauridsdatter Bjørn 13

7) Jacob Lauridsen Bjørn 11

8) Elsebeth Magdalene Lauridsdatter Bjørn 9

9) Laurids Lauridsen Bjørn 6

10) Cathrine Margrethe Lauridsdatter Bjørn 5

11) Hans Lauridsen Bjørn 2.

FM:

1) farbror Aksel Jensen Bjørn, præst i Børglum, [Furreby og Vejby]

2) Niels Lauridsen Rhuus, præst i Albæk og Voer.

Første ægteskab med Elsebeth Jacobsdatter. B:

1) Jens Lauridsen Bjørn, rådmand i Vordingborg.

Besegl til forældre: @I396@

Besegl til forældre: @I396@

Gik 1621 udenlands, deltog 1622 i Nederlændenes Forsvar af Bergen op Zoom, samme år imm. i Leyden, besøgte England, Frankrig og Italien, 1624 imm. i Siena, 1625 i Pauda, deltog

derefter i Kejserkrigen, Fændrik i Kaptajn Kohlhaas' Kompagni af Enenevold Kruses Regiment. Fangen af Tilly ved Lutter a. Barenberge. 27 aug 1626 udvekslet if kgl. Skr. af 10 december samme år. I 1

627 Best. som Ingeniør; Efter freden 1629 atter til Nederlandene, deltog 1. oktober i belejringen af Hertogenbosch og frefremmet til Oberstløjtnant i Holger Parsbergs danske Regiment. fik 1630 det h

verv af at befæste forskellige punkter på halvøen, anlagde 1631 Christianspris, 1635 forlenet med samme som Guvernør og Rigets Ingeniør. 7 apr 1638 Best. som Oberst og ordre til at Hverve et Regi

ment tyske Knægte på 6 Kompagnier, 1636 med Kong Christian IV ved Snoghøj, fangen i dec. 1643 ved Torstensons indfald, senere fri i Lübeck på æresord; fra 1645 attewr Kommandant i Christianspris

til fæstningens nedlæggelse i 1648, arbejdede 1647 på Københavns befæstning. 25 november 1648 Ridder af Elefanten og forlenet med Christianopel Len, 1651 forlenet med Københavns Len og Slotshø

vedsmand; 1653 Oberst over et Reg. Inf. på Sjælland, forblev 1654 i Købbenhavn under Pesten, og førte tilsyn med Byen under Jok. Gersdorffs fraværelse, fuldendte 1647 Genopbygningen af Tøjhuset,

3 aug. 1655 Rigsraad, fik samme år Stege Len i stedet for København, Fulgte Kronprins Christian til Hyldingen i Norge, fik 22 januar 1657 Bef. at kommandere Hæren i Skaane. Oberst og Chef for skaa

nske Reg. Sogneryttere. 12 april 1657 Lensmand på Malmø, 25 maj Generalissimus for den Skaanske Arme, 1658 Rigsmarsk efter Anders Bille; 13 januar medl. af Krigsraadet; tog del i Hovedstadens forsva

r, og var i stormnatten 11 feb. 1659 ved Kongens side, fra 19 apr. samme år til 1662 Lensmand på Dalum Kloster, i marts 1660 besk. til at underhandle med Carl Adolf om Freden, samme år Lensmand på

Odense St. Knuds Kloster 1661 - 1670 Asessor i Højesteret.

til Ugerup, tog efter 1526 Navn efter sin fædrende Gaard, forekommer tidligst jan. 1521 da han allerede var Ridder og nævnes somErkebispen af Lunds Fodermarsk paa Lundegaard, optoges 1530 i Rigens R

aad, beseglede 1536 Recessen

til Ugerup, tog eft. 1526 Navn efter denne sin fædrene Gaard, forekommer saavidt bekendt, tidligst i Jan. 1521, da han allerede var Ridder og nævnes som Erkebispen af Lunds Fodermarsk paa Lundegaard; var Aaret efter (April) som biskoppelig Lensmand paa Nåsbyholm, da han tilskrev Lunde Kapitel, at han »for det Klanders Skyld, som han er kommet i for Kirkens Skyld, maa opholde sig i Skov og Skjul som et andet vildt Dyr, og der hans Venner ikke kunde formidle hans Sag hos Kongen inden otte Dage, til hvilken Tid han har Kongens Leide, saa skulde Kapitlet være betænkt at forsee sig om en anden Embedsmand paa Nåsbyholm i hans Sted«.
Deltog 1525 i Kampene mod Søren Norby, fik 1526 Livsbrev paa Aasum Len af Jørgen Skodborg som Erkendtlighed for at have erklæret denne for sin rette Herre og Erkebisp s. A. Lensmand paa Sølvisborg efter Søren Norby, fik det 1531 i Pant til sin Død, optoges 1530 i Rigens Raad, 1535 en af Hovedanførerne i den skaanske Adels Rejsning mod Greve Christoffer, undsatte Tyge Krabbe paa Helsingborg og deltog i Malmøs Belejring, sluttede sig 1533 paa Herredagen til Christian III.s Parti og Religionsforandringen, beseglede 1536 Recessen; s. A. sammen med fir. Holger Ulfstand Sendebud hos Kong Gustav; fik 1539 Elleholm og 1540 Lykå Len i Pant.