Rapport: Personer: Notater
Beskrivelse: Personer with associated notes
Match 46551 til 46600 fra 46767 » Kommasepareret CSV fil
«Forrige «1 ... 928 929 930 931 932 933 934 935 936 Næste»
| # | Person-ID | Efternavn | Fornavn | Fødselsdato | Dødsdato | Nulevende | note | Træ |
| 46551 | I12985 | Zimmermann | Peter Ludvig Otto | 7 dec. 1878 | 2 sep. 1962 | 0 | Peter var ingeniør. Han er muligvis død i København | tree1 |
| 46552 | I127030 | Zimmermann | Polly Charlotte Marie | 22 dec. 1859 | 15 sep. 1890 | 0 | Vor Frue Kirke | tree1 |
| 46553 | I127030 | Zimmermann | Polly Charlotte Marie | 22 dec. 1859 | 15 sep. 1890 | 0 | Nytorv | tree1 |
| 46554 | I127030 | Zimmermann | Polly Charlotte Marie | 22 dec. 1859 | 15 sep. 1890 | 0 | Vestre Kirkegaard | tree1 |
| 46555 | I127032 | Zimmermann | Polly Sophie Elisabeth | 12 apr. 1875 | 0 | I følge kirkebogen fastsattes dåben til Hospitalskirken | tree1 | |
| 46556 | I127024 | Zimmermann | Samuel Friedlieb | 20 maj 1819 | 18 jun. 1884 | 0 | Gundslev Kirke | tree1 |
| 46557 | I127024 | Zimmermann | Samuel Friedlieb | 20 maj 1819 | 18 jun. 1884 | 0 | Hørup Kirke | tree1 |
| 46558 | I16147 | Zimmermann | Sophus Aage | 2 sep. 1887 | 0 | Faddere: Enkefru Vedsted (mormor) Forældrene |
tree1 | |
| 46559 | I12988 | Zimmermann | Viggo | 14 mar. 1909 | 6 okt. 1931 | 0 | Assistens Kirkegaard | tree1 |
| 46560 | I12988 | Zimmermann | Viggo | 14 mar. 1909 | 6 okt. 1931 | 0 | Kommunehospitalet, København | tree1 |
| 46561 | I12988 | Zimmermann | Viggo | 14 mar. 1909 | 6 okt. 1931 | 0 | Frihavnskirken Faddere: Trafikinspektør Viggo Zimmermann og hustru Henriette Carl Johansgade 15, København kontorchef Carl Jacobsen, Carl Johansgade 13 frøken Inger Zimmermann, ibid |
tree1 |
| 46562 | I12988 | Zimmermann | Viggo | 14 mar. 1909 | 6 okt. 1931 | 0 | Viggo var ugift. | tree1 |
| 46563 | I28173 | Zinn | Jørgen Christian | 8 maj 1912 | 0 | Ikke fundet i KB | tree1 | |
| 46564 | I25733 | Zobel | Herman | 25 jul. 1908 | 27 sep. 1995 | 0 | Forældre: Direktør Hermann Zobel & Adolfine Hansen | tree1 |
| 46565 | I101712 | Zoega | Hedevig Johanne | 1606 | 2 jan. 1657 | 0 | Kiel | tree1 |
| 46566 | I551225 | Zoega | Matthias | 1545 | 1605 | 0 | Hofdanser ved det Mecklenburg-Schwerinske hof under herzog Johann Albert I i Schwerin. Fra 1579 til 81 violinist ved hoffet i København under Frederik II, derefter Geheimer Kammerdiener ved hoffet paa Gottorp Slot under hertug Adolf. |
tree1 |
| 46567 | I551225 | Zoega | Matthias | 1545 | 1605 | 0 | Slægterne Zoega Der findes 3 slægter Zoega. Dels præsteslægten Zoega, dels slægten Zoega fra Tinglev, og desuden slægten Zoega fra Vilstrup. De 2 første slægter er tæt forbundne, da Tinglevslægten nedstammer fra præsteslægten paa kvindernes side. Den tredje slægt har overhovedet ingen forbindelse med de 2 øvrige, saa den tages ikke op her. Præsteslægten Zoega er langt den største og vigtigste. I løbet af 1700-tallet er der lavet flere stamtavler osv. Disse er som følger: A. Paul Chr. Zoëgas stamtavla fra 1742 B. Paul Chr. Zoëgas stamtavla fra omkring 1760 C. Paul Chr. Zoëgas stamtavla fra 1763 D. Johan Zoëgas stamtavla fra omkring 1775/80 E. O.H. Møllers stamtavla fra 1778 F. Wilhadus Chr. Zoëgas stamtavla fra omkring 1780 G. Christopher Giessings stamtavla fra 1786 H. P. Rhodes ”Samlinger til Haderslev Amts Beskrivelse”, 1775 I. Wilhadus Chr. I. Wilhadus Chr. Zoëgas rapport till biskopen av Ribe fra 17/3 1766 og 16/3 1768. Generelt er der overensstemmelse mellem disse udgaver, men der er dog nogle mindre forskelle mellem dem. I alle udgaver er stamfaderen MATTHIAS ZOEGA. I udgaverne A, B, C, E, G og H, var han en italiensk adelsmand der ejede et gods i eller nær Verona. Ifølge F-udgaven ejede han et grevskab ikke langt fra Verona. Ifølge udgave I ejede han store godser i nærheden af Verona. Ifølge oplysninger fra Italien, boede der folk ved navn Zoega-Zueeca-Judaccha i 1400, 1500 og 1600 tallene i Venedig og Padova, i nærheden af Verona. Disse var ikke adelige, kun patriciere. Oprindelsesby er sandsynligvis Venedig, hvor der er en laguneø som er navngivet Judaccha eller Giudecca (Jødeøen), som familien kan have taget navn fra. Slægtens vaabenskjold var en løve i den øverste del af skjoldet, med syv eller otte kugler i feltet nedenfor. Dette vaaben minder om Medici familiens fra Firence, men slægten Zoega stammer næppe fra denne ædle familie. Paa sin første rejse til Italien fandt arkæologen Georg Zoega dette vaaben paa en husmur i Venedig. I Danmark findes dette vaaben i Vilstrup og Rabsteds kirker, hvor medlemmer af slægten var præster. Det er ogsaa Matthias Zoega's segl der findes paa et dokument i landsarkivet i Gottorp med initialerne MD (Matthias Dantzer?). Ifølge udgaverne A, B og C kom Matthias Zoega i strid med en ”benachbarten Edelmann” (Adelsmand i nabolaget), ifølge udgave F var det med hertugen af Verona under en jagt, mens det ifølge udgave G drejede sig om en ”Grænsestrid”. Alle udgaver angiver at han, under en duel, skød sin modstander og derefter flygtede til Tyskland. I udgaverne F og I først til Wien og da han ikke følte sig i sikkerhed videre til det lüneburgske hof. Ifølge udgaverne A, B, C og H kom han imidlertid først til det brandenburgske hof, i udgave E staar der først det lüneburgske hof, men det er senere rettet til det brandenburgske hof. Her blev han i henhold til udgave H, sproglærer mens de øvrige udgaver angiver at han blev sproglærer og lutspiller. Senere kom han, ifølge alle udgaver, derefter til det mecklenburgske hof, hvor han blev hofmester eller ”Magister morum” for de kongelige børn. Her blev han ogsaa, ifølge alle udgaver, mellem 1570 og 1580, omvendt til den lutherske kirke af hofpræsten Johan Stampe. Næsten alle udgaver nævner, at han blev tilbudt benaadning af Paven og lov til at vende tilbage til Italien paa betingelse af, at han atter blev katolik. Da han afslog dette, blev hans gods konfiskeret og han selv brændt ”In Effigia” i Rom. (”at hænge eller brænde nogen in effigia betyder, at en dødsdom effektueres ved hjælp af et billede af den dømte, som har formaaet at undvige straffen.”) Alle udgaver er enige om, at han, fra Mecklenburg, kom til det Gottorpske hof som Geheimekammertjener. I udgave I angives, at han til sin død gjorde tjeneste som geheimesekretær og kammertjener ved det fyrstelige hof i Kiel. I ingen af udgaverne omtales det, at han i 1579-80 havde en kortvarig stilling som danser ved det danske hof. Den daværende dronning i Danmark, dronning Sophie, stammede fra Mecklenburg, og kongen Frederik d. 2. var nevø til den daværende hertug af Gottorp, hertug Adolph. Paa den maade maa forbindelsen mellem de forskellige hoffer være kommet i stand. Ifølge andre kilder angives det at M.Z. var ”instrumentist og gigler” ved hoffet i København fra 18, januar 1579 til 10. januar 1581. 1586 angives det at han er danser paa slottet i Gottorp. 1593 solgte han et hus i Schleswig, 1601 købte han et gravsted i Kiel, samme sted opnaaede han i 1604 borgerrettigheder. Forholdsvis kort tid efter maa han være afgaaet ved døden, for i slutningen af 1606 søgte hans enke om skattefritagelse med begrundelsen, at hun nu stod uden forsørger. Dette blev dog ikke bevilget da hendes mand, gennem pantelaanerforretninger, havde tjent mange penge og hun selv havde indtægt ved ølbrygning og børnene var forsørgede. Enken Anna blev begravet i Kiel 1622. M.Z. er muligvis identisk med den Matthias Dalarpo som nævnes 9. januar 1563 som søn til ”den vælske harpenist” Domenico Dalarpo ved hoffet i Schwerin i Mecklenburg, hvor der betales for deres hofklæder og sønnens forestaaende rejse til Italien. Navnet dal Arpo er næppe deres rigtige navn da det ganske enkelt betyder ”Harpespilleren”. Hvis denne antagelse er korrekt, forandrer det jo en hel del naar det gælder beretningen om M.Z.'s herkomst og flugt fra Verona. Ifølge alle udgaver af stamtavlen var M.Z. gift første gang med en italiensk grevinde, som sørgede sig til døde over den ulykke som ramte hendes mand. Med hende havde han 2 døtre, ifølge udgave E var hun ”Aus dem hause Medicis” (af slægten Medici). Ifølge alle udgaver var hans anden hustru tidligere nævnte hofpræst Johan Stampes datter Anna. Ifølge udgave E note 2 levede hofpræsten i Parchim i Mecklenburg. Arkivmateriale oplyser at der fandtes flere præster med navnet Stampe i Mecklenburg, dog ingen hofpræst. I ligprædikener over M.Z.'s datter Anna, gift Wasmuth fra 1675 og over hendes søn, professor Matthias Wasmuth fra 1688, nævnes det at M.Z. var en adelsmand fra Rom. Duelhistorien omtales overhovedet ikke. Ovenstående er oversat fra et dokument som ligger på: http://www.hembygdshistoria.se/gravar/zoegahistoria.htm |
tree1 |
| 46568 | I551227 | Zoega | Matthias | 1589 | ca. 1637 | 0 | Kantor ved Slegsvig Domkirke. Slægten Zoega skal i følge traditionen være indvandret fra Italien. |
tree1 |
| 46569 | I101716 | Zoega | Matthias | 1611 | 1636 | 0 | på en rejse til Italien | tree1 |
| 46570 | I86846 | Zoffmann | Emma | 17 feb. 1882 | 20 aug. 1921 | 0 | Emma Bærentzen (1882 - 1921) 1882-1921, forfatter, legatstifter. *17.2.1882 i Hjørring, †20.8.1921 i Thurø sg. Forældre: apoteker Carl Alexander Johannes Zoffmann (1854-95) og Johanne Christiane Christensen (1858-98). ~17.4.1907 (b.v.) med købmand Halvard Balthazar Rolfsen, *3.9.1871 i Drammen, Norge, †11.4.1950 i Oslo, s. af sorenskriver Ole Ambrosius R. og Ellen Ovidia Lange. Ægteskabet opløst 1913. ~19.3.1913 med billedhugger ?Thomas Vilhelm B., *6.4.1869 i Kbh., †23.4.1936 på Frbg., s. af kommandør Alexander Christian Riber B. og Anna Rosa Elise Magnussen. Ægteskabet opløst 1917. Allerede som purung havde EB kunstneriske interesser og drømte om en tilværelse som udøvende kunstner. Blot kunne hun ikke beslutte, hvilken kunstart hun skulle dyrke. Resultatet blev et skønlitterært forfatterskab, som hun var kendt for i sin samtid, og et kunstnerlegat, der bar hendes navn langt ind i eftertiden. Hun blev privat dimitteret som student fra Schneekloths Skole i 1901 og tog filosofikum 1902. Derefter var hun på studieophold på tyske universiteter, inden hun giftede sig med en norsk købmand og flyttede med ham til Istanbul. Det blev indledningen til en livslang kærlighed til Tyrkiet, dets befolkning og kultur. Tyrkiske forhold var temaet for flere af EMs romaner, nemlig I Kalifens Nærhed, 1909, Stambuls vandrende Skygger, 1915, og Irene, 1917. De beskrev brydningerne i Tyrkiet omkring 1910 mellem orientalsk kultur og vesteuropæisk tænkemåde samt ungtyrkernes oprør mod det gamle sultandømme. Romanerne gav et indblik i de tyrkiske haremer, dvs. boligernes særskilte kvindeafdeling, som udlændinge normalt ikke havde adgang til. Samtidig havde EB en fin fornemmelse for værdierne i den tyrkiske kultur. Det var usædvanligt dengang, hvor man almindeligvis vurderede andre kulturer ud fra en vesteuropæisk målestok, og hun var utvivlsomt med til at rokke ved nogle af sin tids mange fordomme om landet. Datidens lidt nyfigne interesse for eksotiske miljøer gav bøgerne en vis popularitet, men den litterære værdi af dem er begrænset. Det viste sig klart i de romaner, som foregår under danske himmelstrøg Kuplen, 1915, og den posthumt udgivne Carla, 1922; især sidstnævnte blev køligt modtaget af anmelderne og forblev ubemærket af publikum. EB vendte hjem til Danmark, da hun blev skilt fra sin første ægtefælle og gift anden gang med billedhuggeren Thomas B. Efter separation fra ham i 1917 slog hun sig ned i en lejlighed i Bredgade og med sommerbolig på Thurø. Hun var kendt som en gæstfri værtinde, der ofte ydede en økonomisk håndsrækning til fattige kunstnere. Fra sin morfader, der var fabrikant, havde hun arvet en formue, og den testamenterede hun til et legat, der fik hendes navn, og som blev tildelt billedkunstnere, skuespillere, musikere eller skønlitterære forfattere, der ønskede videre kunstnerisk uddannelse. Først 1999 ophørte legatet. I et interview få år før sin død gav EB udtryk for, at Orientens fortryllelse aldrig slap den, der havde levet der: “Hvor man siden i Verden kommer hen, vil man længes tilbage til det skønne Stambul.” Efter hendes eget ønske blev hendes aske ført til Tyrkiet og begravet på den protestantiske kirkegård i Istanbul. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO |
tree1 |
| 46571 | I118441 | Zytphen | Ernst Frederik | 29 nov. 1765 | 3 nov. 1835 | 0 | Garnisions Kirkegaard | tree1 |
| 46572 | I118441 | Zytphen | Ernst Frederik | 29 nov. 1765 | 3 nov. 1835 | 0 | Viborg Domkirke | tree1 |
| 46573 | I106701 | Zytphen | Ernst Friedrich | 1682 | 18 sep. 1756 | 0 | Hjerm Kirke | tree1 |
| 46574 | I632471 | Zytphen | Johan Fredrich | 1664 | 1715 | 0 | Freeberg | tree1 |
| 46575 | I632473 | Zytphen | Johann Friedrich | 1704 | 21 jul. 1778 | 0 | Mecklenburg | tree1 |
| 46576 | I103363 | Zytphen-Adeler | Elise Vilhelmine Marie | 20 dec. 1844 | 14 nov. 1906 | 0 | Frederiksberg Allegade 3 | tree1 |
| 46577 | I103363 | Zytphen-Adeler | Elise Vilhelmine Marie | 20 dec. 1844 | 14 nov. 1906 | 0 | Pastor Garde. KB 1906-1907 Opslag 20 | tree1 |
| 46578 | I103363 | Zytphen-Adeler | Elise Vilhelmine Marie | 20 dec. 1844 | 14 nov. 1906 | 0 | Skifteattest af 15.11.1906 fra Frederiksberg Birks Kontor; Ligsyns attest af 15.11.1906 | tree1 |
| 46579 | I103360 | Zytphen-Adeler | Frederik Herman Christian | 10 feb. 1840 | 1 apr. 1908 | 0 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Frederik Zytphen-Adeler Frederik ("Fritz") Herman Christian de Falsen lensbaron Zytphen-Adeler (10. februar 1840 – 1. april 1908 på Dragsholm) var lensbaron til Baroniet Adelersborg og kammerherre. Han var bror til Otto og Christopher Zytphen-Adeler. Han var søn af lensbaron G.F.O. Zytphen-Adeler og Bertha Frederikke Henrietta født Løvenskiold ("Fritze") og blev gift den 25. oktober 1867med Malvina Cecilia Georgette født de Falsen (10. december 1848 – 23. februar 1919 på Søbysøgård). Han fik 24. december 1867 patentpå navnet og titlen de Falsen Baron af Zytphen-Adeler og det dertil svarende våben. Han var officer og Ridder af Dannebrog |
tree1 |
| 46580 | I103362 | Zytphen-Adeler | Gebhard Elimar Otto | 2 nov. 1843 | 20 aug. 1917 | 0 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gebhard Elimar Otto baron Zytphen-Adeler (2. november 1843 – 20. august 1917) var en dansk landmand og hofjægermester, bror til Frederik og Christopher Zytphen-Adeler. Han var søn af lensbaron G.F.O. Zytphen-Adeler og hustru født Løvenskiold. Han var forpagter af Marienberg ved Vordingborg og blev hofjægermester. Han blev gift 2. juli 1872 med Elisabeth Auguste Anna de Falsen (1. juli 1850 - 18. juli 1921 i Roskilde), datter af kaptajn Enevold de Falsenog Auguste Alexandrine født Christmas. Hun var indtil da indskrevet i Vallø Stift. Kilder
|
tree1 |
| 46581 | I103365 | Zytphen-Adeler | Gerhard Christopher | 31 aug. 1851 | 8 jul. 1915 | 0 | Ugift | tree1 |
| 46582 | I103365 | Zytphen-Adeler | Gerhard Christopher | 31 aug. 1851 | 8 jul. 1915 | 0 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gerhard Christopher baron Zytphen-Adeler (31. august 1851 på Dragsholm – 8. juli 1915) var en dansk adelsmand og arkivar i Udenrigsministeriet, bror til Frederik og Otto Zytphen-Adeler. Karriere Han var søn af kammerherre, lensbaron G.F.O. Zytphen-Adeler og hustru Bertha Frederikke Henrietta født Løvenskiold ("Fritze"). Han blev student fra Schneekloths Skole 1871, blev cand.jur. 1878. Han blev ansat i Udenrigsministeriet samme år og blev forfremmet til fuldmægtig 1889 og arkivar 1894-1909. Zytphen-Adeler lagde en stor indsats i foreningsarbejde. Han var formand for Dansk genealogisk Institut, i bestyrelsen for Kjædeordenen og for Københavns Bespisningsanstalt for Trængende, adm. direktør for Admiral J.B. Winterfeldts Stiftelse (Trøstens Bolig), næstformand i Hygæa, kasserer og adm. direktør i Klubben, medlem af bestyrelserne for Schneeklothianer-Samfundets Understøttelsesfond, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Det kgl. danske Haveselskab, Døtreskolen til Frederik VI's Minde. Han var tillige formand for bestyrelsen for Dansk Adelsforbund, der blev oprettet 1908, og for Urnelegatet og medlem af bestyrelsen for Adels-Aarbogs-Foreningen. Dekorationer Han var dekoreret med de udenlandske ordener Badenske Zähringer Løve Orden, Franske Æreslegion, Italienske Krone Orden, Japanske Hellige Skats Orden, Japanske Opgående Sols Orden, Norske Sankt Olavs Orden, Nederlandske Løves Orden, Portugisiske Kristusorden, Preussiske Krone Orden, Portugisiske Undfangelsesorden af Vila Viçosa, Russiske Skt. Anna Orden, Siamesiske Krone Orden, Nordstjerneordenen, Spanske Carl III's Orden, Vasaordenen, Tyrkiske Medjidieh Orden, Tyrkiske Osmannieh Orden. Han var ugift. |
tree1 |
| 46583 | I26651 | Zøllner | Udøbt | 9 feb. 1941 | 10 feb. 1941 | 0 | Nyholms Fødeklinik Rosenørns Allé 6,3 sal bhvn. V | tree1 |
| 46584 | I12509 | Åsmul | Anne Pauline Pedersdatter | 21 jun. 1865 | 1909 | 0 | Lensvik Kirke, Lensvik | tree1 |
| 46585 | I12509 | Åsmul | Anne Pauline Pedersdatter | 21 jun. 1865 | 1909 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46586 | I12509 | Åsmul | Anne Pauline Pedersdatter | 21 jun. 1865 | 1909 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46587 | I12511 | Åsmul | Beret Marie Pedersdatter | 10 mar. 1872 | 27 jul. 1944 | 0 | Lensvik Kirkegaard, Lensvik | tree1 |
| 46588 | I12511 | Åsmul | Beret Marie Pedersdatter | 10 mar. 1872 | 27 jul. 1944 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46589 | I12511 | Åsmul | Beret Marie Pedersdatter | 10 mar. 1872 | 27 jul. 1944 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46590 | I528525 | Åsmul | Edvard Johnsen | 11 jan. 1889 | 8 mar. 1957 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46591 | I528525 | Åsmul | Edvard Johnsen | 11 jan. 1889 | 8 mar. 1957 | 0 | Lensvik kirke, Lensvik | tree1 |
| 46592 | I528525 | Åsmul | Edvard Johnsen | 11 jan. 1889 | 8 mar. 1957 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46593 | I528525 | Åsmul | Edvard Johnsen | 11 jan. 1889 | 8 mar. 1957 | 0 | Lensvik Kirkegaard, Lensvik | tree1 |
| 46594 | I12510 | Åsmul | Kristoffer Pedersen | 22 okt. 1867 | 9 jan. 1953 | 0 | Lensvik Kirkegaard, Lensvik | tree1 |
| 46595 | I12510 | Åsmul | Kristoffer Pedersen | 22 okt. 1867 | 9 jan. 1953 | 0 | Lensvik, | tree1 |
| 46596 | I12510 | Åsmul | Kristoffer Pedersen | 22 okt. 1867 | 9 jan. 1953 | 0 | Lensvik Kirke, Lensvik | tree1 |
| 46597 | I12510 | Åsmul | Kristoffer Pedersen | 22 okt. 1867 | 9 jan. 1953 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46598 | I12507 | Åsmul | Nils Pedersen | 4 aug. 1853 | 8 nov. 1883 | 0 | Lensvik | tree1 |
| 46599 | I12507 | Åsmul | Nils Pedersen | 4 aug. 1853 | 8 nov. 1883 | 0 | Stadsbygd Kirke, Stadsbygd | tree1 |
| 46600 | I12507 | Åsmul | Nils Pedersen | 4 aug. 1853 | 8 nov. 1883 | 0 | Lensvik | tree1 |
«Forrige «1 ... 928 929 930 931 932 933 934 935 936 Næste»