Personer: Notater

Rapport: Personer: Notater

Beskrivelse: Personer with associated notes

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	Nulevende	note	Træ
44101	I76586	Vigsø	Carsten	3 maj 1958	Ja, dato ukendt	0	Graderup	tree1
44102	I72146	Vigsø	Casper	15 mar. 1839	1908	0	Han deltog i Krigen 1864 i søværnet Casper skulle sikkert møde i København. For at komme til København, saa blev de først kørt i hestevogn fra by til by og sejlet fra Aarhus til Kalundborg. Turen varede bare otte dage, men det var paa grund af, at der var krig, ellers havde det varet noget længere. Krigen i 1864 Treaarskrigen 1848-50 havde ikke bragt en afgørelse paa det slesvigske spørgsmaal, og i 1864 trak det endnu engang op til krig. Men hvor styrkeforholdet i den første krig havde været nogenlunde jævnbyrdigt, stod Danmark denne gang overfor en talmæssigt langt overlegen fjende med bedre udrustning og bedre uddannelse. Kampen ved Mysunde d. 2 februar 1864 var den første egentlige kamp imellem de allierede og den danske hær. Mysunde stillingen var en del af Dannevirkes østlige fløj, og et gennembrud her kunne betyde, at de preussisk-østrigske styrker kunne omgaa den danske hær, og ødelægge den i dens stillinger. Det var derfor af stor vigtighed, at stillingen ikke faldt. Men kunne den holde stand imod en overvældende preussisk fjende? Rømningen af Dannevirke og samtidens syn paa tilbagetrækningen De danske soldater paa Dannevirkestillingen befandt sig i historiske omgivelser, hvor deres forfædre adskillige gange de sidste tusinde aar havde forhindret sydfra kommende fjender i at trænge op i landet. Dannevirkes historiske betydning havde for de danske soldater en moralsk og psykologisk betydning som uomtvisteligt inciterede til en øget forsvarsvilje. Stemningen i Danmark var i januar 1864 optimistisk, befolkningen fæstede lid til den danske hær. Dannevirke skulle endnu engang staa sin prøve som værnet mod syd. Søkamp ved Rügen 1864 Under Krigen i 1864 var der kun faa træfninger imellem den danske og den preussiske flaade. Aarsagen var aabenlys - nemlig den danske flaades totale overlegenhed. Som i Treaarskrigen havde den spærret de tyske østersø havne og dermed opnaaet, dels at ødelægge den tyske handel af søvejen, og dels at hindre den lille preussiske flaade i at understøtte hærens operationer. Men helt opgivet havde den preussiske flaade ikke, og den 17. marts kom det en kort, men heftig kamp ved Rügen. Oprør paa priseskibet I april 1864 blev det tyske handelsskib EUDORA opbragt af fregatten DAGMAR i Nordsøen. Som det var sædvane, blev et dansk prisemandskab sat ombord paa det tyske skib for at føre det til København. Men den tilfangetagne tyske besætning havde andre planer … Kampen ved Helgoland I fem uger havde en kombineret østrigsk-preussisk eskadre været undervejs imod Nordsøen, for at bryde den danske blokade af de tyske havne. For at stoppe dem sendte flaaden en eskadre imod dem. Den 9. maj stødte de 2 eskadrer saa sammen ud for Helgoland, og i to timer rasede kampen, før den endelig fandt en afgørelse. Paa trods af den danske sejr til søs, fik den aldrig nogen indflydelse på krigen. HMS Aurora ved Helgoland Da den østrigske-preussiske og danske flaade tørnede sammen i kampen ved Helgoland i 1864, betragtede den engelske fregat Aurora interesseret kampen. Øen var paa det tidspunkt under engelsk styre, og fregattens opgave var at sikre at engelsk farvand ikke blev krænket af nogen af siderne. Men hindrede Aurora’s tilstedeværelse ogsaa danskerne i, at udslette den haardt ramte fjendtlige flådestyrke? Tilbagetoget fra Dannevirke beskrevet af Sekondløjtnant Borberg Man har sammenlignet Kamperingen ved Dannevirkestillingen og Retraiten til Als med Napoleons Tilbagetog fra Moskwa; skjøndt denne Sammenligning som de fleste af denne Art halter, navnlig med Tidslængden for begge, saa er der dog virkelig saa mange Sammenligningspunkter tilstede, især hvad Lidelserne angaar, at Sammenligningen ei er uden al Berettigelse." Udtalelse af Sekondløjtnant Borberg. Dette er hans malende beskrivelse af tilbagetoget. Kampen ved Dybbøl Efter tilbagetoget fra Dannevirke trak den danske hær sig tilbage til Dybbøl stillingen. Preusserne fulgte efter og indledte krigshistoriens største bombardement. I otte uger regnede granaterne ned over de danske soldater, før preusserne endelig var klar til det endelige angreb. Udfaldet var givet paa forhaand, men de udmattede og underlegne danske soldater havde ikke tænkt, at give sig uden kamp. Erobringen af Als Saa snart vaabenhvilen i Krigen i 1864 endte ved middag, søndag den 26. juni 1864, aabnede de preussiske batterier, som forberedelse til deres angreb paa Als den 29. juni, øjeblikkelig ild imod deres overgangssteder. Dermed var kampen om det sidste stykke jord, den danske hær stadig holdt af Sønderjylland, i gang. Efter hjemsendelsen overtog Kasper fødegaarden Økonomien var imidlertidig daarlig, og han forsøgte sig derfor som ejendomshandler, men han havde ikke ret meget held med sine handler. Efter Else Kirstines død 1894 stod han med 4 ukonfirmerede børn. Børnene blev anbragt hos slægtninge, og Kasper Pedersen (Vigsø) mistede helt livsmodet. Han døde som en fattig mand 1908.	tree1
44103	I72196	Vigsø	Dødfødt	6 aug. 1923	6 aug. 1923	0	Øsløs Mark	tree1
44104	I72196	Vigsø	Dødfødt	6 aug. 1923	6 aug. 1923	0	Øsløs Mark. KB 1911-1948 Opslag 37 Nr 10	tree1
44105	I72988	Vigsø	Dødfødt	2 aug. 1926	2 aug. 1926	0	KB 1911-1948 Opslag 127 Nr 7	tree1
44106	I72186
44107	I72186
44108	I76645
44109	I76645
44110	I72204	Vigsø	Elna Kirstine	7 jul. 1909	Ja, dato ukendt	0	Elna gik i skole i Skinnerup. Hun var husbestyreinde hos hendes bror, hvorfra hun kom til Arthur Jensen i Thisted, hvor hun var i 22 år. Efter hans død overtog hun ejendommen. Bosat Nørregad e 20, Thisted 1970.	tree1
44111	I76642
44112	I76642
44113	I76642
44114	I72990
44115	I76570
44116	I72152	Vigsø	Ingvard Christian	18 feb. 1890	10 jun. 1976	0	Ingvard gik i skole i Øsløs. Han arbejdede en tid ved landbruget og drev senere fiskeri. Han har været bestyrelsesmedlem af Socialdemokratiet, samt medlem af bestyrelsen i Jagtforeningen. Bosat i Øsløs 1970. Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn". FT. Øsløs 1921, Op.37. - FT. Øsløs 1930, OP. 44. Bosat Højstrupvej 143. Kilde Billednr. 25475 og 25067 Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune. I bogen "Vesløsgård", af Ingvard Jakobsen, står der, at det var Høsjtrupvej 145. Ingvard var modstandsmand under 2. Verdenskrig. Tilknytning til undergrundshæren Region I (Nordjylland), Nord-Vest Sektion, Thisted Distrikt , Thisted Kompagni, 7. Deling, 3. Gruppe Organisationstilknytning Hannæs-gruppen Modstandsaktivitet Militærgruppe Kildehenvisninger Frihedsmuseet, 07B.10.183/II, Styrkeliste Nord-Vest Sektion, Thisted Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Beretning m.v. fra H. Bruun, Jul i Thy 2003. Læs mere i hjemmesidens artikler. Kik under Aktiviteter - Artikler - Familiehistorier: "Engelsk flyver drev i land. Modstandsmand Ingvard Vigsø, Øsløs". Ingvard købte en parcel af Peder Agesen i 1916 og opførte ejendommen Overmark 5, matr. nr. 26h. Parret drev ejendommen til 1930, hvor de solgte den til Christian Østergaard. Ingvard Vigsø flyttede til Øsløs by Højstrupvej 145. Ingvard, der ud over landbrug levede af af fiskeri og som arbejdsmand. Han havde mange tillidshverv. han sad i bestyrelsen for den lokale afdeling af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, det senere SID, for den lokale Socialdemokratiske forening, hvor han flere gange var opstillet til sogneraadet og bestyrelsen for Øsløs Forsamlingshus. Kilde: Bogen "Vesløsgaard", af Ingvard Jakobsen.	tree1
44117	I72152	Vigsø	Ingvard Christian	18 feb. 1890	10 jun. 1976	0	Øsløs Kirke KB 1853-1891 Opslag 101 Nr 2	tree1
44118	I76641
44119	I76641
44120	I76641
44121	I76651
44122	I72117	Vigsø	Johan Peter	3 jul. 1915	25 feb. 1987	0	Tømmerby Kirkegaard	tree1
44123	I72117	Vigsø	Johan Peter	3 jul. 1915	25 feb. 1987	0	Bøns	tree1
44124	I72117	Vigsø	Johan Peter	3 jul. 1915	25 feb. 1987	0	Johan gik i skole i Øsløs. Efter skolegangen arbejdede han ved landbruget indtil giftermålet, hvorpå han virkede som arbejdsmand i ca. 11 år. i 1950 købte han sin nuværende ejendom, Lynge ved Frøstrup. Johan har været medlem af bestyrelsen for husmandsforeningen. Foruden at passe ejendommen arbejde han en del ved Bygholm Vejle. Efter at ægteparret flyttede til Frøstrup i 1973, arbejdede Johan herefter i Vejlerne, indtil han var midt i tresserne og måtte holde op på grund af sygdom. Johan led af kronisk bronkitis. Johan var en hjemmets mand. han har dog været i bestyrelsen for Tømmerby-Lild Husmands Forening. Bosat Lynge ved Frøstrup 1970. Storkevej 23, Frøstrup, fra 1973. FT. 1921 Øsløs, Op.50. FT. Øsløs 1930, OP.50. Kilde: Bl.a. bogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn", opdateret til 1970.	tree1
44125	I72117	Vigsø	Johan Peter	3 jul. 1915	25 feb. 1987	0	Øsløs Kirke. KB 1911-1948 Opslag 16 Nr 8	tree1
44126	I72151	Vigsø	Johannes	18 jun. 1888	20 maj 1963	0	Lund	tree1
44127	I72151	Vigsø	Johannes	18 jun. 1888	20 maj 1963	0	Han aftjente sin værnepligt i Randers 1909-1910 og hjemsendtes som korporal. Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".	tree1
44128	I72190
44129	I76653
44130	I72185	Vigsø	Kaj	24 mar. 1920	Ja, dato ukendt	0	Bosat Vester-Sottrup 1970. Kaj gik i skole i Brenderup. Værnepligten aftjente han i Haderslev 1940-1941 og var derefter 3 år på Wedelsborg som gartner. Herefter var han 5 år i Frederiksborg Slotshave, og 1950 købte han gartneriet Kærvig i Ulkebøl og havde det i 12 år, hvorefter han købte gartnerforetning i Vester Sottrup.	tree1
44131	I72185	Vigsø	Kaj	24 mar. 1920	Ja, dato ukendt	0	Bosat Vester-Sottrup 1970. Kaj gik i skole i Brenderup. Værnepligten aftjente han i Haderslev 1940-1941 og var derefter 3 år på Wedelsborg som gartner. Herefter var han 5 år i Frederiksborg Slotshave, og 1950 købte han gartneriet Kærvig i Ulkebøl og havde det i 12 år, hvorefter han købte gartnerforetning i Vester Sottrup.	tree1
44132	I76594
44133	I92759	Vigsø	Karl	28 nov. 1908		0	Øsløs Kirke KB 1892-1910 Opslag 45 Nr 12	tree1
44134	I72205	Vigsø	Kasper Peter		Ja, dato ukendt	0	Bossat Ugerløse 1970	tree1
44135	I72187	Vigsø	Knud	29 mar. 1924	Ja, dato ukendt	0	Bosat Sønder-Hygum, Fyn. Knud gik i skole i Brenderup, hvorefter han kom i lære i brugsen i Rorslev. Han aftjente sin værnepligt i haderslev 1946-1947. I september blev han uddeler for tarup Foderforretning og var her indtil 1958, da han blev uddeler i Sønder-Hygum. han har været formand for skolevæsnet i Sønder-Hygum.	tree1
44136	I72139	Vigsø	Knud Kristian	12 jan. 1884	8 mar. 1966	0	Vesløs Kirkegaard	tree1
44137	I72139	Vigsø	Knud Kristian	12 jan. 1884	8 mar. 1966	0	Knud Kristian Vigsø, den 30. december 1905 navneændring fra Knud Kristian Pedersen. Ved siden af sit landbrug arbejde Knud på Bygholm Vejle. Bosat Torsbjergvej 7, Bøns ved Øsløs, indtil de begge kom på plehjemmet i Vesløs. Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn". Knud Kristian flytter fra Thorup til Øsløs 1904. FT. Øsløs 1921, Op.50 FT. Øsløs 1930, OP.50.	tree1
44138	I72149	Vigsø	Kristine Marie Pedersen	1 jan. 1882	19 aug. 1966	0	Højstrup By	tree1
44139	I72149	Vigsø	Kristine Marie Pedersen	1 jan. 1882	19 aug. 1966	0	Kristine gik i skole i Tømmerby. Hun blev uddannet ved husgerning og havde bl.a. plads hos kunstmaler Hans Agersnap Larsen i Vejle. Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".	tree1
44140	I72149	Vigsø	Kristine Marie Pedersen	1 jan. 1882	19 aug. 1966	0	Kristine gik i skole i Tømmerby. Hun blev uddannet ved husgerning og havde bl.a. plads hos kunstmaler Hans Agersnap Larsen i Vejle. Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".	tree1
44141	I76587	Vigsø	Lars Kristian	18 dec. 1963	Ja, dato ukendt	0	Graderup	tree1
44142	I76658
44143	I76658
44144	I76639
44145	I72206	Vigsø	Mads Kristian	13 sep. 1915	Ja, dato ukendt	0	Bosat Lavetten 7, Herlev 1970. Mads gik i skole i Skinnerup og Thisted. Han blev frisørsvend i Bdested Thy, han blev selvstændig i 17 år, hvorefter han havde frisørforretning i esbj erg i 2 år. Han bosatte sig i København, hvor han bestyrede en herrefrisørsalon i Gentofte i ca. 2 år. Han har senere arbejdet 8 år på Ruko. Igen skiftede han til Plasticfabrikken Papyrotex. Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".	tree1
44146	I72206	Vigsø	Mads Kristian	13 sep. 1915	Ja, dato ukendt	0	Bosat Lavetten 7, Herlev 1970. Mads gik i skole i Skinnerup og Thisted. Han blev frisørsvend i Bedsted Thy, han blev selvstændig i 17 år, hvorefter han havde frisørforretning i Esbjerg i 2 år. Han bosatte sig i København, hvor han bestyrede en herrefrisørsalon i Gentofte i ca. 2 år. Han har senere arbejdet 8 år på Ruko. Igen skiftede han til Plasticfabrikken Papyrotex. Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".	tree1
44147	I72156
44148	I72195	Vigsø	Marie	28 sep. 1919	2000	0	Øsløs Mark	tree1
44149	I72195	Vigsø	Marie	28 sep. 1919	2000	0	KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 109. Bosat V. Vandet pr. Thisted 1970. Marie gik i Øsløs Skole. Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Ã ˜sløs sogn". FT. 1921 Øsløs, Op.37. FT. Øsløs 1930 OP44.	tree1
44150	I72195	Vigsø	Marie	28 sep. 1919	2000	0	KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 109. Bosat V. Vandet pr. Thisted 1970. Marie gik i Øsløs Skole. Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn". FT. 1921 Øsløs, Op.37. FT. Øsløs 1930 OP44.	tree1

Person-ID

Efternavn

Fornavn

Fødselsdato

Dødsdato

Nulevende

note

Træ

44101

I76586

Vigsø

Carsten

3 maj 1958

Ja, dato ukendt

Graderup

tree1

44102

I72146

Vigsø

Casper

15 mar. 1839

1908

Han deltog i Krigen 1864 i søværnet
Casper skulle sikkert møde i København. For at komme til København, saa blev de først kørt i hestevogn fra by til by og sejlet fra Aarhus til Kalundborg. Turen varede bare otte dage, men det var paa grund af, at der var krig, ellers havde det varet noget længere.

Krigen i 1864
Treaarskrigen 1848-50 havde ikke bragt en afgørelse paa det slesvigske spørgsmaal, og i 1864 trak det endnu engang op til krig. Men hvor styrkeforholdet i den første krig havde været nogenlunde jævnbyrdigt, stod Danmark denne gang overfor en talmæssigt langt overlegen fjende med bedre udrustning og bedre uddannelse.

Kampen ved Mysunde d. 2 februar 1864 var den første egentlige kamp imellem de allierede og den danske hær. Mysunde stillingen var en del af Dannevirkes østlige fløj, og et gennembrud her kunne betyde, at de preussisk-østrigske styrker kunne omgaa den danske hær, og ødelægge den i dens stillinger. Det var derfor af stor vigtighed, at stillingen ikke faldt. Men kunne den holde stand imod en overvældende preussisk fjende?

Rømningen af Dannevirke og samtidens syn paa tilbagetrækningen
De danske soldater paa Dannevirkestillingen befandt sig i historiske omgivelser, hvor deres forfædre adskillige gange de sidste tusinde aar havde forhindret sydfra kommende fjender i at trænge op i landet. Dannevirkes historiske betydning havde for de danske soldater en moralsk og psykologisk betydning som uomtvisteligt inciterede til en øget forsvarsvilje. Stemningen i Danmark var i januar 1864 optimistisk, befolkningen fæstede lid til den danske hær. Dannevirke skulle endnu engang staa sin prøve som værnet mod syd.

Søkamp ved Rügen 1864
Under Krigen i 1864 var der kun faa træfninger imellem den danske og den preussiske flaade. Aarsagen var aabenlys - nemlig den danske flaades totale overlegenhed. Som i Treaarskrigen havde den spærret de tyske østersø havne og dermed opnaaet, dels at ødelægge den tyske handel af søvejen, og dels at hindre den lille preussiske flaade i at understøtte hærens operationer. Men helt opgivet havde den preussiske flaade ikke, og den 17. marts kom det en kort, men heftig kamp ved Rügen.

Oprør paa priseskibet
I april 1864 blev det tyske handelsskib EUDORA opbragt af fregatten DAGMAR i Nordsøen. Som det var sædvane, blev et dansk prisemandskab sat ombord paa det tyske skib for at føre det til København. Men den tilfangetagne tyske besætning havde andre planer …

Kampen ved Helgoland
I fem uger havde en kombineret østrigsk-preussisk eskadre været undervejs imod Nordsøen, for at bryde den danske blokade af de tyske havne. For at stoppe dem sendte flaaden en eskadre imod dem. Den 9. maj stødte de 2 eskadrer saa sammen ud for Helgoland, og i to timer rasede kampen, før den endelig fandt en afgørelse. Paa trods af den danske sejr til søs, fik den aldrig nogen indflydelse på krigen.

HMS Aurora ved Helgoland
Da den østrigske-preussiske og danske flaade tørnede sammen i kampen ved Helgoland i 1864, betragtede den engelske fregat Aurora interesseret kampen. Øen var paa det tidspunkt under engelsk styre, og fregattens opgave var at sikre at engelsk farvand ikke blev krænket af nogen af siderne. Men hindrede Aurora’s tilstedeværelse ogsaa danskerne i, at udslette den haardt ramte fjendtlige flådestyrke?

Tilbagetoget fra Dannevirke beskrevet af Sekondløjtnant Borberg
Man har sammenlignet Kamperingen ved Dannevirkestillingen og Retraiten til Als med Napoleons Tilbagetog fra Moskwa; skjøndt denne Sammenligning som de fleste af denne Art halter, navnlig med Tidslængden for begge, saa er der dog virkelig saa mange Sammenligningspunkter tilstede, især hvad Lidelserne angaar, at Sammenligningen ei er uden al Berettigelse." Udtalelse af Sekondløjtnant Borberg. Dette er hans malende beskrivelse af tilbagetoget.

Kampen ved Dybbøl
Efter tilbagetoget fra Dannevirke trak den danske hær sig tilbage til Dybbøl stillingen. Preusserne fulgte efter og indledte krigshistoriens største bombardement. I otte uger regnede granaterne ned over de danske soldater, før preusserne endelig var klar til det endelige angreb. Udfaldet var givet paa forhaand, men de udmattede og underlegne danske soldater havde ikke tænkt, at give sig uden kamp.

Erobringen af Als
Saa snart vaabenhvilen i Krigen i 1864 endte ved middag, søndag den 26. juni 1864, aabnede de preussiske batterier, som forberedelse til deres angreb paa Als den 29. juni, øjeblikkelig ild imod deres overgangssteder. Dermed var kampen om det sidste stykke jord, den danske hær stadig holdt af Sønderjylland, i gang.

Efter hjemsendelsen overtog Kasper fødegaarden
Økonomien var imidlertidig daarlig, og han forsøgte sig derfor som ejendomshandler, men han havde ikke ret meget held med sine handler. Efter Else Kirstines død 1894 stod han med 4 ukonfirmerede børn. Børnene blev anbragt hos slægtninge, og Kasper Pedersen (Vigsø) mistede helt livsmodet. Han døde som en fattig mand 1908.

tree1

44103

I72196

Vigsø

Dødfødt

6 aug. 1923

Øsløs Mark

tree1

44104

I72196

Vigsø

Dødfødt

6 aug. 1923

Øsløs Mark. KB 1911-1948 Opslag 37 Nr 10

tree1

44105

I72988

Vigsø

Dødfødt

2 aug. 1926

KB 1911-1948 Opslag 127 Nr 7

tree1

44106

I72186

44107

I72186

44108

I76645

44109

I76645

44110

I72204

Vigsø

Elna Kirstine

7 jul. 1909

Ja, dato ukendt

Elna gik i skole i Skinnerup. Hun var husbestyreinde hos hendes bror, hvorfra hun kom til Arthur Jensen i Thisted, hvor hun var i 22 år. Efter hans død overtog hun ejendommen.

Bosat Nørregad

e 20, Thisted 1970.

tree1

44111

I76642

44112

I76642

44113

I76642

44114

I72990

44115

I76570

44116

I72152

Vigsø

Ingvard Christian

18 feb. 1890

10 jun. 1976

Ingvard gik i skole i Øsløs. Han arbejdede en tid ved landbruget og drev senere fiskeri. Han har været bestyrelsesmedlem af Socialdemokratiet, samt medlem af bestyrelsen i Jagtforeningen.

Bosat i Øsløs 1970.

Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn".

FT. Øsløs 1921, Op.37. - FT. Øsløs 1930, OP. 44.

Bosat Højstrupvej 143. Kilde Billednr. 25475 og 25067 Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune.

I bogen "Vesløsgård", af Ingvard Jakobsen, står der, at det var Høsjtrupvej 145.

Ingvard var modstandsmand under 2. Verdenskrig. Tilknytning til undergrundshæren
Region I (Nordjylland), Nord-Vest Sektion, Thisted Distrikt , Thisted Kompagni, 7. Deling, 3. Gruppe
Organisationstilknytning
Hannæs-gruppen
Modstandsaktivitet
Militærgruppe
Kildehenvisninger
Frihedsmuseet, 07B.10.183/II, Styrkeliste Nord-Vest Sektion, Thisted
Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Beretning m.v. fra H. Bruun, Jul i Thy 2003. Læs mere i hjemmesidens artikler. Kik under Aktiviteter - Artikler - Familiehistorier: "Engelsk flyver drev i land. Modstandsmand Ingvard Vigsø, Øsløs".

Ingvard købte en parcel af Peder Agesen i 1916 og opførte ejendommen Overmark 5, matr. nr. 26h. Parret drev ejendommen til 1930, hvor de solgte den til Christian Østergaard. Ingvard Vigsø flyttede til Øsløs by Højstrupvej 145. Ingvard, der ud over landbrug levede af af fiskeri og som arbejdsmand. Han havde mange tillidshverv. han sad i bestyrelsen for den lokale afdeling af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, det senere SID, for den lokale Socialdemokratiske forening, hvor han flere gange var opstillet til sogneraadet og bestyrelsen for Øsløs Forsamlingshus.
Kilde: Bogen "Vesløsgaard", af Ingvard Jakobsen.

tree1

44117

I72152

Vigsø

Ingvard Christian

18 feb. 1890

10 jun. 1976

Øsløs Kirke
KB 1853-1891 Opslag 101 Nr 2

tree1

44118

I76641

44119

I76641

44120

I76641

44121

I76651

44122

I72117

Vigsø

Johan Peter

3 jul. 1915

25 feb. 1987

Tømmerby Kirkegaard

tree1

44123

I72117

Vigsø

Johan Peter

3 jul. 1915

25 feb. 1987

Bøns

tree1

44124

I72117

Vigsø

Johan Peter

3 jul. 1915

25 feb. 1987

Johan gik i skole i Øsløs. Efter skolegangen arbejdede han ved landbruget indtil giftermålet, hvorpå han virkede som arbejdsmand i ca. 11 år. i 1950 købte han sin nuværende ejendom, Lynge ved Frøstrup. Johan har været medlem af bestyrelsen for husmandsforeningen. Foruden at passe ejendommen arbejde han en del ved Bygholm Vejle. Efter at ægteparret flyttede til Frøstrup i 1973, arbejdede Johan herefter i Vejlerne, indtil han var midt i tresserne og måtte holde op på grund af sygdom. Johan led af kronisk bronkitis. Johan var en hjemmets mand. han har dog været i bestyrelsen for Tømmerby-Lild Husmands Forening.

Bosat Lynge ved Frøstrup 1970. Storkevej 23, Frøstrup, fra 1973.

FT. 1921 Øsløs, Op.50.
FT. Øsløs 1930, OP.50.

Kilde: Bl.a. bogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn", opdateret til 1970.

tree1

44125

I72117

Vigsø

Johan Peter

3 jul. 1915

25 feb. 1987

Øsløs Kirke. KB 1911-1948 Opslag 16 Nr 8

tree1

44126

I72151

Vigsø

Johannes

18 jun. 1888

20 maj 1963

Lund

tree1

44127

I72151

Vigsø

Johannes

18 jun. 1888

20 maj 1963

Han aftjente sin værnepligt i Randers 1909-1910 og hjemsendtes som korporal.

Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".

tree1

44128

I72190

44129

I76653

44130

I72185

Vigsø

Kaj

24 mar. 1920

Ja, dato ukendt

Bosat Vester-Sottrup 1970.

Kaj gik i skole i Brenderup. Værnepligten aftjente han i Haderslev 1940-1941 og var derefter 3 år på Wedelsborg som gartner. Herefter var han 5 år i Frederiksborg

Slotshave, og 1950 købte han gartneriet Kærvig i Ulkebøl og havde det i 12 år, hvorefter han købte gartnerforetning i Vester Sottrup.

tree1

44131

I72185

Vigsø

Kaj

24 mar. 1920

Ja, dato ukendt

Bosat Vester-Sottrup 1970.

Kaj gik i skole i Brenderup. Værnepligten aftjente han i Haderslev 1940-1941 og var derefter 3 år på Wedelsborg som gartner. Herefter var han 5 år i Frederiksborg Slotshave, og 1950 købte han gartneriet Kærvig i Ulkebøl og havde det i 12 år, hvorefter han købte gartnerforetning i Vester Sottrup.

tree1

44132

I76594

44133

I92759

Vigsø

Karl

28 nov. 1908

Øsløs Kirke
KB 1892-1910 Opslag 45 Nr 12

tree1

44134

I72205

Vigsø

Kasper Peter

Ja, dato ukendt

Bossat Ugerløse 1970

tree1

44135

I72187

Vigsø

Knud

29 mar. 1924

Ja, dato ukendt

Bosat Sønder-Hygum, Fyn.

Knud gik i skole i Brenderup, hvorefter han kom i lære i brugsen i Rorslev. Han aftjente sin værnepligt i haderslev 1946-1947. I september blev han uddeler for tarup

Foderforretning og var her indtil 1958, da han blev uddeler i Sønder-Hygum. han har været formand for skolevæsnet i Sønder-Hygum.

tree1

44136

I72139

Vigsø

Knud Kristian

12 jan. 1884

8 mar. 1966

Vesløs Kirkegaard

tree1

44137

I72139

Vigsø

Knud Kristian

12 jan. 1884

8 mar. 1966

Knud Kristian Vigsø, den 30. december 1905 navneændring fra Knud Kristian Pedersen.
Ved siden af sit landbrug arbejde Knud på Bygholm Vejle.

Bosat Torsbjergvej 7, Bøns ved Øsløs, indtil de begge kom på plehjemmet i Vesløs.

Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn".

Knud Kristian flytter fra Thorup til Øsløs 1904.

FT. Øsløs 1921, Op.50
FT. Øsløs 1930, OP.50.

tree1

44138

I72149

Vigsø

Kristine Marie Pedersen

1 jan. 1882

19 aug. 1966

Højstrup By

tree1

44139

I72149

Vigsø

Kristine Marie Pedersen

1 jan. 1882

19 aug. 1966

Kristine gik i skole i Tømmerby. Hun blev uddannet ved husgerning og havde bl.a. plads hos kunstmaler Hans Agersnap Larsen i Vejle.

Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".

tree1

44140

I72149

Vigsø

Kristine Marie Pedersen

1 jan. 1882

19 aug. 1966

Kristine gik i skole i Tømmerby. Hun blev uddannet ved husgerning og havde bl.a. plads hos kunstmaler Hans Agersnap Larsen i Vejle.

Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".

tree1

44141

I76587

Vigsø

Lars Kristian

18 dec. 1963

Ja, dato ukendt

Graderup

tree1

44142

I76658

44143

I76658

44144

I76639

44145

I72206

Vigsø

Mads Kristian

13 sep. 1915

Ja, dato ukendt

Bosat Lavetten 7, Herlev 1970.

Mads gik i skole i Skinnerup og Thisted.

Han blev frisørsvend i Bdested Thy, han blev selvstændig i 17 år, hvorefter han havde frisørforretning i esbj

erg i 2 år. Han bosatte sig i København, hvor han bestyrede en herrefrisørsalon i Gentofte i ca. 2 år. Han har senere arbejdet 8 år på Ruko. Igen skiftede han til Plasticfabrikken Papyrotex.

Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".

tree1

44146

I72206

Vigsø

Mads Kristian

13 sep. 1915

Ja, dato ukendt

Bosat Lavetten 7, Herlev 1970.

Mads gik i skole i Skinnerup og Thisted.

Han blev frisørsvend i Bedsted Thy, han blev selvstændig i 17 år, hvorefter han havde frisørforretning i Esbjerg i 2 år. Han bosatte sig i København, hvor han bestyrede en herrefrisørsalon i Gentofte i ca. 2 år. Han har senere arbejdet 8 år på Ruko. Igen skiftede han til Plasticfabrikken Papyrotex.

Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".

tree1

44147

I72156

44148

I72195

Vigsø

Marie

28 sep. 1919

2000

Øsløs Mark

tree1

44149

I72195

Vigsø

Marie

28 sep. 1919

2000

KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 109.

Bosat V. Vandet pr. Thisted 1970.

Marie gik i Øsløs Skole.

Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Ã

˜sløs sogn".

FT. 1921 Øsløs, Op.37.

FT. Øsløs 1930 OP44.

tree1

44150

I72195

Vigsø

Marie

28 sep. 1919

2000

KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 109.

Bosat V. Vandet pr. Thisted 1970.

Marie gik i Øsløs Skole.

Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn".

FT. 1921 Øsløs, Op.37.

FT. Øsløs 1930 OP44.

tree1

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Rapport: Personer: Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked