Forside Søg Login  
Del Udskriv Tilføj bogmærke

Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 43901 til 43950 fra 46515  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 875 876 877 878 879 880 881 882 883 ... 931» Næste»

 
# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
43901 I45833  Valtersen  Hans      0  Rector (Rektor) in Ystad, Skåne province

 

Hans Valtersen "dimitteret" at København's University in 1612. He was Rector in Ystad (then in the Danish province of Skåne, now in Ma

lmöhus län, Sverige/Sweden) circa 1620, thereafter he was parish clergyman for Villie, also in Skåne province.

 

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, On

tario, copyright 1990-2001.

 		 tree1 
43902 I82115  Vandal  Gjertrud Nielsdatter Riber  1658  1686  0  2 sønner, 1 datter.  tree1 
43903 I18381  Vandborg  Jens Andreas  14 jan. 1806  22 jan. 1881  0  MF 1866-68, kammerråd, tiende-og sandflugtskommisær  tree1 
43904 I28052  Vandel  Anna Nielsdatter  ca. 1723  1789  0  1787 enke hos søn i Nykøbing F.  tree1 
43905 I86742  Vang  Ane Andersdatter  1749  1811  0 

Children

1. Jacob Jensen Brøndum b: 1779

2. Anders Brøndum b: 1782 in Skive c: 30 JAN 1782 in Skive købstad, Danmark

3. Anders Brøndum b: 1785 c: 27 MAY 1785 in Skive købstad, Danmark

4. Frederikke Kirstine Brøndum b: 1788 in Skive c: 11 JAN 1788 in Skive købstad, Danmark

5. Ane Cathrine Brøndum b: 1791 in Skive c: 3 JAN 1791 in Skive købstad, Danmark6. Maren Brøndum b: 1793 in Skive c: 9 JUN 1793 in Skive købstad, Danmark 

 tree1 
43906 I20988  Vang  Ane Margrethe  19 dec. 1851  Ja, dato ukendt  0  Vang  tree1 
43907 I45706  Vang  Børge Johannes  31 aug. 1919  15 dec. 1982  0  Ruts Kirke  tree1 
43908 I45706  Vang  Børge Johannes  31 aug. 1919  15 dec. 1982  0  Helligpeder  tree1 
43909 I45706  Vang  Børge Johannes  31 aug. 1919  15 dec. 1982  0  Teglkåsvej - 150 M. Nord For Teglkås Havn  tree1 
43910 I45706  Vang  Børge Johannes  31 aug. 1919  15 dec. 1982  0  Rutsker Kirkegaard  tree1 
43911 I20942  Vang  Christian Pedersen  29 jan. 1866  25 apr. 1939  0 

3 mand på gaflen.

1884, den 5. februar sank dæksbåden David af Hasle, nord for Bæla havn i en kuling fra vest.

Kun lidt af masten ragede oven vande og de tre mand ombord – Andreas Olsen, Jens Hansen Finne, og Christian Pedersen Vang af Helligpeder kom alle op og stå på gaflen, hvor de opholdt sig til midt på formiddagen da vejret bedagede sig så meget at en dæksbåd fra Hasle kunne gå ud.

Der blev kastet et tov ud til hver enkelt. Den mest forkomne var fisker Andreas Olsen, da han nåede land. Dykkere gik ned og tog stenen op og båden blev i noget ramponeret stand løftet og bragt i havn. Den havde været på vej til Allinge ,da den forulykkede. David blev senere solgt til Karrebæksminde. David tilhørte Mads Peter Vangs enke Christiane Henrichsen og mor til Christian Pedersen Vang. Christian Pedersen Vang var i 1884 18 år gammel.

 		 tree1 
43912 I20942  Vang  Christian Pedersen  29 jan. 1866  25 apr. 1939  0 

Christian Pedersen Vang var marinesoldat, men en betragtelig del af hans liv arbejde han som fisker og fiskehandler.1902 byggede han røgeriet, Teglkaasvej 20, hvor en stor del af familien arbejdede.

I Bornholms vejviser 1910 Nordre Herred, Rutsker sogn, står der at han sad i sognerådet sammen med, Formand Jørgen Pedersen, Nydammen. Husmand Georg Hansen, Krakdal. Gdr. A. Mortensen, Engegård. Gdr. S. Olsen, Tornegård. Stenhugger Janus Ipsen, Vang. Gdr. K. J. Lund, Ingemandsgård.

 		 tree1 
43913 I20942  Vang  Christian Pedersen  29 jan. 1866  25 apr. 1939  0 

Erik af Slite, Dampskib.

Strandet 24.12.1909 kl. ca. 20.00 mellem Duehullet og Hvidekløven ved Jons Kapel i hård storm og tåget vejr, på rejse fra Landskrona til Oskarshamn i ballast. Kaptajn Andersson -4 mand omkom i udsat båd. 6 mand reddet ved at hage sig fast i klipperevnerne.146 netto tons, bygget af jern 1877 og var ikke assureret. Grundstødningen var så voldsom, at dampkedelen havde skubbet sig og et rør var sprunget, så dampen strømmede ud med voldsom kraft og indhyllede alt under dæk med damp. Dampfløjten kunne derved ikke fungere, så ingen i land havde observeret strandingen. 2 mand var på ufattelig måde kravlet op ad den lodrette klippevæg og skaffede derved hjælp. Skibet sank i løbet af natten og var ved daggry helt forsvundet og er aldrig blevet hævet. Vraget solgtes på vragauktion den 5.1.1910 til fisker Christian P. Vang Helligpeder for 2040 kr. Kilde: Erik Pedersen; Bornholmske Strandinger s. 195-196.

 tree1 
43914 I77394  Vang  Christian Theodor  1 dec. 1843  1 maj 1912  0  Aalborg Kirkegaard, Vangs Familiegrav  tree1 
43915 I77394  Vang  Christian Theodor  1 dec. 1843  1 maj 1912  0  Christian T. Vang var skibsbygger, han etablerede sig som skibstømmermester i Ålborg, hvor han byggede flere skibe. Købte senere faderens teglværk uden for Østerport, hvor han byggede ringovn og kalkværk.

Christian T. Vang giftede sig igen i 1879.

 		 tree1 
43916 I45704  Vang  Gudrun Alice  29 jan. 1923  12 apr. 2009  0  Ruts Kirke  tree1 
43917 I45704  Vang  Gudrun Alice  29 jan. 1923  12 apr. 2009  0  Hasle Kapel  tree1 
43918 I45704  Vang  Gudrun Alice  29 jan. 1923  12 apr. 2009  0  Helligpeder  tree1 
43919 I20985  Vang  Hanne Elsebeth  24 jun. 1841  5 jun. 1860  0  Vang  tree1 
43920 I20985  Vang  Hanne Elsebeth  24 jun. 1841  5 jun. 1860  0  Vang  tree1 
43921 I20980  Vang  Hans Peter  5 dec. 1872  Ja, dato ukendt  0  Helligpeder  tree1 
43922 I20932  Vang  Hans Peter  2 dec. 1890  6 feb. 1939  0  Amtssygehuset  tree1 
43923 I20932  Vang  Hans Peter  2 dec. 1890  6 feb. 1939  0  Helligpeder  tree1 
43924 I20982  Vang  Johanne Petrea Christine  30 jul. 1864  Ja, dato ukendt  0  Helligpeder  tree1 
43925 I20986  Vang  Karen Kirstine  30 dec. 1845  Ja, dato ukendt  0  Vang  tree1 
43926 I20976  Vang  Mads Peter  12 sep. 1839  1882  0  Mads Peter Vang købte ejendommen Teglkåsvej 1, Helligpeder (matr.nr. 97b) i 1864.

Mads Peter omkom ved drukning i Hasle havn i 1882. 		 tree1 
43927 I20946  Vang  Mads Peter  21 okt. 1892  25 maj 1947  0  Helligpeder  tree1 
43928 I20946  Vang  Mads Peter  21 okt. 1892  25 maj 1947  0  Ruts Kirke  tree1 
43929 I20946  Vang  Mads Peter  21 okt. 1892  25 maj 1947  0  Helligpeder  tree1 
43930 I20946  Vang  Mads Peter  21 okt. 1892  25 maj 1947  0 

Mads Peter var født til at være fisker, hans far og farfar havde begge været fiskere. Han var marinesoldat på kystforsvarsskibet Herluf Trolle, der havde en besætning på 254 mand. I 1924 fik han sammen med sine svogre Alfred Nilsson og Hans Peter Jørgensen lavet en nybygget fiskekutter på Svaneke Bådebyggeri, som kom til at hedde Svanen. Den fiskede han fra indtil han blev ramt af sygdom og måtte stoppe.

 		 tree1 
43931 I20978  Vang  Maria Hansine  10 feb. 1868  Ja, dato ukendt  0  Helligpeder  tree1 
43932 I20949  Vang  Marie Ottoline  16 maj 1900  28 aug. 1901  0  Helligpeder  tree1 
43933 I603025  Vang  Ole Peter Sextus  12 maj 1841  8 mar. 1921  0  Vang  tree1 
43934 I20950  Vang  Paula Emilie  28 maj 1902  16 jul. 1982  0  Hasle Kirkegaard  tree1 
43935 I20979  Vang  Stine Caroline  2 dec. 1870  Ja, dato ukendt  0  Helligpeder  tree1 
43936 I20951  Vang  Thea  15 mar. 1904  10 apr. 1904  0  Helligpeder  tree1 
43937 I20951  Vang  Thea  15 mar. 1904  10 apr. 1904  0  Helligpeder  tree1 
43938 I20945  Vang  Thora Hansine  29 okt. 1888  Ja, dato ukendt  0  Helligpeder  tree1 
43939 I20981  Vang  Thora Margrethe  21 mar. 1877  Ja, dato ukendt  0  Helligpeder  tree1 
43940 I20997  Vang  Udøbt  23 feb. 1886  23 feb. 1886  0  Vang  tree1 
43941 I20997  Vang  Udøbt  23 feb. 1886  23 feb. 1886  0  Vang  tree1 
43942 I102785               
43943 I102781               
43944 I22429  Vaupell  Vilhelm Lorentz  29 dec. 1825  29 mar. 1912  0  Søn af ritmester Wilhelm Ludvig v. Vaupell og hustru Margrethe Dorothea Karberg  tree1 
43945 I95812  Vauvert  Louis  15 sep. 1812  22 apr. 1869  0  Porsgrunn  tree1 
43946 I95812  Vauvert  Louis  15 sep. 1812  22 apr. 1869  0  Porsgrunn  tree1 
43947 I24302  Vedel  Aage Helgesen  1 sep. 1894    0  1912 Kadet, 1916 Sekltnt. m. Gerners Medaille, 1917 Prltnt., 1919—26 Lærer i Navigation paa Kadetskolen, 1919—23 Lærer for D.K.H. Kronprins Frederik og Prins Knud, 1923 Kaptltnt., s. A. (26 Sept.) R*, 1923—24 med Orlogsskibet Niels Juel til Sydamerika, 1924—33 tjenstgørende i Marinestaben, 1926—28 Formand i Sø-Lieutenant-Selskabet, 1926—28 Eskadreadjudant, 1929 Medlem af Bestyrelsen for Georg Stages Minde, 1934 Medlem af Bestyrelsen for krigsvidenskabeligt Selskab.

1932 Chef for Torpedobaadsgruppen i Kadetafdelingen, s. A. Orlogskaptajn, 1933 Chef for Motorskonnerten Nordstjernen paa Inspektion i østgrønlandske Farvande. 1934 Fyrinspektør og Fører af Fyrinspektionsskibet Argus, 1935 Chef for Skruebarken Godthaab, Stationsskib i østgrønlandske Farvande, 1938 I.F.3., 1939 Kmdrkapt., 1941 (25 Juli) Kontreadmiral, s. A. (1 Sept.) Viceadmiral, Chef for Søværnskommandoen og Direktør for Marineministeriet, 1942 (2 April) K2 (HHT. F.M.2.* S.Kr.3.). 		 tree1 
43948 I21318  Vedel  Anders Sørensen  9 nov. 1542  13 feb. 1616  0  Ribe Domkirke  tree1 
43949 I21318  Vedel  Anders Sørensen  9 nov. 1542  13 feb. 1616  0  Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker.

Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til København i 1561. I perioden 1562-65 ledsagede han Tycho Brahe som hovmester til Leipzig og Wittenberg.

Efter at have erhvervet magistergraden ved Wittenbergs universitet i 1566 blev han i 1568 slotsprædikant ved Københavns Slot, et embede han beklædte, indtil han i 1581 flyttede til Ribe.

I de tidlige 1570'ere oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. Værket udkom i København i 1575: Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff nu først aff Latinen udsæt, flittelige offuerseet oc forbedret aff Anders Søffrinssøn Vedel.

Fire år senere, i 1579, udsendte han den første trykte udgave af Adam af Bremens kirkehistorie, som er skrevet omkring 1070 og handler om biskopperne af Hamburg-Bremen i perioden fra omkring 800 frem til Adams egen tid omkring 1070. Værket er en væsentlig kilde til Danmarks tidlige historie. Vedels udgave bærer den lange titel: Historia ecclesiastica continens Religionis propagatæ gesta, quæ a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc recèns mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andreæ Severini Vellei.

Et tredje hovedværk i Vedels litterære produktion er hans udgave af danske folkeviser fra 1591, Hundredvisebogen - eller som den hedder på titelbladet: It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag. Bogen er tilegnet Frederik 2.s dronning Sophie og trykt på Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljebjerg.

Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie der skulle dække hele perioden fra de ældste tider op til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansleren Niels Kaas. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev en ny mand, Niels Krag, professor ved Københavns universitet, udset til at tage sig opgaven at skrive en ny Danmarkshistorie. Krag fik, i modsætning til Vedel, officielt titel som kongelig historiograf.

Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig Svend Tveskægs historie. Den er affattet på dansk (og blev trykt længe efter Vedels død, i 1705). Men tanken har givetvis været, i hvert i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.

Imidlertid kender vi en del til Vedels visioner for en ny Danmarkshistorie. Han skrev nemlig en slags 'ansøgning' til at komme i betragtning som regeringsudpeget historieskriver. Det er et lille essay med betragtninger over hvordan opgaven at skrive Danmarks historie bedst gribes an. Bl.a. hævder han her det synspunkt - der i samtiden var ganske radikalt - at en danmarkshistorie først bør begynde ved tiden omkring år 700. Vedel afviste dermed at man kunne fæstne lid til Saxos beretning om de ældste tider.

Vedel skrev denne 'ansøgning' på latin i 1578 og bearbejdede den et par år senere, i 1581, på dansk. Den latinske version er bevaret i Vedels eget manuskript (i dag på Det Kongelige Bibliotek, GKS 2437 4to), og den danske version kendes også i dag i et håndskrift der formentlig er skrevet af en af Vedels medhjælpere (Det Kongelige Bibliotek, GKS 2435 4to). Ingen af dem blev trykt i Vedels egen tid.

Der er en statue af ham på Kirketorvet foran Skt. Nikolaj Kirke i Vejle.

Wikipedia

 		 tree1 
43950 I21318  Vedel  Anders Sørensen  9 nov. 1542  13 feb. 1616  0  Denne slægt stammer fra Søren Sørensen, der var Raadmand i (muligt senere Borgmester) i Vejle, d. 1571, gift med Else Andersdatter (Datter af Borgmeter Anders Bertelsen).
Søren Sørensens Søn var Anders Sørensen Vedel (f. i Vejle 9.11.1542), som var den første i slægten, der tog navnet Vedel, hvilket navn jo er afledt af fødebyen Vejle og med forskellige variationer er videreført i slægten gennem 400 år.

Han gik først i skole hjemme i Vejle, men da han var blevet omkring 15 år gammel, sendte faderen, der sikkert har været både begavet og fremsynet, ham til Ribe, som havde betydeligt større og bedre skoler end Vejle. Her kom han i huset hos en slægtning til moderen. Kannik og sognepræst Jens Pedersen Grunnet. I latinskolen, hvis rektor var den højtbegavet Magister Hans Thomisen, viste han fremragende evner. Han blev student 1561. Da rektor samme dag drog til København for at blive sognepræst ved Frue Kirke, medtog han sine to højst begavede elever, Anders Sørensen Vedel og Peder Hegelund, hvilken sidste nogle år senere blev sognepræst ved Ribe Domkirke og senere Biskop. Gennem sin gamle rektor kom Anders Sørensen Vedel i hovedstaden i forbindelse med flere af landets betydligste mænd, som Kansler Johan Friis, Hofmester Peder Oxe og sekretær (senere Kansler) Niels Kaas. Gennem sådanne forbindelser kom han på to udenlandsrejser, den sidste gang på en flerårig studierejse sammen med den unge adelsmand Tyge Brahe. I Wittenberg blev han magister i 1566. Ved hjemkomsten fik han et lille erhverv som 2. Hofprædikant, hvilket hverv han beholdt, da han i 1571 blev cannik i Ribe. Samme dag, som Frederik II blev bisat i Roskilde Domkirke, holdt Anders Sørensen Vedel i Ribe Domkirke sim berømte, meget frimodige ligprædiken over ham, at Kongen "kunne have levet mangen god dag længere", om han havde afholdt sig fra de stærke drikke. I skolegade i Ribe byggede han sig et hus, som han gav navnet Lilliebjerget, men som i folkemunde på grund af en stor kuppel øverst oppe blev kaldt "lille Uranienborg" eller "Uranicus Welleianus". På Lilliebjerget lod han sig indrette et bogtrykkeri, hvor alle hans egne værker blev optrykt. Johan Friis og Peder Oxe tilskyndede ham til at skrive en fuldstændig Danmarks Riges Krønike, hvilket han påtog sig, men ikke nåede til ende med.

6.1577 blev han gift med den purunge Maren Hansdatter Svaning (f.1561, død af pest 1578), datter af Mag. Hans Svanning, der var kongelig historiograf, hvis store materiale Vedel fik adgang til. Da Svanning døde 1580, var det næsten en selvføge, at Anders Sørensen Vedel nu fik stillingen som kongelig historiograf og samtidig fratrådte som Hofprædikant og cannik. Allerede inden da havde han fuldført og udgivet flere værker, såsom oversættele af Platinas pavekrønike "Antichristus Romanus" (1571), endvidere på Peder Oxes opfordring en oversættelse af Saxo Gramaticus "Danmarks Riges Krønike (1575) samt en oversættelse af Adam Bremens betydlige historiske værk om bisperne af Hamburg og Bremen (1579) foruden flere mindre ting som hyldestdigte til Daniel Rantzau (1569), til Admiral Peder Munk (1569), Tyge Brahe (1573), Michaels danske digte "Vita hominis" (1571 og 1576), Niels Hemminsens "Lifsens Vey" oversættelse (1574), Francisco Petrarcas 7 Poenitensesalmer oversættelse (1577), hans egen salme: Guds naade og barmhjertighed (1561), der blev optaget i Hans Thomisens Salmebog.
Han satte nu fuld kraft på arbejdet med Danmerkshistorien, udgav en latinsk afhandling om oprindelsen til det danske Riges Navn (1584), skrev en lille latinsk redegørelse "Om den Danske Krønike at beskrive" (1581), udgivet (1587). Hans ligtale over Frederik II blev tryk og udgivet sammen med nogle prøver på hans kronologiske og genealogiske undersøgelser. Af Danmarks-krøniken fuldførtes et afsnit om Knud VI til Droning Magrethe samt spredte stykker om Svend Tveskæg, Erik Ejegod og Erik Emune. Endvidere skrev og udgav han "Kong Jacob af Skotland" (1590), "100 udvaalde danske Viser" (1591) samt historien om Jesu Pine og død (1592); men det værk, som man især ventede fra hans hånd, Danmarks-krøniken, havde han lagt så vældigt an - vist beregnet 22 bind -, at det ikke var ham muligt indenfor en overskuelig fremtid at fuldføre det.
Hans uvennner fik dermed held til, da hans velyndere fra de ynger år var døde, at få ham afskediget som kgl. historiograf (1594), ja, han måtte endig lide den tortat være nød til at aflevere hele det vældige historiske materiale, han havde samlet, til efterfølgeren i embedet, Professor Niels Krag, der dog heller ikke nåede at fuldføre arbejdet, inden han døde (1602); men året derefter udkom Arild Hvidtfelds "Danmarks Riges Krønike". Alle er dog enige om at Anders Sørensen Vedel var en fremragende personlighed og en overordenlig begavelse. Han var faktisk den første herhjemme der skrev det danske sprog virkelig rent og flydende.
Som sidst sidste værk udgav han "850 Orsprog", samlet i hans sidste år.

Den 20.8.1581 giftede han sig anden gang med Mette Hansdatter Laugesen (f. 6.2.1562, d. 27.12.1633). Hun var datter af Hans Laugesen (Lagosen, Lagesen, Lausen), som i 1569 var blevet Biskop i Ribe og var gift med Dorthea Hansdatter Tausen (Datter af Biskop Hans Tausen). Med anden hustru kom navnet Lauge eller Lago ind i slægten, hvori de stadigvæk forefindes.

Anders Sørensen Vedel var i flere henseender en enspændernatur, og der var meget papitisk ved ham, således afholdt han sig i fastetiden fra al kødspise og hver langfredag piskede han sine børn på sit studerekammer til erindring om Kristi Hudstrygelse (efter Pontoppidan & Zwerg).
Efter afskedelsen som kgl. historiograf var han et par år værge for Ribe Domkirke. Han døde 13.02.1616. Hans ældste søn gav faderen dette eftermæle:
"Han var en udmærket Teolog, en mageløs historiker, en skarsindig oldforsker, en begavet digter, en højfortjent Reformator og dyrker af modersmålet og dertil gudsfrygtig, alvorlig og redelig".
Han har alt i alt været en af de mest tiltalende repræsentanter for det 16. århundredes danske humanisme.

I Ribe Domkirke findes et (restaureret) Epitafium for ham, og på Frederiksborg slot findes hans billede malet i 1578 af Tob. Gemperle. I 1887 udsendte Em. Bærentzen & Co. et fint litografi af ham.
Der foreligger flere afhandlinger og bøger om Anders Sørensen Vedel, her skal særligt nævnes: Konferensråds Wegeners bog: A.S. Vedel, Nyerup & Krafts Litteraturlexicon (Pag. 642), Worms lexicon (2/561) samt dansk Biografisk Leksikon (25/183).
Selv efterlod han sig ved sin død et meget righoldigt bibliotek.

Det oprindelige slægsnavn Vedel er i tidens løb givet forskellige former som Vedel, Wedel, Weile, Welleius, Wellejus,; men størstedelen af slægten kalder sig nu Vedel.
Den adelige slægt Wedell, der nedstammer fra en gammel pommersk Adelslægt, kom ind her i landet i det 17. århundrede og er ikke i familie med Anders Sørensen Vedels slægt; men blandt dens efterkommere er i den lige nedstignende mandlige linie fremstået to Adelsslægter, idet to brødre, Løjnant Jens Kraft Dinensen Wedell (1793-1827) og kammerjunker Anders Claus Wedel, blev adlede ved resolution af 11.8.1812 og patent af 1.9.1826 med familiens Wedel-Heinens våben; den førstnævnte af disse brødre Descendenter, familien Wedel-Heinen, fører stadig det Heinenske våben, medens den sidstnævnte efterkommere nu kalder sig Vedel (Uden Heinen) og ved det kgl. Resolution af 10.2 og patent af 26.2.1866 har erholdt tilladelsen til i stedet for det Heinenske våben at benytte et andet, indrette efter A.S. Vedels bomærke: En i en cirkel indskrevet ligesidet trekant, der igen er delt i tre mindre triangler, af hvilke den første har et hvidt alter i guldfelt, den anden har en guldblomst i grøn feldt og den tredje en guldslage i et halvt hvidt, halv blåt felt. Ud for de mindre triangler står bogstaverne D.S.T. (deus, sanitas, tempas), oven over cirklen er en adelig krone. De to nævnte brødre var sønnesøns-sønnesøns-sønner af Anders Sørensen Vedel og var næstsøskende børn til Lago Mathias Wedel, sognepræst i Everdrup.

Hovedslægten Vedel eller Wedel har foruden fornævnte slægt V. Heinen ved giftemål optaget større eller mindre grene af følgende andre familier: Aagaard, Algreen-Ussing, Arendrup, Arent-Schytte, Arnkiel, Baggesen, Bang, Barch, Bay, Biilmann, Blich, Blicher, Bogman, Brorson, Bruhn, Clausen, Drøhse, ebbesen, Egholm, Eibertz, Foersom, Frisenborg, Frydendahl, Glahn, Grossman, Groth, Hammeleff, Hansen, Heegaard, Henckel, Holm, Hornemann, Hviid, Høy, Jensen, Juel, Kaupel, Kinast, Kirchheiner, Kock, Krøyer, Laer, Lucas, Luffe, Lundegaard, Mahler, Monrad, Munch, Müller, Nielsen, Nitzche, Nyland, Nørgaard, Paludan, Pedersen, Plum, Raaschou, Rampe, Ramsing, Rater, Reinecke, Schartz, Seenep, selmer, Schlichtkrull, Sidenius, Stokholm, Storm, Tang-Meinert, Ussing, Vendekilde, Villadsen, Vinding, Vinsløv, Vogelius, Volmer, Wøldiche, Zeuthen, Ægidius.

Der har ikke tidligere været samlet nogen særlig slægtstavle over slægten Vedel, men en sådan er nu optaget i Provst Vahls slægsbog over Christian Nielsens afkom.
I konferensraad Wegeners værk om Anders Sørensen Vedel omtales flere af slægten, ligeledes i dansk biografisk Lexicon og i Wibergs Dansk Præstehistorie. Enkelte findes også i Giessings Danske Jubellærere. 		 tree1 


«Forrige «1 ... 875 876 877 878 879 880 881 882 883 ... 931» Næste»


Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.