Forside Søg Login  
Del Udskriv Tilføj bogmærke

Rapport: Personer: Notater

         Beskrivelse: Personer with associated notes


Match 851 til 900 fra 46475  » Kommasepareret CSV fil

«Forrige «1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 ... 930» Næste»

# Person-ID Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Nulevende note Træ
851 I21849  Ahlefeldt  Marie Elisabeth  24 maj 1699  27 jan. 1743  0  Ascheberg, Plön  tree1 
852 I21849  Ahlefeldt  Marie Elisabeth  24 maj 1699  27 jan. 1743  0  Lebrade, Plön  tree1 
853 I124770  Ahlefeldt  Marie Elisabeth  25 nov. 1719  24 jan. 1769  0  Tranekær Slot  tree1 
854 I117413  Ahlefeldt  Mette Catharine  25 aug. 1686  5 mar. 1712  0  Reinbeck, Stormarn  tree1 
855 I45082  Ahlefeldt  Mette Charlotte Marcilia  1749  28 jun. 1752  0  Gettorf, Eckernförde  tree1 
856 I106552  Ahlefeldt  Rudolph Heinrich Herman Ludvig  5 mar. 1870  Ja, dato ukendt  0  Christiansfeld  tree1 
857 I106550  Ahlefeldt  Rudolph Jørgen Nicolaus  30 nov. 1816  27 feb. 1885  0  Slesvig  tree1 
858 I106550  Ahlefeldt  Rudolph Jørgen Nicolaus  30 nov. 1816  27 feb. 1885  0  Christiansfeld  tree1 
859 I104429  Ahlefeldt  Sophie Louise  14 nov. 1736  13 dec. 1793  0  Rieseby, Eckernförde  tree1 
860 I104429  Ahlefeldt  Sophie Louise  14 nov. 1736  13 dec. 1793  0  Frederiksborg Slot  tree1 
861 I108406  Ahlefeldt  Sophie Øllegaard  26 feb. 1661  30 okt. 1757  0  Uetersen Kloster  tree1 
862 I118710  Ahlefeldt  Vilhelm  30 nov. 1646  30 nov. 1717  0  Kassel  tree1 
863 I118710  Ahlefeldt  Vilhelm  30 nov. 1646  30 nov. 1717  0  Hamburg  tree1 
864 I118660  Ahlefeldt  Vilhelm Adolf Anton Erhard  30 mar. 1745  17 jul. 1753  0  Slesvig  tree1 
865 I106561  Ahlefeldt  Wilhelm Carl  19 jan. 1818  5 feb. 1897  0  Slesvig  tree1 
866 I106561  Ahlefeldt  Wilhelm Carl  19 jan. 1818  5 feb. 1897  0  Kiel  tree1 
867 I116146  Ahlefeldt  Wulf Bertram  28 okt. 1654  2 apr. 1655  0  Kiel  tree1 
868 I43514  Ahlefeldt-Laurvig  Beke  23 sep. 1921  19 mar. 2012  0  Nekrolog i Politiken
Forhenværende dekanesse Beke lensgrevinde Reventlow er død, 90 aar gammel.
Beke Reventlow blev den 28. november 1993 udnævnt til dekanesse for Vallø Stift af Hendes Majestæt Dronning Ingrid.
Dette for Vallø centrale embede bestred Beke med stor dygtighed og indlevelse, indtil hun traadte tilbage i 2009. Hun blev den 21. dekanesse siden stiftets oprettelse i 1737.
I Bekes tid som dekanesse skete der mange forandringer paa Vallø. En af de mest markante var genoptagelse af den oprindelige ordning med indskrivning af adelige frøkener. Dette skete i 2004, og det er blevet en stor succes.
Igennem 16 aar var Beke Reventlow Vallø en fornem repræsentant. Dette uanset om det var ved Kongehusets arrangementer eller i hverdagen på Vallø. Hun kunne med sit gode humør og sin umiddelbare væremaade tale med alle - høj som lav.
Det at vise omsorg og glæde andre, gjorde Beke en dyd ud af. Hun var altid en af de første til at sørge for, at nye beboere paa slottet blev budt indenfor i kredsen, og det var ikke sjældent, at Beke lige kom forbi med en lille buket blomster fra haven.
Kunst og have havde Bekes store interesse. Hun elskede selv at male, og motivet var ofte hentet fra naturen. I Slotsgade havde Beke en lille have, hvor der blev dyrket blomster og socialt samvær med de øvrige haveejere. Hun elskede at være sammen med andre mennesker.
Beke har ydet en enestaaende og helhjertet indsats for Vallø og for de indskrevne stiftsdamer, og hun var respekteret og vellidt langt ud over Valløs rækker. 		 tree1 
869 I43514  Ahlefeldt-Laurvig  Beke  23 sep. 1921  19 mar. 2012  0  Valløby Kirke Senere gravsat Støvring Kirke  tree1 
870 I21610  Ahlefeldt-Laurvig  Carl William  2 maj 1860  29 nov. 1923  0  til Eriksholm, Udenrigsminister, Gesandt

 		 tree1 
871 I21610  Ahlefeldt-Laurvig  Carl William  2 maj 1860  29 nov. 1923  0  Carl William Ahlefeldt Laurvigen var ejer af "Eriksholm", Legsekr.i London, R. Æresleg.  tree1 
872 I43922  Ahlefeldt-Laurvig  Charlotte Adelaide  11 aug. 1810  24 sep. 1865  0  aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370
Jørgen Erik Frederik de Skeel 37 gift Stamherre, Kammerjunker, Capitain i Garden til Fods.
Adelaide Charlotte Comtesse af Ahlefeldt Laurvig 29 gift Hans Kone.
Hedevig Claudine Christine Skeel 7 ugift Deres Børn.
Sophie Caroline Johanne Skeel 5 ugift Deres Børn.
Sophus Frederik Erik Otto Skeel 4 ugift Deres Børn.
Claudine Caroline Elisabeth Skeel 2 ugift Deres Børn.
Hedevig Amalia Skeel, født Comtesse af Trampe 65 enke Kammerherreinde, Kammerjunkerens Moder.

Palle Bang 51 ugift Particulaie.



 		 tree1 
873 I43922  Ahlefeldt-Laurvig  Charlotte Adelaide  11 aug. 1810  24 sep. 1865  0  Til Stamhuset Birkelse.
FT-1855; Kammerherreinde, Stamhusbesidder, Husmoder Nyborg 		 tree1 
874 I43922  Ahlefeldt-Laurvig  Charlotte Adelaide  11 aug. 1810  24 sep. 1865  0  Wilhelm Carl Ferdinand, Greve af Ahlefeldt|Laurvig og hustru Claudine Grevinde af Ahlefeldt
Laurvig født Bang en Datter til Daaben: Charlotte
Adelaide født den 11te Aug., hjemmedøbt. Fadderne
Frue Rektorinde Munthe, Jfr. Nicoline Bang,
Oberstlieutnant v. Klaumann, Pr. Lieut. af Søe-Etaten
v. Fog og Garnisons Chirurgus Schönemann. 		 tree1 
875 I124771  Ahlefeldt-Laurvig  Christian  17 mar. 1732  9 okt. 1791  0  I. led Ahlenfeldt-Laurvigen  tree1 
876 I124771  Ahlefeldt-Laurvig  Christian  17 mar. 1732  9 okt. 1791  0  Tranekær Slot  tree1 
877 I124771  Ahlefeldt-Laurvig  Christian  17 mar. 1732  9 okt. 1791  0  Tranekær Slot  tree1 
878 I109203  Ahlefeldt-Laurvig  Christian  17 mar. 1732  9 okt. 1791  0  lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidensLarvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen.  tree1 
879 I72940  Ahlefeldt-Laurvig  Christian Carl  9 aug. 1909  8 sep. 2000  0 

til Hjortholm og Løvenborg

 		 tree1 
880 I78538  Ahlefeldt-Laurvig  Christian Johan Frederik  17 jan. 1789  1 maj 1856  0  Lige syd for Tranekær Gæstgivergaard ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgaard nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optraadte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, saaledes skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leths søn paa Egeløkke.

Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en saadan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort saa dybt et indtryk paa ham, at han besvimede.

Det andet hus har formodentligt ogsaa været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler - ja man sagde paa Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregaarde paa Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.
I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.

Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første aar efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgaa arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af faa aar fik han det hele paa fode igen. Dette kom bl.a. generalens eneste datter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.

Jægergaarden er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvigs personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" paa den sidste rejse til Paris, hvor han skulle opereres for den knude, der var aarsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstaaet fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udaandede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke.


 		 tree1 
881 I78538  Ahlefeldt-Laurvig  Christian Johan Frederik  17 jan. 1789  1 maj 1856  0  Oberst. Gehejmekonferensraad. Arvede Tranekjær efter sin onkel 'generalen', og fik med flid og hårdt arbejde godset genrejst, men økonomien var så elendig at han de første ti år som godsejer måtte tage til takke med at bo i et hus nede i byen. I den periode fik han lavet et hav af uægte børn (han mente selv op mod 90, - 35 er kendte iflg. kirkebøgerne), hvis efterkommere i dag bærer navne som "Christiani", "Felt" og "Lefelt.


 		 tree1 
882 I78538  Ahlefeldt-Laurvig  Christian Johan Frederik  17 jan. 1789  1 maj 1856  0  7. Besidder  tree1 
883 I78538  Ahlefeldt-Laurvig  Christian Johan Frederik  17 jan. 1789  1 maj 1856  0  Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005.

Den falske forstmand.
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig.
Hustruen boede det meste af tiden paa en herregaard paa Fyn, saa greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme paa Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani".

- Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, naar de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at staa forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig.

- Vi ved ogsaa, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke saa nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, paatog han sig saamænd også gerne faderskabet.

Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.

- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig.

- I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.


 		 tree1 
884 I72957  Ahlefeldt-Laurvig  Christian Johan Frederik  31 jul. 1844  28 aug. 1917  0  Greve til Grevskabet Langeland og substitutionen for grevskabet Laurvig, stamhuset Ahlefeldt og Lundsgaard (1889)  tree1 
885 I15974  Ahlefeldt-Laurvig  Ditlev  17 jun. 1916  26 jan. 2001  0  HISTORIEN KORT

Stensballegaard kendes allerede helt tilbage fra Valdemar Atterdags tid, idet den første gang nævnes i 1341. Den var dengang i Benderup'ernes besiddelse. I 1437 bliver en Benderup gift Rosenkrantz, hvorefter godset de næste ca. 150 aar ejes af slægten Rosenkrantz, indtil 1586. Da overtages gaarden af Folmer Rosenkrantz' datter, som i 1575 er blevet gift med en Glambek til Rask.

I 1609 bliver en Rask-datter gift Pax, og i det næste halve aarhundrede er gaarden ejet af denne slægt.

Stensballegaard er paa denne maade i ca. 300 aar i den samme families eje, før den i 1661 første gang sælges ud af familien til den store godssamler, rentemester Henrik Müller. Men ved dennes økonomiske sammenbrud sælges den ca. 1670 til familien Nansen. Hans Nansen (1598-1667) var Københavns øverste borgmester under svenskernes belejring i 1658.

Hans Nansens barnebarn, Karen Nansen var gift med Peder Griffenfeldt, og ved giftermaal med deres datter, Charlotte Amalie, fik baron Frederik Krag Stensballegaard i medgift.

Herregaarden forblev herefter i slægten Krags besiddelse indtil 1928, hvor lensgrevinde Helle Krag-Juel-Vind-Frijs til grevskabet Frijsenborg solgte til godsejer Axel Høyer, som allerede samme aar solgte gaarden til greve Hans Benedikt Ahlefeldt-Laurvig. Denne overdrog i 1951 Stensballegaard til sin yngste søn, greve Ditlev Ahlefeldt-Laurvig.

Dennes søn, den nuværende ejer, greve Henrik Ahlefeldt-Laurvig, har siden 1972 været ejer af den 381 ha. store Stensballegaard.

BYGNINGERNE
Hovedbygningen, som er i to stokværk, er i den italiensk inspirerede, klassiske stil, fuldstændig symmetrisk i sit anlæg. Til havesiden mod øst er der to lavere fløje symmetrisk for en midterakse, der markeres af en ca. en kilometer lang, snorlige alle mod Kraghøj.

Naar man fra indkørslen ser mod hovedbygningen, er det saa at sige bygningens rygside, man ser. Symmetrien er opretholdt i de to sidefløje mod nord og syd, der er blevet bygget til i hhv. 1867 og 1943.

Indtil omkring 1880 var hovedbygningen omgivet af voldgrave, der adskilte hovedbygningen fra den gamle bindingsværksladegaard, der stammede fra 1694. Den blev i 1928 revet ned, og en ny avlsgaard blev bygget syd for hovedbygningen. Efter en stor brand i 1979 maatte der igen bygges nye avlsbygninger på stedet.

PARKEN
Det oprindelige barokke haveanlæg fra 1690'erne eksisterer ikke mere, men det gemmer sig utvivlsomt i store træk i havens sydlige parti. Hvornaar det nuværende haveanlæg afløste det gamle, vides ikke med bestemthed, men det er formentlig sket i 1700-tallet, hvor Stensballegaard blev oprettet som stamhus.

Det, der nu kom til at at præge haven, var en mere markant opdeling ved alléplantninger - baade den tidligere nævnte allé mod Kraghøj og en tværgaaende allé tæt ved hovedbygningen.

Stensballegaards park og have paa fem tdr. land blev senest renoveret omkring 1930 		 tree1 
886 I109201  Ahlefeldt-Laurvig  Elisabeth Davidia Margrethe  17 nov. 1788  20 mar. 1855  0  https://da.wikipedia.org/wiki/Elise_Ahlefeldt-Laurvig  tree1 
887 I109201  Ahlefeldt-Laurvig  Elisabeth Davidia Margrethe  17 nov. 1788  20 mar. 1855  0  Ahlefeldt-Laurvigen, Elise Davidia Margarethe Grevinde, 1788-1855, Datter af Grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, født paa Tranekjær Slot 17. Nov. 1788. Hendes Moder, som var af tysk Familie, blev allerede i hendes Barndom skilt fra sin Gemal, og derved kom hun til at føre en underlig adsplittet Tilværelse, snart hos Moderen i dennes ensomme, bedrøvelige Hjem, snart i de glimrende Sale paa Tranekjær. Hun havde et stærkt Hang til det poetiske og romantiske, var let henrevet til glødende Begejstring og manglede Evnen til rolig og kritisk at vurdere Forhold og Personer; samtidig var hun en yndefuld og fornem Skikkelse, da hun i en ung Alder indtraadte i Verden som den rige Arving. Uden Tvivl i Følge Moderens Paavirkning, hvem hun havde forgudet, følte hun sig aldeles tysk i Sind og Tanke, og da hun ved et Badested i Tyskland (1808) traf den senere saa bekjendte Friskarefører Adolf v. Lützow («Lützows wilde Jagd»), overførte hun sin Begejstring for Tysklands nationale Sag paa dennes kjække Forkæmper og ægtede ham i 1810 til Trods for sin Faders Modstand. I Begyndelsen syntes dette Ægteskab at skulle blive meget lykkeligt; hun deltog i alle sin Mands Arbejder med at hverve et Frikorps (1813), sluttede Venskab med hans Venner, bl.a. Theodor Kørner, og indgød sine Omgivelser sin egen Begejstring. Under Krigen fulgte og plejede hun sin Mand over alt med det største Mod og med opofrende Hengivenhed; men efter Krigen kølnedes Forholdet mellem Ægtefællerne stærkt, og da hun (1821) lærte den unge Digter Karl Immermann at kjende, opstod der imellem dem et Forhold, som efterhaanden fra hendes Side udviklede sig fra begejstret Deltagelse i hans voxende Digterberømmelse til lidenskabelig Kjærlighed. Forholdet til hendes Mand opløstes nu ved fælles Overenskomst (1825), hun antog igjen Navn af Grevinde Ahlefeldt og rejste med Immermann til Magdeburg, senere til Düsseldorf; men da han giftede sig med en anden i Aaret 1839, flyttede hun til Berlin, hvor hun døde 20. Marts 1855 af en langvarig Sygdom efter et Liv, rigt paa forgængelig Lykke, bristede Idealer og skuffede Forventninger.

L. Assing, Gräfin Elisa v. Ahlefeldt, Berlin 1857. Allg. deutsche Biographie I, 160 f.

 		 tree1 
888 I109201  Ahlefeldt-Laurvig  Elisabeth Davidia Margrethe  17 nov. 1788  20 mar. 1855  0  ?fødte et uægteskabeligt barn, som blev 'bortadopteret' til tyske forældre. Elise Ahlefeldts fortrolige omgang med tronfølgeren Prins Christian førte derfor både til rygtet om, at denne var barnets fader, og til et rygte om at parret var det egentlige forældrepar til eventyrdigteren H.C. Andersen.

Elise Ahlefeldt blev i 1810 gift med den tyske krigshelt Ludvig Lützow og opnåede tysk berømmelse og anerkendelse for medvirken i modstanden mod Napoleon. Parret blev siden skilt, og Elise plejede en del år omgang med den berømte tyske digter Immermann. Denne skrev som forfatter "Die Epigon" om livet på Tranekær Slot. 		 tree1 
889 I78540  Ahlefeldt-Laurvig  Elise Charlotte Nikoline Louise Ferdinandine  8 jan. 1816  16 maj 1824  0  Lundsgaard Gods  tree1 
890 I78594  Ahlefeldt-Laurvig  Emma Thusnelda Frederikke  25 okt. 1908  13 jan. 1995  0  Ulstrup Gods  tree1 
891 I78526  Ahlefeldt-Laurvig  Erik Otto Sigismund  3 aug. 1880  10 jul. 1967  0  Kærsgaard Gods  tree1 
892 I78526  Ahlefeldt-Laurvig  Erik Otto Sigismund  3 aug. 1880  10 jul. 1967  0  Turø Kirkegaard  tree1 
893 I78526  Ahlefeldt-Laurvig  Erik Otto Sigismund  3 aug. 1880  10 jul. 1967  0  Ritmester, Eskadronchef ved garderhusarregimentet  tree1 
894 I77173  Ahlefeldt-Laurvig  Frederik  16 jun. 1834  28 jul. 1888  0  Møllerup  tree1 
895 I78582  Ahlefeldt-Laurvig  Frederik Julius  3 jul. 1869  17 okt. 1944  0  til Vindeslevholm (1920)  tree1 
896 I21611  Ahlefeldt-Laurvig  Frederik Ludvig Vilhelm  23 apr. 1817  30 nov. 1889  0  Tranekær Kirke  tree1 
897 I21611  Ahlefeldt-Laurvig  Frederik Ludvig Vilhelm  23 apr. 1817  30 nov. 1889  0  Lensgreve til grevskabet Langeland og substitutionen for grevskabet Laurvig (1856) samt stamhusene Ahlefeldt og Lundsgård, født 23 april 1817 på Lundsgård
1848 menig ved det beredne jægerkorps
fra 1853 bosat på Lille Mørkegård ved Frydendal
fra 1854 på Nyvangsgård ved Holbæk
1880 gehejmekonferensråd

erhvervede
1865 Skovsbo på Fyn
1868 Ulstrup ved Randers
1872 Kjærsgård
1878 Eriksholm
hvilke besiddelser han efterhånden overdrog til sine sønner

(1863 N.St.O.3)
(1867 R.*)
(1869 K2)
(1876 K1)
(1880 S.K.*)
Skrev sig Ahlefeldt-Laurvig.

 		 tree1 
898 I21611  Ahlefeldt-Laurvig  Frederik Ludvig Vilhelm  23 apr. 1817  30 nov. 1889  0  Lensgreve Ahlefeldt-Laurvig til Grevskabet Langeland, Stamhuset Ahelfeldt & Lundsgaard
Godsejer af Eriksholm, Kjærsgaard, Skovsbo & Ulstrup
Tranekær Slot Herregaard, Tranekær, Langeland. 		 tree1 
899 I81925               
900 I574825  Ahlefeldt-Laurvig  Inge  9 okt. 1899  5 sep. 1975  0  Bellinge  tree1 


«Forrige «1 ... 14 15 16 17 18 19 20 21 22 ... 930» Næste»


Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.