Personer: Notater

Rapport: Personer: Notater

Beskrivelse: Personer with associated notes

#	Person-ID	Efternavn	Fornavn	Fødselsdato	Dødsdato	Nulevende	note	Træ
45601	I11945	Worm	Willum Johansen	ca. 1563	ca. 1629	0	Aarhus Domkirke	tree1
45602	I11945	Worm	Willum Johansen	ca. 1563	ca. 1629	0	Willum Johansen Worm, nævnes i 1588 ved Borgervæbningen og som Kæmner i 1597 i 1608 som Raadmand. Borgmester i 1615 til ca. 1618 i Aarhus og fra 1622 til 1624 udnævnt som tolder paa Skagen, i 1625 blev han tillige tilsynsmand ved Skagen Fyr. Der er i Aarhus Domkirke en mindeplade over Villum Johansen Worm.	tree1
45603	I14319	Worms	Hjalmar Johannes Theodor	1 maj 1893	10 jan. 1963	0	Skovmølle Gaard	tree1
45604	I32430	Wormskiold	Peder	26 aug. 1750	15 mar. 1824	0	Frederiksberg Ældre Kirkegaard	tree1
45605	I14751	Worre	Eva	19 dec. 1925	27 jun. 1984	0	Kopervik	tree1
45606	I80630
45607	I80629
45608	I80628
45609	I80626	Worsaae	Viggo	1 nov. 1870	3 jul. 1924	0	Vallø Slotskirkegaard	tree1
45610	I81385
45611	I98100	Worsøe	Peder Deichmann	24 dec. 1855	24 okt. 1857	0	Ikke fundet i KB	tree1
45612	I98100	Worsøe	Peder Deichmann	24 dec. 1855	24 okt. 1857	0	Ikke fundet i KB	tree1
45613	I98068	Worsøe	Adolphine Charlotte	20 feb. 1818	13 jan. 1868	0	ADOLPHINE CHARLOTTE WORSØE, f. 20. februar 1818 i Låstrup, død 13. jan. 1868 i Kalundborg. Viet 12. juni 1846 i Kalundborg til LAURITZ AAGAARD HASS, f. 23. april 1811 i Ålborg, søn af købmand Hans Hass og Sophie Charlotte Aspach Cortsen, død 11. jan. 1863 i Kalundborg. Lauritz (Lars) Aagaard Hass var købmand, kæmner og forligskommissær i Kalundborg. Han ejede to huse i byen, nemlig matr. no.: 157 på hjørnet af Skibbrogade og Pavestræde, hvor han boede, samt matr. no. 190, nuværende Bag Slotsgraven 7. Kæmnerkontoret fandtes på hans bopæl, og årslønnen var ved hans død 350 rdl. I nov. 1862 fortæller Hass om sine forhold: Vi er lykkelige med hinanden, har vi ej overflod, så mangler vi heller intet, og vore fordringer går ikke ud derover, som er godt. Jeg bryder mig ikke om videre, end jeg daglig behøver, sørger ej for den tid, der vil komme, og som jeg mulig ej oplever. Vi har en god orden i vore forhold, og er glade ved et nøjsomt udkomme..« Alligevel viste der sig at være betydelige midler i boet, da Adolphine Charlotte Hass døde i 1868 efter at have siddet enke i 5 år. De to ugifte søstre arvede hver 500 rdl., Ebbe og Lambert Franck hver 200 rdl., Carl Theobald, Mette Marie og Caroline hver 100 rdl. og brodersønnen Jørgen Worsøe, der var opvokset i huset hos dem, 300 rdl. samt halvparten af bæltbåden »Ellen Marie«. Desuden arvede forskellige medlemmer af Hass' familie 500 rdl. Men ikke nok med det. Ved et efterladt testamente stiftedes »Lauritz Aagaard Hass' og hustrus legat for trængende og værdige, ældre og ugifte piger af borger- eller embedsstanden i Kalundborg-«. Renterne skulle uddeles i 2 lige store portioner, fortrinsvis til legatstifterinden eller hendes mands slægtninge og familie. Legatet bestyres under byrådets tilsyn af borgmesteren og sognepræsten. Fundatsen er dateret 15. juni 1869, konfirmeret 30. juni s. å. Salgssummen for Hass' to ejendomme tilfaldt legatet, og efter Kalundborg Avis d. 25. jan. 1868 vurderedes de til ca. 1500 rdl., eller omtrent tredjedelen af formuen. I 1896 ejede legatet en kapital på 6921 kr. 25 øre. Ingen børn	tree1
45614	I98067	Worsøe	Carl Theobald	1 jul. 1816	15 apr. 1873	0	Carl Theobald Worsøe tager 12. april 1845 borgerskab i København som vinhandler, men går 1855 fallit. Han er derefter ansat hos grosserer C. Lange. Hans bopæl var tilsidst Overgade neden Vandet nr. 39. Ved sin død ejer han kun sine gangklæder, der vurderes til 20 rdl., og hans principal bekoster begravelsen.	tree1
45615	I98070	Worsøe	Caroline Bolette Andrea	30 nov. 1821	8 mar. 1864	0	CAROLINE BOLETTE ANDREA WORSØE, f. 30. nov. 1821 i Låstrup, død 8. marts 1864 i Sdr. Onsild sogn, viet ca. 1843 til CHRISTEN JENSEN MØLLIER, f. 13. jan. 1813 på Kongsvad mølle i Glenstrup sogn, søn af møller jens Christensen og Maren Christensdatter. Død 30. maj 1859 i Sdr. Onsild sogn. Christen Jensen Møller var ejer af Terrupgård i Ulstrup, Sdr. Onsild sogn. 3 børn: 3. slægtled no. 20a-22.	tree1
45616	I98063	Worsøe	Cecilius	13 apr. 1808	ca. 1860	0	Han nævnes i moderens skifte 1856 som skibskaptajn i New Orleans, men skal senere være forlist ved Cap Horn. I familieoptegnelserne er der uenighed om hans hustrus navn, der dels opgives som Zoe Tidemann, dels som Wilhelmine Souez	tree1
45617	I98063	Worsøe	Cecilius	13 apr. 1808	ca. 1860	0	Skal være forlist ved Cap Horn	tree1
45618	I98060	Worsøe	Christiane Magdalene	22 jul. 1802	8 maj 1851	0	Hendes mand var kusk hos hendes far, der var meget imod ægteskabet. 5 børn af hvilke kun den yngste søn Søren blev voksen. Han mistede sin kone og barn omkring 1864.	tree1
45619	I122392	Worsøe	Christopher	15 feb. 1741	3 sep. 1787	0	~ med Juliane Margrethe HVIID (1738-1810). .· 1 datter død ugift 1834	tree1
45620	I98058	Worsøe	Claus Hartvig	1 jan. 1779	25 mar. 1819	0	Claus Hartvig Worsøe, der blev i Norge, Secondlieutenant af det Westerlehnske Infanteriregiment og som endte som kaptajn og chef for 1. Ryfylkeske kompagni. Han kom ulykkeligt af dage, idet han druknede i Ryfylkefjorden. Han efterlader sig en stor efterslægt i Norge. Stamfader til den yngre norske gren af familien Worsøe. Denne linie af familien udmærker sig ved en udpræget tilknytning til søfarten.	tree1
45621	I98103	Worsøe	Dorthea Charlotte Leopoldine	7 maj 1841	21 jan. 1913	0	Folketællinger: FT-1845 Adelgaden 64a, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt FT-1880 et hus i Udbyneder By & Sogn, Randers Amt.	tree1
45622	I98103	Worsøe	Dorthea Charlotte Leopoldine	7 maj 1841	21 jan. 1913	0	Efter moderens død 1848 opdraget hos farver Carl Adolf Lund og hustru Elise Bigum i Hobro. Viet den 3. oktober 1873 til Sophus Johan Claudius Petersen, født 25. september 1829 død 2. maj 1911.	tree1
45623	I98062	Worsøe	Ebbe	29 jan. 1806	5 jan. 1869	0	EBBE WORSØE, f. 29. jan. 1806 i Låstrup, død 5. jan. 1869 i Hobro. viet 29. maj 1847 i Hobro til JOHANNE BOLETTE AAGAARD STRUCH, f. 28. dec. 1821 i Haverslev, datter af farver, senere landpostbud Peder Deichmann Aagaard Struch og Mette Marie Møller, død 8. sept. 1871 i Hobro. Ebbe Worsøe løste 22. juni 1829 borgerskab som drejermester i Hobro. Hans forretning lå på hovedgaden i Hobro, Adelgade. Her lå oprindelig et gammelt hus, som Ebbe Worsøe købte af toldbetjent Møllers arvinger, hvorefter han lod det nedbryde og på grunden opføre et toetagers hus. Ebbe Worsøe meldte sig 1844 som en af de første håndværkere ved oprettelsen af »Borgerlig Haandværkerforening«, i hvis første bestyrelse han sad. Han boede da Adelgade 49, Hobro.	tree1
45624	I98062	Worsøe	Ebbe	29 jan. 1806	5 jan. 1869	0	Hobro Sdr. Kirkegaard	tree1
45625	I83100	Worsøe	Frederik Christian Sørensen	20 sep. 1720	1 mar. 1791	0	2 sønner og 2 døtre. En af hans formænd i Vejlby var Søren Quist, henrettet 1626 (Blicher "Præsten fra Vejlby").	tree1
45626	I98064	Worsøe	Hartvig Christian	2 feb. 1810	11 dec. 1867	0	HARTVIG CHRISTIAN WORSØE, f. 2. febr. 1810 i Låstrup, død 11. dec.1867 i Hobro, viet 4. juli 1840 i Hobro til ELSE JØRGENSDATTER BIGUM, f. 11. marts 1811 i Hobro, datter af bagermester Jørgen Bigum og Dorothea Pedersdatter, død 31. maj 1848 i Hobro. Hartvig Christian Worsøe løste 3. aug. 1829 borgerskab som købmand i Hobro, hvor broderen Ebbe kort tid før havde slået sig ned som drejermester. Købmandsforretningen lå i Adelgade no. 57. I nabohuset boede svogeren skomagermester P. Dyhrberg og svigerinden Christiane Bigum. Efter otte års ægteskab døde hustruen imidlertid fra de to børn, hvoraf datteren kom i pleje hos farver Lund og sønnen hos sin onkel og faster Lauritz og Adolphine Charlotte Hass i Kalundborg. Det gik dårligt med forretningen, og d. 11. aug. 1853 blev hans ejendom solgt på offentlig auktion. Den beskrives da som bestående af 14 fag, tildels grundmur, til gaden, indrettet til beboelse, og 15 fag i gården, indrettet til lade, vognport og stald. I 1856 omtales han som værende under værgemål af broderen Ebbe. Han arbejdede dog videre med sit fag indtil sin død 1867. I dødsannoncen skrev Ebbe »at Gud i sin visdom ... bortkaldte herfra til et bedre liv min broder, købmand H. C. Worsøe«. 2 børn: 3. slægtled no.: 14-15.	tree1
45627	I98064	Worsøe	Hartvig Christian	2 feb. 1810	11 dec. 1867	0	Hobro Kirke	tree1
45628	I98064	Worsøe	Hartvig Christian	2 feb. 1810	11 dec. 1867	0	Folketællingere: FT-1834+1840 Adelgade 58-59, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt, som Handelsbetjent / Handelsfuldmægtig hos Postmester & Kjøbmand Andreas Brendstrup. FT-1845+1850 Skibsgaden/Adelgaden 64a, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt, iht. FT-1850 som Enkemand	tree1
45629	I83121	Worsøe	Iver Rosenkrantz	6 jun. 1760	10 feb. 1789	0	Stamfader til den ældre norske gren af familien Worsøe	tree1
45630	I98080	Worsøe	Jacobine Rasmine	22 sep. 1820		0	*Folketællinger: FT-1845 Store Købmagergade 16, 1.sal, København, som Husjomfru hos Cancellieraadinde Anna Barbara Stolpe, FT-1850 et hus i Stengade, Hilsingør Købstad, Frederiksborg Amt som Husjomfru hos Boghandler Johannes Wilhelm Christensen, FT-1880 Østerbrogade 49, no.511, København, FT-1885 Olufsvej 29, 1.sal, København	tree1
45631	I83098	Worsøe	Johanne Marie	1722	19 okt. 1756	0	Vor Frue Kirke	tree1
45632	I83098	Worsøe	Johanne Marie	1722	19 okt. 1756	0	1 datter, gift Klitberg i Haderslev	tree1
45633	I98102	Worsøe	Jørgen Wilhelm	2 feb. 1843	eft. 1875	0	Jørgen Wilhelm Worsøe blev efter moderens død 1848 opdraget hos fasteren Adolphine Charlotte og dennes mand kæmner Hass i Kalundborg. Han blev der udlært som svend 1862, men stak senere af til søs og omtales ved faderens død 1867 som værende på sørejse til England. Han vendte hjem og blev gift, men stak atter til søs, og hans senere skæbne er ukendt. Forsvundet til søs efter 1875.	tree1
45634	I98102	Worsøe	Jørgen Wilhelm	2 feb. 1843	eft. 1875	0	Forsvundet til søs	tree1
45635	I98065	Worsøe	Lambert Frank	13 mar. 1812	1 jan. 1874	0	LAMBERT FRANCK WORSØE, f. 13. marts 1812 i Låstrup, død 1. jan. 1874 i Vollerup, Raklev sogn, viet 1839 til JACOBINE BIRGITTE WALTHER, f. 9. juni 1815 i Vallekilde, datter af sognepræst Jens Kragh Walther og Henriette Christine Sophie Klein, død 30. okt. 1884 i Nordrup. Dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1834, fra 1. sept. 1838 til sin død 1874 lærer i Vollerup i Raklev sogn. Vollerup skole beskrives i 1843 som følger: skoleboligen består af 7 fag grundmuret teglhængt hus, hvoraf de 4 fag er til skolestue og gang til skolen og lærerens bolig, som består af de øvrige 3 fag, delt i stue og sovekammer. Til skoleboligen er tilbygget 3 fag bindingsværk af husets halve bredde indrettet til køkken og spisekammer. Ladelængen består af 6, i året 1838 af nyt opbygte, fag indrettet til lade, bryggers og pigekammer. Desuden haves et gammelt udhus. 6 fag stort, indrettet til stald, tørv- og hølade. Middeltallet af skolesøgende børn i de sidste 5 år er: 100. Den faste løn er: 4 tdr. 4 skp. rug, 6 tdr. 6 skp. byg samt 84 rdl. i skoleløn. Offer og accidentser andrager ca. 85 rdl. årlig. Skolelodden er beliggende ved skolen og byen og indeholder lidt over 9 tdr. land, af en sandet, mager beskaffenhed. Der kan årligt græsses og fodres 3 køer og 4 får. (Jepsen og Thastum: Skole-Calender, 1842-43). Indtægterne var altså ikke store, og de blev yderligere formindsket, da der omkr. 1860 byggedes en ny skole i Illerup og ansattes en tredie lærer. Den hjælp, som han derfra havde haft til dyrkningen af jorden, gik tabt, og han fik heller ikke fuld erstatning for sine tidligere indtægter. Imidlertid var de ældste børn på det tidspunkt ved at komme hjemmefra, så det hjalp noget på forholdene. Efter hans død flyttede enken til sønnen, der var lærer i Nordrup, hvor hun døde 1884 uden at efterlade sig noget. 5 børn: 3. slægtled no.: 16-20.	tree1
45636	I98065	Worsøe	Lambert Frank	13 mar. 1812	1 jan. 1874	0	Vollerup	tree1
45637	I83101	Worsøe	Lauritz Sørensen	18 okt. 1711	12 jul. 1780	0	LAURIDS SØRENSEN WORSØE, f. 18. okt. 1711, er foruden Wilhelm Adolph Worsøe den eneste af brødrene, der idag har efterkommere med navnet Worsøe levende. I sit 12. år kom han ud som skriverdreng hos krigsråd Hans Folsach og senere hos Niels Morville, men 18 år gammel kom han til Peder Wøldikes private latinskole i Sommersted præstegård, hvorfra han dimitteredes 1730. I 1734 blev han cand. teol., 1736 interimspræst i Trige og Ølsted hos provst Christopher Bøgh, hvis datter Ide Margrethe han ægtede den 8. nov. 1736. Hun var født d. 24. jan. 1716 og frembåret i kirken d. 12. febr. af amtmand Hans Nansens hustru Maren Tygesdatter Jespersen! Laurids Sørensen Worsøes hustru var Seidelin-efterkommer, og han er derfor udtømmende biograferet i Den Seidelinske Slægtsbog (bd. 2 s. 485-495). Fra 1739 til sin død 12. juli 1780 var han sognepræst for Blegind og Hørning menigheder og fra 1763 tillige provst over Hjelmslev herred. Han har været en betydelig personlighed og synes desuden at have arvet faderens økonomiske sans. I sin levetid er han slægtens midtpunkt, og hos ham finder hans faders gamle søskende deres tilflugt i alderdommen. Ved hans død hedder det i gravskriften i Den Viborg Samler, at han »begrædes veemodig, ei allene af hans efterladte Enke, Børn og Menigheder, men af det heele Herred, ja af alle i den ganske Egn «, og i Blegind kirke opsattes en mindetavle. Hans stærke personlighed er af befolkningen på egnen blevet tolket, som havde han magt over Den Onde selv. I de mangfoldige sagn, der er opnoteret om hans overnaturlige gerninger, optræder han under navnet Slante-Lavs eller Slantelavst, og den, der skriver disse linjer, har ved et besøg i den gamle præstegård, som han lod bygge i 1743, oplevet den ære at blive præsenteret slet og ret som »en efterkommer af SlanteLavs«. I Tang Kristensens samlinger vil man kunne finde over en snes af disse sagn gengivet, og Seidelin refererer de kendteste. Der skal her derfor kun gengives to, idet det forekommer, at netop disse to siger lidt om den respekt, der må have stået om ham. Begge sagn gengives forkortet efter Tang Kristensen. Søren Hansen i Hårup fortalte: Slantelavst kom fra Silkeborg her op gennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han for hen og ville op i en bøg, men kunne ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg, og den kom han op i. Så lyste han velsignelsen over den, og den var fuld af agern hvert evige år (IV/1074). Marius Rasmussen i Hulbæk fortalte: Når Slantelavst i Blegind jordede et lig, så plejede han altid at fortælle ved kisten, hvor den døde var gået hen, enten til himmerig eller helvede. Folk ville jo ikke godt tro, at han sådan kunne vide det, så var der en mand, der ville Prøve ham af. Han lagde sig i en kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulle Slantelavst da til at jorde ham og holde ligtale over ham. Da han nu havde begyndt, sagde han, at det var mærkeligt, at han hverken kunne finde ham i himmerig eller helvede. Da han så havde stået og grundet en lille smule, sagde han: »Nu har jeg fundet ham, han er i helvede«. Folk sagde, at det var løgn, og de gik hen og tog låget af kisten, men da viste det sig, at manden var død. (Ny rk. IV/543). Nok er mange af sagnene vandresagn, men de er ikke blevet hæftet på alle præster. På vejen mellem Blegind og Hørning havde han plantet en poppel, et såkaldt brandtræ, idet præstegården ville brænde, hvis træet blev fældet. Først i 1960'eme er det faldet for en vejudretning. Præstegården brændte naturligvis ikke - den var nemlig netop blevet revet ned. Den pietistiske biskop Hygum karakteriserede i 1743 hans prædiken som »hvad materien belanger gandske opbyggelig og vel, men hans mæle og udvortis gaver til at tale ere ikke med de bedste. Iøvrigt er hans væsen, som det sømmer en Præste-Mand, stille og adstadig, og hans levnet ustraffelig, hand strider og ikke mod Sandheden i Christo, men saa vidt det staar i hans Magt befordrer hand den samme«. Provst Laurids Sørensen Worsøes efterkommere fører idag det her afbildede våben tegnet af Fr. Britze til boghandler Børge Worsøe og optaget i Heraldisk Selskabs våbenrulle som nr. 345. Våbenet er tegnet på grundlag af en gammel signet, hvor de tre tulipaner findes anbragt på hjælmen. Når det i »Våbenførende Slægter i Danmark« bd. 1 s. 150 anføres, at denne signet skal have været anvendt af Laurids Sørensen Worsøe, er det ikke rigtigt, idet denne som sin far kun anvendte sine sammenslyngede initialer i signeten. Hans segl findes på et brev dateret Blegind præstegård 29. dec. 1762 i Hjelmslev herreds provstearkiv (LA, Viborg). Derimod anvender hans søn Jørgen Seldelin Worsøe den omtalte signet. Laurids Sørensen Worsøe og Ide Margrethe Bøgh skal have haft 15 børn, hvoraf de 14 kendes. Af disse døde de seks som små, nemlig: SØREN WORSØE, f. i Trige 19. okt. 1737, død smsts 6. jan. 1738, JOHANNE MARIE WORSØE, f. i Blegind 23. febr. 1742, død smsts 5. aug. 1742, HANS FOLSACH WORSØE f. 14. febr. 1746, død 18. marts 1749, KIRSTINE WORSØE f. 31. juli 1747, død 26. okt. 1747 og tvillingerne CHRISTEN og SØREN WORSØE f. 3. nov. 1748. Søren døde 17. maj 1749 og Christen blev begravet 10. maj 1750. Man mærker faderens sorg i kirkebogens ord: »Hensat i Blegind Kirke min yndige Tvilling Søn Christen æt. 1½«. De to yngste børn: MARIA ANNA WORSØE f. 5. juli 1752 og MARIA ELISABETH WORSØE, f. 22. juli 1753 skal ifølge Gjessings oplysninger, der sikkert stammer fra deres moder, der først døde i febr. 1790, begge være døde af kopper i 1773. Årstallet synes dog at være forkert, idet Jørgen Seidelin Worsøe i en afskrift af Nicol. Seldelin Bøghs slægtsnotater fra 1776 anfører sine to Yngre søstre som levende. De to sidste søstre WITTE NILLE WORSØE f. 12. nov. 1739, død i Randers 14. febr. 1781 Og JOHANNE KIRSTINE WORSØE f. 15. marts 1750, død i Viborg 22. marts 1826 forblev ugifte. Af de fire sønner, der blev voksne, har de to ingen efterslægt i dag, nemlig CHRISTOPHER WORSØE, f. 18. febr. 1741 og død som sognepræst til Tønning og Træden 8. marts 1787. Han var gift med møller Mathias Brøndums enke Juliane Margrethe Larsdatter Hviid, og deres eneste datter Laurentia Ida Margrethe Worsøe, dbt. 17. dec. 1782, døde ugift i Århus d. 14. febr. 1834. Den anden broder, der ikke har efterslægt i dag, er NICHEL SEIDELIN WORSØE f. 3. dec. 1744, idet hans ægteskab med Charlotte Amalia Michmerhausen var barnløst. Han var farver i Ålborg. men gik fallit og døde forarmet den 6. juli 1776 i Ålborg. De to resterende sønner SØREN LARSEN WORSØE, f. 29. maj 1743 og JØRGEN SEIDELIN WORSØE f. 11. marts 1751 har begge nulevende efterkommere, der bærer navnet Worsøe.	tree1
45638	I83101	Worsøe	Lauritz Sørensen	18 okt. 1711	12 jul. 1780	0	1734 cand. teol., 1736 interimspræst i Trige og Ølsted hos provst Christopher Bøgh. Fra 1739 til sin død 1780 sognepræst for Blegind og Hørning menigheder og fra 1763 tillige provst over Hjelmslev herred. Kendt i egnens overlevering under navnet Slanterlavs, kunne mane m.m.; herom findes flere historier forskellige steder hos Evald Tang Kristensen (Jyske Folkeminder III, 1876, Danske Sagn, IV, 1896, VI,I 1900): "Slantelavst kom fra Silkeborg her op gennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han fór hen og ville op i en bøg, men kunne ikke klyve op i den. Saa satte han den i bande, og den gik ogsaa ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg, og den kom han op i. Saa lyste han velsignelsen over den, og den var fuld af agern hvert evige aar". Eller: "Naar Slantelavst i Blegind jordede et lig, saa plejede han altid at fortælle ved kisten, hvor den døde var gaaet hen, enten til himmerig eller helvede. Folk ville jo ikke godt tro, at han saadan kunne vide det, saa var der en mand, der ville prøve ham af. Han lagde sig i en kiste og stillede sig an, som han var død, og saa skulle Slantelavst da til at jorde ham og holde ligtale over ham. Da han nu havde begyndt, sagde han, at det var mærkeligt, at han hverken kunne finde ham i himmerig eller helvede. Da han saa havde staaet og grundet en lille smule, sagde han: "Nu har jeg fundet ham, han er i helvede. Folk sagde, at det var løgn, og de gik hen og tog laaget af kisten, men da viste det sig, at manden var død". 15 børn, hvoraf dog kun 2 fortsatte slægten.	tree1
45639	I98072	Worsøe	Louise Augusta	26 aug. 1823	1896	0	LOUISE AUGUSTA WORSØE, f. 26. aug. 1823 i Laastrup, efter familieoptegnelser død ca. 1896 i København, men dette har ikke kunnet bekræftes. Hun var ugift og husbestyrerinde hos pastor Peter Scharling i Asminderup og senere i København, da denne flyttede dertil. Pastor Scharling boede som emeritus paa Engtoftevej 4 paa Frederiksberg, men heller ikke der synes hun at være død. I 1862 skriver Hass om hende: Louise har det godt hos hendes præstemand. Han er kun svagelig, men hun er jo også ... De gaar begge og klynker over hinanden, men han er iøvrigt en sjælden honet og brav mand, og meget opmærksom mod hende, saa hun kunne aldrig faa det bedre, og han er ogsaa godt tjent med hende. Ugift.	tree1
45640	I98072	Worsøe	Louise Augusta	26 aug. 1823	1896	0	Louise Augusta Worsøe var ugift.	tree1
45641	I82779	Worsøe	Marie Elisabeth Sørensdatter	ca. 1709	1753	0	MARIE ELISABETH SØRENSDATTER WORSØE, f. ca. 1709, kom i huset hos Peder Bentzon i Vær præstegård. Den 12. sept. 1726 blev hun gift med herredsskriver Knud Engelbretsen på Fillerup Overmølle. I dette ægteskab var der tolv eller fjorten børn, der brugte navnet Engelbreth, og fra dem nedstammer bl. a. »Damnarks lærdeste præst« dr. teol. W. F. Engelbreth og forfatteren Christian Molbech. Marie Elisabeth karakteriseres af datteren Bolette, gift Mønsted, som »en gudfrygtig og sagtmodig, venskabelig, omhyggelig moder«. Hun døde 1751 i Fillerup i Odder sogn. Hendes børn og en del af deres efterslægt er behandlet i Den Seidelinske Slægtsbog bd. 2 s. 734-735, hvor der også er yderligere litteraturhenvisninger.	tree1
45642	I82779	Worsøe	Marie Elisabeth Sørensdatter	ca. 1709	1753	0	Boede paa Fillerup Overmølle, tæt ved søsteren Anne Sophie (g. Brøndsted, senere Møller). Beskrives af datteren Bolette, gift Mønsted, som "en gudfrygtig og sagtmodig, venskabelig, omhyggelig moder". Hun fik 14 børn, hvoraf dog kun 8 blev voksne. En sønnesøn var den lærde præst i Lyderslev Wolf Frederik Engelbreth, 1771-1862, studenterkammerat med P.O. Brøndsted, som kalder ham "fætter" (de var halvfætre); hans dattersøn var biskop Thomas Skat Rørdam. En anden efterkommer er digteren Christian K.F. Molbech. Iøvrigt stor efterslægt i Danmark og Norge (Møller, Mønsted, Fensten, Langberg, Selchou, Lund, Ladorph, Hvid). Th. Madsen. Efterslægt (8 børn)	tree1
45643	I83118	Worsøe	Peter Flor	aug. 1745	22 jul. 1800	0	Stamfar til den yngre norske gren af Worsøe-slægten: Stavanger-slægten.	tree1
45644	I98061	Worsøe	Peter Frank	26 apr. 1804	1842	0	Ugift	tree1
45645	I98094	Worsøe	Rasmine Christiane	9 jan. 1862	Ja, dato ukendt	0	Vist død i Kbh.	tree1
45646	I98066	Worsøe	Signe Dorothea	7 mar. 1814	5 dec. 1905	0	Blev husholderske i Gyth-familien efter søsteren Clara Petreas død.	tree1
45647	I98066	Worsøe	Signe Dorothea	7 mar. 1814	5 dec. 1905	0	Som den ældste hjemmeværende datter fik den da 16 årige Signe ved faderens død mange pligter overfor sine mindre søskende og sin moder, hos hvem hun som omtalt blev boende til dennes død 1856. Hun flyttede derfra hen til Hass og Adolphine i Skibbrogade og ernærede sig ved kjolesyning. I et brev fra 1862 fortæller Hass om hende, at hun havde fået tillagt en årlig pension på 12 rdl., og at hun netop havde vundet 12 mk. 3 sk. i lotteriet, samt at hun møjsommelig havde sammenskrabet 750 rdl., som hun havde på rente. Imidlertid døde søsteren Clara Petrea, gift Gyth, i 1867 fra 9 børn, hvoraf den ældste var 12 år, den yngste nyfødt. "Moster Signe" overtog derefter husførelsen og alle børnene i en alder af 53 år og klarede det glimrende. Når Sigrid Undset som barn kom til Kalundborg, var moster Signe mere, end nogen bedstemoder kunne være. Hun har fortalt om hende som eventyrfortællerske i "Norsk Sogukunst" og konstaterer der, egentlig ret overraskende, at hendes eventyr næsten alle typologisk var norske. Aftenernes eventyrfortælling skildres som følger: »Moster kom ind, fort og lydløst, liten og vever som en mus - de ørsmaa slæp som hun altid brukte paa kjolerne gjorde likheten endda mer paatagelig. Hun satte sig tilrette ved vinduet, løftet strikketøjet op under sin spidse næse i mørket og kikket bort paa os to i sengene over brillerne: »Naa, mine smaa snegle, hvad skal vi ha for en historie i aften -?« Et andet sted (>Elleve Aar«) giver hun følgende karakteristik af moster Signe: »Men den gamle tanten hadde en viss prestige i smaabyen. Hun var et rivende flinkt menneske i sit hus og med sine hænder, klok, hvasstunget, med heftige følelser men ytterlig usentimental, præget av sin fars, rationalistprestens, opdragelsesmetoder«. Til slægtsbogen har fru Signe Undset Thomas skrevet følgende skildring af Signe Dorothea Worsøe: En som var av de anonyme i verden, men som fortjener aa faa noen ord, er »Gamle moster«, Signe Dorothea Worsøe, som var eldre søster av mormor. Hun var et saa uvanlig menneske, og en saa typisk representant for sin egen tids mennesker, at hun er en hel Ilten kulturhistorie alene. Nøktern - nøysom - loyal og uselvisk. - Da provsten Worsåe døde etter bare faa aars tid i det større og bedre kall - men med enke paa kallet - satt jo enken igj en med ynkelige kaar og sin store barneflokk. Det ble da ordnet, saa de eldre fikk hver sin av de yngste, som de skulle forsbke aa ta haand om Økonomisk. Det var jo den tids form for livsforsikring, i de store barnerike familier. Moster var bare en halvvoksen pike etter vaare begreper, men fikk sig tildelt den yngste i flokken, lille Petrea. Fru Worsbe flyttet til Kalundborg, til et Ilte bitte hus paa Torvet, Mads Dragons hus kaldet. Jeg tror, det endda stod i min tidli-e barndom. Hun hadde svake byne, kunne ikke gjóre saa meget. Og de unge dóttre begynte aa ernære familien med broderi og haandarbeide - især de fine "Korskleder" som bondepikene brukte. Saa ble jo den ene og den annen gift - Christence og Adolphine og Caroline -og Louise kom ut som husbes rerinne i gode huse. Moster ble igjen til moren dóde - hun ble begravet paa vaart familiegravsted, mens mannen var begravet i Bregninge. Moster flyttet senere ned til Hass og Adolphine som hadde et pent hus i Skibbrogade, og begynte med kjolesøm. Myreflittig, som hun var, klarte hun aa faa sin lille søster frem til en slags utdannelse, saa hun ble lærerinne, og underviste i musikk det gamle taffelformede piano, som hun kjópte og forærte henne, har naa min sóster i Stockholm. Da saa sbsteren dóde etter bare 12 aars ekteskap, og 9 barnefødsler - gik moster fra alt sitt eget, for aa ofre seg helt for hennes mann og barn. Hun var da 53 aar gammel, og overtok den nyfódte og alle de andre, og det store hus. Og klarte det glimrende! En smule penger hadde hun klart aa legge seg opp, og av dem var det visst ikke mange kroner, som gikk til eget bruk. Helt til sin hóye alderdom var hun like klar og klok og hadde en fabelaktig hukommelse. ja - dette tror jeg er noksaa typisk for generasjonen dengang - og hvor forskjellig fra oss med vaar »levestandard«, som snart er den fjerde guddom i treenigheten!	tree1
45648	I122364	Worsøe	Søren Larsen	1743	28 apr. 1804	0	SØREN LARSEN WORSØE var uddannet som apoteker ved Svaneapoteket i Århus og var derefter på forskellige apoteker, bl. a. et år i Schwerin og 2½ år i Rostock. Fra 1776-84 var han provisor ved Løveapoteket i Arendal, hvor han ikke gjorde sig populær. I »Arendal fra fortid til nutid« (1923) hedder det om ham: »Apotekeren hette Søren Larsen Worsøe ... (han) tok 5 rdl. for en portion til en kur; det medicinske kollegium fandt, at 2 rdl. 2 ort var en passende takstmæssig betaling. Dette kvaksalveri av en apoteker vakte regjeringens mishag og det danske kancelli betydet »vedkommende« at dette middel ei anderledes bør ha fremgang end naar det brukes under en medici direktion at ikke skade derved foraarsakes. Dette brev kom til Arendal om vaaren 1782.« Og i 1784 vender han tilbage til Danmark og ægter d. 12. okt. 1785 i Holbæk Cathrine Hedevig Bagger, enke efter apotekeren på Holbæk Elefant Apotek Bernhard Hagen. Den 18. aug. 1786 får han privilegium på apoteket med opretholdelse af bestemmelsen om at holde værtshus med udtapning af vin og fransk brændevin samt logering af fremmede. Han døde i Holbæk d. 28. april 1804 efter at have været blind det sidste år. Såvidt vides havde apotekeren fire børn, alle født i Holbæk. Ældst var Wibeke Ida Margrethe Worsøe, født 26. marts 1788, død 12. maj 1860 i København. Hun var gift med major i vejkorpset Niels Wilhelm de Stockfleth, med hvem hun havde 8 børn. Hendes to søstre var begge ugifte: Mette Fridericha Worsøe, dbt. 4. sept. 1792, døde allerede som barn og Christiane Henriette Worsøe, dbt. 18. juli 1794, døde i Kbhv. i 1868. Broderen Lauritz Christopher Worsøe var født d. 23. okt. 1790 og døde 19. marts 1842 som amtsvejpikør i Holbæk amt og dannebrogsmand. Han var gift med præstedatteren Caroline Sophie Pechmann og havde 4 døtre, der alle døde ugifte, og to sønner, der begge blev præster.	tree1
45649	I629681	Worsøe	Wibecke Ida Margrethe	26 mar. 1788	12 maj 1860	0	Sankt Nikolai Kirke. (1742-1793) Opslag 480	tree1
45650	I83104	Worsøe	Wilhelm Adolph	før 1718	1 apr. 1781	0	Kateket i Sandefjord 1739 Personel kapellan i Borum-Lyngby 25. nov. 1745 Sognepræst i Nautrup-Sæby-Vile 20. dec. 1748 og tillige provst i Harre hd. Sognepræst i Skive-Resen 23. okt. 1750 og tillige provst i Hindborg hd. 1759 Stiftsprovst i Viborg og sognepræst ved domkirken 18 apr. 1766, tillige konstitueret biskop 1768-70 sst. &nbsp Bror til Laurids Sørensen Worsøe (Slantelavs)	tree1

Person-ID

Efternavn

Fornavn

Fødselsdato

Dødsdato

Nulevende

note

Træ

45601

I11945

Worm

Willum Johansen

ca. 1563

ca. 1629

Aarhus Domkirke

tree1

45602

I11945

Worm

Willum Johansen

ca. 1563

ca. 1629

Willum Johansen Worm, nævnes i 1588 ved Borgervæbningen og som Kæmner i 1597 i 1608 som Raadmand. Borgmester i 1615 til ca. 1618 i Aarhus og fra 1622 til 1624 udnævnt som tolder paa Skagen, i 1625 blev han tillige tilsynsmand ved Skagen Fyr.

Der er i Aarhus Domkirke en mindeplade over Villum Johansen Worm.

tree1

45603

I14319

Worms

Hjalmar Johannes Theodor

1 maj 1893

10 jan. 1963

Skovmølle Gaard

tree1

45604

I32430

Wormskiold

Peder

26 aug. 1750

15 mar. 1824

Frederiksberg Ældre Kirkegaard

tree1

45605

I14751

Worre

Eva

19 dec. 1925

27 jun. 1984

Kopervik

tree1

45606

I80630

45607

I80629

45608

I80628

45609

I80626

Worsaae

Viggo

1 nov. 1870

3 jul. 1924

Vallø Slotskirkegaard

tree1

45610

I81385

45611

I98100

Worsøe

Peder Deichmann

24 dec. 1855

24 okt. 1857

Ikke fundet i KB

tree1

45612

I98100

Worsøe

Peder Deichmann

24 dec. 1855

24 okt. 1857

Ikke fundet i KB

tree1

45613

I98068

Worsøe

Adolphine Charlotte

20 feb. 1818

13 jan. 1868

ADOLPHINE CHARLOTTE WORSØE, f. 20. februar 1818 i Låstrup, død 13. jan. 1868 i Kalundborg.
Viet 12. juni 1846 i Kalundborg til LAURITZ AAGAARD HASS, f. 23. april 1811 i Ålborg, søn af købmand Hans Hass og Sophie Charlotte Aspach Cortsen, død 11. jan. 1863 i Kalundborg.

Lauritz (Lars) Aagaard Hass var købmand, kæmner og forligskommissær i Kalundborg. Han ejede to huse i byen, nemlig matr. no.: 157 på hjørnet af Skibbrogade og Pavestræde, hvor han boede, samt matr. no. 190, nuværende Bag Slotsgraven 7. Kæmnerkontoret fandtes på hans bopæl, og årslønnen var ved hans død 350 rdl. I nov. 1862 fortæller Hass om sine forhold: Vi er lykkelige med hinanden, har vi ej overflod, så mangler vi heller intet, og vore fordringer går ikke ud derover, som er godt. Jeg bryder mig ikke om videre, end jeg daglig behøver, sørger ej for den tid, der vil komme, og som jeg mulig ej oplever. Vi har en god orden i vore forhold, og er glade ved et nøjsomt udkomme..« Alligevel viste der sig at være betydelige midler i boet, da Adolphine Charlotte Hass døde i 1868 efter at have siddet enke i 5 år.

De to ugifte søstre arvede hver 500 rdl., Ebbe og Lambert Franck hver 200 rdl., Carl Theobald, Mette Marie og Caroline hver 100 rdl. og brodersønnen Jørgen Worsøe, der var opvokset i huset hos dem, 300 rdl. samt halvparten af bæltbåden »Ellen Marie«. Desuden arvede forskellige medlemmer af Hass' familie 500 rdl. Men ikke nok med det. Ved et efterladt testamente stiftedes »Lauritz Aagaard Hass' og hustrus legat for trængende og værdige, ældre og ugifte piger af borger- eller embedsstanden i Kalundborg-«. Renterne skulle uddeles i 2 lige store portioner, fortrinsvis til legatstifterinden eller hendes mands slægtninge og familie. Legatet bestyres under byrådets tilsyn af borgmesteren og sognepræsten. Fundatsen er dateret 15. juni 1869, konfirmeret 30. juni s. å. Salgssummen for Hass' to ejendomme tilfaldt legatet, og efter Kalundborg Avis d. 25. jan. 1868 vurderedes de til ca. 1500 rdl., eller omtrent tredjedelen af formuen. I 1896 ejede legatet en kapital på 6921 kr. 25 øre.
Ingen børn

tree1

45614

I98067

Worsøe

Carl Theobald

1 jul. 1816

15 apr. 1873

Carl Theobald Worsøe tager 12. april 1845 borgerskab i København som vinhandler, men går 1855 fallit. Han er derefter ansat hos grosserer C. Lange. Hans bopæl var tilsidst Overgade neden Vandet nr. 39. Ved sin død ejer han kun sine gangklæder, der vurderes til 20 rdl., og hans principal bekoster begravelsen.

tree1

45615

I98070

Worsøe

Caroline Bolette Andrea

30 nov. 1821

8 mar. 1864

CAROLINE BOLETTE ANDREA WORSØE, f. 30. nov. 1821 i Låstrup, død
8. marts 1864 i Sdr. Onsild sogn, viet ca. 1843 til
CHRISTEN JENSEN MØLLIER, f. 13. jan. 1813 på Kongsvad mølle i Glenstrup sogn, søn af møller jens Christensen og Maren Christensdatter. Død 30. maj 1859 i Sdr. Onsild sogn.
Christen Jensen Møller var ejer af Terrupgård i Ulstrup, Sdr. Onsild sogn.
3 børn: 3. slægtled no. 20a-22.

tree1

45616

I98063

Worsøe

Cecilius

13 apr. 1808

ca. 1860

Han nævnes i moderens skifte 1856 som skibskaptajn i New Orleans, men skal senere være forlist ved Cap Horn.
I familieoptegnelserne er der uenighed om hans hustrus navn, der dels opgives som Zoe Tidemann, dels som Wilhelmine Souez

tree1

45617

I98063

Worsøe

Cecilius

13 apr. 1808

ca. 1860

Skal være forlist ved Cap Horn

tree1

45618

I98060

Worsøe

Christiane Magdalene

22 jul. 1802

8 maj 1851

Hendes mand var kusk hos hendes far, der var meget imod ægteskabet. 5 børn af hvilke kun den yngste søn Søren blev voksen. Han mistede sin kone og barn omkring 1864.

tree1

45619

I122392

Worsøe

Christopher

15 feb. 1741

3 sep. 1787

~ med Juliane Margrethe HVIID (1738-1810). .· 1 datter død ugift 1834

tree1

45620

I98058

Worsøe

Claus Hartvig

1 jan. 1779

25 mar. 1819

Claus Hartvig Worsøe, der blev i Norge, Secondlieutenant af det Westerlehnske Infanteriregiment og som endte som kaptajn og chef for 1. Ryfylkeske kompagni. Han kom ulykkeligt af dage, idet han druknede i Ryfylkefjorden. Han efterlader sig en stor efterslægt i Norge. Stamfader til den yngre norske gren af familien Worsøe. Denne linie af familien udmærker sig ved en udpræget tilknytning til søfarten.

tree1

45621

I98103

Worsøe

Dorthea Charlotte Leopoldine

7 maj 1841

21 jan. 1913

Folketællinger:
FT-1845 Adelgaden 64a, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt
FT-1880 et hus i Udbyneder By & Sogn, Randers Amt.

tree1

45622

I98103

Worsøe

Dorthea Charlotte Leopoldine

7 maj 1841

21 jan. 1913

Efter moderens død 1848 opdraget hos farver Carl Adolf Lund og hustru Elise Bigum i Hobro. Viet den 3. oktober 1873 til Sophus Johan Claudius Petersen, født 25. september 1829 død 2. maj 1911.

tree1

45623

I98062

Worsøe

Ebbe

29 jan. 1806

5 jan. 1869

EBBE WORSØE, f. 29. jan. 1806 i Låstrup, død 5. jan. 1869 i Hobro. viet 29. maj 1847 i Hobro til
JOHANNE BOLETTE AAGAARD STRUCH, f. 28. dec. 1821 i Haverslev, datter af farver, senere landpostbud Peder Deichmann Aagaard Struch og Mette Marie Møller, død 8. sept. 1871 i Hobro.
Ebbe Worsøe løste 22. juni 1829 borgerskab som drejermester i Hobro. Hans forretning lå på hovedgaden i Hobro, Adelgade. Her lå oprindelig et gammelt hus, som Ebbe Worsøe købte af toldbetjent Møllers arvinger, hvorefter han lod det nedbryde og på grunden opføre et toetagers hus.
Ebbe Worsøe meldte sig 1844 som en af de første håndværkere ved oprettelsen af »Borgerlig Haandværkerforening«, i hvis første bestyrelse han sad. Han boede da Adelgade 49, Hobro.

tree1

45624

I98062

Worsøe

Ebbe

29 jan. 1806

5 jan. 1869

Hobro Sdr. Kirkegaard

tree1

45625

I83100

Worsøe

Frederik Christian Sørensen

20 sep. 1720

1 mar. 1791

2 sønner og 2 døtre.

En af hans formænd i Vejlby var Søren Quist, henrettet 1626 (Blicher "Præsten fra Vejlby").

tree1

45626

I98064

Worsøe

Hartvig Christian

2 feb. 1810

11 dec. 1867

HARTVIG CHRISTIAN WORSØE, f. 2. febr. 1810 i Låstrup, død 11. dec.1867 i Hobro, viet 4. juli 1840 i Hobro til
ELSE JØRGENSDATTER BIGUM, f. 11. marts 1811 i Hobro, datter af bagermester Jørgen Bigum og Dorothea Pedersdatter, død 31. maj 1848 i Hobro.
Hartvig Christian Worsøe løste 3. aug. 1829 borgerskab som købmand i Hobro, hvor broderen Ebbe kort tid før havde slået sig ned som drejermester. Købmandsforretningen lå i Adelgade no. 57. I nabohuset boede svogeren skomagermester P. Dyhrberg og svigerinden Christiane Bigum. Efter otte års ægteskab døde hustruen imidlertid fra de to børn, hvoraf datteren kom i pleje hos farver Lund og sønnen hos sin onkel og faster Lauritz og Adolphine Charlotte Hass i Kalundborg. Det gik dårligt med forretningen, og d. 11. aug. 1853 blev hans ejendom solgt på offentlig auktion. Den beskrives da som bestående af 14 fag, tildels grundmur, til gaden, indrettet til beboelse, og 15 fag i gården, indrettet til lade, vognport og stald. I 1856 omtales han som værende under værgemål af broderen Ebbe. Han arbejdede dog videre med sit fag indtil sin død 1867. I dødsannoncen skrev Ebbe »at Gud i sin visdom ... bortkaldte herfra til et bedre liv min broder, købmand H. C. Worsøe«.

2 børn: 3. slægtled no.: 14-15.

tree1

45627

I98064

Worsøe

Hartvig Christian

2 feb. 1810

11 dec. 1867

Hobro Kirke

tree1

45628

I98064

Worsøe

Hartvig Christian

2 feb. 1810

11 dec. 1867

Folketællingere:
FT-1834+1840 Adelgade 58-59, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt, som Handelsbetjent / Handelsfuldmægtig hos Postmester & Kjøbmand Andreas Brendstrup.
FT-1845+1850 Skibsgaden/Adelgaden 64a, Østre Side, Hobro Købstad, Randers Amt, iht. FT-1850 som Enkemand

tree1

45629

I83121

Worsøe

Iver Rosenkrantz

6 jun. 1760

10 feb. 1789

Stamfader til den ældre norske gren af familien Worsøe

tree1

45630

I98080

Worsøe

Jacobine Rasmine

22 sep. 1820

*Folketællinger:

FT-1845 Store Købmagergade 16, 1.sal, København, som Husjomfru hos Cancellieraadinde Anna Barbara Stolpe,

FT-1850 et hus i Stengade, Hilsingør Købstad, Frederiksborg Amt som Husjomfru hos Boghandler Johannes Wilhelm Christensen,

FT-1880 Østerbrogade 49, no.511, København,

FT-1885 Olufsvej 29, 1.sal, København

tree1

45631

I83098

Worsøe

Johanne Marie

1722

19 okt. 1756

Vor Frue Kirke

tree1

45632

I83098

Worsøe

Johanne Marie

1722

19 okt. 1756

1 datter, gift Klitberg i Haderslev

tree1

45633

I98102

Worsøe

Jørgen Wilhelm

2 feb. 1843

eft. 1875

Jørgen Wilhelm Worsøe blev efter moderens død 1848 opdraget hos fasteren Adolphine Charlotte og dennes mand kæmner Hass i Kalundborg. Han blev der udlært som svend 1862, men stak senere af til søs og omtales ved faderens død 1867 som værende på sørejse til England. Han vendte hjem og blev gift, men stak atter til søs, og hans senere skæbne er ukendt.
Forsvundet til søs efter 1875.

tree1

45634

I98102

Worsøe

Jørgen Wilhelm

2 feb. 1843

eft. 1875

Forsvundet til søs

tree1

45635

I98065

Worsøe

Lambert Frank

13 mar. 1812

1 jan. 1874

LAMBERT FRANCK WORSØE, f. 13. marts 1812 i Låstrup, død 1. jan. 1874 i Vollerup, Raklev sogn, viet 1839 til
JACOBINE BIRGITTE WALTHER, f. 9. juni 1815 i Vallekilde, datter af sognepræst Jens Kragh Walther og Henriette Christine Sophie Klein, død 30. okt. 1884 i Nordrup.
Dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1834, fra 1. sept. 1838 til sin død 1874 lærer i Vollerup i Raklev sogn. Vollerup skole beskrives i 1843 som følger: skoleboligen består af 7 fag grundmuret teglhængt hus, hvoraf de 4 fag er til skolestue og gang til skolen og lærerens bolig, som består af de øvrige 3 fag, delt i stue og sovekammer. Til skoleboligen er tilbygget 3 fag bindingsværk af husets halve bredde indrettet til køkken og spisekammer. Ladelængen består af 6, i året 1838 af nyt opbygte, fag indrettet til lade, bryggers og pigekammer. Desuden haves et gammelt udhus. 6 fag stort, indrettet til stald, tørv- og hølade. Middeltallet af skolesøgende børn i de sidste 5 år er: 100. Den faste løn er: 4 tdr. 4 skp. rug, 6 tdr. 6 skp. byg samt 84 rdl. i skoleløn. Offer og accidentser andrager ca. 85 rdl. årlig. Skolelodden er beliggende ved skolen og byen og indeholder lidt over 9 tdr. land, af en sandet, mager beskaffenhed. Der kan årligt græsses og fodres 3 køer og 4 får. (Jepsen og Thastum: Skole-Calender, 1842-43).
Indtægterne var altså ikke store, og de blev yderligere formindsket, da der omkr. 1860 byggedes en ny skole i Illerup og ansattes en tredie lærer. Den hjælp, som han derfra havde haft til dyrkningen af jorden, gik tabt, og han fik heller ikke fuld erstatning for sine tidligere indtægter. Imidlertid var de ældste børn på det tidspunkt ved at komme hjemmefra, så det hjalp noget på forholdene. Efter hans død flyttede enken til sønnen, der var lærer i Nordrup, hvor hun døde 1884 uden at efterlade sig noget. 5 børn: 3. slægtled no.: 16-20.

tree1

45636

I98065

Worsøe

Lambert Frank

13 mar. 1812

1 jan. 1874

Vollerup

tree1

45637

I83101

Worsøe

Lauritz Sørensen

18 okt. 1711

12 jul. 1780

LAURIDS SØRENSEN WORSØE, f. 18. okt. 1711, er foruden Wilhelm Adolph Worsøe den eneste af brødrene, der idag har efterkommere med navnet Worsøe levende. I sit 12. år kom han ud som skriverdreng hos krigsråd Hans Folsach og senere hos Niels Morville, men 18 år gammel kom han til Peder Wøldikes private latinskole i Sommersted præstegård, hvorfra han dimitteredes 1730. I 1734 blev han cand. teol., 1736 interimspræst i Trige og Ølsted hos provst Christopher Bøgh, hvis datter Ide Margrethe han ægtede den 8. nov. 1736. Hun var født d. 24. jan. 1716 og frembåret i kirken d. 12. febr. af amtmand Hans Nansens hustru Maren Tygesdatter Jespersen! Laurids Sørensen Worsøes hustru var Seidelin-efterkommer, og han er derfor udtømmende biograferet i Den Seidelinske Slægtsbog (bd. 2 s. 485-495). Fra 1739 til sin død 12. juli 1780 var han sognepræst for Blegind og Hørning menigheder og fra 1763 tillige provst over Hjelmslev herred. Han har været en betydelig personlighed og synes desuden at have arvet faderens økonomiske sans. I sin levetid er han slægtens midtpunkt, og hos ham finder hans faders gamle søskende deres tilflugt i alderdommen. Ved hans død hedder det i gravskriften i Den Viborg Samler, at han »begrædes veemodig, ei allene af hans efterladte Enke, Børn og Menigheder, men af det heele Herred, ja af alle i den ganske Egn «, og i Blegind kirke opsattes en mindetavle.
Hans stærke personlighed er af befolkningen på egnen blevet tolket, som havde han magt over Den Onde selv. I de mangfoldige sagn, der er opnoteret om hans overnaturlige gerninger, optræder han under navnet Slante-Lavs eller Slantelavst, og den, der skriver disse linjer, har ved et besøg i den gamle præstegård, som han lod bygge i 1743, oplevet den ære at blive præsenteret slet og ret som »en efterkommer af SlanteLavs«. I Tang Kristensens samlinger vil man kunne finde over en snes af disse sagn gengivet, og Seidelin refererer de kendteste. Der skal her derfor kun gengives to, idet det forekommer, at netop disse to siger lidt om den respekt, der må have stået om ham. Begge sagn gengives forkortet efter Tang Kristensen. Søren Hansen i Hårup fortalte: Slantelavst kom fra Silkeborg her op gennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han for hen og ville op i en bøg, men kunne ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg, og den kom han op i. Så lyste han velsignelsen over den, og den var fuld af agern hvert evige år (IV/1074). Marius Rasmussen i Hulbæk fortalte: Når Slantelavst i Blegind jordede et lig, så plejede han altid at fortælle ved kisten, hvor den døde var gået hen, enten til himmerig eller helvede. Folk ville jo ikke godt tro, at han sådan kunne vide det, så var der en mand, der ville Prøve ham af. Han lagde sig i en kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulle Slantelavst da til at jorde ham og holde ligtale over ham. Da han nu havde begyndt, sagde han, at det var mærkeligt, at han hverken kunne finde ham i himmerig eller helvede. Da han så havde stået og grundet en lille smule, sagde han: »Nu har jeg fundet ham, han er i helvede«. Folk sagde, at det var løgn, og de gik hen og tog låget af kisten, men da viste det sig, at manden var død. (Ny rk. IV/543).

Nok er mange af sagnene vandresagn, men de er ikke blevet hæftet på alle præster. På vejen mellem Blegind og Hørning havde han plantet en poppel, et såkaldt brandtræ, idet præstegården ville brænde, hvis træet blev fældet. Først i 1960'eme er det faldet for en vejudretning. Præstegården brændte naturligvis ikke - den var nemlig netop blevet revet ned.

Den pietistiske biskop Hygum karakteriserede i 1743 hans prædiken som »hvad materien belanger gandske opbyggelig og vel, men hans mæle og udvortis gaver til at tale ere ikke med de bedste. Iøvrigt er hans væsen, som det sømmer en Præste-Mand, stille og adstadig, og hans levnet ustraffelig, hand strider og ikke mod Sandheden i Christo, men saa vidt det staar i hans Magt befordrer hand den samme«.

Provst Laurids Sørensen Worsøes efterkommere fører idag det her afbildede våben tegnet af Fr. Britze til boghandler Børge Worsøe og optaget i Heraldisk Selskabs våbenrulle som nr. 345. Våbenet er tegnet på grundlag af en gammel signet, hvor de tre tulipaner findes anbragt på hjælmen. Når det i »Våbenførende Slægter i Danmark« bd. 1 s. 150 anføres, at denne signet skal have været anvendt af Laurids Sørensen Worsøe, er det ikke rigtigt, idet denne som sin far kun anvendte sine sammenslyngede initialer i signeten. Hans segl findes på et brev dateret Blegind præstegård 29. dec. 1762 i Hjelmslev herreds provstearkiv (LA, Viborg). Derimod anvender hans søn Jørgen Seldelin Worsøe den omtalte signet.

Laurids Sørensen Worsøe og Ide Margrethe Bøgh skal have haft 15 børn, hvoraf de 14 kendes. Af disse døde de seks som små, nemlig: SØREN WORSØE, f. i Trige 19. okt. 1737, død smsts 6. jan. 1738, JOHANNE MARIE WORSØE, f. i Blegind 23. febr. 1742, død smsts 5. aug. 1742, HANS FOLSACH WORSØE f. 14. febr. 1746, død 18. marts 1749, KIRSTINE WORSØE f. 31. juli 1747, død 26. okt. 1747 og tvillingerne CHRISTEN og SØREN WORSØE f. 3. nov. 1748. Søren døde 17. maj 1749 og Christen blev begravet 10. maj 1750.

Man mærker faderens sorg i kirkebogens ord:
»Hensat i Blegind Kirke min yndige Tvilling Søn Christen æt. 1½«.

De to yngste børn: MARIA ANNA WORSØE f. 5. juli 1752 og MARIA ELISABETH WORSØE, f. 22. juli 1753 skal ifølge Gjessings oplysninger, der sikkert stammer fra deres moder, der først døde i febr. 1790, begge være døde af kopper i 1773. Årstallet synes dog at være forkert, idet Jørgen Seidelin Worsøe i en afskrift af Nicol. Seldelin Bøghs slægtsnotater fra 1776 anfører sine to Yngre søstre som levende. De to sidste søstre WITTE NILLE WORSØE f. 12. nov. 1739, død i Randers 14. febr. 1781 Og JOHANNE KIRSTINE WORSØE
f. 15. marts 1750, død i Viborg 22. marts 1826 forblev ugifte. Af de fire sønner, der blev voksne, har de to ingen efterslægt i dag, nemlig CHRISTOPHER WORSØE, f. 18. febr. 1741 og død som sognepræst til Tønning og Træden 8. marts 1787. Han var gift med møller Mathias Brøndums enke Juliane Margrethe Larsdatter Hviid, og deres eneste datter Laurentia Ida Margrethe Worsøe, dbt. 17. dec. 1782, døde ugift i Århus d. 14. febr. 1834.

Den anden broder, der ikke har efterslægt i dag, er NICHEL SEIDELIN WORSØE f. 3. dec. 1744, idet hans ægteskab med Charlotte Amalia Michmerhausen var barnløst. Han var farver i Ålborg. men gik fallit og døde forarmet den 6. juli 1776 i Ålborg.

De to resterende sønner SØREN LARSEN WORSØE, f. 29. maj 1743 og JØRGEN SEIDELIN WORSØE f. 11. marts 1751 har begge nulevende efterkommere, der bærer navnet Worsøe.

tree1

45638

I83101

Worsøe

Lauritz Sørensen

18 okt. 1711

12 jul. 1780

1734 cand. teol., 1736 interimspræst i Trige og Ølsted hos provst Christopher Bøgh. Fra 1739 til sin død 1780 sognepræst for Blegind og Hørning menigheder og fra 1763 tillige provst over Hjelmslev herred.

Kendt i egnens overlevering under navnet Slanterlavs, kunne mane m.m.; herom findes flere historier forskellige steder hos Evald Tang Kristensen (Jyske Folkeminder III, 1876, Danske Sagn, IV, 1896, VI,I 1900): "Slantelavst kom fra Silkeborg her op gennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han fór hen og ville op i en bøg, men kunne ikke klyve op i den. Saa satte han den i bande, og den gik ogsaa ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg, og den kom han op i. Saa lyste han velsignelsen over den, og den var fuld af agern hvert evige aar". Eller: "Naar Slantelavst i Blegind jordede et lig, saa plejede han altid at fortælle ved kisten, hvor den døde var gaaet hen, enten til himmerig eller helvede. Folk ville jo ikke godt tro, at han saadan kunne vide det, saa var der en mand, der ville prøve ham af. Han lagde sig i en kiste og stillede sig an, som han var død, og saa skulle Slantelavst da til at jorde ham og holde ligtale over ham. Da han nu havde begyndt, sagde han, at det var mærkeligt, at han hverken kunne finde ham i himmerig eller helvede. Da han saa havde staaet og grundet en lille smule, sagde han: "Nu har jeg fundet ham, han er i helvede. Folk sagde, at det var løgn, og de gik hen og tog laaget af kisten, men da viste det sig, at manden var død".

15 børn, hvoraf dog kun 2 fortsatte slægten.

tree1

45639

I98072

Worsøe

Louise Augusta

26 aug. 1823

1896

LOUISE AUGUSTA WORSØE, f. 26. aug. 1823 i Laastrup, efter familieoptegnelser død ca. 1896 i København, men dette har ikke kunnet bekræftes.

Hun var ugift og husbestyrerinde hos pastor Peter Scharling i Asminderup og senere i København, da denne flyttede dertil. Pastor Scharling boede som emeritus paa Engtoftevej 4 paa Frederiksberg, men heller ikke der synes hun at være død.

I 1862 skriver Hass om hende: Louise har det godt hos hendes præstemand. Han er kun svagelig, men hun er jo også ... De gaar begge og klynker over hinanden, men han er iøvrigt en sjælden honet og brav mand, og meget opmærksom mod hende, saa hun kunne aldrig faa det bedre, og han er ogsaa godt tjent med hende. Ugift.

tree1

45640

I98072

Worsøe

Louise Augusta

26 aug. 1823

1896

Louise Augusta Worsøe var ugift.

tree1

45641

I82779

Worsøe

Marie Elisabeth Sørensdatter

ca. 1709

1753

MARIE ELISABETH SØRENSDATTER WORSØE, f. ca. 1709, kom i huset hos Peder Bentzon i Vær præstegård. Den 12. sept. 1726 blev hun gift med herredsskriver Knud Engelbretsen på Fillerup Overmølle. I dette ægteskab var der tolv eller fjorten børn, der brugte navnet Engelbreth, og fra dem nedstammer bl. a. »Damnarks lærdeste præst« dr. teol. W. F. Engelbreth og forfatteren Christian Molbech. Marie Elisabeth karakteriseres af datteren Bolette, gift Mønsted, som »en gudfrygtig og sagtmodig, venskabelig, omhyggelig moder«. Hun døde 1751 i Fillerup i Odder sogn. Hendes børn og en del af deres efterslægt er behandlet i Den Seidelinske Slægtsbog bd. 2 s. 734-735, hvor der også er yderligere litteraturhenvisninger.

tree1

45642

I82779

Worsøe

Marie Elisabeth Sørensdatter

ca. 1709

1753

Boede paa Fillerup Overmølle, tæt ved søsteren Anne Sophie (g. Brøndsted, senere Møller).
Beskrives af datteren Bolette, gift Mønsted, som "en gudfrygtig og sagtmodig, venskabelig, omhyggelig moder". Hun fik 14 børn, hvoraf dog kun 8 blev voksne. En sønnesøn var den lærde præst i Lyderslev Wolf Frederik Engelbreth, 1771-1862, studenterkammerat med P.O. Brøndsted, som kalder ham "fætter" (de var halvfætre); hans dattersøn var biskop Thomas Skat Rørdam. En anden efterkommer er digteren Christian K.F. Molbech. Iøvrigt stor efterslægt i Danmark og Norge (Møller, Mønsted, Fensten, Langberg, Selchou, Lund, Ladorph, Hvid). Th. Madsen. Efterslægt (8 børn)

tree1

45643

I83118

Worsøe

Peter Flor

aug. 1745

22 jul. 1800

Stamfar til den yngre norske gren af Worsøe-slægten: Stavanger-slægten.

tree1

45644

I98061

Worsøe

Peter Frank

26 apr. 1804

1842

Ugift

tree1

45645

I98094

Worsøe

Rasmine Christiane

9 jan. 1862

Ja, dato ukendt

Vist død i Kbh.

tree1

45646

I98066

Worsøe

Signe Dorothea

7 mar. 1814

5 dec. 1905

Blev husholderske i Gyth-familien efter søsteren Clara Petreas død.

tree1

45647

I98066

Worsøe

Signe Dorothea

7 mar. 1814

5 dec. 1905

Som den ældste hjemmeværende datter fik den da 16 årige Signe ved faderens død mange pligter overfor sine mindre søskende og sin moder, hos hvem hun som omtalt blev boende til dennes død 1856. Hun flyttede derfra hen til Hass og Adolphine i Skibbrogade og ernærede sig ved kjolesyning. I et brev fra 1862 fortæller Hass om hende, at hun havde fået tillagt en årlig pension på 12 rdl., og at hun netop havde vundet 12 mk. 3 sk. i lotteriet, samt at hun møjsommelig havde sammenskrabet 750 rdl., som hun havde på rente. Imidlertid døde søsteren Clara Petrea, gift Gyth, i 1867 fra 9 børn, hvoraf den ældste var 12 år, den yngste nyfødt. "Moster Signe" overtog derefter husførelsen og alle børnene i en alder af 53 år og klarede det glimrende. Når Sigrid Undset som barn kom til Kalundborg, var moster Signe mere, end nogen bedstemoder kunne være. Hun har fortalt om hende som eventyrfortællerske i "Norsk Sogukunst" og konstaterer der, egentlig ret overraskende, at hendes eventyr næsten alle typologisk var norske. Aftenernes eventyrfortælling skildres som følger: »Moster kom ind, fort og lydløst, liten og vever som en mus - de ørsmaa slæp som hun altid brukte paa kjolerne gjorde likheten endda mer paatagelig. Hun satte sig tilrette ved vinduet, løftet strikketøjet op under sin spidse næse i mørket og kikket bort paa os to i sengene over brillerne: »Naa, mine smaa snegle, hvad skal vi ha for en historie i aften -?«
Et andet sted (>Elleve Aar«) giver hun følgende karakteristik af moster Signe: »Men den gamle tanten hadde en viss prestige i smaabyen. Hun var et rivende flinkt menneske i sit hus og med sine hænder, klok, hvasstunget, med heftige følelser men ytterlig usentimental, præget av sin fars, rationalistprestens, opdragelsesmetoder«.

Til slægtsbogen har fru Signe Undset Thomas skrevet følgende skildring af Signe Dorothea Worsøe:

En som var av de anonyme i verden, men som fortjener aa faa noen ord, er »Gamle moster«, Signe Dorothea Worsøe, som var eldre søster av mormor. Hun var et saa uvanlig menneske, og en saa typisk representant for sin egen tids mennesker, at hun er en hel Ilten kulturhistorie alene. Nøktern - nøysom - loyal og uselvisk. - Da provsten Worsåe døde etter bare faa aars tid i det større og bedre kall - men med enke paa kallet - satt jo enken igj en med ynkelige kaar og sin store barneflokk. Det ble da ordnet, saa de eldre fikk hver sin av de yngste, som de skulle forsbke aa ta haand om Økonomisk. Det var jo den tids form for livsforsikring, i de store barnerike familier. Moster var bare en halvvoksen pike etter vaare begreper, men fikk sig tildelt den yngste i flokken, lille Petrea. Fru Worsbe flyttet til Kalundborg, til et Ilte bitte hus paa Torvet, Mads Dragons hus kaldet. Jeg tror, det endda stod i min tidli-e barndom. Hun hadde svake byne, kunne ikke gjóre saa meget. Og de unge dóttre begynte aa ernære familien med broderi og haandarbeide - især de fine "Korskleder" som bondepikene brukte. Saa ble jo den ene og den annen gift - Christence og Adolphine og Caroline -og Louise kom ut som husbes rerinne i gode huse. Moster ble igjen til moren dóde - hun ble begravet paa vaart familiegravsted, mens mannen var begravet i Bregninge. Moster flyttet senere ned til Hass og Adolphine som hadde et pent hus i Skibbrogade, og begynte med kjolesøm. Myreflittig, som hun var, klarte hun aa faa sin lille søster frem til en slags utdannelse, saa hun ble lærerinne, og underviste i musikk det gamle taffelformede piano, som hun kjópte og forærte henne, har naa min sóster i Stockholm. Da saa sbsteren dóde etter bare 12 aars ekteskap, og 9 barnefødsler - gik moster fra alt sitt eget, for aa ofre seg helt for hennes mann og barn. Hun var da 53 aar gammel, og overtok den nyfódte og alle de andre, og det store hus. Og klarte det glimrende! En smule penger hadde hun klart aa legge seg opp, og av dem var det visst ikke mange kroner, som gikk til eget bruk. Helt til sin hóye alderdom var hun like klar og klok og hadde en fabelaktig hukommelse.
ja - dette tror jeg er noksaa typisk for generasjonen dengang - og hvor forskjellig fra oss med vaar »levestandard«, som snart er den fjerde guddom i treenigheten!

tree1

45648

I122364

Worsøe

Søren Larsen

1743

28 apr. 1804

SØREN LARSEN WORSØE var uddannet som apoteker ved Svaneapoteket i Århus og var derefter på forskellige apoteker, bl. a. et år i Schwerin og 2½ år i Rostock. Fra 1776-84 var han provisor ved Løveapoteket i Arendal, hvor han ikke gjorde sig populær. I »Arendal fra fortid til nutid« (1923) hedder det om ham:

»Apotekeren hette Søren Larsen Worsøe ... (han) tok 5 rdl. for en portion til en kur; det medicinske kollegium fandt, at 2 rdl. 2 ort var en passende takstmæssig betaling. Dette kvaksalveri av en apoteker vakte regjeringens mishag og det danske kancelli betydet »vedkommende« at dette middel ei anderledes bør ha fremgang end naar det brukes under en medici direktion at ikke skade derved foraarsakes. Dette brev kom til Arendal om vaaren 1782.«

Og i 1784 vender han tilbage til Danmark og ægter d. 12. okt. 1785 i Holbæk Cathrine Hedevig Bagger, enke efter apotekeren på Holbæk Elefant Apotek Bernhard Hagen. Den 18. aug. 1786 får han privilegium på apoteket med opretholdelse af bestemmelsen om at holde værtshus med udtapning af vin og fransk brændevin samt logering af fremmede. Han døde i Holbæk d. 28. april 1804 efter at have været blind det sidste år. Såvidt vides havde apotekeren fire børn, alle født i Holbæk. Ældst var Wibeke Ida Margrethe Worsøe, født 26. marts 1788, død 12. maj 1860 i København. Hun var gift med major i vejkorpset Niels Wilhelm de Stockfleth, med hvem hun havde 8 børn. Hendes to søstre var begge ugifte: Mette Fridericha Worsøe, dbt. 4. sept. 1792, døde allerede som barn og Christiane Henriette Worsøe, dbt. 18. juli 1794, døde i Kbhv. i 1868. Broderen Lauritz Christopher Worsøe var født d. 23. okt. 1790 og døde 19. marts 1842 som amtsvejpikør i Holbæk amt og dannebrogsmand. Han var gift med præstedatteren Caroline Sophie Pechmann og havde 4 døtre, der alle døde ugifte, og to sønner, der begge blev præster.

tree1

45649

I629681

Worsøe

Wibecke Ida Margrethe

26 mar. 1788

12 maj 1860

Sankt Nikolai Kirke. (1742-1793) Opslag 480

tree1

45650

I83104

Worsøe

Wilhelm Adolph

før 1718

1 apr. 1781

Kateket i Sandefjord 1739

Personel kapellan i Borum-Lyngby 25. nov. 1745

Sognepræst i Nautrup-Sæby-Vile 20. dec. 1748 og tillige provst i Harre hd.

Sognepræst i Skive-Resen 23. okt. 1750 og tillige provst i Hindborg hd. 1759

Stiftsprovst i Viborg og sognepræst ved domkirken 18 apr. 1766, tillige konstitueret biskop 1768-70 sst.

&nbsp

Bror til Laurids Sørensen Worsøe (Slantelavs)

tree1

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Rapport: Personer: Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked