Rapport: Personer: Notater

til Ugerup, var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 a

f Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).

• til Ugerup; var 1480 til Vitth. m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1489 i Hr. Iver Bings Skilsmissedom (de Ugerop), 1492 (i Ugerop) Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, 1497 til Vitth. for Hr. Lage Brok (i Ugerup), 1498 ved Skifte efter Farbroderen, da Bengt og Niels Ryning, Riddere, og Povl Kyle bevidner, at have forliget et Jordskifte med Jomfruerne Karin og Birgitte »vore kære Moderssøstersdøtre i Ljungby« med deres Faders Samtykke og i Nærværelse af deres Farbroder Erik Jonson i Ugerup om alt det Gods, der var tilfaldet »vor kære Morfader Erik Perssons og Moder Birgitte«; fik 1503 af Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, kaldes 1504 Official til Lundegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel sin Ejendom i Duberup (Osby S.).

Allerede Klevenfeldt fremsatte den Gisning, at Slægterne Urup og Bydelsbach maatte være stambeslægtede, baade fordi begge benytter sig af samme Vaabenmærke, og fordi der i gamle Slægtebøger tillægges de heri opførte ældste Led af Urup-Stammen Tilnavne som Baltelbeck, Boltelbach, Billebeck o. 1. (i Hr. Erik Bydelsbachs Segl [1412] er Navnet stavet Bildbach). En Afvigelse mellem de to Slægters Vaabenmærker er kun, at Bydelsbach'erne paa Hjelmen førte ét Vædderhorn, Familien Urup derimod to, hvortil senere er kommet en Paafuglehale. Navnet Bydelsbach stammer afgjort fra Beutelsbach i Württemberg i Oberamt Schorndorf, hvor der levede en adelig Slægt, der hed ligesaa og førte et Vædderhorn i Skjoldet.

Om Slægten Urup, forud for den Tid da den først optræder i Aktstykker (1326) er man henvist til de uhjemlede Optegnelser i gamle Slægtebøger, særlig den, der er sammenskrevet 1628 paa Ovesholm ved Helvig Kaas, Datter af Bjørn Kaas til Starupgaard (død 1581) og Søster til Kirsten Kaas i Ægteskab med Ove Urup (død 1622). Bogen indeholder ældre Bestanddele, Oplysninger der antagelig skyldes Ture Trolles Søster Anne (død 1560), der var gift med Axel Urup (død 1540), hvorfor den særligt beskæftiger sig med Familien Urup.

Slægtebøgerne, Helvig Kaas' og Thale Ulfstands opfører de ældste Slægtled saaledes: Hr. Erik Baltebuk, Fader til Holger Eriksen, som if. Sophie Brahe byggede Ugerup, og hvis Søn var Jens Holgersen til Urup, Fader til Røde Holger Jensen.

Med Holger Nielsen, født o. 1300, begynder den notoriske Stamrække, der slutter med Slægtens sidste og tillige navnkundigste Mand, Rigsmarsken Hr. Axel Urup (død 1671).

. Prins begravelse. Major 1630

Forbehold: Måske anden mor

Olaf Conrad Ussing (28. april 1907 på Frederiksberg - 4. januar 1990) var en dansk skuespiller med sans for de mere obskure roller.

Han blev uddannet på Svend Methlings elevskole på Komediehuset og debuterede i 1929 som Søren Torp i Genboerne. I årene 1931-1936 var han dels på Odense Teater og Århus Teater, og dels på turne. Fra 1936 var København hans faste holdepunkt. I perioden 1950-1966 var han engageret på Det Ny Teater og fra 1966 på Det kongelige Teater.

Han havde tidligt success med at spille roller som ældre mænd.

Sin storhedstid som skuespiller fik Olaf Ussing hos Peer Gregaard, først på Det Ny Teater og derefter på Det kongelige Teater.

Han fik Teaterpokalen i 1977.

Olaf Ussing udgav erindringsbogen Jeg vidste uden at vide. Han var privat en stor gastronom og skrev kogebogen Lad os gå i køkkenet og slappe af.

Olaf Ussing døde få dage efter premieren på Tartuffe på Betty Nansen Teatret, hvor han derfor kun ganske få gange nåede at spille den store monolog som den nederdrægtige Hr. Loyal. Han ligger begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

I Politikens At tænke sig-rubrik optrådte han under navnet mad- og plasticskuespilleren Ola Fussing.

Olaf Conrad Ussing var søn af fabrikant Regnar Albert Ussing og hustru Bertha Kirstine, født Nielsen. Han læste hos Hugo Bruun og udgik fra Det ny Teaters elevskole. Han spillede derefter hos Svend Methling på Komediehuset 1928-30 og debuterede i 1929 som Søren Torp i "Genboerne" og 17. marts 1930 på Komediehuset som Aubert i "Ansgar". Efter turné hos Arne Jensen og Gerda Christophersen i 1931 fik han engagement 1932-34 ved Aarhus Teater og derefter ved Odense Teater 1935-36 og 1938-39. Olaf Ussing var volontør ved Theatre Odeon i Paris 1937-38. Men fra 1936 spillede han på vekslende teatre i København, bl.a. Riddersalen, Frederiksberg Teater, Dansk Skolescene, Betty Nansen Teatret, Nygade-Teatret og Folketeatret. Han fik et mindre gennembrud i kriminaldramaet "Der kommer en dag" i 1942 og var i 1948 engageret ved Open Air Comedie (Summerstock) i USA. Sin store tid som skuespiller fik Olaf Ussing hos Peer Gregaard først på Det Ny Teater fra 1950-66 og derefter på Det Kongelige Teater med særligt talent for det groteske rollefag. På Det ny Teater slog han sit navn fast som lystskuespiller og som karakterskuespiller i rollen som dommer Danforth i "Heksejagt". Desuden var han med i forestillinger som "Retten på vrangen" og "Udsigt fra broen". På Det kgl. Teater havde han roller i bl.a. "Fangerne i Altona", "Den poetiske raptus", "De hårde drenge", "Den herskende klasse" og "Lørdag, søndag, mandag". På Aalborg Teater spillede han i "Storhertugindens afsked" sammen med Bodil Udsen og på Amager Scenen i "Generalinden". I TV nåede han et højdepunkt som abemennesket i "Beretning for et akademi". I radioen huskes han for sin medvirken i "Kardinalernes middag", hvor han var fast gæst sammen med Ole Vinding, Svend Kragh-Jacobsen og Hans Bendix og fortalte muntre københavnerminder. På film medvirkede han i "Vredens dag", "Peter von Scholten", "Rend mig i traditionerne" og "Epidemic". Olaf Ussing medvirkede også i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958 og den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn" fra 1957. Olaf Ussing udgav erindringsbogen: Jeg vidste uden at vide. Han var privat en stor gastronom og skrev kogebogen "Lad os gå i køkkenet og slappe af". Olaf Ussing døde få dage efter premieren på "Tartuffe" på Betty Nansen Teatret, hvor han derfor kun ganske få dage nåede at spille den store monolog som den nederdrægtige Hr. Loyal. Han blev i 1977 hædret med Teaterpokalen. Olaf Ussing blev den 13. marts 1948 gift pro forma med den ungarskfødte skuespillerinde Olly Giza Kemény (27-03-1904). Ægteskabet kom til at vare i 11 år før det blev ophævet ved en domstol i Basel.

Elisabeth fødte 4 Børn

De fik 2 Børn

Forlovere Jørgen Nielsen Sprogøe og Rasmus Nielsen Sprogøe