Rapport: Personer: Notater

til Holsegaard, Stenalt og Søbysøgaard

Løjtnant

• til Holsegaard, Vends H. og Søbysøgaard, Aasum H. (1820); 1803 Kadet i Søetaten, 1812 Maanedsltnt., afsk. 1816.

Efternavnet usikkert.

Iflg. Giessing hedder hun Anna Elisabeth Mortensdatter Wedel og er datter af

Kammerjunker, Byfoged i Middelfart

Wedel (Jarlsberg), Frederik Anton (II) Greve, 1748-1811, Diplomat, Søn af nedennævnte Grev Fr. Chr. O. W. J., var født 26. Juni 1748 paa Jarlsberg. Som Yngling studerede han 3 Aar ved Universitetet i Leipzig og blev derefter ansat ved Livgarden til Fods, hvor han avancerede til Kapitajn. Paa Grund af svageligt Helbred afbrød han 1779 sin militære Løbebane og traadte over i Diplomatiet. Fra 1779 til 1784 var han Gesandt ved det neapolitanske Hof og forflyttedes sidstnævnte Aar til Haag, hvor han forblev til 1788. I det følgende Aar erholdt han Gesandtskabsposten i London, hvor han siden, alene med en Afbrydelse under en længere Permission 1802-1803, forblev indtil 1807. I 1809 gik han atter ud som Gesandt, denne Gang til Kejserhoffet i Wien. I denne Stad døde han 7. April 1811. Grev Wedel var næppe en Mand uden Duelighed. Men som den indgroede Aristokrat og som den yderliggaaende Reaktions Ven havde han i sine forskjellige Stillinger vanskelig for at komme til rette med sine Omgivelser. Hans sygelige Tilstand synes til sine Tider at have gjort ham næsten utilregnelig. Hans Økonomi udartede til Gjerrighed, og for sin Familie var han en Tyran, hvis Færd foranledigede de mest uhyggelige Optrin.

Han ægtede 1. (1772) i Christiania Cathrine Storm (f. 1756 d. 1802), Datter af Stiftamtmand C. H. Storm (XVI, 465); 2. (1803) i Traventhal Komtesse Nicoline Wilhelmine v. Luckner (f. 1780 d. 1873), Datter af Grev Nicolaus v. L. og Grevinde Adamine Gottlobine f. Wedell (-Wedellsborg).

Personalhist. Tidsskr. IV, 155 ff.

Yngvar Nielsen

Wedel (Jarlsberg), Frederik Christian Otto Greve, 1718-76, Officer, Søn af Frederik Anton (I) Greve Wedel-Jarlsberg (d. 1738) Han blev født 14. Okt. 1718, passerede temmelig letvindt de lavere militære Grader, i det han allerede 1739 blev karakteriseret Major og Kompagnichef ved det ene norske (senere benævnt søndenfjeldske) gevorbne Infanteriregiment. Da han Aaret forud, ved Faderens Død, havde overtaget Grevskabet under nok saa vanskelige økonomiske Forhold, der ikke bedredes under hans Bestyrelse, kunde han efter Regimentschefens Udtalelse ikke ofre sig synderlig for sine militære Pligter, hvilket imidlertid ikke forhindrede, at den unge Major allerede 1746 blev Oberst og Chef for 2. smaalenske Infanteriregiment. 1747 blev han Kammerherre, 1755 Generalmajor, 1760 forflyttedes han til Chef for søndenfjældske gevorbne Infanteriregiment; 1759 blev han Ridder af Danebrog, 1763 Generallieutenant, 1767 Ridder af l'union parfaite og 1774 General.

Wedel-Jarlsberg ovennævnte økonomiske Vanskeligheder skrev sig delvis fra de betydelige Tab, som Driften af det jarlsbergske sølvholdige Blyværk paaførte ham, delvis ogsaa fra hans stort anlagte Hushold og hans betydelige og kostbare Byggearbejder paa Jarlsberg Hovedgaard. Hovedbygningen paa Jarlsberg er i sin nuværende Skikkelse opført i hans Tid. Han indlod sig desuden i adskillige store Ejendomshandler i Danmark, der næppe have kunnet undgaa at trække Penge ud af Grevskabet. Wedel-Jarlsberg ejede Basnæs i Sjælland, Glorup i Fyn, Sønderskov ved Ribe og Dronninglund i Vendsyssel. Denne sidste store Ejendom kjøbte han omkring 1753, hvilket Aar han havde faaet solgt det jarlsbergske Blyværk til et privat Selskab,fra hvilket han dog siden atter maatte overtage det. Wedel-Jarlsberg døde paa Sønderskov 18. Nov. 1776 efter i mange Aar i høj Grad at have lidt af Gigt og Podagra. -- Han ægtede 19. Maj 1745 Sophie Riborg Amalie Huitfeldt (f. 1723 d. 1776), Datter af General Hartvig H. (VIII, 155).

Moe, Tidsskr. f. norsk Personalhist. II, 198 f.

Y. Nielsen, Grev Herman Wedel Jarlsberg og hans Samtid I (Udgaven 1888).

1840 sekondløjtnant i den norske marine, 1849-51 i fransk tjeneste, kabinetskammerherre, hofmarskal hos kong Carl XV af Sverige, 1874 kommandørkaptajn.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carl Hannibal Ludvig baron Wedell-Wedellsborg (12. december 1863 i Næstved – 10. februar 1948) var en dansk statsskovrider.

Han var søn af kammerherre, baron Gustav Wedell-Wedellsborg og hustru Louise født Bruun de Neergaard, blev forstkandidat 1887, skovrider ved statsskovene fra 1900 (1. Frederiksborg distrikt) og kgl. jægermester ved statsskovene fra 1911. Han var medlem af bestyrelsen for Østasiatisk Kompagni, censor ved forsteksamens 2. del og medlem af bestyrelsen for Kammerherre Eides Legat.

Wedell-Wedellsborg var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, kammerherre, hofjægermester, bar Kong Frederik VIII's Mindetegn og en række udenlandske ordener.

8. oktober 1897 ægtede han Marie Louise Henriette Lerche, datter af overretssagfører Ferdinand Lerche og Marie født Gulstad.

Carl Wilhelm Adam Sigismund lensgreve Wedell-(Wedellsborg) (14. marts 1806 på Nygård, Åstrup Sogn, Haderslev Herred – 15. marts 1882 på Wedellsborg) var en dansk godsejer og lensbesidder, bror til Julius Wilhelm Georg Ferdinand Wedell.

Han var søn af lensgreve Hannibal Wilhelm Wedell (1780-1828, gift 2. gang 1817 med Marie Ernestine Amalie von Rosen, 1790-1871) og Louise von Warnstedt (1777-1835). 22 år gammel tiltrådte han ved faderens død besiddelsen af grevskabet, som han overtog i en dårlig forfatning og behæftet med stor gæld; bygningerne på hovedgårdene samt kirkerne var for størstedelen i forfalden stand, ligesom bøndergodset var forarmet. Ved en dygtig administration og god økonomi bragtes imidlertid grevskabet efterhånden på fode, en bedre drift indførtes på hovedgårdene, hvis bygninger til dels forøgedes, hoveriet på alle gårdene afløstes 1838-43, og bøndergårdene udflyttedes; samtidig forøgedes grevskabets skovareal med o. 1200 tdr. land, hvoraf 1000 tdr. land indtagen bondejord af dårlig beskaffenhed, ligesom 200 tdr. land blev inddæmmet og tørlagt, hvorhos 1835 gården Orelund tilkøbtes og indtoges under grevskabet; disse foretagender, der begunstigedes af opadgående konjunkturer, førte til meget heldige resultater. 1854 købte Wedell yderligere Frederiksgave hovedgård med møller og skove, der ved hans død ifølge hans testamente blev grundlaget for Lensgreve Carl Wedells Stiftelse til understøttelse for familien. Desuden oprettede han et legat på 200.000 kr. til trængende uden for fattigvæsenet på grevskabet. Hans sidste erhvervelse blev Billeshave i 1867.

I øvrigt var Wedell en udpræget konservativ natur, således solgtes i hans tid intet af grevskabets bøndergods til selvejendom. Wedell døde på Wedellsborg 15. marts 1882; 1840 var han blevet udnævnt til kammerherre, 1872 til gehejmekonferensråd. Wedell blev Ridder af Dannebrog 1854, Dannebrogsmand 1860, Kommandør af 2. grad 1869 og af 1. grad 1878 og modtog Storkorset i 1881.

Han blev gift 29. april 1834 på Nygård med Rosa von Krogh (1. oktober 1805 på Løjtmark i Svans Sogn – 27. november 1870 på Wedellsborg), datter af overforstmester, gehejmekonferensråd Frederik Ferdinand von Krogh (1780-1844) og Johanne Sophie von Warnstedt (1781-1867).

Han er begravet i Husby Kirke.

Der findes et portrætmaleri af Emil Bærentzen på Wedellsborg. Maleri som yngre (sammesteds). Maleri (forhen på Hindsgavl Slot). Litografi 1880 af I.W. Tegner efter fotografi. Fotografier.

Catharine Sophie Wilhelmine var datter af Ludvig Frederik Lensgreve Wedell (25. okt. 1753, Wedellsborg Gods, Husby - 7.okt. 1817, Wedellsborg Gods, Husby), Wedellsborg Gods, Husby og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (6. jan 1755, Haderslev -  20. april 1833, Billeskov Gods, Kerte).

Ludvig Frederik Lensgreve Wedell var: Kammerherre, Premiermajor  (Hæren-forsvaret), Amtmand over Assens og Hindsgavl.

Catharine Sophie Wilhelmines forældre blev gift den 7. januar 1779.

• 1904 indskrevet i Vallø.