Rapport: Personer: Notater

Preben Willy Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig.

ABS blev født på godset Skovsbo på Fyn i en af de gamle danske adelsslægter. Hendes moder arvede 1882 stamhuset Egeskov, som hun i 1919 overdrog til ABSs broder Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Selv blev ABS som 21-årig i 1898 gift med greve Ludvig B.-S. De første par år af ægteskabet brugte parret på rejser i udlandet, hvorefter de slog sig ned på Skovsbo, der var en gave fra ABSs fader. I 1900 fik de deres eneste søn Kjeld og flyttede sidst på året til Kbh., hvor de fremover boede om vinteren. Parret blev skilt i 1924. ABS havde et stort virkeområde, hun var meget sprogkyndig og interesseret i sløjd og husflidsarbejde. Efter hjemkomsten til Danmark engagerede hun sig stærkt i filantropisk arbejde og var en kompetent og effektiv arrangør af veldædige fester og forestillinger. Desuden var hun interesseret i sygepleje og tog 1902 eksamen i samaritergerning i Dansk Røde Kors (DRK). Hun var attacheret russisk Røde Kors og modtog både DRKs og russisk Røde Kors’ hæderstegn for sit arbejde. 1909-19 var hun næstformand i Louiseforeningen, der under •Mimi Carstensens ledelse støttede enlige trængende kvinder af den bedre klasse. Endvidere var hun aktiv i Børnehjælpsdagen og i indsamlinger til Dronning Louises Børnehospital. Det er dog for sin indsats i spejderbevægelsen, hun huskes i dag.

ABS lærte spejderbevægelsen at kende, da sønnen blev en af de tidligste drengespejdere. I 1914 blev hun den første spejderchef for Det Danske Pigespejderkorps (DDP), stiftet 1910, efter at have fungeret som uofficiel chef gennem et par år. I begyndelsen havde pigerne på lige fod med drengene deltaget i natøvelser og lange stroppeture, men da ABS trådte til, gik hun i spidsen for at omforme pigespejderbevægelsen i mere traditionel kvindelig retning. Pigerne skulle gøres til samfundsnyttige borgere, og der blev lagt særlig vægt på husgerning og sygepleje. I 1916 ledede hun korpsets første korpslejr i Barritslev ved Horsens. Under Første Verdenskrig var hun den drivende kraft i DDPs samarbejde med DRK, og hun så spejderarbejdet som en måde at motivere pigerne til senere at gå ind i DRK. Allerede i 1914 lavede de forbindspakker til hæren, strikkede vaskeklude til lazaretterne og syede ting til soldaterne. Omkring 1918 organiserede hun, at spejderne bragte mad rundt til familier, der var ramt af den spanske syge, og at de dyrkede kartofler til fattige familier og samlede tørret rugbrød ind til finske krigsfanger i Rusland. ABS gik op i spejderarbejdet med liv og sjæl og tog det meget alvorligt, at pigerne skulle dygtiggøre sig. Den senere spejderchef •Hanna Lund har erindret, hvordan hun og de andre spejdere efter en sommerlejr i 1919 blev kaldt ind til spejderchefen og eksamineret i et tænkt ulykkestilfælde.

ABS, der var en ligefrem og praktisk kvinde, mente, at det for piger var frigørende med friluftsliv og praktiske opgaver som modsætning til skolens teori. I Lille Vejledning i Spejderliv for Piger skrev hun ca. 1913, at kvinder var nødt til at gøre, hvad de kunne for at tage kampen op om erhvervene med de unge mænd. De unge piger var ganske vist “ofte rent overlæsset med Kundskaber”, men for at konkurrere med mændene måtte de have praktiske færdigheder: “Paa det praktiske Omraade har Manden et slemt Forspring fra Arilds Tid, og dette er det, vi nu skal søge at indvinde saa godt vi kan.” Spejderbevægelsen opfattede hun som en faktor i denne bestræbelse. ABS var munter, effektiv, aktiv og til tider lidt brysk af væsen. Hun havde sine meningers mod, hvilket var vigtigt for den unge pigespejderbevægelse, der ofte var i modvind, og så betød det mindre, at hendes diplomatiske evner ikke var store. Som spejderchef huskes hun som den, der så værdien i den ny ungdomsbevægelse og gjorde sit for at omforme den efter dansk mønster.

Da ABS i 1920 rejste fra Danmark til London, udpegede hun selv sine efterfølgere, de to unge lærerinder Johanne Marie Petersen som spejderchef og •Elisabeth Flagstad som souschef. Da hun vidste, at deres arbejde ville blive hårdt, bad hun den ressourcestærke lensgrevinde •Lucie Marie Reventlow på Brahetrolleborg om at blive bestyrelsesformand. Ved sin afgang blev ABS udnævnt til ærespræsident for DDP. Selvom hun blev i udlandet til sin død i 1940, glemte hun ikke spejderbevægelsen. Hun besøgte flere gange Spejderskolen i Korinth og var med til korpsets 25-års jubilæumsfest i 1935.

til Stamhuset Egeskov, Kammerherre, Hofjægermester, Cand.phil.

Michael Jacobsen Ahlmann var skibskaptajn og skaffer i Sønderborg Skibslaug. Han besad et hus med stald, pakhus og kulgård i Sønderborg bys 2. kvarter. Han blev i 1688 taget til fange af sørøvere

i Middelhavet, hvor han blev holdt som slave i 2 år, indtil Sønderborg Skibslaug indfriede ham med løsepenge. Deutsche Geschlechterbuch 91 side 4-5.

var forlovet med Gabriel Knudsen Akeleye, men døde før brylluppet.

hun var ½ søster til Mette Faurschou, g. Kjeldsen, på Lerkenfeldt